Forum

Dyrkning af kaffeplanter

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 10. januar 2009 kl. 11.26

Jeg har i div. byggemarkedet, Plantorama, Bilka mv. stødt på kaffe planten "Arabic" og jeg tænkte man må da kunne fremavle disse selv?!

Men... hvor får man frøene fra? De ristede fra Netto duer jo ike ;-D

Nogle som har erfaring med dyrkning af kaffeplanter?

1 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Brian Jensen, 10. januar 2009 kl. 14.17

Jeg har fået nogle frø fra en der hedder bjarne og de skulle virke

2 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 10. januar 2009 kl. 17.07

Hejsa Lise.

Prøv hos: www.barney.dk – der kan du finde næsten alt til haven.

3 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 10. januar 2009 kl. 17.43

Ja der var de sørme hos barney.dk! Tak Mogens! ;-)

4 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 10. januar 2009 kl. 19.27

Dyrkning af kaffe er et interessant emne, der varmt kan anbefales til alle interesserede!

Mvh Eivin

5 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 10. januar 2009 kl. 20.09

Eivin:

Er du en erfaren kaffe dyrker ;-) Altså kaffeplante dyrker ;) Mon ikke vi alle er kaffe dyrkere, jeg elsker mine kopper kaffe!

Har du erfaring med dyrkningen – der står ikke så meget på barney.dk om det. Om de skal være indendørs eller ude, drivhus eller friland?

Jeg har købt to "mini planter" i PlantOrama forleden – stueplanter der står smukt i pynter. Deres flotte blanke blade er en fryd for øjet.

6 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 10. januar 2009 kl. 20.39

Hvis du kan få fat i en ikke ristet kaffebønne lægges den i en urtepotte med lidt fugtig jord over. En plasticpose med et lille hul i toppen over potten. Efter de første kimblade dukker frem må planten ikke berøres. Den skal stå i en konstant temp. af ca. 20 grader, temp. svingninger kan nemt ødelægge den. Når den er omkring 15 cm. fjernes posen og den får lidt gødning. Efter et år vil den sætte blomster (hvis du er heldig). En gang i mellem kan man købe kaffeplanter i Netto, det er arten Robusta som er den mest hårdføre. Det er en desideret indendørs plante. www.Barney.dk er et skønt område for havefolket, man bliver så nemt fristet af alt det han har.

7 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 10. januar 2009 kl. 22.17

Det er i store træk rigtigt, hvad Mogens skriver. Her følger nogle uddybende kommentare og nogle lidt mere præcise og korrekte retningslinjer.

At få fat i spirredygtige bønner, kan være besværligt. Men hvis man er heldig og kende nogle med et kaffetræ med modne frugter, ja så kan man vel af den vej få fat i bønner til formålet. Når kaffefrugten er ordentlig moden fjernes den fra planten, og deles så man tager frøene ud. De sås så i en potte, de skal en smule ned i jorden og jorden skal så holdes tilpads våd. Overbrus gerne det øverste jordlag dagligt. En plasticpose med huller over potten øger luftens fugtighed, hvilket planten sætyter pris på. Jordens temperatur bør holdes på 24–26 grader, stil derfor potten med undervarme fx fra en radiator. Når planten kommer frem bør potten placeres lyst men ikke i for stærkt sollys. Omplantning når planten er 10–15 cm høj. Jævnlig vanding, men husk at luften ind i mellem – for rodåndingens skyld – bør få lov at trænge ned i jorden. Gødskning i den lyse del af året. Husk daglig overbrusning af bladene, gerne om morgenen. Så trives bladene bedst. Efter ca fire år kommer de første blomster, bestøves disse kan frugter udvikles. Frugterne er ca syv måneder om at udvikles.

Mvh Eivin

8 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 10. januar 2009 kl. 22.20

Tak for super gode svar – men jeg er stadig ikke sikker: Er det ene ude eller inde plante?

9 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 10. januar 2009 kl. 22.25

Kaffetræet er stedsegrønt og vokser oprindeligt i regnskove, så tror ikke de kan klare sig ude i det danske vejr, det skulle da lige være på en god sommerdag!

Mvh Eivin

10 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 11. januar 2009 kl. 10.52

Hej Eivin.

Vil det sige at man ikke kan bruge de grønne bønner, som man kan købe til selv at riste?

Jeg har fået nogle håndfulde fra nogle forskellige risterier og skulle i gang med at så dem til foråret. Men hvis det ikke er umagen værd gider jeg ikke at sætte det i gang.

De3r var en der fortalte mig at måden man høster bærrene på er vidt forskellige fra at skulle sås eller om man ville riste frøene

11 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 11. januar 2009 kl. 11.03

Søren Duus:

Jeg har netop bestilt kaffebønnen Arabica hos barney.dk gav vist 20 kr for 10 frø/bønner. Så måske du skulle prøve dette istedet og være sikker på at du får en plante ;-)

12 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 11. januar 2009 kl. 11.10

Ellers må jeg riste mine bønner og få mig en herlig kop kaffe...

Ristning af råkaffe i egen ovn.

Det er let at riste kaffen i en ovn. Følg nedenstående vejledning. På 10–15 minutter har De et særdeles velsmagende resultat

Letristet, mellemristet eller mørkristet?I supermarkedet møder man betegnelserne, som kan være retningsgivende for den ristningsgrad, som De foretrækker. De første gange, der ristes i egen ovn, bør ristningen følges tæt, og notat om tidsforbrug og kaffesort/blanding anbefales.Hvis kaffen er meget let ristet er de mange smagsnuancer ikke tilgængelige, og det endelige resultat bliver en lidt tynd kop kaffe. På den anden side kan bønnerne blive så mørkt ristet, at de næsten er forkullede, og resultatet er en udrikkelig kaffe.

Ristningsforløbet:De rå kaffebønner "popper" 2 gange undervejs i ristningsforløbet. Det første "pop" er meget tydeligt efter ca. 6–7 minutter. Det 2. "pop" lidt mindre udtalt, men man er ikke i tvivl. Kaffen er normalt mest velsmagende, hvis bønnerne har "poppet" 2 gange og har opnået en chokoladebrun farve med en anelse glans i overfladen. "Popningen" resulterer i, at de ristede bønnerne fylder lidt mere end udgangspunktet. Ved kaffeindkøb følger detaljeret vejledning om kafferistning i egen ovn.

De skal bruge: 1. Forvarm ovnen. 2. Hæld råkaffen ud på pladen

– Ovn, som giver ensartet varme.- God råkaffe.- 1 stk. flad bageplade med lav kant.- 1 stk. bageplade til at køle kaffen Opvarm ovnen til 225 grader. Ovn- termometer kan eventuelt anvendes.

NB: Der skal intet fedtstof på bage-pladen. Brug ikke bagepapir.

3. Bred kaffen ud i 1 lag 4. Ind i den varme ovn 5. Kaffen rister i ca. 10–15 minutter

Bred kaffen ud i 1 lag på bagepladen.Dette for at opnå så ensartet ristningsom muligt. Sæt pladen i den forvarmede ovn. Alt efter hvilken kaffe De vælger, tager det kaffen mellem 9 og 13 minutter at poppe 2. gang.På grund af røg er det en god ide først at åbne lågen, når kaffen er færdigristet."Poppene" ses tydeligt, når kaffen ligger i 1 lag.Se også på farven: Har kaffen sammefarve som mørk chokolade, er den sandsynligvis færdig.

6. Kaffen er færdig 7. Kaffen nedkøles 8. Så er kaffen klar

Ensartet farve som mørk chokolade. Kaffen skal herefter nedkøles hurtigt. De meget varme nyristede kaffebønnerhældes over på en kold bageplade til afkøling.Bred igen bønnerne ud i 1 lag. Hvis vejret tillader det, kan nedkølingen foregå udendør. Når kaffen er nedkølet til stuetem-peratur, er den klar til at blive nydt eller gemt.Agnerne bliver ved kaffen. Dette betyder intet for den senere bearbejdning i kaffekværn og det endelige smagsresultat.

9. Ristede bønner gemmes. Resultatet af ristning i almindelig bageovn. God fornøjelse

Hvis De vil anvende kaffen senere, er her et tip til, hvordan kaffen gemmeskorrekt.Smagen bevares bedst ved at lade kaffen "sætte sig selv under tryk"Kaffe udvikler ufarlige gasser, der i omkring 24 timer trænger ud af bøn-nerne. Sammen med gasserne kom-mer også en del smagsstoffer ud. Hvis kaffen hældes i et hermetisk lukket syltetøjsglas, bliver smagsstofferne ihøjere grad inde i bønnerne, noget somkan værdsættes de efterfølgende dage.På denne måde kan kaffen gemmesi en uges tid.

Kilde : Dansk Hjemmeproduktion ApS – Åsvej 5 – Herrested – DK 5853 ØrbækTlf.(+45) 6267 1447 – info@hjemmeproduktion.dk

13 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 11. januar 2009 kl. 17.49

Søren Duun, bønnerne mister ihvertfald hurtigt (få dage) deres spirringsevne, så man skal ikke vente for længe, hvis man har fået fat i friske, modne bønner.

Mvh Eivin

14 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bjarne, 16. februar 2009 kl. 11.28

Jeg har i flere år haft en kaffeplante, som jeg arvede fra mine forældre. Den er vel omkring 1,5 meter i dag – og har for første gang bønner (2 stk). De er nu orange/røde, og jeg har i skriblerierne herover læst, at modningen kan tage 6–7 måneder. Har også læst mig til, de skal være nærmest brunlige, inden de er moden.

Jeg har fået meget ud af at læse herover. Skal derfor også lige fortælle, at det værste min kaffeplante kan udsættes for er udtørring. Sker det, så falder bladene af. Har prøvet et par gange, uden der skete en katastrofe. Men vigtig, at planten er i fugtig jord. Og let at se, hvis det kniber, så mister bladene deres glans – og de begynder at hænge.

15 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders, 6. maj 2009 kl. 11.57

Hvordna psses den bedst i det daglige jeg har nu 2 4år gamle kaffe planter og jeg synes at selom de vokser fint så visner de nederste grene hele tiden så den kun har en "krone" skal dne gøre dette?

16 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mikkel, 23. juli 2009 kl. 11.12

Spændende læsning! Jeg har mistet mine kære kaffepalnter i forbindelse med flytning og orker ikke at vente 4 år på bønner igen. Er der nogen der har kendskab til hvor man kan købe en kaffeplante/træ, som er minimum 2–3 år? Det ville være en stor hjælp der jeg har ledt længe.

17 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 23. juli 2009 kl. 17.17

Hvis du har tålmodighed, så dukker de op i Netto en gang imellem.

18 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mikkel, 23. juli 2009 kl. 19.39

Mange tak for dit svar. Jeg har allerede et par fra netto, men det er nogle sølle kræ – langt fra høst. Kan man ikke finde en fuldvoksen plante et sted?

19 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mikkel, 23. juli 2009 kl. 19.39

Mange tak for dit svar. Jeg har allerede et par fra netto, men det er nogle sølle kræ – langt fra høst. Kan man ikke finde en fuldvoksen plante et sted?

20 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael Johansson, 28. februar 2016 kl. 12.53

Hej har denne kaffeplante (arabica) købt i plantorama for Ca 3 år siden ...er der nogen der ved hvorfor de nederste blade visner nu ...har lige prøvet at sætte den lyst og skifte jord for at se om det hjælper ...hilsen Michael

21 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Emil Sørensen, 29. februar 2016 kl. 7.34

Jeg tror umiddelbart at din kaffeplante har det for varmt. Det er som oftest et tydeligt tegn hvis bladene bliver lidt visne.

Sørg desuden for jorden er nogenlunde fugtig - vær obs.

Jeg håber det hjalp :)

22 af 30 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Christian H., 19. maj 2016 kl. 10.48

Slettet af administrator 19. maj 2016 kl. 21.20.

23 af 30 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Christian H., 19. maj 2016 kl. 10.50

Slettet af administrator 19. maj 2016 kl. 21.20.

24 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Steensberg, 19. maj 2016 kl. 17.18

Jeg snød og købte en potteplante- størrelse for en 5 år siden..... En af de potter med en masse småplanter i. De blev delt ud og jeg har nu et træ på et par meter - vel at mærke har jeg flere gange klippet det ned til Ca 1 meter og kronen har været klippet kraftigt ind flere gange.. det er en nem plante, flot og blank, og den har blomstret de sidste 3 år og har sat en håndfuld bær. Den skal ikke have varme fødder ( over radiator) og så har den det bedst uden hård middags sol.. Min står i et rum hvor der kun er skråvinduer mod øst og vest, og det er den åbenbart glad for. Den får vand når den begynder at vippe bladene lidt nedad, men ville sikkert gerne have lidt oftere.

25 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marianne Th.Lysdal, 24. september 2018 kl. 12.00

Har lige taget mit kaffetræ ind fra drivhuset,har stået der hele sommern. Men nu er det begyndt at smide bladene,hvad gør jeg.? Stuen er ca. 22 grader varm.Hilsen Marianne.

26 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 24. september 2018 kl. 18.03

Den skal have et lyst og køligt rum.

27 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Chris J., 24. september 2018 kl. 19.35

Vores taber en del blade hver vinter, og jeg går ikke så meget i panik længere. Vi har haft vores fra frø, og har da opnået at kunne lave kaffe af egen avl. :-)
Dit træ skal nok klare sig, det skal bare lige tilpasse sig indeklimaet, og der kan godt ryge nogle flere blade. Men jo mere lys jo bedre, og helst ikke op ad en radiator.

28 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Louise V., 25. september 2018 kl. 11.08

Det lyder spændende med selv at dyrke kaffeplanter. Jeg har lige et spørgsmål: Hvis man selv ønsker at eksperimentere med at plante frø, vil det være muligt at gøre det her i efteråret, eller er det for køligt for frøene? Jeg har indendørs drivhus der står forholdsvist lyst.

Vh Louise

29 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Chris J., 25. september 2018 kl. 18.37

Det er ikke noget, jeg har sikker viden om.
Hvis du har nogle frø nu, vil jeg foreslå, at du prøver at så dem, men det er nok vigtigt med meget lys, når kimbladene er kommet op, og ikke over en radiator.

30 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Jeppesen, 9. marts 2021 kl. 15.55

Hej Michaela

Har du stadig dette/disse træer? Jeg vil super gerne købe et af dig (voksent træ)

Nyt svar til emnet »Dyrkning af kaffeplanter«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Dyrkning af kaffeplanter

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider