Skrevet af: Steffen, 18. november 2008 kl. 17.24
Hvordan kan jeg dyrke mine egne grundstammer til podning af æbletræer?
Kan det lade sig gøre ved at så frø fra almindelige æbler? Og i så fald, hvornår skal disse frø da såes for at jeg kan pode i marts?
Hvis selvdyrkning af grundstammer er frarådeligt, hvor køber jeg så grundstammerne? Jeg har kigget efter dem i flere planteskoler, men de er ikke lige til at finde.
Skrevet af: Søren S Duun, 18. november 2008 kl. 17.48
Hej Steffen
Køb nogle grundstammer af Boi Jensen (De gamle sorter) m7 og m9 (dværg). plant dem vandret (langs jorden) og lade dem skyde lige op. Når skudene er ca 30 cm (i juni måned)fjerner du de nedeste blade og hypper du dem. Lad jorden være frem til efteråret (oktober), hvor du fjerner jorden, herefter vil der være fine rødder på skudene. Herefter skære du skudene af og har nu nogle fine grundstammer. Hvis skudene har for lidt rødder eller er for tynde, planter du dem ud og året efter har du både fine rødder og en kraftigere stamme.Hvis du ikke kan få grundstammer til at blive langs jorden lægger du nogle sten ovenpå eller bruger nogle teltpløkker (fra Harald Nyborg). Det er med andre ord meget nemt selv at lave dem. Poder du og det mislykkedes, planter du grundstammen ud igen og lader den skyde igen, hvor efter du så poder på dem året efter. Hvis du køber fem af hver kan du lave et sted i mellem 1525 nye grundstammer i alt og planter du dem ud kan det blive til mange flere. Jeg selv laver ca 1030 grundstammer hvert år. Som regel skal man ikke bruge flere. Det er ført de første år. Men når så hele familien har fået æbletræer, så ebber det ud. M
M7 er en grumdstamme, der ikke får så mange sygdomme og den bliver ca 70%af en vildstamme og m9 bliver ca 40% af en vindstamme. M9 kan bruges som pottetræer eller til at hiolde store sorter nede.
Skrevet af: Søren S Duun, 18. november 2008 kl. 17.57
Sikke mange tastfejl jeg fik lavet der.
Du kan også så dine grundstammer, men det tager flere år (minmum 23 år) og de vil altid få meget uensartet stammer. Med m7 ved du præcist hvilket gener og fejl de kan skjule. Jeg ved at blomstergården bruger Malus sylvestris ''Bittenfelder''. som vildstamme og sår frøene ud i bede.
Det gør de dels fordi det var den stamme man som oftest brugte i "gamle dage", men især fordi de ved at frugttræer, som plantes i private haver ofte ikke får den pleje og gødning der er nødvendig for at holde træet sygdomsfrit. De ønsker derfor at give træerne de bedst tænkelige forhold ved at give dem så kraftig en rod som muligt. Mange forbinder også et frugttræ af en gammel sort som et stort træ. Dette kan træet kun blive på vildstamme.
Skrevet af: Alice E., 27. september 2009 kl. 11.02
Har nogle grundstammer stående, som jeg gerne vil have navn på. De er fra rodskud fra et fældet Ananasæbletræ og er helt tydeligt et paradisæbletræ.
Det har en smuk, middelkraftig vækst, bladene er mørkegrønne, og blomsterne i tusindvis hvide indeni og røde udenpå. Nu står de så med masser af helt røde miniæbler, som er spiselige lige fra træet. Skyder på MM106. Andre bud eller kommentarer?
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 27. september 2009 kl. 20.45
Det lyder ikke umidelbart til at det er en MM106. Hvordan er bladenes form? Hvad mener du med miniæbler, er de på størrelse med ribsog solbær? Jeg har en mistanke om, at der kan være tale om Malus sargentii, der undertiden bruges som underlag for paradisæbler og også kan være brugt som underlag for spiseæbler i stedet for en dværgstamme.
Skrevet af: Alice E., 27. september 2009 kl. 21.30
Bladene er fligede, og æblerne på størrelse med meget store stikkelsbær, men helt runde, lidt mindre end en bordtennisbold. Jeg kender M.sargenti, og den er det ikke. væksten er som et træ med lidt hjælp, sådan som de fleste æbletræer. De bliver 23 meter på 5 år. Jeg har dem også stående som prydtræ.
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 28. september 2009 kl. 7.17
Det ser ud som om dit ananas-træ har været podet på en vildstamme. Grundstammer fra vildstammetræer kan falde meget forskelligt ud ikke mindst fordi der ofte bruges paradisæbler som bestøversorter på grund af paradisæblernes store produktion af pollen. Dermed kan et vildstammetræ i virkeligheden godt være en krydsning mellem et æbletræ (typisk Bittenfelder) og et paradisæble. Jeg har selv 2 træer stående som er opstået på denne måde. Ved podning kunne jeg se at grundstammen var inficeret med Malus purpurea. Endnu har jeg ikke set frugter på de flotte rødbladede træer.
Skrevet af: Ole West, 12. oktober 2009 kl. 18.47
Jeg vil gerne ha' nogle æbletræer podet på M9.
I planteskolen foreslås der M27, som skulle blive mindre end M9.
Jeg kender godt MM106 og M26, men er der nogen der kan kaste lidt bedre lys over land?
(Der ønskes Rød Boskoop, Elstar og Rød Ananas)
Skrevet af: Søren S Duun, 12. oktober 2009 kl. 20.09
M9 er den mest udbredte dværgstamme som bl.a benyttes af de fleste frugtavlere. Der er rigtig at der også findes en som er en smule svagere. Personlig ville jeg ikke benytte den da væksten også kan blive for svag. M9 og m27 stiller begge lidt større krav til jordbunden og vil ikke kunne trives på en sandbund. TYræer af disse grundstammer bliver i reglen ikke særlig gamle.
Hvis du poder en svag sort på m9, foreksempel Guldborg, Delgrina eller Lobo tager det år før at de bære frugt...
Skrevet af: Søren S Duun, 12. oktober 2009 kl. 20.09
M9 er den mest udbredte dværgstamme som bl.a benyttes af de fleste frugtavlere. Der er rigtig at der også findes en som er en smule svagere. Personlig ville jeg ikke benytte den da væksten også kan blive for svag. M9 og m27 stiller begge lidt større krav til jordbunden og vil ikke kunne trives på en sandbund. TYræer af disse grundstammer bliver i reglen ikke særlig gamle.
Hvis du poder en svag sort på m9, foreksempel Guldborg, Delgrina eller Lobo tager det år før at de bære frugt...
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 12. oktober 2009 kl. 20.16
Beskæring
af mit gråsten æbletræ, som slet ikke yngler efter forventning, 510 stk. årligt. Kan det bare beskæres som Søjle træ og måske endda oppe sig op til forventning? håp
Skrevet af: Alice E., 12. oktober 2009 kl. 20.25
Fortsættelse af 6, og spørgsmål til 7:
Det skal nok passe, at grundstammen tildels varr "Bittenfelder", og den er så god, at den har kunnet hellbrede kræftsyge James Grieve.
For nogle år siden ville jeg prøve at give stakkels J G en ny stamme, plantede en aflægger af "ParadisBittenfelder" lige op til stammen og ville lade stammerne vokse sammen. Det har jeg aldrig fået det til, men det nære naboskab har bevirket, at J G tildels har helet sine kræftsår og stadig bærer godt.
Nu er der så bud efter " Beurre Giffard". Findes der tilsvarende til pærehelbredelse?
Skrevet af: Søren S Duun, 12. oktober 2009 kl. 20.55
Enten en vildstamme af pærer eller også en kvæde med en mellempodning. Man kan også lave en barkpodning, hvor man indsætter nogle nye grene, der så overtager saftstømningen. Det er lidt svært at beskrive og podningen er ikke særlig udbredt, da de fleste kassere træet og køber nyt. Men i den gamle litteratur er den beskrevet. Jeg vil nærmere kalde den en slags "by pass " operation for frugtræer.
Skrevet af: Alice E., 13. oktober 2009 kl. 8.50
Ja, det var jo min oprindelige mening, men så blev det altså kemoterapi!
Efterlyser derfor en grundstamme til pærer, der kan udrette det samme for min Beurre Giffard.
Eller hvad skal jeg stille op med mudderhullet ca 1 meter over jorden?
Skrevet af: Alice E., 13. oktober 2009 kl. 8.51
Ja, det var jo min oprindelige mening, men så blev det altså kemoterapi!
Efterlyser derfor en grundstamme til pærer, der kan udrette det samme for min Beurre Giffard.
Eller hvad skal jeg stille op med mudderhullet ca 1 meter over jorden?
Skrevet af: Søren S Duun, 13. oktober 2009 kl. 11.11
Du skal som nævn benytte en vildstamme af pærer (pyrus sylvestris) til dette formål. Men det er nemmer sagt end gjort. Jeg ville nok investere i et nyt træ. Men først sikre dig at sorten er at få. Hvis ikke kan du få det podet flere steder imod betaling.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Grundstammer til podning