Stedsegrøn slyngplante i træ

Vores nabo har bygget hus i to plan med direkte udsyn til vores stue fra et af vinduerne. Overvejer nu at plante et højt træ – men da det er svært at komme i nærheden af et stedsegrønt træ til rimelige penge i den højde, tænkte jeg om man kunne plante en stedsegrøn slyngplante op ad et løvfældende træ, således at træet også havde en tæt krone om vinteren? Spørgsmålet er bare om træet eller slyngplanten gensidig vil kvæle hinanden.? Er der nogen som har erfaring hermed?

Hej Bettina

Den stedsegrønne slyngplante, jeg først kommer til at tænke på er vedbend (hedera helix) er ikke nogen god kombination med et levende træ. Et stykke tid går det godt, men træet kommer til at tabe kampen om lys om nogen år og bliver kvalt – medmindre I er meget flittige med at begrænse vedbend'en ved hård tilbageskæring. Men det giver næppe det holdbare resultat, I gerne ville opnå.

Kunne det tænkes at klippet bøg (fagus sylvatica)kunne være et alternativ? Afhængigt af pladsforhold, havernes "udtryk" iøvrigt kunne forskellige former overvejes: en flade (kort hæk), en blok, en cylinder eller måske en mere fritvoksende form, hvis der er plads til det.

Klippet bøg holder på de bronzebrune blade hele vinteren frem til løvspring og vil derfor skærme for indkig året rundt.

Bøg vokser forholdsvis hurtigt til i højden, hvis der ikke er for meget vind eller for ringe jordbundsforhold.

Hvis der er meget vindudsat eller skygge en stor del af dagen kan avnbøg (carpinus betulus) være et bedre plantevalg. Den er knap så god til at holde på bladene som fagus sylvatica.

Lige et par tips, hvis I vælger at plante bøg:
Det kan fint lade sig gøre at plante barrodsplanter som er 90–120 cm høje i november / december.

Jorddække med velomsat hestemøg er fremragende – og vil I give bøgeplanterne en flyvende start, kan I forhandle jer til et par sække førne (kun delvist omsat plantemateriale) fra en privat bøgeskov. Førne blandes ind i plantejorden i forbindelse med plantningen.

Klip KUN på siderne indtil planterne har nået ønsket højde.

Jeg håber I finder en god løsning!

Med venlig hilsen fra
Lone

PS – Hvis I kunne have lyst til at se, hvor smukt og skulpturelt, avnbøg kan udvikles, kan I besøge "De geometriske haver" ved Herning Kunstmuseum.

Det er havearkitekten Carl Th. Sørensen's værk.

PS PS Samme Carl Th. Sørensen har i sin bog "39 haveplaner" (genudgivet 1997 Christian Ejlers Forlag) mange forslag til løsninger, I kunne overveje i Jeres have.

Hej Bettina
Fint at plante bøg, men du skal være opmærksom på, at den kun bevarer bladene, hvis den er så tæt, at vinden ikke kan suse ind, og det vil den sandsynligvis så længe, du ikke har klippet en rigtig gange, så træets krone bliver tættere. D.v.s. der vil gå nogle år, får du kan regne med at du har en tæt krone, specielt om vinteren.

Derimod kan der laves utrolig meget med lamelgardiner i stuen – og det er vel ikke sikkert at naboen har bygget for at sidde og kigge ind til Jer. Husk at normalt kan man kun se ind, hvis der er lysere i rummet end udenfor.

Så måske skal du overveje at lave en kombination af plantning og indvendig "beskyttelse", eller se tiden an.

Hvis I har svärt at vente på, at et trä skal vokse op og blokere for indsyn, kunne det måske väre en ide at sätte op en spaljevägg: man banker nogle höje stolper i jorden og fäster såkallede armeringsnät på stolperne. I byggmarkeder finnes armeringsnät i forskellige störrelser (jeg har set dem i 2 x 3meter). Spaljeväggen kan så beklädes med eksempelvis hedera eller stedsegröne caprifolium (lonicera henryi). Disse planter kommer hurtigt at däkke hele spaljeen. Denne lösning kan også let tages bort igen om man så önsker og I risikerer ikke at kväle noget trä.