Skrevet af: A. Ballin, 19. juni 2008 kl. 12.18
Er der nogle der har en opskrift på tangekstrakt?
Skrevet af: Ulrik, 20. juni 2008 kl. 10.15
Prøv at gøre ligesom, når man laver brændenældevand: Læg 1–2 kg frisk tang i 10 liter vand i en balje, og lad det gære 1–2 uger.
Det er muligt, at tang skal have længere gæretid end brændenælder. Det er også muligt, at frisk tang bør tørres lidt, inden det lægges til gæring. Helt frisk tang vil nok holde sig i live et stykke tid i baljen, inden det begynder at gære. Man kan også eksperimentere med at blande tang og nælder for at fremme gæringen.
Ligesom med brændenældevand skal udtrækket nok fortyndes med vand (i forholdet 1:10) inden brug.
Skrevet af: A. Ballin, 20. juni 2008 kl. 12.20
Godt forslag, tak. Hvad med saltindholdet fra havvandet, er det nok at skylle tangen inden det bliver lagt til gæring?
Skrevet af: Ulrik, 20. juni 2008 kl. 14.01
Skylning af tangen må være nok, hvis det skal lægges til gæring i en balje fersk vand. Så bliver saltet under alle omstændigheder så fortyndet, at det er uden betydning.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Opskrift på tangekstrakt?