Forum

Skovjordbær

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Joanna, 4. maj 2008 kl. 10.40

Jeg har købt frø til skovjordbær, men jeg er meget i tvivl om hvordan jeg skal bære mig ad. Nu har vi jo maj måned. Kan jeg stadig nå at så dem som bunddække i haven? Kan man i det hele taget bare så dem som frø, eller skal de forkultiveres hjemme?

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 4. maj 2008 kl. 17.47

Hej Joanna

Skovjordbær er fugtighedskrævende hele spireperioden – og det kan vel blive vanskeligt at sikre et såbed, som hele tiden er fugtigt med det vidunderlige solskinsvejr, vi har i disse dage (og efter vejrudsigten skal fortsætte med at have en ugestid endnu).

Så du får nok den sikreste fremspiring, hvis du sår dem i en bakke, som du kan have stående inde.

Bakken skal dækkes den med plastik, indtil du kan se de små kimplater over jorden (men så heller ikke længere!)
For at få den bedste udvikling af planterne kan du prikle om i små plastpotter og lade planterne vokse lidt til der. Derefter kan du sætte dem udenfor først i læ og let skygge i dagtimerne og senere fortsat i læ men både nat og dag inden de plantes ud i det bed, du har tænkt de skulle stå i.

Venlig hilsen
Lone

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Joanna, 4. maj 2008 kl. 20.50

Mange tak for hjælpen! Tror du jeg stadig kan nå det i år?

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 7. maj 2008 kl. 12.39

Hej Joanna
Prøv da – det kan ikke gå værre end at frøene ikke bliver til planter, du kan sætte ud – eller at der i år kun kommer få bær på de planter, som du får ud af det på grund af det (lidt sene) såtidspunkt.

Du kan jo max miste i omegnen af 20 kr (eller hvad frøposens pris nu var)... ikke så slemt, vel?

Og hvis det lykkes er det jo super!

Og ude i skovbunden har frø af skovjordbær jo heller ikke altid de bedste vilkår...

Venlig hilsen
Lone

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Joanna, 7. maj 2008 kl. 12.48

Tak Lone!

Jeg er også glad for eksperimenter! Man kan blive overrasket. Jeg har to poser frø, så den ene kan jeg jo snildt eksperimentere lidt med.

Tak for svaret:-)

MVH Joanna

Nyt svar til emnet »Skovjordbær«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Skovjordbær

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider