Skrevet af: Danny, 13. oktober 2007 kl. 12.51
Ville høre om det er muligt at frembringe et kastanje træ ved hjlæp af kastanjer man samler og hvordan?
Skrevet af: Gartnerspiren Skovgaard, 13. oktober 2007 kl. 19.51
Hej Danny.
Det er nemt. Put en kastanje i jorden nu og vupti har du begyndelsen til et træ. Hvis du lægger kastanjen i en potte, skal du vælge en høj en (min 25 cm høj), da den første nedadsøgende spire er rimelig lang.
Held og lykke, måske du om nogle år har lavet din helt egen allé...:-)
Gartnerspiren.
Skrevet af: Lise L, 16. oktober 2007 kl. 23.27
Hej Danny
Du kan roligt putte nogle hele kastanjer i jorden -der hvor du vil have kastanjetræer. Jeg har 2 kæmpestore kastanjer tilbage af 4. De 2 måtte væk fordi deres rødder begyndte at ødelægge en stenmur. Jeg har hvert efterår og forår et bøvl med at komme af med alle de forbistrede små kastanjetræer. Tidligere var der børnehaver der kom og samlede kastanjer men det er åbenbart ikke in mere. Hvis du ved hvor du vil have kastanjetræerne stående er det spild at plante dem i potter bare ned i jorden med dem nu de gror som ukrudt men de er utroligt kønne med deres flotte blomsterstande.
Held og lykke med det. Husk når de begynder at bære kastanjer at rive dem sammen og køre dem på lossepladsen det har jeg af forskellige grunde ikke kunnet magte men jeg tror jeg i år kan få nogle revet sammen så er jeg fri for at skulle rykke alle de små planter op for det er virkelig mange. Mine er hestekastanjer og hvide blomsterstande jeg ved ikke om det er de ægte du tænker på? der er nogle der er med lyserøde blomsterstande mon ikke det er de ægte til at spise. Jeg kører forbi en lille allé hvor en gårdmand på begge sider af den offentlige vej har plantet de lyserøde jeg må huske og se efter om der ligger nogle i græsset under dem jeg kunne godt bruge et par stk. der hvor mine store gamle elmetræer måtte fældes og det lyserøde gi'r jo også lidt spil i forårets farver.
Mange hilsner
Annalise
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Kastanjer