Skrevet af: Mona, 16. maj 2007 kl. 12.36
Vi har købt et ældre hus m/have og rigtig mange forskellige Thujaer. Nogle af dem vil vi gerne flytte til andet sted i haven. Hvornår og hvordan er det bedst at flytte en Thuja?
Skrevet af: J. H., 18. oktober 2009 kl. 9.23
Det er godt nok "et par dage" siden spørgsmålet er indsendt, men jeg har ledt efter samme svar. Især ift. rodklumpen på Thuja.
Der skal virkelig surfes på nettet for at få så mange oplysninger som muligt, men er kommet frem til:
–at thuja har en kugleformet rodklump og derfor skulle være relativt nem at flyttte.
–at plantehullet skal være mindst dobbelt så bredt og dobbelt så dybt som rodklumpen.
–at jorden i bunden af hullet skal løsnes et spadestik ned. En spandfuld vand skal kunne forsvinde i løbet af højst ti minutter.
–at det bedste tidspunkt er efteråret, for at de kan nå at etablere sig inden vinteren.
– at det er vigtigt at planten står fast på det nye sted, men ikke mindst passes med vand den følgende sommer.
Jeg har fået 4 store thujaer forærende (ca. 1,80 m) og har planlagt at flytte dem idag. De skal bruges til at skabe læ hvor østenvinden suser lige igennem haven, da nabohaven er barberet for beplantninger i det område. Håber virkelig opgravningsprojektet/ flytning lykkes og de vil etablere sig.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Flytning af Thuja