Forum

Afstand mellem sorter (tomat/græskar)

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anja Altenburg Laursen, 28. februar 2007 kl. 15.57

Hej igen:-)

Lige et par spørgsmål. Jeg er meget glad for at dyrke tomater på friland og har med stor succes dyrket flere sorter. Jeg har hvert år selv taget frø af disse planter, men sidste år var en af mine sorter tydeligvis blevet hybridiseret. Jeg syntes at have holdt stor afstand mellem de forskellige typer, men det har desværre ikke været nok:-(

Da jeg helst vil undgå en lignede episode i år, vil jeg høre om der er nogen der kender en "sikker" plantningsafstand? Kan det overhovedet undgås at få hybrider i en have på gennemsnits størrelse?

Jeg er også en stor fan af græskar /squash. Jeg ved at de hybridisere, så derfor køber jeg altid mine frø. Jeg er bare begyndt at overveje om det kan lade sig gøre, at plante dem med en afstand, sådan at dette undgåes og man får stabile frø? Er der nogle der kender en sikker planteafstand?

På forhånd tusind tak for hjælpen
xxx
Anja

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael, 28. februar 2007 kl. 18.48

Ved ikke med græskar, men med tomater og chili har jeg haft held med at komme en tepose over enkelte blomster. Så snart der viser sig en frugt skal posen af, og frugten skal markeres med en lille snor eller andet, så det ikke er til at tage fejl (man skulle nødig spise den senere på året).

Jeg har kun prøvet det i drivhus, og der har det virket fint.

Jeg har også prøvet at lave et simpelt stativ, beklædt det med fiberdug, og så stillet planten i en krukke i "kassen". Fiberdugen sørger for at der ikke kommer insekter, så man skal lige sørge for at ryste planterne med jævne mellemrum.

Alternativt kan du finde tomatsorter, der ikke krydsbestøver. Se mere her: www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=17

Billeder af mit forsøg her:http://www.ryvejen.dk/billeder-temp.htm

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Brian Krause, 3. marts 2007 kl. 10.10

Hej Anja

Alle tomatsorter selvbestøver, men de kan også alle krydsbestøve med hjælp fra insekter (eller mennesker).

De fleste "moderne" sorter vil normalt kun selvbestøve, fordi støvfanget er indkapslet i støvbladene, og bestøvningen sker, inden blomsten åbner sig. Krydsbestøvning er sjælden men kan forekomme, for insekter som f.eks. bier kan tiltvinge sig adgang.

Hos visse sorter stikker støvfanget ud mellem spidserne af støvbladene, og disse sorter er mere modtagelige for krydsbestøvning.

Normalt regner man med en isolationsafstand på 5–10 meter. Men teoretisk set kan insekter flyve meget længere, så hvis man vil være fuldstændig sikker, skal man have længere afstand eller pakke blomster/planter ind i insektnet eller lignende.

For planter, der står inde kan det være en fordel at fremme bestøvningen ved at give planterne et puf hver dag, så pollen ryster løs. Planter på friland bliver normalt rystet rigeligt af vinden.

Den afvigelse, du har set, ikke nødvendigvis er en krydsning. Det kan også være en spontan mutation, selvom det er sjældent. Hvad var det for en sort, der var afvigende, og hvordan gav det sig udslag?

Hvad angår squash/græskar, er historien anderledes. De kan ikke selvbesetøve, men er afhængig af at insekter flytter pollen fra hanblomster til hunblomster. Hvis du derfor vil beskytte mod krydsbestøvning, skal en gruppe planter bures ind, og du skal sørge for, at der er passende insekter i buret, eller du skal selv håndbestøve.

Man kan også binde blomsterne ind enkeltvis og så håndbestøve, når tid er – men det er ret omstændligt.

Der findes forskellige arter, f.eks: Cucurbita maxima, C. pepo, C. ficifolia, C. argyrosperma og C. moschata. Sorter af én art krydser villigt med andre sorter af samme art, men ikke med sorter af en anden art. Isolationsafstanden mellem sorter af samme art er ½-1 km.

Med andre ord kan du kun sikkert dyrke én sort af hver art i din have (hvis ikke naboen også gør det), medmindre du forhindrer insekterne adgang.

Med venlig hilsen
Brian Krause

Nyt svar til emnet »Afstand mellem sorter (tomat/græskar)«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Afstand mellem sorter (tomat/græskar)

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider