Skrevet af: Lone Schneider, 28. maj 2006 kl. 16.28
Jeg har indkøbt et kirsebærtræ med navnet sunburst.
Jeg har læst at det skal plantes 10 cm. under jorden!
Men... på vedlægssedlen står der at det skal plantes med podestedet lige over jorden?
Hvad er RIGTIGT!
Er der nogen der har erfaringer med Sunburst?
Venlig hilsen Lone.
Skrevet af: Brian, 28. maj 2006 kl. 18.02
Ja de skal plantes 10 cm under pode stedet
det er pga af vildskud
Skrevet af: Lone Schneider, 28. maj 2006 kl. 18.23
Tak for det. det ville jeg da også mene. Det er da bare underligt at de skriver sådan på vedlægssedlen og jeg har læst den indtil flere gange. Men jeg planter den så i 10 cm. dybde.
hilsen Lone.
Skrevet af: Søren S Duun, 28. maj 2006 kl. 21.49
Hej Lone.
Der er frit slag i bolledejen, med hensyn til at plante den lige over eller under podestedet. Det spiller ikke så står en rolle. Min egen er plantet ca 10–15 cm over podestedet.
Sunburst er en nyere og udmærket sort, som jeg selv holder i haven. Den er selvbestøvende og derfor behøver der kun et træ for at få kirsebær. Men husk at når den kommer i bæring er det en god ide at dække den med et fuglenet, ellers kan det godt være at der ikke bliver mange kirsebær dette år.
Held og lykke med den fremover.
Hilsen Søren
Skrevet af: Lone Schneider, 28. maj 2006 kl. 21.58
Hej Søren.
Tak skal du have. mækeligt at der er så mange meninger om hvordan den skal plantes!
Men angående fuglenet, hvornår sætter man det op? Er det når bærrene er HELT modne.
Venlig hilsen Lone.
Skrevet af: T.Rasmussen, 29. maj 2006 kl. 10.33
Til Lone.
Jeg er overbevist om, at dit kirsebærtræ – og andre frugttræer skal plantes, så podestedet er lidt over jordfladen. Så det er korrekt, hvad der står på sedlen der medfølger træet.
m.v.h. Peter.
Skrevet af: Lone Schneider, 29. maj 2006 kl. 10.43
Hej Peter.
Der er åbenbart mange meninger til det. Det gør det jo ikke lettere. Men jeg planter det i eftermiddag og så må jeg jo se at beslutte mig. Måske betyder det ikke så meget.
Hilsen Lone.
Skrevet af: Lone Schneider, 29. maj 2006 kl. 17.22
Så...nu har jeg plantet mit kirsebærtræ og jeg har plantet det med podestedet lidt over jorden. Håber at det så går an :-)
hilsen Lone
Skrevet af: T.Rasmussen, 29. maj 2006 kl. 17.48
Til Lone.
Så får du et fint kirsebærtræ!
Husk at vande i opstarten.
Er træet ret højt? skal det måske lige have en støttepæl det første vækstår!
Hilsen igen
Peter.
Skrevet af: Lone Schneider, 29. maj 2006 kl. 17.57
Hej Peter.
Jeg har vandet og fortsætter selvfølgelig også. Det med pælen fandt vi også ud af bagefter, så vi måtte drøne ud til bilka for at købe en. tak for hjælpen :-)
venlig hilsen Lone.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 30. maj 2006 kl. 9.14
Hej
Her er måske en forklaring på uenigheden om podestedet over eller under jorden.
I ''gamle dage'' blev frugttræer podet på kraftigvoksende grundstammer, som ville sætte et hav af vildskud, hvis den fik lys, derfor anbefalede vi dengang altid at plante 10–15cm dybere end podestedet.
Nu poder man oftest på dværgstammer, som ikke har samme tendens til vildskud, og hvis det ''ægte'' træ kommer i jorden skulle det kunne slå rødder selv, og så er ideen med podning på dværgstamme jo væk.
Dette gælder frugttræer. Prydtræer skal stadig plantes dybt.
Det skal fremgå af etiketten på træet, hvilken grundstamme der er anvendt.
Hilsen Anne Marie
Skrevet af: Lone Schneider, 30. maj 2006 kl. 9.21
Tak skal du have. Det var da rart at få det på plads.
Træet er ganske vist podet på en dværgstamme. Den hedder "COLT". Så tak for svaret.
Venlig hilsen Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Hjælp til kirsebærplantning.