Skrevet af: Helle-Sofie, 22. maj 2006 kl. 17.05
Jeg har lige fået mine isop hjem, efter de har været i pleje hele vinteren. Og glæder mig til det bliver en fin kantbusk rundt om blomsterbedene.
De er vokset rigtig meget siden de blev sat som en lille kvist sidst på sommeren sidste år. Og der ses allerede en stamme, hvilket jo ikke var meningen.
Jeg læste så at de skal studses ligesom lavendel her i foråret!
Er det forsent at studse isop nu, her sidst i maj?
Det vil glæde mig at få svar så hurtigt som muligt, især hvis det godt kan lade sig gøre.
Hilsen Helle-Sofie
Skrevet af: Boi Jensen, 22. maj 2006 kl. 19.02
Hej Helle-Sofie
Du kan bare skære alt det du har lyst der skal bare være lidt grønt tilbage så skyder de kraftigt igen.
Skrevet af: Helle-Sofie, 22. maj 2006 kl. 20.22
Tusind tak for det hurtige svar.
Hilsen Helle-Sofie
Skrevet af: Karna Maj, 24. maj 2006 kl. 14.48
Isopplanter kan i øvrigt blive rigtig gamle. Jeg har en som er minimum 20 år og som klippes tilbage hvert forår. Den blev endda flyttet for nogle år siden til et nyt krydderurtebed. Den har en stamme som en tommelfinger.
Skrevet af: Helle-Sofie, 24. maj 2006 kl. 19.03
Hej Karne og andre
Jeg så en hel allé med isop i blomst på begge sider, det var så smukt et syn at jeg bare må havae det i mit liv. Det var i Sverige, på Carl Linnét museum (uh er det nu det rigtige navn?) den Verdens berømte botaniker. Det er altså et besøg værd hvis man er interesseret i planter osv.
Når nu I klipper isop, hvormeget plener i så at klippe af den? altså hvor høj er den når den er klippet?
Mine er jo unge endnu, men sikken en livskraft.
Hilsen Helle-Sofie
Skrevet af: Helle-Sofie, 14. juni 2006 kl. 7.57
Til andre interesserede
Da jeg beskar planten stak jeg som et forsøg nogle af de afklippede stilke i jorden ved siden af planterne.
De vokser fint videre. Så nu kan jeg forvente at det bliver en tæt kantbusk og den kan tyndes så jeg kan fortsætte med denne kant andre steder.
Hilsen Helle-Sofie
Skrevet af: Iben, 14. juni 2006 kl. 12.06
Jeg klipper mine helt ned- de skyder fint.
Jeg har både blå og hvide men de blå synes at være de længst levende.
Jeg klipper også oftest de tørre blomster af og nogle år har jeg været heldig og få to blomstringer.
Skrevet af: Ulla Danielsen, 20. juli 2006 kl. 10.03
Jeg har sået isop i år lige så tæt som persille. Nu bliver jeg i tvivl skal de tyndes ud så hver plante står for sig?
Med venlighilsen
Ulla
Skrevet af: Helle-Sofie, 20. juli 2006 kl. 15.24
Hver plante bliver en lille busk, som lavendelplanten. Så det vil være en god ide at tynde ud.
Mvh
Helle-Sofie
Skrevet af: Ulla Danielsen, 21. juli 2006 kl. 6.55
Tak det vil jeg gøre i eftermiddag.
Med venlig hilsen
Ulla
Skrevet af: Kirsten Andreasen, 21. juli 2009 kl. 17.51
Jeg har lige været i et havecenter efter isop, jeg fik at vide at det var en krydderurt og det havde de aldeles IKKE.
Hvor kan jeg købe den?
Med venlig hilsen
Kirsten
Skrevet af: J.Al.L., 21. juli 2009 kl. 23.39
OK og hvad bruger i så Isop til?
Altså ud over at den da er ganske pæn, jeg har da selv en hvidblomstret en af slagsen, og et par blå.
Krydderurt er Isop, men til hvad? (pølse-retter)
Jeg anvender mine Isop planter, blå som hvide, i forbindelse med roser, hvor de passer rigtig godt, men jeg har aldrig spist af dem heller ikke til pølser!
Er der nogen, der ellers ved noget om, hvad man kan bruge en Isop til?
Skrevet af: J. H., 22. juli 2009 kl. 12.53
Som krydderurt bruges blade og blomster.
Bruges i fede retter, fed fisk (her undertrykker den fedtsmagen og gavner fordøjelsen), gryderetter, fjerkræ, pølser, salater (blomster), supper, kartofler, æg, bønner, kager, desserter og eddike m.m. Den har en særegen stærk, let bitter og pebret smag, så man skal ikke bruge for meget af gangen.
Den kan drikkes som the, evt. med honning. Blomsterne farver theen blå. Den anvendes i vin og likører, blandt andet Chartreuse og Benediktinerlikør.
Medicinsk bruges den først og fremmest til forkølelse, hoste/bronchitis, bihulebetændelse og herpes. Den er god ved kolik og feber. De knuste blade er et glimrende sårhelende middel. Planten er stærkt bakterie og virushæmmende, mildt slimløsende, fordøjelsesfremmende og beroligende, i bade mod reumatisme. Den bør ikke anvendes medicinsk af gravide og ved for højt blodtryk.
Planten bruges også til parfume, skintonic, som strøplante på gulve, som røgelse, duftplante, potpourri og i buketter. Den har ry for at forbedre udbytte ved vinstokke. Nogle siger at den hjælper mod kålsommerfugle, andre det modsatte.
Kilde: Urtegartneriet
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Isop