Skrevet af: Helle Blegebrønd Baasch, 6. april 2006 kl. 10.59
Kan man tage stiklinger af en Rød Spidsløn? Og hvordan gør jeg? Træet er ca. 15 år gammelt.
Med venlig hilsen
Skrevet af: Boi Jensen, 7. april 2006 kl. 7.57
Hej Helle
Jeg er bange for, det ikke lykkes. Prøv at låne bogen, "politikens bog om planteformering", udgivet i år 2000 på biblioteket.
Den er nemmest at pode eller okulere, men det kræver så at du har nogle grundstammer plantet ud og gerne i potter, for det er en "bløderplante", så du kan få en masse spændende arbejde ud af det.
Hvis du kender et sted med masser af selvsåede ahorn træer gerne små og tynde, grav nogle op ikke tykkere end en blyant og plant dem i potter snarest muligt så er du godt i gang.
Skrevet af: Helle Blegebrønd Baasch, 7. april 2006 kl. 19.51
Tak for det Boi. Jeg tror jeg kaster mig over et lidt nemmere projekt.
Hilsen Helle
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 7. april 2006 kl. 22.05
Hej Helle
Hvis der er frø på din rød spidsløn til efteråret, kan du prøve at plukke og så nogle i en kasse med jord straks de er modne(ved at falde ned) og lade kassen stå ude, så frøet får frost. Hold øje med musene de ikke spiser det hele.
En stor del vil blive røde, de grønne kan du luge væk.
Efter et år kan du plante de små ud i en række i køkkenhaven og sortere de mest grønne væk igen. På den måde får du let nogle helt røde spidsløn.
Hilsen Anne Marie
Skrevet af: Knud Halskov, 9. april 2006 kl. 12.47
Hej Helle.
Det ''nemme projekt'' er vel at gå i planteskolen og købe planterne? Hvor mange drejer det sig om og er det en bestemt rød sort, du er ude efter? Acer platanoides'Goldsworth Purple'' eller ''Faasens Black'' har store mørkt purpurrøde, blanke blade, og gul høstfarve. A. planatoides ''Schwedleri' har mørk purpurrødt udspring med en senere grønlig tone og lysere rød høstfarve. Af sidstnævnte har jeg nogle i overskud (56 stk.)købt/plantet for 3 år siden, som du må få hvis det er ulejligheden værd at køre efter. De er nemme at grave op med god klump, er ca. 1m. høje.
Jeg bor i Himmerland. E-mail knud@halskov.org
Venlig hilsen, Knud
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Formering af Rød Spidsløn