Forum

Podning af blommetræ

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Niels Chr. Rød, 7. januar 2006 kl. 22.02

Min farmor havde nogle dejlige blommetræer, og jeg har de sidste 2 år plantet 2 forskellige slags blommer i haven (bl.a. italiens sveske blomme).

Da jeg gerne vil have samme slags som jeg nød mens min farmor levede, søger jeg nu information om hvordan jeg bedst poder på blomme træer.

(hvornår skal det gøres, hvor store grene, hvilke grene, osv.)

Jeg har været forbi hendes hus, og konstateret at træerne stadig står der – mig bekendt var det en podet sort, idet der altid var mange vildskud fra jorden/røderne, kan det evt have betydning hvis jeg får nogle kviste til at pode på mine egne træer

Hvis ikke jeg bruger same "stamme" som oprindeligt, vil jeg så få et anderledes resultat?

1 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 8. januar 2006 kl. 16.30

Hej Niels Chr.

Du skal bruge metoden for ompodning af gamle træer, medmindre du vil prøve at lave helt nye træer på en ny grundstamme. Begge dele er muligt. Podekviste klippes i december til og med februar i frostfrie perioder. Du skal bruge nogle skud fra sidste år – og den tykkeste ende af kvisten er bedst – iøvrigt sidder de bedste i toppen af træet.

Hvis du pakker ind i fugtige aviser, husk at tilsætte en smule atamon eller lignende, da mugne kviste er lig med spildt podearbejde.

Du kan opbevare kvistene ved under 5 grader, men ikke i dybfryser, minus 2 er det bedste.

Det er godt at grave dem ned i drænet jord/sand et skyggefuldt sted – og det hele skal under jorden, uindpakket. Bind snor om og lad den være over jorden, så er det nemmere at finde igen.

Sidstnævnte metode er bedst, når du vil prøve at ompode ældre træer, som skal ske, når træets knopper begynder at skyde.

Når du skal pode, skal du have noget at binde med, bast, elastik, eller malertape, hvis ikke grenene er særligt tykke. Til grene over 5 cm i tykkelse er høstbindegarn et fint materiale, det er stærkt og "gratis", men andre former for snor kan også bruges. Basten er ikke særlig velegnet, da det ikke er stærkt nok.

Voks: forskellige sårpastaer, varmt flydende voks, smeltet stearinlys eller plastmaling med fareklasse 00.

Snittet på den gamle stamme binder koldvoksen ikke på og ganske almindelig plastmaling er godt –

Omkring 20. april er det tid at pode gamle frugttræer om når knoppene på de træer, der skal ompodes begynder at blive større, så er saftstigningen i gang – typisk i en stabil vejrperiode uden nattefrost, 10–12 grader om dagen.

Du kan endnu nå at låne bogen: "Politikens bog om planteformering" udgivet år 2000, på biblioteket, læs omkring side 63.

God held med blommetræerne!

2 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Chr. Rød, 8. januar 2006 kl. 21.36

Tak for den gode forklaring, jeg vil i løbet af kort tid klippe nogle pode grene af – har jeg forstået det ret, hvis grenene skal ligge ubeskyttet nedgravet i jorden...er det ikke bedre at vikle nogle våde aviser om, og så grave dem ned (uden plastik pose)

3 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 9. januar 2006 kl. 17.16

Hej Niels Chr.

Du må endelig ikke pakke grenene ind, før du graver dem ned i jorden, så bliver de nemlig bare for tørre. Nærheden af den fugtige jord/sand vil holde grenene saftspændte. Derfor er det også vigtigt at jorden ikke dækkes til efter nedgravningen, så regn kan holde den tilpas fugtig.

4 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rikke B., 17. januar 2006 kl. 15.10

Hej Niels Chr.

Jeg prøvede at pode på bl.a. blommer sidste år og fik af vide at det er lidt sværere end æble- og pæretræer, da stenfrugt har tendens til at danne et lag harpiks i snitfladen. Det måtte jeg sande da ingen af mine blommer blev til noget i modsætning til æbletræerne. Så et nybegynderråd må være at lave rigeligt.

5 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 17. januar 2006 kl. 20.37

Hej Rikke B.

Jeg er af den opfattelse at blommer lykkes bedre, jo senere de podes – så de kommer i gang med en indsprøjtning fra roden hurtigst muligt efter de plantes ud.

Det er i hvert fald en af de måder, jeg har fået større heldprocent på.

6 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rikke B., 18. januar 2006 kl. 11.48

Hej Boi
Det vil jeg afprøve – tak for det, du er altid god for et godt råd!

7 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nete & Ole, 19. februar 2006 kl. 12.40

Hej!

Vi har et reineclaudetræ som ikke bærer ret meget,kan vi pode med svedskeblomme?Eller hvad anbefaler du.

8 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 19. februar 2006 kl. 14.28

Hej Nete og Ole
I kan stort set pode en hvilken som helst blomme på Jeres Reine Claude, men jeg vil anbefale at pode en god bestøver – og det kunne være Opal, Jubilæum, Stanley – bare for at nævne nogle af de almindeligt kendte. Jeg sniger mig udenom Victoria fordi den sort i øjeblikket får nogle angreb af en svampesygdom der giver den nærmest forsølvede blade og træet dør af sygdommen.

Husk at pode på vandrette grene, der får meget lys, så kommer der hurtigst blomster på grenene og det er jo derfor vi poder flere sorter i eet træ – "frugt i en fart".

9 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nete & Ole, 19. februar 2006 kl. 14.38

Hej! Tak for dit svar, vi vil prøve og se om det lykkes.

10 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 24. april 2006 kl. 20.52

Kære alle

Jeg vil anbefale jer at pode blommer (stenfrugter) efter 15 april. Selv har jeg held med både abrikos sorten "Nancy" samt kirsebær og æbler. Jeg ved godt at bøgerne siger noget andet og jeg er lidt bange for at det er myte at det kun kan ske her. Jeg kender flere,hvor deres podninger lykkedes bedst efter 15 april og sammentidig skæres kvistene. Jeg selv foretrækker foråret, da det ikke er kold derude og der er hellere ikke så lang tid til at jeg kan se om podningen er lykkedes. Men skal man lave nogle tusinde planter, så er januar nok tiden, hvis man skal nå at blive færdigt inden foråret.

Jeg benytter selvsået mirabelle stammer, til mine blommer og abrikoser, som jeg finder i skov og krat. Mine kirsebær er på grundstamme Weiroot 13, der giver små træer/dværgtræer (men desværre ikke kan stiklingeformeres eller hyppes. Ellers kan man pode kirsebær på slåen, der ligeledes giver små træer (men desværre også en masse rodskud). Ønsker man større træer skal man benytte grundstammen "Colt", der kan stiklings formeres.

MIne æbletræer podes på både m7 og m9. Disse grundstammer kan formeres ved jordhypning.

Hvis man vil sikre en sammenvoksning af sine podninger kan man vande den igennem, lade det værste vand løbe fra og herefter sætte planten i en gennemsigtig plastpose eller i drivhuset og dermed sætte planten i gang. Den må naturligvis ikke koge, men lune forhold er ingen skade. sammenvoksningen sker hurtigere. Det vigtigeste når man poder er at man har en meget skarp kniv og sikre at mindst 2–3 cm af snittene har kontakt eller vil det ikke lykkedes. Dette har jeg erfaret er det vigtigeste.

11 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jan Mølgaard, 18. februar 2007 kl. 11.21

Jeg er flyttet til en grund med et par kirsebærtræer, der har nogle sure kirsebær.

Jeg kunne tænke mig at pode noget andet på dem, enten nogle sødere kirsebær, men helst en anden frugt.

Jeg har tidligere podet et æbletræ om med 5 forskellige sorter ved at skære grenene til ca 5–10 cm tykkelse og herpå sætte podekvistene. Kan noget tilsvarende anbefales på kirsebærtræet, og skal det i givet fald være podekviste fra stenfrugter eller kan pærer eller æbler også bruges?

12 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 18. februar 2007 kl. 21.44

Hej Jan og velkommen i podeafdelingen.

Fint at pode nogle af de ældre træer om, og det være sig alle forskellige slags. Du må regne med at man ikke kan blande de forskellige frugtarter. D.v.s. æblesorter på æbletræer, kirsebær på kirsebærtræer og blommer på blomme- og mirabelletræer. Det kan ikke betale sig at forsøge at lave de gamle eksperimenter om igen, som andre har forsøgt sig med – uden held. Vigtigt at podekvistene kan skaffes nu og graves ned i jorden et sted, der altid er skygge og så podes på i sidste halvdel af april. Alternativt gør som Søren Duun har beskrevet, det har han haft held med, men det er ikke lige den metode, der står i bøgerne. Jeg har også nogle gange forsøgt at pode med materiale, der lige er klippet, selvom det var i gang – og nogle gange lykkes det.

Boi Jensen – www.de-gamle-sorter.dk

13 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Daniel Kjærgaard, 14. august 2007 kl. 9.37

Hej kunne godt tænke mig at pode blomster men jeg ved ikke helt hvordan man gør og hvilke blomster man kan bruge. jeg er godtnok kun 11 år men jeg kan godt lide blomster så jeg vil gerne prøve at pode kan du hjælpe mig

PS. vil det være for svært for mig

14 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 14. august 2007 kl. 19.28

Hej Daniel
Hvis du vil prøve at pode – er blomster nok ikke det bedste, du skal starte med. Jeg vil foreslå dig at gå på biblioteket og låne bogen: Politikens bog om planteformering – den er udgivet i år 2000. Her er en masse måder at formere planter på – og også podning. Så kan du se, hvad der normalt kan lade sig gøre og du kan finde ud af, hvad du vil prøve med.

15 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Eisen, 4. november 2009 kl. 12.20

Kære "podefolk"
Det er med stor interesse jeg har læst indlægene
især dem der omhandler,podning af blommer.Jeg har haft stort
held med podning af æbler,men har nu mod på at forsøge med blommer,det syntes at være en stor udfordring,men ikke umulig. Hilsen Ole

16 af 42 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Ole Eisen, 4. november 2009 kl. 12.20

Slettet af administrator 4. januar 2010 kl. 12.56.

17 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 4. november 2009 kl. 12.42

Jeg skal også til at pode blommer i år, da jeg har hentet en masse mirabeller, i et læhegn. Mirabellerne har stået i køkkenhaven i et år og derfor er anvendeligt. Det er kun lykkeds mig at lave et træ af sortern "Victoria", men til foråret skal jeg både lave Victoria, Jefferson og kirkes.

Til gengæld går det bedre med at pode æbler.

18 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 4. januar 2010 kl. 9.04

Interessant at læse at man "bare" kan skaffe sig en gratis mirabellestamme og så pode sit eget blommetræ, det havde jeg ikke lige tænkt på. Det tror jeg da at jeg vil prøve! Ønsker mig et lille blommetræ med flere sorter på og havde forestillet mig at købe et færdigt Opal træ at pode selv på et senere tidspunkt, nu tror jeg istedet at jeg vil plante en lille mirabelle og lade den vokse sig stor nok imens jeg finder de træer der skal levere resten :o) Hvis altså ikke den metode vil give for store træer, det skulle gerne ende med at blive et træ jeg kan holde i en begrænset højde....

19 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 4. januar 2010 kl. 14.22

Hej Lotte

Sidt jeg skrev om mine podninger af blommer tog jeg mildestalt munden lidt for fuld . Det tegnede rigtig godt fra start, da knopperne begyndte at bryde men da de skulle til at gro gik de til igen . Jeg tror at det måske skyldes at rødderne ikke var i stand til at opsuge vandet og det vand , der var tilbage i podekvisten var det som til at springe ud .
Jeg har så efterfølgende fået det råd af Boi Jensen , at lade dem stå et i planteskolen et år mere, inden de podes

Hvis du finder selvsået mirabeller , som der ofte er mange af så snart der er et træ) skal du, efter at have flyttet dem hjem, lade dem stå og lade dem komme sig og så efterfølgende år pode dem .

De kan vokse meget på dette år og blive bedre til at klare en podning eller sammenvoksning . Rodnettet bliver også bedre til at opsuge vand .
Jeg gjorte den fejl at jeg pottede dem lidt for sent og podet dem kort tid efter , samme år. Det skal man ikke . Ofte har mirabeller godt med rod , at de er nemme at genplante , men som sagt vil de gerne have "lidt fred" herefter.
Hvis du har mod på at pode , vil jeg foreslå dig at begynde med æbler som er nemmere at starte med . Bliver du god til det er der nemmere at stige i sværhedsgraden .
Jeg har selv haft lyst til at pode det hele på engang og det kan man ikke .
Poder du dem 10 - 15 cm over jordhøjde og podningen ikke lykkedes kan du lade dem stå 1 - 2 år mere , hvor de så har dannet en ny stamme , som du kan pode på igen

20 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 4. januar 2010 kl. 15.23

Hej Søren,

Ja jeg har godt læst at blommer ikke er det nemmeste at starte med men jeg tænker alligevel at det måske kan lykkes, det skal da prøves ;o)

Det du har oplevet svarer meget godt til det jeg tænkte; der står nogle mirabeller nede bag ejendommen, jeg vil prøve at finde et par skud og plante dem i min nye have, og så lade dem stå indtil i hvert fald næste år før jeg gør mere ved dem.

Lige nu er jorden totalt dybfrossen. Jeg kan forstå at det ikke er optimalt at omplante træer om foråret og gættede på at jeg så hellere måtte lade dem etablere sig inden jeg begynder at eksperimentere. Og jeg får vist egentlig også nok at gøre i år med alle de grøntsager jeg gerne vil dyrke så det passer meget godt ;o)

Jeg vil også lave et æbletræ samtidig med blommen, men der køber jeg en m9 stamme at arbejde videre med, regner med at plante den til efteråret i år og så måske pode næste år. Jeg kan selvfølgelig bare købe grundstammen til blommen samtidig, hvis det altså ikke lykkes mig at få flyttet mirabellerne

21 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 4. januar 2010 kl. 17.49

Du kan sagten flytte dem hel frem til sidst i april . Flytter du dem nu (bortset fra at du ikke kan komme i jorden) risikere du at de går til . Fra maj måned , skal du være efter dem med vand , da maj måned plejer at være tør uden for meget nedbør .

Hvis de står op ad en privat grund er det en god ide er at spørge om man må tage dem .Så ungår man ballade .
Sidst jeg spurgte var det min svigerfars nabo, som havde mange stående og det endte med at de kom ud med en spade, så kunne jeg eller bare gå igang . Jeg tog derfor mere end til jeg skammede mig, både af små og store . Men de var glade for at de kom væk . Så her er jeg velkommen en anden gang .

Hvis du er for sent ude med at opgrave dem , kan du fjerne hvert anden blad , så fordampningen bliver mindre, men også her skal de have vand lige bag efter .Normal klare de den alligevel .

Æblegrundstammer kan du iøvrigt også selv videre formere ved nedkrogning . Jeg skal vise dig ,hvordan jeg har gjort .
når det bliver varmere og kammeraet er ladet op .
Hvis du har adgang til disse pallerammer er der mange muligheder med dem dem . Både som kompostbeholder (afgrænser) og bedafgrænser er ikke en dum ide .

Man kan ikke lave for meget kompost , problemet ligger i at skaffe nok til sin kompostbeholder . Både ukrudt, hækaffald og andet organisk skal der ned . Men det var vist lidt ud fra emne .

22 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 4. januar 2010 kl. 18.07

Jeg var ikke klar over det med æblestammerne, ja jeg vil helt sikkert meget gerne se hvordan du har gjort når du finder kameraet frem :o)

23 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 4. januar 2010 kl. 20.14

Det er meget simpel og der har tidligere været en hjemmeside, som jeg også kunne henvise til , men som ikke er her mere . Det var der jeg oprindeligt fik ideen fra .

Du kan lave mange grundstammer på ca 1 m2 . Jeg kan lave 25 - 35 styks og hvis jeg udplanter de grundstammer som jeg tidligere havde podet på, men som ikke blev til noget kan jeg have det dobbelte eller endnu mere. Så selvom det kun er en lille del , som lykkedes kan det hurtigt blive til mange .

Et æbletræ som værtinde-gave er også en god ting . Forudsat at denne også har en have .Men der vil med garanti altid være noget at snakke om ude i fremtiden .

Men det er en billig og sjovt måde at lave dem på . Min fader fik 7 sorter æbler på en m9 gundstamme og efter det 3 år har han høstet fra dem . I den størrelse skal han ikke op og klatre i dem. Men m9 bliver ikke så gamle ( ca. 15 - 25 år) men så laver man nogle nye og sætter , efter man har skiftet jorden .

24 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 4. januar 2010 kl. 20.23

Her er et billede af hvor meget de kan vokse samme år , hvor nedkrogningen er fortaget i det tidlige forår . Disse er sikkert fra august måned samme år. Moderplanten er hos mig gravet ned så den stamme ligger langs jorden og de nye skud skyder lige op og bliver til dem du kan se på dette billede . Jeg skal nok prøve at tage nogle bedre billeder senere

www.historyatthecidermuseum.org.uk/Year1rootstocks.jpg

25 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 5. januar 2010 kl. 18.50

Det er rigtig interessant, hvor er naturen imponerende! Det kunne være sjovt at prøve, men jeg må nok hellere koncentrere mig om at få haven op at stå først, tror jeg er ved at kaste mig over lidt mere end jeg kan nå i år ;o) Er grundstammen plantet skråt og tvunget ned til jorden, og så delvist dækket?

26 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 5. januar 2010 kl. 23.48

Ja lige præcis og holdt nede med fliser og senere med teltpløkker, hvilket viste at være nemmere at arbejde med

Det er meget enkelt . Jeg vil også foreslå dig at få et overblik over , hvad du vil med haven . Jeg kan sagten forstå dig og alle de muligheder , der er ved at have en have . Men meget skal holdes fri for ukrudt og meget skal vandes . Du er også nød til at se havd der dukker op med tiden så du ikke får fjernet noget som ellers skulle bevares .

Jeg selv glemmer ofte at få vandet tilstrækkelig , hvilket så gør at noget af det går i blomst . Det er især mine kålplanter eller radisser, som jeg aldrig får brugt op . Så går de i stedet til kaninerne . Man gange ender det også med at man står med en masse grønsager , som er klar til at blive høstet og så er det med at finde på så man får brugt så meget som muligt og helst ikke skal kassere noget af det .

Jeg ville ønske at jeg havde bedre opbevaringsmuligheder , så jeg kunne avle til et længere tids forbrug . Men desværre . Men kartofler , løg, heriblandt hvidløg ( som ellers koster) rødbeder grønkål, porre mv. kan du få stor glæde af længe . Både hvidløg, grønkål og porre ligger i den dyre ende og derfor en god ting at dyrke . Grønkål har yderlig den gode egenskab at bliver den angrebet at larver kan den som ofte komme sig bag efter . Gulerødder ligger i den billigere ende men er også meget god at have , især hvis du har børn.
Ærter spiser min kone , bælgene og resten af planten får kaninerne . Der er mange muligheder med en have .

Billede her er fra Bulgarien og vidner om at selvom jorden er tør og sandet kan man godt høste af den .

27 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 6. januar 2010 kl. 0.22

Jeg har allerede et nogenlunde overblik over hvad jeg vil med haven. Har set frem til det længe!

Det er to ting; den ene er at producere en masse sunde og friske frugter og grøntsager så let som muligt så det ikke kræver mere tid end jeg har, den anden er at få et fristed hvor jeg og datteren kan lege og hygge udendørs i den friske luft, grille, nyde solen og planterne; vi bor i lejlighed og savner i den grad at have et lille stykke grønt.

Den ene ende af haven bliver helt enkelt en masse højbede, tæt på den fælles vandhane på den anden side af hækken, med alt hvad jeg kan proppe i mine pallerammer af gode ting som kan bruges i køkkenet.

Hele resten af haven bliver græsplæne, på nær bedet med hindbær, den enlige brombær, og 4 andre bærbuske som jeg ikke helt kan se hvad er endnu. Og på et tidspunkt et lille blommetræ og et lille æbletræ, begge podet med flere sorter hvis jeg kan få det til at lykkes ;o)

Jeg har heller ikke ret meget opbevaringsplads, endnu, kan måske deponere et par kasser med rødder køligt men frostfrit et sted i nærheden, bønnerne må i fryseren, jeg har valgt nogle forskellige ting der kan stå i jorden vinteren over også, og så må vi ellers svælge i friske grøntsager efterhånden som de bliver klar! Mon ikke også mine gamle forældre vil sætte pris på nogle tomater og nye kartofler? Og skulle jeg have alt for meget af noget er mine medstuderende sikkert ikke kede af et gratis tilskud til SU-maden ;o)

28 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 7. april 2020 kl. 21.50

Hej Søren og Boi

Jeg ved godt det er en gammel tråd, men jeg er ved at planlægge en ny kæmpe have på en stor grund jeg har købt.
Jeg vil gerne have et spiseligt læhegn med frugttræer og også solitær træer i haven.
Min familie vil gerne have fx Blomme, og er vilde med et træ hos mine svigerforældre. Jeg vil derfor prøve og pode dette træ.

Jeg vil gerne have grundstammer som er kraftigt voksende og giver store træer med kraftig rod.
Specielt når de skal bruges i læhegn og fordi der er meget ler i undergrunden.

Hvilke grundstammer vil i anbefalede?
Er det vilde mirabel eller findes der mere kraftigtvoksende end dem??

Tak for hjælpen :-)

29 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 7. april 2020 kl. 21.50

Hej Søren og Boi

Jeg ved godt det er en gammel tråd, men jeg er ved at planlægge en ny kæmpe have på en stor grund jeg har købt.
Jeg vil gerne have et spiseligt læhegn med frugttræer og også solitær træer i haven.
Min familie vil gerne have fx Blomme, og er vilde med et træ hos mine svigerforældre. Jeg vil derfor prøve og pode dette træ.

Jeg vil gerne have grundstammer som er kraftigt voksende og giver store træer med kraftig rod.
Specielt når de skal bruges i læhegn og fordi der er meget ler i undergrunden.

Hvilke grundstammer vil i anbefalede?
Er det vilde mirabel eller findes der mere kraftigtvoksende end dem??

Tak for hjælpen :-)

30 af 42 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 8. april 2020 kl. 8.34

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

31 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 8. april 2020 kl. 18.06

Det kommer an på hvor højt podning en sidder på grundstammen og så mener jeg også at det er almindelig hvis de ikke har været plantet dybt nok ned fra start. Jeg har sat mit så podestedet er Ca 10 cm over jorden, men jeg kan sagtens risikere at få vildskud alligevel.. Dem flår jeg bare af.

32 af 42 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 8. april 2020 kl. 18.20

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

33 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 8. april 2020 kl. 18.35

Ok hvis der er vildskud dem man også kalder rodskud kan det være fordi at de er podet på mirabeller og ikke frøformere de grundstammer af blomme... Ellers har jeg ingen forklaring til dig.

34 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 8. april 2020 kl. 18.48

Hej Søren
Kan du hjælpe mig i svar 29?
Tak :-)

35 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 8. april 2020 kl. 19.13

Jeg ville pode på mirabeller, hvis jorden er dårlig dvs sandet. Ellers ville jeg bruge de almindelige blomme grundstammer. De er ikke speciel dyre..

Men til udsatte steder tror jeg at blommer er et dårlig valg i så fald skal det være Reine clude (forkert stavet).

Men jeg ville ikke kaste mig ud i at pode blommer jeg har dårlig erfaring med dem. Det er nemmere med æbler..

36 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 8. april 2020 kl. 19.37

Blommerne stiller ikke særlig store krav til jordbunden, blot de har en solrig og varm plads og jorden er veldrænet. Dog skal man huske, at de ikke tåler tørke, og at de absolut heller ikke kan tåle direkte våd jord. De kan dog godt trives i lerjord, hvis man forbereder plantestedet godt og sørger for god dræning.

37 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 9. april 2020 kl. 14.55

Hej Søren
Tak for svaret.
Jeg har fået taget jordprøver derude. Der er ca 0,5m muld derefter 3m ler. Så det er nok desværre lidt svært at gøre ret meget ved plante stedet.

Jeg forstår godt at det måske var nemmere og pode æbler, men nu er det blommer familien gerne vil have en del af på ejendommen.
Jeg ville derfor høre om de sorter på de kraftigste grundstammer da jeg gerne vil have store træer med kraftig rod.
Samt et par gode råd til podningen.
Håber du forstår...

Tak :-)

38 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 9. april 2020 kl. 17.35

Ok, personlig ville jeg ikke have ret mange blommer, da de ikke holder så længe, så enten skal de spises indenfor kort tid eller også fryses eller henkoges. Jeg selv har kun 2 træer.

Hvilket af sorterne du skal vælge ved jeg ikke, da det også er en smagssag, men selv holder jeg meget bl. a opal

Hvis du vil vide mere om blommer og de mest dyrkede herhjemme vil jeg foreslå dig at låne bogen Gamle danske frugtsorter, forlag Nyt Nordisk.
Eller bogen Blommer - sorter og opskrifter af Jeanette Thorseng
Hvor, der i begge bøger er en rigtig god beskrivelse af blommerne og deres anvendelse...

Bøgerne kan også købes, selvom de har nogle år på bagen.
Ellers kan du også besøge hjemmesiden "De gamle sorter.dk, og her se den beskrivelse som Boi Jensen har lavet af de enkelte sorter..
Mht podning ligger der en masse artikler på Havenyt, men artikler er taknemmelige, virkeligheden noget andet. Så jeg har ikke nogen fif til dig om podning af blommer, specielt .
Det er kun lykkedes mig nogle ganske få gange at få nogle træer ud af det.

Så hvis du vil vide mere er det Boi Jensen du skal snakke med. Husk at han har prøvet det masser af gange, så han vil sikker sige at "det er bare lige".
Desuden er det nok 10 år siden at jeg podet blommer og æbler og med hensyn til grundstammer er det også Boi du skal have fat i, da han ved hvad der er det mest brugte i øjeblikket. Han sælger i øvrigt også grundstammer e til billige penge.

39 af 42 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 9. april 2020 kl. 17.43

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

40 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 9. april 2020 kl. 20.39

Hej Steffen

Mit svar til dig står i nr 38. Jeg håber at du kan bruge lidt af det...

Jeg var lige inde på Bois hjemmeside for at hente hans liste over alle de spændende blommer han sælger.

www.de-gamle-sorter.dk/WebPages/Planter.aspx#Blomme

Ved at trykke på navnet fremkommer en tekst, der beskriver sorten.. God læselyst

41 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 9. april 2020 kl. 20.51

Hej Søren

Tak for din feedback, jeg må igang med at læse :-)

Mvh. Steffen

42 af 42 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 10. april 2020 kl. 23.34

Der ligger heldigvis masser af artikler og videoer på nettet omkring podning af blommer og i øvrig også ferskner, som er tæt beslægtet med blommer.

Jeg skrev "grafting of plums" og fik en masse ting frem, men hvor brugbart det er ved jeg ikke.

Det ser så let ud, men....

Nyt svar til emnet »Podning af blommetræ«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Podning af blommetræ

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider