Ph måling jord og vand

Jeg brugte sidste år en ph-målingssæt til 8 jordprøver. Det fungerede sådan set fint. Fandt i hvert fald ud af hvorfor der ikke var noget der ville trives. Persillen spirede fint men voksede aldrig og sådan gik det med det hele. I det hele taget hang hele haven med næbbet. PH var nede på 5 - over det hele. Kalkede i sensommeren og skal i år have lavet testmålinger. 8 jordprøver rækker ikke langt så vil købe et ph meter. Nogen af jer der har erfaring med gode holdbare modeller?

Har også en stor vandtank (1000 l ) til regnvand+ plus en mindre+ plus en stor balje med planter. Overvejer at tilsætte kalk til det vand jeg bruger til vanding. Får også her brug for at kunne måle ph. Man kan få nogle ret dyre målere, men kunne man ikke bare bruge lakmuspapir el.lign.? Andre forslag?

Hej Lene.

Jeg kan godt forstå at du gerne vil kende din PH- værdi i din dyrknings jord . Jeg har også selv ville kende min PH værdi, bla for at finde ud af hvorfor nogle ting gror og hvor noget andet ikke vil gro...Men da jeg nærstudereret muligheden for at finde frem til en metode, og et apparat, der var sikker og som gav pålidelig resultater måtte jeg opgive det . Det blev dels for dyrt og resultatet usikker.
Jeg ved at kalkning kan give misvisende resultater, hvis den foretages umiddelbart før en måling og det samme gøre kompost udbringning . Vores kompost er ofte neutral og hvis den udbringes på en sur jord vil PH værdien ændre sig . Det samme gælder kalken, der er basisk.

Den metode som jeg mener giver et billede af en PH værdi er lakmus papiret, da det dels er billigere, men giver også et enkelt billede af det man efterlyser .
Jeg mener at der ligger nogle artikler på Havenyt, som beskriver fremgangsmåden ...Men som sagt har jeg ikke foretaget nogen målinger. Det strider lidt imod det at dyrke have ikke at kende sin PH. Men jeg kender hellere ikke min kvælstof værdi, hvilket kan skyldes at jeg ofte har svært ved at få visse ting til at spirer ,bl.a. ærter. Men hvis jeg forspirer dem går det bedre
Jeg ved at mit kvælstof værdi er rimelig høj, da jeg både bruger tørrede hønsepiller og kompost , hvor der er hønsemøg i....at tallet må være højt, men omvendt så gror det ikke voldsom hos mig

Ps.

Jeg vil anbefale at man undersøger sin PH værdi om efteråret, da man så har et bedre overblik over resultatet . Der sker i øvrigt en masse i jorden under vækst sæsonen at det billede man vil få , hvis man tager den om foråret, er misvisende. Desuden kan du sagtens udbringe kalk om efteråret, da den bindes i jorden og bliver ikke vasket ud..
Du skriver at din PH værdi var ned på et 5 tal. Så er jorden meget sur og så er der også nogle næringsstoffer ,der ikke kan optages. Du skal helst lægge på 6,5 i pH værdien . Du må igang med kalkningen .

PH og gødning.
Opløs 10 g jord i 25 ml demineraliseret vand. Opslæmningen rystes eller omrøres kraftigt og henstilles 1 time. Efter fornyet rystning måles pH-værdien i opslæmningen. En jords pH i vandig opslæmning kan variere noget i årets løb. Brug lakmuspapir, og ikke dit pH-meter. Et pH-meter bryder sig ikke om snavset vand. (Kilde: Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser III, 8A fra marts 1994).
Tidsskriftet ”Praktisk Økologi” nr. 6/2007: pH bør være mellem 5,5 og 6,5 – altså væsentlig mere surt, end vi hidtil har gået og antaget.
”Planter, som voksede på jorde med lav pH-værdi, havde højere indhold af flere vigtige mikronæringsstoffer – specielt mangan. Med til mikronæringsstofferne regner man i dag jern, mangan, bor, zink, kobber, molybdæn, klor, kobolt og nikkel. Alle stofferne undtagen molybdæn og klor bliver mere sværttilgængelige for planterne, når jordens pH-værdi stiger. Mangan indgår i klorofyl og er altså nødvendigt for fotosyntesen. Ved mangel på mangan bliver fotosyntesen mindre effektiv, og planten udvikler sig langsommere. Mangan er også vigtigt for at rødderne er sunde og fungerer optimalt, og stoffet har en veldokumenteret betydning for planternes modstandskraft mod forskellige sygdomsfremkaldere. Inden for den internationale litteratur er der planteernærings-forskere, der hævder, at mangan måske kan vise sig at være det vigtigste mikronæringsstof for planternes evne til at udvikle modstandskraft mod svampesygdomme i såvel skud som rødder.
Mangan findes i tilstrækkelige mængder i de fleste normale jorde, men det begynder at blive sværere for planterne at optage mangan ved en pH-værdi på over 5,5.”

Tak for interessante svar! Jeg synes at kunne huske at min far målte med lakmus - så det vil jeg prøve. Er restvandet fra kondenstørretumbler mon demineraliseret nok?
Vi har tidligere haft høns og boede på mere sandet jord. Der var aldrig problemer med at få noget til at vokse. Nu bor vi på mere leret jord og har ikke høns - og intet vil rigtig gro. Bruger tørret hønsegødning i køkkenhaven, men har nok også gødet for sent og måske for lidt - og det har regnet og regnet og regnet. Har to store lukkede kompostbeholdere til køkkenaffald og diverse haveaffald der kan gå deri. Bruger også det i køkkenhaven.

Hej Lene

Jeg mener at kan huske at vand fra en kondens tørretumbler er det såkaldte blødt vand og er neutral i pH. Det er det samme som demiraliseret vand som man køber i et liters dunke. Hvis du er i tvivl må du lige måle efter med et stykke lakmus papir.

Hvis du før i tiden havde en sandjord som køkkenhave kan jeg godt forstå at du har haft problemer med dyrkning af diverse grøntsager. Sandjord er svær at arbejde med, men det kan lade sig gøre...især hvis den tilsættes kompost....

Du skriver at du bruger tørrede hønsepiller, men hvor meget giver du sådan ca pr kvm? Jeg giver ca 300 gram pr kvm og mine piller indeholder ca 10 procent kvælstof og så giver jeg kompost. Jeg regner med at ca 200 gram gødning er det som bliver frigivet det første år. Det svare til ca 70 procent af gødnings værdien . Så ved jeg godt at de sidste 30 procent bliver frigivet året efter...
Selv om det lyder højt er det ikke sådan at jeg overgøder, men har en sund vækst i haven . Hellere ikke problemer med brændenælder selv om jeg har brændenælder tæt ved .

Hvad tid på året gøder du ? Jeg udlægger mit gødning og kompost i omkring marts måned når vejret er med mig. Tidligere udlagte jeg det i maj måned, hvilket ikke var smart, da jeg ofte kom ind i en tør periode og organisk gødning skal jo have vand for at omsættes i jorden . Derfor fik jeg sent på året og det duer ikke .

Hej Lene.

Jeg vil anbefale dig og andre at læse bogen "Dyrk din jord" fra forlaget Mussmann . Bogen udkom i 2024 og er let at læse, uden for mange fremmedord ,der skal slåes op.
Bogen beskriver netop disse emner som vi skriver om her i denne tråd og med mindre at man er geolog kan man lære meget ved at læse den .

Jeg kan se at jeg nok har gødet for sent og doseret for upræcist. Må se at få bedre styr på det. Vil købe bogen.

Næsten alt haveaffald bliver klippet i mindre stykker og fordelt i bedene. De store reststykker stables. Det eneste der køres væk er når havemanden skærer buske helt ned. Har nogle "unyttige" der skal erstattes af insekt- og fuglevenlige hjemmehørende. Slår rødderne ihjel ved at dække dem først med en bunke omvendte græstørv og ovenpå sort plastik. Det tager tid men det virker - og kan så plante nyt mellem "stubbene".

Igen tusind tak for svar!

Hej Lene.

Jeg er næsten 100 procent sikker på at du kan låne bogen på dit lokale bibliotek. Så spar de penge .
Jeg er næsten også sikker på at du kender en del af det som bogen skriver når man snakker jorddækning, kompost mv. Men bogen går bare lidt dybere ned i emnerne at den efter min mening bliver interessant . Der er kommet mange havebøger de sidste par måneder, men disse bøger giver ikke så meget viden fra sig...
Det savner jeg .

Søren. Jeg er ikke ny udi havedyrkning men har aldrig haft lerjord før nu. Synes faktisk sandet er at foretrække. For det første bliver alt ikke smurt ind i mudder og afgrøderne går ikke ud fordi de sopper i vand, der ikke kan komme væk.

Min morfar var "rigtig" havemand. Ved sit sommerhus i Blåbjerg plantage havde han ryddet et stort stykke og indhegnet det solidt. Indhegningen var inddelt i sektioner. Een med nøddetræer, een med bærbuske ( især solbær), een med asparges - og tror der var een med kartofler. Ingen mulighed for vanding. Det groede der!!! Hele familien mødte op til plukning. Ved sit hus i Outrup ( også sand) havde han en kæmpe have med fiskedam, store grøntsagsbede, frugttræer, drivhus, jordkule man kunne gå ned i. Der var hylder med æbler og andet og der lugtede bare så godt. Hans entusiasme har smittet af på os børnebørn. Tror vi alle husker smagen af en nyopgravet gulerod.

Jeg vænner mig jo nok til lerjorden efterhånden, men synes bestemt det andet var lettere.
Tak for svar.

Billedet viser min morfar og to kusiner. Må være fra starten af tresserne.

Jeg er tidligere blevet frarådet at bruge kondensvand fra tørretumbleren da det kan indeholde reststoffer ? fra tøjvasken.
Men det kan vel heller ikke være på grund af økonomien, at du vil bruge det. Demineraliseret (rent) vand koster næsten gratis og kan købes i brugsen og mange andre steder.

Nej det er ikke økonomien. Tænkte bare at det var let tilgængeligt. Lyder jo fornuftigt nok at der kan være noget i vandet fra tumbleren.

Nej det er ikke økonomien. Tænkte bare at det var let tilgængeligt. Lyder jo fornuftigt nok at der kan være noget i vandet fra tumbleren.

Så fik jeg afprøvet ph-strips. En æske med 100 stk købt på apoteket. Har lavet en kontrol test med strips og et dyrere jordbundsprøvesæt. De to metoder giver samme resultat - og absolut lettere med stripsene når der skal tages flere prøver.

For at hæve ph i haven gav jeg sidste sensommer kalk. Brugte en doseringsanvisning her fra Havenyt og den har ramt ret præcist. Mangler så at få hævet ph i regnvandsbeholder. Den er på 5. regner med at det er ok at få den op på 6. Hvordan der skal doseres må jeg finde ud af, men det er lettere at hælde kalk i lidt af gangen og så måle undervejs.

Fandt så også ud af at jeg kunne have fundet en del af svarene i "Økologisk have" af Jens Juhl og Sølva Falgren. Har den i reolen og bruger den ellers meget. Men man skal jo huske at den står der. Ak ja.

Tak for hjælpen :)

Hej Lene.

Jeg syntes at Jenses bøger ikke er de bedste, men når jeg læser dem sidder jeg ofte tilbage med en masse spørgsmål, hvilket jeg syntes er lidt ærgerligt, da Jens har gjort et stort stykke arbejde for at fremme økologi i en tid hvor der ikke har været nye bøger på markedet. . Men det kan så bare være at det er mig, der har det sådan med de spørgsmål ...Men godt at du fandt et svar herigennem. Det er trods alt det vigtigste...

Jeg har aldrig tænkt over om pH værdien i mit regnvand spiller en rolle mht til vanding. Jeg har hellere ikke læst det andre steder. Jeg tror ikke du kan ændre pH i jorden selvom du bruger vand med en lav pH. Isåfald skal du bruge meget vand. Nu bruger jeg også vand fra hanen og her er vores brugsvand hård dvs med meget kalk heri.
Men det kunne være at jeg skulle prøve at tage nogle målinger af min jorder og så danne mig et overblik. Men det er som sagt ikke noget jeg har gået op i .

Men du skal huske at hvis du bruger meget kvælstof, at så har det også indflydelse på jordens ph værdi.

hej Søren.
Jeg læste et sted at man skulle passe på med kun at bruge regnvand til tomater pga ph-værdien. Lav ph skulle fremme sygdom - noget med brune pletter ( kan ikke huske navnet). Da tomaterne sidste år begyndte at få tegn på sygdom målte jeg ph i jorden. Den var 5 - og jeg havde udelukkende brugt regnvand. Er der ikke noget med at regnen forsurer jorden- synes der var meget snak om det for nogle år siden?

Hej Lene.

Du har ret i at tomaterne får diverse svampesygdomme, hvis deres pH i jorden falder. Jeg bruger brugsvandet fra hanen og får også griffel råd alligevel. Nej jeg tænkte mere på jorden i køkkenhaven da jeg skrev i går. For de fleste jorder her på Sjælland er lerjorden som ofte indeholder kalk. Selvfølgelig er der også sandjord her, men ikke så udbredt som i Jylland.