Skrevet af: Lene Skelmose, 12. juni 2024 kl. 12.25
Jeg har nogle små tørstetræer, som jeg gerne vil have til at forgrene sig mere nedefra. Jeg skal bruge dem til at have citronsommerfuglelarver på i udestuen eller under net - så må ikke blive for høje og gerne have mange grene og blade. Kan man det og hvordan?
Træerne( barrodsplanter) er plantet i spande i forsommeren og skal plantes ud senere på året, men nogle skal forblive små og flytbare. Larverne bliver ædt eller går til hvis ikke jeg giver en hjælpende hånd. Forhåbentlig kommer der bedre balance i haven senere så larverne kan overleve ( problemet gælder også takvingerne og kålsommerfuglene). Det er op ad bakke! Humlebierne har det til gengæld godt mens bierne er klemt. Ikke et eneste værelse taget i bihotellet sidste år. Forrige år var der næsten fyldt op. Synes det er foruroligende.
Skrevet af: Søren Duun, 12. juni 2024 kl. 14.27
Hej Lene.
Det lyder som et spændende projekt du har gang i. Jeg ville nok skære 2 tredjedel af dine træer og så lade dem får nogle år til. Hvis det er planter, der står i potter og er unge er væksten ikke så voldsom. Jeg går ud fra at larverne skal leve af løvet og at de vil være afløbet med tiden. Hvis det er tilfældet skal træerne at en god grokraft for at klare det for ellers står de og er svækket det meste af tiden. Har du undersøgt om det kan bruge andre foderemner? Evt noget man nemmere kan høste af .
Jeg havde engang nogle egespinder, som er en slags silkesommer fugle, der levede af egeblade. Egeblade er nemme at få fat i og selv om jeg havde få stykker gik der meget til .
Skrevet af: Lene Skelmose, 12. juni 2024 kl. 17.47
Hej Søren,
Jeg havde bestilt 10 træer, men fik tilsendt 25 så der er nok at tage af. Træerne kan evt skiftes ud undervejs. Larverne er forholdsvis lette at flytte. Kom hjem fra ferie og alle tørstetræer i haven var plyndret for larver - men fik reddet 8. Næste gang skal jeg være bedre forberedt. Sidste år tog jeg larver ind fra Nældens Takvinge. De blev hentet af en gedehams og en edderkop havde dræbt en hel klynge Admirallarver. De har det svært.
Så vidt jeg ved lever larverne kun på tørst og vrietorn.
Skal jeg klippe lige over en bladansats - som ved roser og stauder? Nogle af træerne har allerede nogle sidegrene nederst der kan udnyttes.
Skrevet af: Søren Duun, 12. juni 2024 kl. 20.15
Hej Lene.
Klip lige over en knop og ikke som når man klipper hækken ( hel tilfældigt). Men jeg tror ikke at det spiller den store rolle. Det vigtigste er at du kan holde en god grokraft i dem alle .
Nældens takvinge kan gå på brændenælder,men det er kun nogle bestemte brændenælder de sætter sig på har jeg set . Mærkelig nok....
Skrevet af: Lene Skelmose, 14. juni 2024 kl. 6.49
Hej Søren,
Tak for svar.
Jeg har også undrer mig lidt over hvorfor der ikke bare er larver på brændenælder alle steder. Har ladet klynger gro forskellige steder i haven. Ser ud til at der skal være læ og gerne lidt vekslende sol og skygge. Men kan være tilfældigt. I vores forrige store halvvilde have var der masser af takvingelarver ( plus alt muligt andet). Der gik de på en klynge brændenælder i køkkenhaven - og der var i massevis. For det første var der jævnlig vanding, sikkert også ret god næring, fuld sol og nogenlunde læ. Måske sommerfuglemor også vurderer fødegrundlaget når hun ankommer - hvem ved :) Vi bor ud til et grønt område, der bliver klippet og stynet og beskåret så det er en gru. Der er INTET fødegrundlag for sommerfuglene men en masse brændenælder. Takvingelarver skal man lede længe efter.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Hvordan »forbusker« man et træ?