Hurtig kompostering: sukker, gær og vand

Mine to kompostkasser var knastørre, så jeg måtte vande med 100 l regnvand i hver kasse. Jeg har en stor regnvandstønde stående i nærheden af kasserne. Imidlertid kom jeg i tanker om at der ikke kunne blive tale om varmkompostering når vi går mod vinter.
I Flensborg bruger man et middel som hedder “Schnellkomposter” (Hurtigkomposter frit oversat), men jeg har aldrig hørt om det herhjemme. Findes det? Jeg har læst mig til at det er et pulver, som udstrøes over hver 25 cm affald.
Videre læsning førte til en opskrift på hjemmelavet biologisk Hurtigkomposter, fremstillet af 1 l vand, 1 pakke gær og 500 - 1000 g sukker. Ingredienserne blandes og efter 1 time fortynder man til ialt 10 l. Væsken hældes over komposten.
Kender vi til den metode i Danmark?
Jeg har i dag forsøgt mig med at bruge 10 liter brændenældevand over min kompost sammen med de mange liter vand.
Hvordan er det gået med jeres kompostbunker i denne tørke?
Ingeborg

Hej Ingeborg Hansen

Nu ved jeg godt, at vores haver er meget forskellige, og at mine metoder ikke er anvendelige alle steder. Men nu spørger du jo.

Jeg har ikke brug for, at omdannelsesprocessen i kompostkasserne skal gå hurtigt! For jo længere tid der går, inden alt er omdannet, jo bedre for klimaet! En stor del af materialet består jo af kulstof, og jeg ser det som en absolut fordel, at det ikke bliver omsat i en fart og omdannet til drivhusgasser.

Jeg lægger materialet ud i bedene i november måned som såkaldt brunt jorddække. Og det er vel her, vores haver adskiller sig, for du har vel ingen steder at lægge brunt jorddække, hvorimod jeg har en køkkenhave.

I øvrigt er det min erfaring, at blommer, som bliver lagt i kompostkasserne (fordi der er alt for mange, til at jeg og familie og venner kan bruge dem) tiltrækker mange kompostorme, så efter dette gode blommeår, som vi haft i år, kan det godt være, at der kommer lidt fut i omdannelsen!

M.v.h.

Doris Møller

hej Doris Møller
Tak for svaret. Jeg har vist langt flere steder jeg kan lægge brunt jorddække end du har. Jeg bruger det året igennem langs hække, i bunden af min “kratskov”, på en sti bag ved prydhaven op til kratskoven og på alle steder i prydhaven , hvor jeg kan komme til. Det eneste jeg kan bruge formuldet kompostjord er til at lave topdressing = kompost blandet med sand. Det bruger jeg om foråret. Desuden til jord i mine krukker. 20 børfulde afrevet mos kan være problematisk at lægge ud som jorddække, når der er våd sommer. 5-600 m2 græsplæne giver meget græsafklip og det er det, der sammen med groft kværnet materiale lander i kompostkasserne. Alt andet kommer ud som brunt bunddække eller lægges i en bred bræmme bag kratskoven…… ud mod motorvejsskrænten.

Mængden af komposteringsmateriale er forskelligt. Som det fremgår af billedet, har jeg lidt mere materiale end i en kolonihave, som også dyrkes med andet formål. De store træer i baggrunden er også vore egne, seljerøn og birk. Skulle der blive vedvarende energimangel, kunne vi skaffe brændsel der :-(.

Ja, mængderne af materiale er forskelligt. Men jeg synes faktisk, at der fra min lille kolonihave er ret meget. Jeg har en stor, rund kirsebærlaurbærbusk, som skal beskæres 1-2 gange årligt, hvilket giver kolossalt meget afklip, hækafklip fra 100 meter naurhæk og efterhånden også ret meget afklip fra beskæring af mine voksende frugttræer. Derudover er der det grønne køkkenaffald, visne staudetoppe og kasserede planter, som f.eks. udtjente jordbærplanter, men ikke græsafklip, som får lov til at ligge på plænen ;-)

Men jeg fokuserer altså på LANGSOMHEDEN, når det gælder omdannelsen af materialet – IKKE på at fremskynde processen!

Hej Doris. Jeg er klar over at selv en mindre have med årene giver en masse komposterbart grønt. Jeg har 5 Laurbærbuske, som jeg klipper 2-3 gange om året, men det kværner min gemal fordi det er alt for længe om at nedbrydes. Jeg vil fremskynde processen for at få plads til mere i kasserne. I den tørre sommer er der ikke sket ret meget i kasserne fordi der ikke har været vand i regntønden til vanding af komposten.
Jeg kan sagtens leve med at klippe i buske og lade det afklippede ligge. Så klipper jeg små stykker i stedet for lange grene.

Hvis man har god plads, men for få kompostkasser, så er det måske også muligt at etablere en kompostdynge i det fri.
Jeg husker fra min barndom en havedame, som hed Fru Clausen, og som passede en ekstern have for mine forældre. Hun var dygtig, og alt var meget fint, men jeg var næsten mest betaget af hendes kompostdynge bag hækken. Den var rektangulær, tæt og med fuldstændigt lodrette sider og helt vandret i toppen. :-)

Hvis man googler "fast composting with sugar, yeast and water", som Ingeborg efterlyser får man rigtig mange forslag til at sætte gang i komposten.
Sukker virker som energikilde/benzin til de bakterier, der er i komposten . Gæren formere sig vha sukkeret og gæren er også en del af den proces, der sker i en kompostdynge. Desuden skal der vand til hvis en omsætning overhovedet skal kunne finde sted. Ingen vand ingen omsætning...
Nogle hjemmesider anbefaler ligefrem cola og øl til at fremme en omsætning. Colaen er som sukker og øllen som gæren...
Tidligere har jeg læst at sukker, vistnok majssukker som man bruger i USA også kan udbringes på jorden og sætte gang i en omsætning, der så gøre at græsset så gror bedre og ligefrem hindre mos. I Danmark har vi ikke majssukker, men almindelig roesukker kan bruges . For at få gavn af sukkeret kræver det at der er en del organiske materiale i jorden . Jeg har ikke selv afprøvede de nævnte metoder og vil hellere foreslå ,at man bruger kalk og organiske gødning er til bekæmpelse af mos frem for madvarer...
Har man noget gammel gær liggende i køleskabet som ikke er velegnet til bagning kan man istedet for røre det op i noget vand og tilsætte nogle theske sukker heri. Så får man en organisk kompoststarter. Dette og så kaffegrums er super velegnet til at sætte gang i komposten .

@Søren Duun
Tak for svaret. Igen fik jeg et konkret svar på mit spørgsmål. Desværre findes der ingen gode artikler på dansk om emnet, som på engelsk har rigtig mange fine forslag til hurtigstartere af komposten.
Mine kompostkasser står i 70 % skygge under høje træer, så jeg skal vande dem, og især i tørre tider. Nu overvejer jeg at flytte afløbet fra min tagrende på brændeskuret så jeg i perioder med regn kan vande direkte ned i komposten. Det er ret besværligt at tappe vand af i spandevis for at hælde det over komposten.
Jeg har tænkt på en pumpe, men vi har ikke strøm oppe ved kompostpladsen. Hvis jeg skal bruge komposten til at lave brugbar topdressing til plænen, kan jeg ikke vente på brugbar kompost i flere år. Det vil kræve for mange kræfter med jævnlig omstikning.

Søren Duun

Jeg vil gerne hyppe et par kartofler med dig. :-)
www.havenyt.dk/forum/ris_og_ros/22161.html#e153427

Jeg synes nu, komposteing med sukker, gær og vand- mere lyder som en opskrift på en noget tvivlsom vin. :-D

Mvh
Tine
Jeg overvejer seriøst at veksle min overvældende store pærehøst til frugtvin!

Det lyder som en god idé at lave frugtvin af de overskydne pærer. De mangler sandsynligvis syre, så bland med lidt æbler eller andre syrlige frugter.
se vinavl.dk