Skrevet af: Heidi Kirk Nissen, 2. september 2022 kl. 10.17
Fra redaktøren: Vi har desværre tekniske problemer med at oprette nye brugere i forummet. Derfor lægger jeg dette spørgsmål op på vegne af Kirsten V. Vi arbejder på at udbedre it-problemet.
KIRSTEN V.s SPØRGSMÅL:
Jeg har et 3 år gammelt podet valnøddetræ med navn Broadview. Jeg købte det som en pind, men som nu er godt 2,5 meter høj, men 2 af topgrenene er nu omkring 3,5 meter høj.
Det er ikke min mening at det skal være mere end ca 3 meter i højden, men må gerne brede grenene lidt ud til siderne i stedet.
Da jeg havde haft det i 2 år var der 5 bittesmå valnødder på, men de forsvandt, og i år var der fra start 4 små valnødder på, men de 3 forsvandt, så nu sidder der kun 1 men stor valnød på. Ved ikke lige hvor de blev af dem der forsvandt, men den eneste ene valnød der er tilbage, kikker jeg på hver dag.
Sker der noget ved at klippe de to topgrene ned, så de passer med resten af træet, og vil der evt. komme sideskud fra dem??
Venlig hilsen
Kirsten V.
Skrevet af: Svend Høst, 2. september 2022 kl. 11.14
Valnøddetræ egner sig kun til meget store haver , du skal beskære meget hårdt hvert år , da tilvæksten er eksplosivt , mit store valnøddetræ gav hvert år ca 1200 store nødder , men så fik egernet øje på muligheder for at få stille sulten , og så fik jeg ingen nødder og har derfor fældet træet ,
Skrevet af: Boi Jensen, 3. september 2022 kl. 18.04
Hej Kirsten
Hvis du holder dig til at skære i september - og kun der - kan du skære det væk, du ikke ønsker - og husk at få formet træet som enkeltstammet - og så kan du godt holde det i en rimelig størrelse, for Broadwiev er en af de sorter, der har begrænset vækst, men det betyder ikke at det bliver et dværgtræ. Det er bare vigtigt at du klipper hvert år, så kan det lade sig gøre at holde det i nåhøjde fra en trappestige.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Beskæring af valnøddetræ