Nu er det ikke kun tørvemoser vi skader

når vi bruger spagnum! Måske ønsker du hverken at skade tørvemoserne ELLER at støtte Rusland?

Stop brugen af Pindstrup dit og dat - det meste er alligevel unødvendigt!!

www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/coop-og-salling-fortsaetter-salg-af-pindstrups-spagnum-selvom-firmaet

Pindstrup mosebrug er bare ligesom alle andre, der udnytter spagnum til at lave penge på nogle som er ligeglade med det
og de skader det måtte påfører på miljøet, så længe den almindelige haveejere bruger løst at spagnummen og køber deres produkter, der efter min mening er alt for dyre...og ikke bedre end så meget andet på marked herhjemme..

Hvis man skal stoppe det skal der en lov ændring til og så længe at man har en regering, der mener at det er et lille problem bliver der ikke gjort noget ved det herhjemme...Så enkelt er det.
Når der kommer et alternativ til spagnummen og som er til at betale vil det ændre sig en lille smule . Nok ikke meget, men lidt.

Svenskerne har også en masse firmaer, der sælger spagnum, da de har masser af det . Store dele af Sverige består at tørvemoser og de ser det hellere ikke som et miljø problem Så ved at stoppe for udvindingen af spagnum i Danmark vil man sikkert bare importere det fra andre lande og så er frem og tilbage jo lige lang...et egentlig forbud imod at bruge det tror jeg aldrig ville ske...kun en holdningsændring i samfundet .

Men desværre er russerne og de lettiske lande er bare billigere med det og deres arbejdskraft at det kan være svært ikke at indkøbe det eller få det udvundet og jeg er også bange for at et endelig boykot at russiske produkter vil skade russerne meget mere end hvad man regner med. Jeg er for at man laver sanktioner og prøver at stopper krigen i Ukraine på denne måde, men hvis krigen vare alt for længe vi il skade den enkelte russer og de vil efterfølgende sælge deres varer endnu billigere, da de mangler penge og så har man slet ikke opnået særlig meget .

Det skader også klimaet i den grad at bruge tørvemoser, der er meget CO2 bundet i det.
Så jeg støtter Tom, stop for brugen af tørvemoser.

Hel enig med dig Chris, men jeg tror bare ikke det er så let. Gartnerier, der bruger spagnum vil mene at så længe de også bruger olie og gas, som de bruger rigtig meget af kan de også bruge spagnum. Man kan ikke kun forbruge Co2 det ene sted uden også at forbruge det andre steder...

Hvilket er lidt paradoksalt da de burde gå i forvejen som et godt eksempel og fremtidens gartnerier vil kunne lave en god pr. ved at være miljøbevidste i deres produktion.

Men jeg tror at når der der kommer et alternativ til spagnummen vil det vende, men aldrig 100 procent . Hvis man kan lave en generel holdnings ændring i samfundet kan man formindske forbruget, men der vil altid være nogle ,der bruger det .

Kan det virkelig passe at farmer gødning er den eneste producent af spagnum fri plantedække? Jeg kan umiddelbart ikke finde andre.
Champost plantesække indeholder også spagnum.

Det skal nok passe! Champost indeholder vist lidt af hvert - mener deres produkt var blandt dem med pyralider der ødelagde mange haveejeres såning de seneste par år :(

Det undre mig ikke. Jeg har fulgt lidt med på facebook, hvor Lene Israelsson har skrevet om den skandale, der er omkring pyralider og hvordan svenske producenter har bedt hende holde mund omkring det. Det lader til at der er et stort marked for "grønne produkter" ,der så ikke er så grønne som de skal lyde til at være
Og noget skal fortiede .

Skal forties...

Danmarks søer er vigtige redskaber til at binde kulstof. Men i takt med de stigende temperaturer mister vi det redskab, viser et nyt studie. Så vi skal finde andre steder i den danske natur at binde kulstof, påpeger SDU-forsker.

via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danmarks-soer-trues-af-stigende-temperaturer?publisherId=12056383&releaseId=13648446

Vi skal da binde kulstof i vore haver ved at øge humusindholdet. Og ved at lade træstammer og grenbunker forblive i haven.

Tror desværre at der skal rigtig meget til før at det batter noget.
Læste at en plante som hamp kunne optage 4 gange mere Co2 PR hektar end en almindelig dansk skov. Ok nu kan vi ikke plante hamp over hele Danmark, men gerne mere af det, hvis det stod til mig. Især med de priser frøene koster. Men det er vist noget med nogle EU regler.

Hej Søren

Måske kan du godt finde lidt optimisme frem... og prøve på at se muligheder i stedet for at tænke dig til at hamp kunne være løsningen (monokultur af hamp eller af hvilken som helst anden plante er ikke godt for ret meget andet end kortsigtet økonomisk gevinst).

Danmarks statistik har i 2022 opgjort antallet af villahaver til 1.036.000 stk.
Et forsigtigt skøn kunne være, at der er 100 m2 til rådighed i hver af disse haver til opsamling af CO2. På det areal kan der indgå alt det organiske materiale, som kan opsamles i haven hvert eneste år. Samlet villahaveareal, der kan indgå i lagring af CO2 er i dette - forsigtige - tankeeksperiment så på 1.036 km2

Til sammenligning er Danmarks samlede landbrugsareal på ca 24.000 km2 - heraf udgør økologisk drevet areal ca 11 %, svarende til 2.400 km2.

Så Lars Holt har fat i noget værdifuldt: Vi kan selv gør en rigtig stor forskel - hvis vi vil !

Venlig hilsen
Lone

Hej Lone ..

Tak for nogle faktiske tal . Jeg har ikke selv tænkt over dem .

Du har ret i at hamp alene ikke har løsningen på problemet mht CO2 opsamling, men grunden til at jeg lige nævner hamp er at det er en fantastisk plante med store anvendelse muligheder
På vedhæftede billeder kan man se nogle af dem . Det er også mit indtryk at mange har fået øjnene op for denne plante og den egenskaber . Derfor forstår jeg ikke at den "gik af mode" . Og nu hvor den ikke længere kan gøre skade burde den dyrkes noget mere.

Derimod syntes jeg, ud fra det jeg har opserveret at mange mennesker ikke er til det som Lars foreslår. Jeg ser ikke nogle, der bruger en kompostbeholder, men giver dem væk selvom Køge kommune i sin tid gav dem gratis til borgerne. Jeg kar hentet mange kompost beholder rundt omkring fra folk, der ikke aner hvad de skal bruge den til og givet dem videre andre fornuftige mennesker . :-)
Haveaffald er noget som folk kører på genbrugspladsen og sådan kunne jeg blive ved .
Vi har her i kommunen et grøn idé center, kaldet det gule hus, men det har åbenbart ikke formået at nå ud til borgerne, hvilket måske kan være årsagen til at man nedlagde det. Selvfølgelig har det også noget med politik og penge at gøre . Ellers er det småt med grønne tiltag her . Kedeligt er det. Jeg har tænkt på om det har noget med en generation at gøre, at det måske vender når nye flytter ind . Det håber jeg .

Hvis vi på de 100 m2 have øger humusindholdet fra 1½% til 8½% får vi oplagret ca. 7 tons kulstof ekstra. Hvad det svarer til i CO2 ved jeg ikke.
Humusindholdet bør dog også øges under hække, buskadser og i blomsterbedene, så det kan blive langt mere.

Hej Lars

Til mere god inspiration til CO2-lagring i egen have - og til flere beregninger - kig med her:

www.information.dk/indland/2019/02/ingen-grene-blade-forlader-professor-gundersens-godt-klimaet

Der er en meget vigtig følgevirkning af at lagre CO2 på den måde, som Gundersen fortæller om.
Det er den følgevirkning, som kan blive en værdifuld genopdagelse af, at sphagnum kan droppes, og at vi selv på vores egen stump jord kan fremstille et rigtig velegnet dyrkningmedie.
Det kan være / blive dit og mit bidrag til at kunne have glæde af planter i jord, potter og krukker, uden at der sker skade på økosystemer i vådområder i ind- og udland, uden at der sker afbrænding af fossile brændstoffer ifm udvinding og transport og uden at der mistes råstoffer til et engangs-plastforbrug til emballage.

Hvis man gør som Gundersen, opbygges der over nogen få år et lag af halvomsat plantemateriale, som kan sorteres ved hjælp af et sold (en firkantet ramme med voliere-net monteret i bunden).
Dette sorterede materiale anvendes til:
* jorddækning
* opblanding med sand til potte- elle krukkemuld
* indblanding i en tung, lerholdig dyrkningsjord.

Har man brug for et produkt, som er fri for grenstumper og frø fra uønskede planter, kan man gøre det til en vane at samle tørt løv & plantedele uden frø. Materialet lægges i en bunke for sig selv og holdes fugtigt og godt opblandet -kan gøres med en greb. Hvis bunken ligger vindudsat kan man holde materialet lidt på plads med større grene (grangrene med eller uden nåle er velegnet til formålet). Efter nogen år - og mange påfyldninger - er den underste del af bunken omsat til den fineste bladmuld.

Hvis det forekommer mere "ordentlig" kan man i stedet for at samle til bunke opbygge en kompostbeholder af pil (tykke afbarkede grene til lodrette stivere og tynde grene til fletværk i en form for kasse / tønde. Heri lægges løv og grønt affald - og der er plads til rigtig mange spandfulde, fordi plantedelene omsættes. Husk at holde blade og grønt affald fugtigt året rundt.
Når pilefletværket efter nogen år går i stykker passer det nogenlunde med, at indholdet er brugsklart.

Gennem århundreder anvendte gartnere denne metode med at kompostere blade blandet med en lille mængde grønt affald.
Produktet = bladmuld var en værdifuld ressource i planteavl.
Metoden blev opgivet i begyndelsen af 1900-tallet, da sphagnum var blevet markedsført som pottemuld / jordforbedringsmiddel.
Dette metodeskifte skete samtidig med, at transport med jernbane og senere med lastvogne blev introduceret - og metodeskiftet passede ind i en "forbrugskulturen".
Sphagnum til dyrkningsformål er fremstillet af det øverste lag i tørvemoserne (det blev kaldt "hundekød") blandet sammen med andet materiale, der er spildprodukter ved produktion af tørv, opgravet med afbrænding for øje.

Med dette en opfordring til dig om at sætte igang nu med at "holde på guldet". Genanvend alt i din egen have; slut med at fylde traileren og køre på genbrugsstationen med haveaffald og stop med indkøb af sphagnum i enhver af de mange udgaver, der er på markedet.

Venlig hilsen
Lone

Hvis man laver en kompostbeholder af pil, kan man få pilestolperne til at slå rod, så de holder "evigt".
Dermed kan man selv producere de grene, der senere skal laves fletværk af.

Hej Lars

Det er fuldstændig rigtig - man skal så bare lade være med at afbarke pilestolperne. Og det vil være godt at sætte gang i projektet i februar eller marts, hvor der er størst mulighed for roddannelse. Men pil er ikke så vanskelig, så hvis nogen forsøger sig nu & vander pilestolperne, er der også her i april udsigt til succes !

Venlig hilsen
Lone