Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. marts 2022 kl. 20.26
Jeg har mulighed for at grave jord til mine krukker op i egen baghave. Det er en lang sti, hvor jeg i mange år har lagt græs, kværnet materiale osv. der er mange høje træer, som om efteråret lukker stien af med et tykt lag blade. Så jeg nu har en blanding af kompost/skovbundsmuld her. Det er for stærk kost til krukkeblomster, men hvordan får jeg sat næringsværdien ned? Iblanding af sand? Jeg vil undgå at købe plantesække.
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 10. marts 2022 kl. 21.59
Jeg vil mene at der i skovmuld ikke er noget særligt næring heri. Det samme kan også være tilfældet i din have kompost . Især hvis den kun består af visne blade og grene/ukrudt fra haven . Den vil være muldrig og god til at holde på vandet. Men ikke kraftig næringsberiget...
Det samme har jeg erfaret var tilfældet med den kompost jeg havde her i haven, der også bestod af mest haveaffald og så lidt husholdning affald. Dette blev blandet med lige dele have kompost og gammel spagnum i mine potter , men gav ikke større kartofler end hvis det var rent spagnum i blandet tørrede hønsegødning.
I år hvor jeg har fået høns vil billedet være et andet . Her vil jeg være varsom med brugen af komposten da den gerne skulle være noget kraftigere...
Hvis du er i tvivl om din jordblanding ikke er for kraftig til at udplantet blomster heri kan du som selv skriver blande sand/ grus og havejord heri. Er du stadig i tvivl kan du evt lave en spireprøve, hvor du så lidt frø i jorden og i løbet af nogle dage kan du få et indblik hvor kraftig din jord er. Er spirerne gule er det et tegn på at jorden er næringsfattig.
Jeg ved ikke om du har Google de forskellige jordblanding er som er at finde på Havenyt. Her kan du også få et indblik i hvordan du selv kan fremstille en god krukkejordsblanding. Også uden at brænde dine blomster af .
Skrevet af: Søren Duun, 10. marts 2022 kl. 22.10
PS.
Det er bl.a denne vejledning jeg havde i tankerne..
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/saajord_og_pottemuld/1326.html
Skrevet af: Lars Holt, 13. marts 2022 kl. 23.27
Den gamle "kompost" kan næppe være så gødningsrig, at den skader nye planter. Gødningen bliver jo, som alt andet i denne verden, nedbrudt gennem årene.
Det er mere strukturen i jorden, du skal være opmærksom på. Er den for stiv, skal der grus i.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. marts 2022 kl. 9.05
tak Lars
Du har ret i at jorden på min “skovsti” er mere udvasket end kompostjord. Strukturen er derimod den samme som mulden i skovbund.
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 15. marts 2022 kl. 16.46
Jeg vil mene at der i skovmuld ikke er noget særligt næring heri. Det samme kan også være tilfældet i din have kompost . Især hvis den kun består af visne blade og grene/ukrudt fra haven . Den vil være muldrig og god til at holde på vandet. Men ikke kraftig næringsberiget...
Hvis du er i tvivl om din jordblanding ikke er for kraftig til at udplantet blomster heri kan du som selv skriver blande sand/ grus og havejord heri. Er du stadig i tvivl kan du evt lave en spireprøve, hvor du så lidt frø i jorden og i løbet af nogle dage kan du få et indblik hvor kraftig din jord er. Er spirerne gule er det et tegn på at jorden er næringsfattig. Citat slut...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Fortynde jordens næringsindhold