Forum

Kartofler i tang?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Nicoline Siff Mølller, 21. marts 2021 kl. 20.06

Det er dét jeg vil prøve i min nye have.
Tangen er hentet tilbage i nov og har ligget til 'skylning' på gårdspladsen. Jeg synes ikke jeg kan finde så meget om metoden herinde, men igen søger jeg erfaringer/tips - denne gang til at dyrke grøntsager i tang
mvh nicoline

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. marts 2021 kl. 20.58

Hej Nicoline Siff Møller

Hvis du søger på "Tanggødning - 25 års erfaring" får du en artikel af Hans Walmar plus en henvisning til 5 emner i Forum om emnet.
Så til en start kan det da måske bruges.

Jeg har selv gennem mere end 15 år brugt tang som gødning i form af jorddække ved asparges, kål, selleri - det er ikke de store mængder der skal til for at gøre en positiv forskel for høstudbyttet af disse tre plantegrupper. Der er en fordel mere ved at udlægge (udvasket) tang som brunt jorddække: Det giver en mærkbar begrænsning af uønskede "ukrudts-"planter.
Jeg har ikke brugt tang som brunt jorddække / næringsstoftilførsel til kartofler - så erfaring der matcher din plan helt nøjagtigt kan jeg ikke bidrage med.

God fornøjelse med projektet !

Venlig hilsen
Lone

PS
Vær opmærksom på, at det ikke er lovligt at fjerne tang fra stranden i større mængder end det, du kan have i en bærepose, medmindre du forinden har søgt om lov enten hos kommunen eller Naturstyrelsen / kystdirektoratet.
Bestemmelserne om, hvad man må fjerne fra stranden fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside under emnet "Hvad må jeg samle i naturen ?" - Vejledningen bygger på Naturbeskyttelseslovens paragraffer.
Men som musen sagde "En lille bid her, en lille bid der - det er nok til mig, som lille er" - så med tålmodighed når man rigtig langt...

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 21. marts 2021 kl. 23.32

Du lægger blot kartoflerne på jorden, og dækker derefter med tang.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nicoline Siff Mølller, 22. marts 2021 kl. 8.01

Tak for deling Lone og Lars, jeg vil finde den artikel du taler om, Lone.

Og ja, jeg er bevidst om indsamling af/i naturen. Jeg tænker at de tre små spande vi har hjembragt, kan gøre det ud for rigeligt dække til kartoflerne. Jeg er netop flyttet og skal lissom 'begynde forfra' med at anlægge den ønskede køkkenhave. Nu har jeg nemlig fået plads nok til at gå all in :)

Blot tar dette også tid, men jeg kan ikke vente på at alt spiller. Dette første år håber jeg blir overskueligt - som feks et lille bed med tang - og så må de store drømme følge efter...derfor disse små tiltag, ét ad gangen.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Benedikte Rasmussen, 24. marts 2021 kl. 6.35

Hejsa

Jeg har i mange år dyrket kartofler i tang,
Bruger en stor trækasse, som jeg fylder op m afvasket tang.
Fylder kassen rigtig godt op, og lægger derefter kartoflerne ned ca i midten af kassen, så gror kartoflerne så godt. Skal dog have lidt vand, hvis det ikke regner.
Mange flotte kartofler uden jord på, og den brugte tang bliver lagt i kompostbunken.
Vh Benedikte.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nicoline Siff Mølller, 29. marts 2021 kl. 18.36

Tak Benedikte, rigtig god idé hvis man har pladsmangel i bedet! Det vil jeg overveje at prøve :)
mvh
nicoline

Nyt svar til emnet »Kartofler i tang?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Kartofler i tang?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider