Biodynamisk dyrkning virker ret godt

Denne planche beviser fordelen ved biodynamisk dyrkning frem for konventionel dyrkning af jorden.
Det kommer næppe bag på nogle at de forholder sig således, men at der er så massiv en forskel er overraskende..

Beklager, men det er jo ikke til at læse, hvad der står.

@Søren
Jeg tror at du skal lære at linke til det du ikke har copyright på ... eller har fået tilladelse til at kopiere. Som tidligere nævnt bringer du admin i fedtefadet.
Ingeborg

Jeg tror ikke at man kan linke til et Facebook opslag, uden at det giver problemer, men det var vistnok på PØs egen gruppe jeg hentede det fra.

Så jeg håber ikke at jeg får problemer med copyright.

Men jeg kan lige se om ikke jeg finde det et sted på nettet og så linke der til og så rapportere jeg det lige til administrationen.

Så fandt jeg det : www.biodynamisk.dk/ og her kan man læse mere om biodynamisk dyrkning.
Man mener at det bl. a er dyrkningen og de biodynamiske præparater, som bruges heri, der giver den gode virkning på jorden. Det er meget interessant viden.

Det er påfaldende at de skriver noget om udbyttet. Jeg skal se om jeg kan grave det frem.

@Claus når du nu igen vil vise det vi alle ved, nemlig at udbyttet er mindre ved økologisk (biodynamisk) dyrkning, kunne du så ikke i stedet vise os hvor meget udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet og nedsivning af sprøjtemidler til grundvandet er mindre ved økologisk (biodynamisk) dyrkning kontra konventionel ditto?

God jul :)

Jeg skal nok se efter om det er målt i det schweiziske forsøg når jeg finder tid til at se på det. Her hjemme meget lille forskel på udvaskningen fra konventionelle hhv. økologisk arealer. Udbyttet er lavere og derfor bliver udvaskningen på produceret kg højere i øko. Jeg har aldrig set danske data for biodynamisk.

Nu er jeg lige pludselig glad for, at jeg ikke dyrker biodynamisk! Men jeg er også ved at grave brombærrødder op, og de kan være meterlange og tykke som min tommelfinger! Tænk, hvis de var 157% længere/større! ;-D

Til gengæld er jeg meget glad, når jeg kan se månen og de første planeter & stjerner, når det er ved at være for mørkt. Det er nu omkring klokken 17.20- jeg går ind.

Mvh
Tine- jeg har mark på 2 sider af haven, så økologisk bliver den nok aldrig. Undskyld, svaret er ment for sjov!

Man kan læse mere om DOK forsøget via linket nederst (engelsk).
Det er en styrke ved forsøget at det har kørt så længe at man kan observere langtidseffekter af de forskellige behanlinger. Til gengæld skal man være opmærksom på at mange af de resultater som omtales fra forsøget også er opnået for længe siden. Dvs. at de ikke nødvendigvis afspejler forskelle på økologisk og konventionel praksis i dag. Effekterne på regnom er f.eks. publiceret i 1997.

Mht. udbyttet så angiver de 20% lavere udbytte for den økologiske behandling. Bag det tal gemmer der sig store variationer mellem afgrøder, men også over tid.

Jeg har endnu ikke fundet tal for udvaskning, men ser man på massebalancer så har alle behandlingerne et kvælstofunderskud. De medregner så heller ikke kvælstof luften og så vidt jeg forstår heller ikke fra bælgplanter. Økologisk og biodynamisk har et højere underskud af fosfor og kalium end den konventionelle behandling. Dvs. at jorden i højere grad udpines for disse næringsstoffer ved øko/biodynamisk drift.

www.fibl.org/en/locations/switzerland/departments/soil-sciences/bw-projekte/dok-trial.html

@Søren

Tak for emnet. Med lidt god vilje og zoom kan jeg endda næsten også læse billedteksten. :-)

Med forbehold for troværdigheden af undersøgelsen, så finder alle målepunkterne interessante. Men jeg er måske især overrasket over, at lattergas-emissionerne er en del mindre end i både økologisk og konventionelt landbrug. Det må nok tale for, at biodynamisk landbrug fortjener en central plads, når der skal diskuteres dyrkningsmetoder under forhandlingerne om klimaomstilling af dansk landbrug.

@Claus K Madsen

Udvaskningen af de giftige pesticider fra biodynamisk landbrug er selvfølgelig langt mindre end fra det konventionelle landbrug.

Man skal nok passe lidt på med, hvad og hvordan man måler.
F.eks. at måle kvælstofudvaskning pr. produceret kg føde vil jeg i bedste fald betegne som stærkt misvisende eller i værre fald som grov manipulation af miljøbelastningen.
Drikkevandet i min brønd bliver ikke mindre forurenet med nitrat, fordi der på markerne omkring kan høstes et større udbytte pr. hektar.
Brøndens forureningsgrad må i langt højere grad afhænge af udvaskningen pr arealenhed pr tidsenhed.
Tænk også, at hvis der blot slipper et enkelt kvælstofatom ned i drikkevandet fra en fredskov, hvor der ingen føde høstes, så vil din beregning vise, at kvælstofudvaskningen er uendeligt stor fra fredskov.

"Udpining" kan lyde som et grimt ord. Men i praksis er det på nogle områder ganske ønskværdigt. F.eks. hvis man ønsker at genskabe oprindelig dansk natur, eller hvis man ønsker at udnytte kvælstoffet til plantevækst frem for til udvaskning.

Jakob, jeg er enig i at den lokale udvaskning også har en betydning. Der må jeg så bare sige at vil være effektivt at tage noget jord ud af omdrift end at omlægge til økologi. Hvis kan leve med den produktionsnedgang økologi betyder (20 pct hvis vi bruger schweizernes tal), så kan man jo alternativt lave naturgenopretning eller lignende på meget store arealer.

Ja, udpining er fint hvis man vil lave blomstereng. Mindre heldigt hvis man vil opretholde planteavl.

Det kunne være interessant at se på hvad der ligger bag forskellene i lattergas. Der kom en oversigtsartikel for nylig som konkluderede at der at øko/konventionelt ikke betyder så meget. Det er andre faktorer.
dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/kun-lille-forskel-paa-klimabelastning-og-kvaelstofudvaskning-mellem-oekologisk-og-konventionel-planteav/

@Claus K Madsen

Effektivitet kan måles på flere måder. Det må handle om, hvad man ønsker at opnå.
80% af den danske landbrugsjord dyrkes intensivt for at producere foder til dyr.
Hvis vi til en begyndelse skærer ned på mængden af dyr, så der kun behøves det halve areal til dyrefoder, så vil 40% af landbrugsjorden straks blive frigivet til planteavl, som kan bruges til menneskeføde.
På den måde vil der blive god plads til en driftsform, som ganske vist vil give et mindre høstudbytte pr. arealenhed, men som til gengæld kan optimeres med hensyn til klima, miljø og råstofbevarelse, og det vil tilsammen endda kunne gøre mere for at modvirke sult i verden.
At gå i den retning vil i mine øjne øge effektiviteten på alle de vigtigste parametre, som jeg kan få øje på.
Som økologisk skribent ser du det vel i store træk på samme måde, eller hva.? :-)

Ja, det har også nogle økonomiske konsekvenser, og der vil nok opstå en del tumult i en periode, blandt andet fordi BNP bliver mindre. Især prisen på kød vil stige i Danmark, og økonomien skal indstilles på det med afgifter og evt. rabatmærker til udsatte osv. En af konsekvenserne må også blive, at det vil blive mere rentabelt at dyrke fødevarer i egen have, og det kan havefolket vel næppe modsætte sig.?

Man kan selvfølgelig godt reducere produktionen. Man skal bare være klar over at den så vil ske andre steder hvis efterspørgslen er uændret. Jeg tror ikke på at det er godt for natur og miljø, helt overordnet, at skubbe store dele af den animalske produktion til f.eks. Polen eller Brasilien. Jeg er dog helt med på at lave en målrettet og intelligent reduktion af landbrugsarealet hvor det giver mest mening for natur og miljø.

Kulturudvikling og prisændringer kan hjælpe med at ændre efterspørgslen.
Her er nogle resultater fra en tysk undersøgelse, som viser, at fødevarer skal gøres betydeligt dyrere alene af hensyn til klimaet:

www.dr.dk/nyheder/viden/klima/forskere-regner-klima-priserne-ud-koed-boer-vaere-25-gange-saa-dyrt
Citater:
-------------
Hvis vi skal tage klimabelastningen med i prisen på fødevarer, så skal ikke-økologiske kødprodukter nemlig være cirka 150 procent dyrere, end de er nu.
Samtidig skal almindelige mejeriprodukter være cirka 90 procent dyrere.
Sådan lyder det fra forskere fra Technische Universität München i Tyskland.
--
De tyske forskere har også kigget på forskellen på økologiske og konventionelle fødevarer, når det kommer til klimabelastningen.
Her konkluderer de, at økologisk er bedre end konventionel. Økologisk kød bør for eksempel kun være cirka 70 procent dyrere, mens ikke økologisk kød altså bør være cirka 150 procent dyrere.
--
Ifølge de tyske forskere skal plantebaserede fødevarer kun være 25 procent dyrere, end de er nu.
-------------

Der kan altså blive pænt meget at vinde økonomisk for biodynamisk dyrkning, hvis billedet i trådens første indlæg holder stik.
Og hvis miljøbelastningen også bliver indregnet, så vil det kun se endnu bedre ud for både økologisk og biodynamisk dyrkning fremtiden. :-)

Personligt lægger jeg min væsentligste indsats omkring klima på andre områder end min tallerken. Flyrejser, reduktion i madspild, mere genbrug og generelt mindre forbrug er min prioritering. Da jeg bor på en landejendom supplerer jeg med at plante træer, men det kan alle jo ikke gøre.

Den store synder i klimakrisen er afbrænding af fossile brændsler, hvilket olieselskaberne allerede i halvfjerdserne lavede beregninger på.

Politisk har man gjort meget ud af tallerkenen og det passer fint med den bølge af veganisme der er lige nu, men den livsstil kan nemt gå ud over helbredet, hvis ikke man sætter sig grundigt ind i de ernæringsmæssige spørgsmål. Lige om lidt kommer der nye kostråd som nu bliver endnu mere politisk præget end de var i forvejen i forsøget på at få os til at spise mere plantebaseret.

Klimadebatten overskygger tit hele miljøspørgsmålet, især biodiversitetskrisen. Man kunne gavne alle forhold ved at kræve alle køer og søer på friland i sommerhalvåret, i stil med kravene til økologisk produktion. De varige græsmarker, evt. i kombination med krav om flere levende hegn ville være et stort plus for biodiversiteten og samtidigt hæve prisen på animalske fødevarer, hvilket vil reducere forbruget for nogle og reducere eksporten. Alle de andre lande, som også vil sætte ind overfor klimakrisen, vil ikke bare overtage reduktionen i dansk produktion.

At menneskeheden vokser uhæmmet er det store tabu og den reelle årsag til klodens belastning, men dén ged bliver nok ikke barberet før krig eller pandemier langt værre end covid-19 tager over :)

Hvis mere end et meget lille antal danskere bliver vegetarer, bliver jeg meget overrasket - hvis menigheden af veganere vokser over de næste 10 år og viser sig ikke at være en "mode", må I kalde mig Mads!

Afbrænding af fossile brændsler er og bliver de 70-80 % af CO2 problemet og fødevareproduktionen udgøre 20 - 30 % og er meget svær at reducere mere end med 5 % for vi skal jo spise uanset hvad.

God Jul og coronafrit 2021

@Tom, jeg kan ikke huske hvornår vi har været mere enige. Jeg så også gerne flere køer på græs. Hvis det virkelig skal rykke på biodiversiteten kræver det dog også at nogle af markerne drives ekstensivt og ikke pløjes med jævne mellemrum for at blive tilsået med forædlet fodergræs og kløver. Jeg er mindre overbevist om at grise gør noget godt for natur og miljø. Hos min lokale økobonde efterlader de marken som et gylleberiget pløre. Han har dog glæde af det til korn næste år.

Også enig i at det kræver et højt vidensniveau at spise sundt vegansk. Det kan yderligere vanskeliggøres for nogle pga. allergier. Her i familien har vi f.eks en som ikke tåler nødder og bælgfrugter. Når det er sagt, så kan de fleste danskere med fordel spise mindre kød.

Hvis jeg må pudse min glorie lidt, så har jeg ikke været på en privat flyrejse siden 2011...

Jakob, man kan selvfølgelig påvirke efterspørgslen med afgifter. Du må bare huske at det kun er den indenlandske efterspørgsel. Hvis vi f.eks holder op med at sælge kylling til Tyskland køber de bare fra Polen. Måske på bekostning af naturen der.

Som jeg skrev højere oppe, så er der ikke den store forskel på lattergas fra økologiske og konventionelle marker. Nogle konventionelle bruger meget energi i form af kunstgødning mens f.eks danske landmænd i høj grad bruger husdyrgødning. Økologer for deres del har ofte et højt forbrug af brændstof til pløjning og anden mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Derfor tror jeg ikke på økologi som den store forkromede klimaløsning. Der er gode og dårlige eksempler inden for begge systemer.

@Tom Andersen - svar 15

Det er ikke på tale, at du skal blive veganer, og som både du og undersøgelsen fortæller, så ville det heller ikke løse problemet fuldstændigt.
Det er nærmere et spørgsmål om, at forbrugerne skal til at betale, hvad det faktisk koster at producere varerne.
Hvordan man angående miljø så omregner værdien af uerstatteligt rent drikkevand i et lokalområde til penge, hvis det bliver mere eller mindre permanent forurenet med gylle eller pesticider, ved jeg ikke.
Ej heller, hvordan man i miljøpolitikken skal fastsætte værdien på f.eks. en uddød toplærke.
Jeg ved heller ikke, hvordan man i klimapolitik skal udregne erstatningsbeløbet for et Danmark, som drukner i havet.

Men jeg forstår godt, at kød skal blive dyrere, når landbruget i Danmark står for ca. 20% af CO2-emissionerne og derforuden skaber massive miljøproblemer.

Overbefolkningsproblemet er enormt, men det er nok ikke et problem, som vi må forlange, at biodynamisk planteavl skal løse. Jeg vil dog gerne tage afstand fra det religiøse islæt i biodynamisk landbrug, fordi religion og overtro er en væsentlig del af det, som gør overbefolkningsproblemet så vanskeligt at løse på en ordentlig måde uden krige med masseødelæggelsesvåben eller pandemier osv. Men filosofien må de for mig meget gerne beholde, så længe den ser ud til at have en gunstig virkning på nogle områder, hvor videnskaben endnu ikke slår til.

Har du set videoen på den side, som Søren linker til.?
Jeg troede først, at det var Mads Mikkelsen klædt ud i et satireprogram, og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene.
Men det er da i hvert fald et eksempel på en biodynamisk landmand, som heller ikke vil forhindre dig i at kunne spise en bøf.
youtu.be/jGElj6nQ2Ss

@Claus K Madsen - svar 17

Jeg er enig i, at økologisk landbrug ikke er en færdig eller perfekt løsning på problemerne. Men jeg mener, at det arbejder stærkt i den rigtige retning.
Din bekymring for miljøet i Polen er prisværdig, men jeg mener, at det er fejlagtigt at tro, at vi kan løse Polens problemer ved at forurene Danmark. Jeg tror nærmere, at der er behov for at Danmark vise et godt eksempel.
Hvis du endelig vil, så kunne du ligeså godt sige, at vi i Danmark helt bør ophøre med at producere grise, så prisen på grisen i Polen vil stige, så de får bedre råd til at løse deres massive miljøproblemer.
Angående lattergas-emissioner fra dyrkningen, så må jeg konstatere, at de lærde er uenige. I undersøgelsen fra trådens første indlæg ser jeg, at de er 25% mindre i økologisk landbrug og i biodynamisk landbrug er de næsten nede på kun halvdelen.

@Jacob

Hvis vi antager at følgende er korrekt:

"Men jeg forstår godt, at kød skal blive dyrere, når landbruget i Danmark står for ca. 20% af CO2-emissionerne og derforuden skaber massive miljøproblemer."

Hvor stor andel af landbrugets co2-emission på - siger du - 20% af Danmarks samlede co2-emission, vil et totalt stop for indtagelse af kød medføre?

PS
I denne uge reklameres der med flæskesteg til under 20 kr. pr. kilo Så der er plads til prisstigninger - vi kunne feks reducere støtten til svineproduktion.

@Tom Andersen

Jeg tror ikke, at det er et optimalt mål, og svaret må afhænge af mange variable, som er politisk bestemt.
Men jeg gætter nok på, at det under de nuværende samfundsforhold ville kunne reducere de 20% til noget under 5%.

Jakob, der ikke så meget tale om "at de lærde er uenige" men nærmere at forsøgene giver meget forskellige resultater. Det er sådan med lattergas at udledningen kan svinge enormt meget inden for en enkelt mark og over tid. Derfor er det vanskeligt at få konsistente resultater når man forsøger at sammenligne øko og konventionelt. Heldigvis ved man efterhånden meget om hvad der fremmer lattergas, så man kan arbejde målrettet med det også på konventionelt dyrket jord. Her er lidt godt læsestof:
galleri.au.dk/an/catalog/Artikler/r/4199

@Jacob

Tror du også på Julemanden?

@Claus

Stemmer det ikke meget godt med planerne om at udtage lavbundsjord fra dyrkning?

Jo, det skulle jeg mene, umiddelbart. Jeg tror dog ikke at de små lavninger som omtales vil falde ind under lavbundsjord.

@Claus

Hehe - næ der bliver også kæmpet en brav kamp derude for at holde dem dyrket trods ringe udbytte. Jeg har aldrig forstået hvorfor det gør så ondt at slå et slag med traktoren udenom et lille vandhul...

@Claus K Madsen - svar 21

Tak for læsestoffet.
Det er glædeligt, hvis de lærde alligevel ikke er uenige. Det gør det nemmere at tage de klare resultater fra undersøgelsen i trådens første indlæg for pålydende.

@Tom Andersen - svar 22

Jeg ved ikke, hvad han har sagt til dig, så det kan jeg ikke svare på.
Jeg tror i øvrigt heller ikke, at jeg har flere svar at bidrage med til dette emne, som burde handle om biodynamisk dyrkning.