Forum

Må jeg gøde her i efteråret-nyplantning

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Maria B., 11. oktober 2020 kl. 10.29

Jeg har i år plantet nye træer/ buske, herunder bærmispel, guldregn, pærekvæde og rosae helenae lykkefund. Jeg vil dække med barkflis som jeg plejer rundt om stammen til de får fat og jeg plejer at gøde under barkflisen med hønsegødningspiller for at erstatte den kvælstof der forbruges når barkflisen nedbrydes. Det plejer at fungere fint, men nu hvor det er efterår bliver jeg i tvivl om det er smart at gøde? Laver det rav i den og skal jeg hellere vente med gødningen og så bare lægge flisen ud?... det vil jo så betyde at jeg skal fjerne flisen til foråret og så gøde der... hvilket jo er lidt noget bøvl, men måske nødvendigt? Eller hvad tænker de mere erfarne? Mvh Maria

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 11. oktober 2020 kl. 12.40

Hvis du lægger gødningspillerne ovenpå eller blandet i flisen, vil jeg tro, at du undgår udvaskning af gødning i vinter.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 11. oktober 2020 kl. 21.00

Hvis det er hel frisk flis bruger det rigtig meget kvælstof i foråret, så jeg vil som Lars skriver foreslå dig at udlægge gødningen her i efteråret.

Jeg har selv oplevet nyplantninger, som var dækket med flis, der var ved at gå ud p. g. a den store mængde kvælstof som flis forbruger omsætningen. Flisen tager hvad den skal bruge.

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 11. oktober 2020 kl. 21.56

Hej Maria B

Selv om det er en smule bøvlet at lette på barkflisen i marts eller april er det helt på sin plads, at du bruger din erfaring med at gøde under barkflis - bare det sker i det tidlige forår (marts og april).

Det er helt enkelt spild af næringsstoffer (og penge) at udlægge gødning nu i oktober til planter, der er i hvileperiode. Og skadevirkningen består i, at næringsstofferne siver sammen med regnvand ned i de dybere jordlag, hvor de kan forøge indholdet af næringsstoffer i grundvandet.
(Effekten skal naturligvis bedømmes i forhold til antal kilo pilleriet hønsegødning der fordeles ved jordoverfladen. Bidraget til grundvandsforurening er relativt begrænset - men ikke ligegyldigt)

Træer og buske optager stort set ingen næringsstoffer i perioden september - marts.
Den største nedbørsmængde i Danmark falder i månederne september til januar.
Mange af de mikroorganismerne, der nedbryder barkflis, har i de kolde måneder reduceret stofskifte.
Så hvis du lægger hønsegødning ud nu i oktober ovenpå / i / under et lag barkflis, vil det opløses af nedbør og sive ned i jorden under rodzonen. Resultatet er, at hverken mikroorganismer eller træer & buske vil få forbedrede vækstforhold de vandopløselige næringsstoffer i den pillerede hønsegødning.

Venlig hilsen
Lone

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria B., 11. oktober 2020 kl. 22.46

Tak for svar til jer alle👍

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. oktober 2020 kl. 11.27

@Maria B

Det afhænger af jordkvalitet, og jeg er ikke erfaren i flis, så det er måske derfor, at jeg ikke kan komme i tanke om en busk eller et træ, som jeg ville turde at gøde på forhånd, før jeg så tegn på gødningsmangel.
I øvrigt må jeg tilslutte mig svar 3
Men jeg håber, at det er ok, at jeg alligevel er lidt mere nysgerrig.

Frygter du, at flisen udpiner jorden for kvælstof langt ned i dybden.?
Jeg ville nærmere tro, at det stort set kun foregår i overfladen, og hvis man tilsætter kvælstof til overfladen, så vil det primært blot føre til, at flisen nedbrydes hurtigere, så der hurtigere skal nye flis på igen.

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 12. oktober 2020 kl. 12.23

Jeg har erfaret at hvis man lægger en ordenlig lag halm i en hønsegård vil meget af kvælstoffet fra hønsene blive bundet i halmen og man ender med et lækkert produkt til sidst. Grunden til at man gøre det er at ellers vil der ske en stor udvaskning sted af netop kvælstof hvis ikke det bliver bundet hele vinteren.

Når det gælder flis vil der ligeledes ske en binding af kvælstofgødning i flisen taget fra jorden og man risikere at jorden og derved planterne kommer i kraftig underskud af næring. Så derfor vil jeg til hel frisk flis give en lille smule gødning nu og resten til foråret. Hvis ikke man vælger dette skal man bare være tidlig ud med sin gødninger og dvs i starten /midten af marts så planterne kan nå og få glæde af det.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 12. oktober 2020 kl. 12.40

Jakob

Du har sikkert ret at flisen vil nedbrydes en lille smule hurtigere hvis den er kvæstofholdigt, da der sker en nedbrydning sted selv i de kolde måneder og med de vintrer vi har haft de seneste par år sker der mere...Men præcist hvor meget det spiller ind ved jeg ikke. Det må undersøges....

Jeg ved bare at jeg har væsentlig mere aktivitet i mine kompostbunke over vinteren end jeg tidligere har haft og det må skyldes varmen. Normal siger man at omsætningen først sker om foråret, men det spiller nu hellere ikke den store rolle hos mig.

PS jeg har ikke taget dine dobbelt blomstrede stokrosefrø :-)

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria B., 12. oktober 2020 kl. 15.52

Hej Jakob
Altså jeg har ikke erfaring med ikke at bruge gødning under flis, men kun med at gøre det og det har hidtil fungeret upåklageligt... bruger kun flis ved nyplantede træer, hæk osv... Tror jeg har læst engang på en sæk flis, at det bør man gøre for at sikre planten mod kvælstofmangel når flisen nedbrydes... Så den opskrift har jeg bare fulgt :-)... men tror jeg vil gøde ganske lidt nu eller vente til foråret og så give det den fulde Mængde der... tak for rådene...

Nyt svar til emnet »Må jeg gøde her i efteråret-nyplantning«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Må jeg gøde her i efteråret-nyplantning

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider