Gederams… nyttig?

Jeg synes så godt om gederams at jeg har »fanget« noglei frø og har sået dem…. for flere år siden og uden resultat. Jeg husker ikke , hvor jeg såede dem, men sidste år opdagede jeg dem i blomst et sted mellem mine roser.
Der er ingen gederams i miles omkreds, så det må være nogle af dem jeg har sået. Jeg fjernet dem og det var svært.
Er der nogen af jer, der har sået gederams?
Jeg kunne tænke mig dem på et mere vildt sted i haven, men jeg har fin blød næringsrig skovbund alle steder.
Ingeborg

Ved ikke om de stille særlig krav til jorden og dens indhold af næringstoffer. Men det siges at de breder sig meget lige efter en skovbrand, hvilket jo udløser nogle bestemte gødningsstoffer til jorden. Jeg har for år tilbage selv haft en enkelt stående i min forhave, som blomstrede flittig, men som aldrig bredte sig med udløber, af hvilket grund.

Jeg ser store mængder af gederams, de områder hvor man har ryddet store stykker med træer, primært gran, så vidt jeg husker.

De trives fint i havejord - tag et rodskud med hjem og plant det.
Nogle påstår at forårsskudene kan spises som asparges.

Hej Ingeborg Hansen

Ud over de friske forårsskud: Skovasparges (tilberedes som hvide asparges - dvs skrællede) og at plantens blade efter tørring kan bruges som en del af urtete er planten nyttig på mindst to andre måder:
Den er nektarrig og tilbyder i sensommeren føde til humlebier, vilde bier og honningbier.
Og så er den vært for mindst 5 arter af sommerfugle(larver) - fx Svagtskygget smutugle, Dueurtsværmer og Snerresværmer.
Dette værtsskab bruger den i godt selskab med Eg (vært for 14 sommerfugle), Slåen (vært for 9 sommerfugle) og Lyng og Birk, der hver er vært for 10 sommerfugle - sådan ser man det ihvertfald på Lepidoptera.dk.

Så hvis du har plads til gederams et sted i haven hvor der er læ, sol og næringsrig jord er der mange slags glæder og overraskelser at hente hos lige denne "vilde" plante

Venlig hilsen
Lone

Mange tak for svarene. Nu vil jeg glad og fro grave rødderne fra gederamsen op fra mit rosenbed, hvor de slet ikke hører hjemme og plante dem i min lille mini kratskov.
God weekend -
Ingeborg

Fattigmandsasparges kaldes de. De har en lang blomstringsperiode fordi blomsterne på den enkelte plante springer ud nedefra den lange blomsterstand, hvorefter blomstringen langsomt breder sig opefter (Altså for de heldige planter som dyrene ikke når at æde for inden) Det er ikke kun vi mennesker der ka' li' asparges.