Højbed (stærkt gødet)

Hvordan konstrueres det optimale højbed.?

Jeg mener ikke, at man kan tale om økologisk bæredygtig dyrkning, hvis der kan rejses rimelig tvivl om, hvorvidt man forurener grundvandet med næringssalte. Og hvis der skal gødes i køkkenhaven, så er jeg typisk i tvivl.
Derfor har jeg besluttet at udnytte højbedets indbyggede højde fordel til at få nedsivningen bragt fuldstændigt under kontrol i et kar.

Man kan vælge forskellige materialer til kar. Jeg ønsker blot at lægge vægten på dyrkningsmetodens funktionalitet. Mit oplæg til forsøget kan ses på nedenstående billede, men jeg læser meget gerne om andre opstillinger, der kan gøre det samme.

Karet er ca. 60 cm dybt.
Jeg påtænker at lægge en drænslange i bunden og montere en hane, så jeg kan aftappe og genbruge det (gødnings)vand, som måtte sive helt ned på bunden.

Vil det gå godt, eller er der noget i opstillingen, som sandsynligt kan give problemer for dyrkningen.?

Måske dyrker jeg kun kartofler det første år, men ellers må det blive en opgave at optimere et særligt gødningskrævende udbytte, og det ved jeg ikke meget om, hvordan man gør.

Jeg lægger måske nogle træstammer fra Pil ned i bunden af karet. Hvis jeg da ellers kan bestemme mig for, om de helst skal være friske eller gamle.

Tips og inspiration søges.
Og jeg håber, at min grundidé om at bringe nedsivningen under total kontrol kan inspirere andre. :-)

Jeg tror du skal fylde 20-30 cm godt drænmateriale i bunden. Grus eller evt. leca hvis det ikke bryder for meget med dine principper.
Måske bør du laven noget solafskærmning på sydsiden så karret ikke bliver alt for varmt.
Ellers kan jeg ikke se noget i vejen for at du kan dyrke i sådan et kar.

Hej Jakob B.

Jeg vil gerne henlede din opmærksomhed på den type bed, der hedder Hügelbed. Hvad bæredygtighed angår, er den type bed efter sigende det mest optimale,

www.plantesmilet.dk/dyrk-i-hugelbed/

Med al respekt: Jeg synes, at dit projekt virker meget sært: Al den anstrengelse for et par topper kartofler! Nu er jeg godt klar over, at der er tale om et forsøg, men alligevel!

Da et Hügelbed er bygget op over gamle stykker træstamme og grene, vil disse i tørre perioder tørre ud, og derefter virke som en svamp, der opsuger overflødigt vand med næringsstoffer og gemmer det til senere brug.

For mit vedkommende er det også et plus, at et Hügelbed giver mulighed for anvendelse af afsavede grene og stammer, så man undgår at belaste miljøet med at køre den slags væk i en bil.

M.v.h.

Doris Møller

P.S. Hvis du lægger friske grene/stammer af pil i bunden af beholderen, tænker jeg, at de vil begynde at sætte rødder og grene, sådan at der vil komme til at vokse et piletræ i din beholder!

@Claus K Madsen

Leca vil jeg ikke benytte til dræn, og grus kan også være lidt noget skidt, hvis jorden senere skal anvendes andre steder.
Men måske jeg alligevel lægger en smule grus rundt om drænslangen for at modvirke, at hullerne pakker til.
Jeg forestiller mig også, at brændestykker kan hjælpe med at dræne og samtidigt bidrage med næring og kompost. Men jeg ved ikke, om det evt. kan gå helt galt, fordi der opstår råd eller noget andet i bunden, som afgrøderne ikke kan tåle. Hvordan vurderer du det.?
I urtepotter lægges nogle gange grus eller potteskår. Men måske kunne det ligeså godt være nogle små pinde og træstykker.?

Angående et stærkt gødet bed er jeg også meget i tvivl.
Jeg har det super godt med, at jeg nu kan give den fuld skrue med gødning og nærmest fylde hele bedet op med gylle uden at skade miljøet. Ha.! - Så er den miljø nød sgu knækket.! :-)
Men økologisk set for afgrødernes kvalitet, hvad er det så værd i praksis.?

Jeg har ikke planer om at avle paddehatte, og de fleste andre køkkenhave afgrøder vil delvist nok kun blive mere usunde, hvis der ikke spares på gødningen.
Nøjsomme planter må generelt være de mest bæredygtige, så stærkt gødet jord er umiddelbart egentlig ikke et fagområde, som jeg er meget motiveret for at dyrke.
Men når jeg nu afprøver det, så vil jeg selvfølgelig også gerne finde nogle af de afgrøder, som kan give mest valuta for pengene.
Majs måske.?
Majs tænker jeg sjovt nok også på at begynde at anvende spredt i køkkenhaven til at hjælpe med at bekæmpe nitrat i de dybere jordlag, fordi majs har dybe rødder og er grådig. Men det vil måske ikke give store kolber, fordi der i øvrigt ikke gødes.

@Doris Møller

Mange tak for linket.

Det særlige ved mit forsøg er, at uanset, hvor stærkt jorden gødes, så er der stadig absolut garanti imod nedsivning af forurening.
Karet er nærmest uforgængeligt. At begynde med kartofler er vanetænkning fra køkkenhaven. Kartofler renser jorden. ;-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen

Jeg ved ikke, om karet er syrebestandigt. Men der har allerede været jord i det i nogle år, uden jeg kan se tegn på tæring.

Jeg tror ikke der er meget dræn i brændestykker. Måske kunne træfils gå an, men jeg er bange for at jorden vil synke ned og lukke mellemrummene mellem flisen. Hvad med at holde sand og jord adskilt med et lagen eller lign.?

Kål er umiddelbart det første jeg kommer til at tænke på når du efterlyser noget rigtigt kvælstofelskende. Hvis du vælger det, skal du overveje hvodan vil takle kålsommerfuglene (net er oplagt i sådan et kar).

@Claus K Madsen

Ja, kål elsker kvælstof. Men jeg mener, at nitratindholdet i selve kålen stiger voldsomt og gør den sundhedsskadelig, hvis jorden er meget stærkt gødet.

Jeg kan godt se idéen med et lagen, men jeg synes måske bare, at det er lidt for 'filifuttet'.
Når en plante ikke kan tåle vand i underskålen, hvad er det så, der normalt går galt, drukner den, eller rådner vandet og bliver giftigt, eller hvad sker der.?

Hvis jeg benytter friske pilestammer i bunden , og det går som Doris tror, så kan jeg jo altid dyrke pil i karet. ;-)

Ja, generelt stiger nitratindholdet med kvælstof gødsknings niveauet i grøntsager hvor det er bladene man bruger.
Det er nu især spinat, bladbede og salat som kan nå høje niveauer. Hovedkål vil typisk ligge på 1/3 af indholdet i spinat. Dertil kommer at tilberedningen evt. kan fjeren meget af det. Jeg tænker specielt på kogning, hvor kogevandet hældes fra.

Selvom nitrat er sat i forbindelse med forskellige sygdomme, så er det også en naturlig og nødvendig del af vores stofskifte. Selvom vi får det meste nitrat fra grøntsager, så er der vist ingen der bestrider at grøntsager overordnet set er sunde.

@Claus K Madsen

Overordnet set har kroppen måske den rette temperatur, hvis benene anbringes i en fryser og hovedet i en bageovn.

Overordnet set er guldøl sundt, for hvis man ikke får væske, så dør man af tørst.
Men selvom man kan finde mange argumenter imod, så var det nok alligevel sundere at drikke alkoholfrit.

Angående nitrat i grøntsager gælder der noget af det samme som med øllen.
Normalt er det nok kun børn, der kan blive alvorligt syge af det. Ellers er det måske oftere blot lidt migræne, hovedpine og tarmkræft og den slags 'småting'.
Risikoen bliver selvfølgelig større, hvis vandforsyningen også er nitratforurenet.

Det handler om, at den daglige nitrat dosis ikke må blive for høj.

For de fleste er der nok ingen grund til panik, men det er efter min mening bestemt heller ikke noget at tilstræbe bare for at kunne dyrke kæmpe svulstige grøntsager, som kan imponere rakket.

Jeg har en vejledning, hvor der står om børn og max nitrat dosis (maskinoversat):

"BEMÆRK: Børn er underlagt forskellige standarder på grund af den barnlige natur
Krop er mest udsat for nitraternes skadelige virkninger. så
gælder for spædbørn op til 10 mg pr. 24 timer og for ældre børn op til 50 mg som sikkert."

Har du evt. noget dokumentation for nitratindholdet i de forskellige kål sammenholdt med nitratindholdet i jorden og kogetid osv.?

Jeg mener, i følge min kilde, at salat, radiser og andre grøntsager kan være betydeligt mere nitrat giftige end kål. Men forårskål er nok generelt stærkere end efterårskålen.
Korn har jeg ikke noget om, og det er derfor, jeg tænker, at majs måske hører til de køkkenhave afgrøder, som kan tåle den stærke gødning i karet uden at blive mere giftig af det.

ADI* for nitrat er 3,7 mg/kg kropsvægt. Dvs. hvis du vejer ca. 80 kg kan du tåle 300 mg nitrat om dagen. Det svarer til et kg rå hvidkål.
Hvis du drikker to liter vand som tangerer grænseværdien om dagen må du nøjes med 2/3 kg rå hvidkål.

Ved kogning trækker nitrat ud i kogevandet indtil koncentrationen er den samme i grøntsagen og vandet. Heraf følger, at jo mere vand man koger i, jo mindre nitrat er der tilbage i grøntsagen (fortyndingseffekt). Kogetiden og "partikelstørrelsen" har selvfølgelig også noget at sige, men koger du grøntsagerne møre vil jeg mene at du har trukket så meget nitrat ud som vandmængden tillader.
I de forsøg jeg umiddelbart kan finde rapporteres omkring en halvering af nitratindholdet ved kogning.

Selvom nitrat beskyldes for at øge risikoen for tarm- og endetarmskræft, så giver et højt indtag af grøntsager (selv spinat) en lavere risiko. Det er jo lidt mærkeligt når grøntsager er den største kilde til nitrat. Sådan kan være korrelationer være så mærkelige, som du selv har været inde på.

Der er meget info, incl. tabler over nitrat i div. grøntsager her:

efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/pdf/10.2903/j.efsa.2008.689

*ADI=Acceptable daily intake.

@Claus K Madsen

Tak for linket.

Dit eksempel med hvidkålen er taknemmeligt. Har du prøvet samme beregning med en majroe til et barn, hvor drikkevandet ligger på 50.?

Nogle steder ligger det på næsten 100, og over 100 betegner lægen det som direkte sundhedsfarligt. På den måde kan der være meget store lokale forskelle på, hvor meget man skal passe på nitrat i grøntsager.
Jeg kan ikke se, at det har noget med korrelationer at gøre. Det er mere et simpelt spørgsmål om at addere nitratbelastningen fra flere kilder og udvælge den rette føde og drik derefter, så den ikke bliver for stor.

Det er meget interessant, at man delvist kan koge nitrat ud af grøntsagerne. Det må man glæde sig over, når man får serveret kæmpe store udkogte grøntsager, som har mistet enhver form for smag og spændstighed. ;-)

Majroer er da ikke så slemme og faren for at børn skulle forspise dig i dem er vist til at overse. Vær hellere obs på rucola.

Jeg tror du skal holde dig til ærter og rosenkål så du ikke bliver syg af alle dine bekymringer.

@Claus K Madsen

Vore tabeller er ikke ens. Majroen har mere end 4 gange så højt nitratindhold i min tabel (1400 mg).

Jeg tror måske, at du burde søge ind i den kemiske industri eller banksektoren, så du kan blive rig på din bekymringsLØSHED.
I mine ører lyder det som om, at du mener dig klogere på sundhed og nitratforgiftning end embedslægen, og så bliver det lidt vanskeligt for mig at finde anledning til at spørge dig om mere i den forbindelse.

Der er ingen modsætninger i vores tabeller. Min (dvs EFSA's) bygger på 241 studier med majroer fra forskellige EU lande. Gennemsnittet er 663 mg/kg. Der er også angivet en spredning udtrykt ved 5 og 95% fraktilen som er hhv. 10 og 3400 mg/kg.
Din værdi (som vel er en enkelt observation?) ligger fint inden for intervallet.

Jeg er sikker på at embedslægen er enig med mig i at du ikke skal holde igen med at spise grøntsager.

Hvad er det, du vil lave et forsøg over, Jacob B?
Det er vel næppe et forsøg på om karret er tæt, så der ikke siver væske ud?

Hvis du vil undersøge, om der siver gødning ud selv om der dyrkes under ideelle forhold, så skal du bl.a.
1. Måle gødningen i det vand du samler op. Og det bør gøres gennem hele sæsonen.
2. Beregne og tilføre den gødningsmængde, der erfaringsmæssigt skal bruges til den afgrøde, du nu en dag får besluttet dig til at dyrke.
3. Måle udbyttet, og sammenligne med tilsvarende afgrøder. Du bør have et kontrolbed, som du behandler på samme måde.
4. Have så tykt et jordlag, så rødderne ikke kan nå ned til bunden. Først der ved du, om planterne kan opsuge gødningen, og der ikke sker udsivning.

Jeg glæder mig til at se rapporten fra dit forsøg.

@Claus K Madsen

Jeg tror ikke, at min tabel er baseret på kun en enkelt måling pr. grøntsag.
Men hvis målingerne er korrekte, så kan jeg regne ud, at det må være ganske afgørende, hvilken grøntsag, man har fat på, selvom det er samme slags. Og det kan jo sandsynligt netop bekræfte, at dyrkningsmetoden er særdeles afgørende for nitratindholdet i visse modne grøntsager.

Det forekommer mig utroligt, når der er så enorm spredning i de oplyste værdier, at du så ikke ser, at det kun gør problemet endnu større.

Hvad du er sikker på, at embedslægen ikke vil sige, er kun støj for mig, når du ikke har dokumentation for det.
Jeg tror, at embedslægen vil foreslå, at jeg dropper min lokale drikkevandfosyning og i stedet køber flaskevand, så jeg bedre kan tåle de barokke nitrat pumpede grøntsager, som landbruget dyrker i dag.
Men hvis jeg ikke vil købe flaskevand, så må resultatet blive et andet. Han kan selvfølgelig ikke anbefale en borger at indtage gift i en sundhedsfarlig dosis.
Hvis du kan få det på skrift fra embedslægen, at det er ligemeget med en overdosering af gift, hvis giften bare kommer fra grøntsager, så skal jeg nok æde en gammel hat, men ikke før.

@Lars Holt

Tak for din forsøgsvejledning. Men selvom jeg nok vil måle lidt, så bliver det slet ikke så omfattende. I hvert fald ikke foreløbigt.

Jeg behøver faktisk heller ikke at måle noget for at vide, at det er helt galt med nutidens gødskning. Jeg kan se det i min brønd, og jeg har dokumentation for, at ca. 60% af den gødning, som i dag spredes beregnet efter de gældende normer IKKE bliver optaget af planterne, men spildes til miljøet..

Forsøget går i første omgang mere ud på at finde ud af, hvad et stærkt gødet bed er velegnet til og om det kan fungere i et kar. Karet giver mig jo en unik mulighed for at sprænge alle miljønormer for gødskning uden at skade miljøet.

Har du nogle gode forslag til afgrøder, som du egentlig gerne ville gøde noget mere, men du undlader det for at beskytte drikkevandet imod nedsivning.? :-)

Det er da ikke kun grundvandet, der tager skade af overgødskning - det gør grøntsager og frugter så sandelig også - men de bliver større (hvis ikke de skades for meget).
Hvem skal spise dine overgødskede grøntsager?

@Lars Holt

Det ser ud til, at du begynder at forstå problemet i løsningen.

Kan du definere for mig, hvad du præcist mener med "overgødskede grøntsager".?

Jeg har aldrig set dem præsenteret i virkeligheden eller hørt om, at grøntsager er blevet kasseret af den grund.
Jeg hørte heller ingen bekymringer i den retning, da landbruget for få år siden fik tilladelse til at øge gødskningen med 20%
Det forties, glemmes og bortforklares normalt, og bare vent, om lidt gør du det nok også igen.

@Jacob B.
Følger du overhovedet ikke med i mediestrømmen?

Grøntsager bliver ikke kasseret pga. overgødskning - bonden nærmer sig fallit, og må få rettet op på problemet.
Min forventede svigerfarfar overgødskede med kunstgødning lige inden 2. verdenskrig. Han var desværre ikke klogere den gang - kunstgødning i gartneriet var nyt.
Det kunne have kostet ham arbejde og hjem! Men han nåede at få hjælp.

Du må kunne finde mange eksempler via nettet på, at afgrøder vokser med tilførsel af gødning (primært kvælstof) ind til en vis grænse. Så går det hurtigt nedad med udbyttet, og det går voldsomt nedad med modstandsdygtighed over for svampe, bakterier og insekter.

@Lars Holt

Jeg tænkte nok, at det har du slet ikke lyst til.

Jeg kan selvfølgelig ikke vide hvad din embedslæge vil sige, men der er ikke epidemiologisk bevis for at grøntsager har de sundhedsrisici nitrat beskyldes for. Tværtimod finder man at selv indtag af de mest nitratholdige grøntsager, f.eks. spinat, er stærkt negativt korreleret med tarmkræft (som nitrat får skyld for).

Det kendt af enhver som har en græsplæne at planter som får kvælstof nok har de grønneste blade. Dvs. at de indeholder mere klorofyl. Netop klorofyl menes at være med til at beskytte mod kræft, så det er en af flere mulige forklaringer på at nitrat i grøntsager "nægter" at give det sygdomsbillede man ville forvente.

Samtidig er der en tiltagende erkendelse af at nitrat har nogle positive effekter på hjerte-karsystemet. Dette passer fod i hose med epidemiologien. Grøntsager giver faktisk en mindre risiko for hjerte-karsygdomme.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man spiser mindst 300 g grøntsager om dagen. Det er sundt på grund af -eller på trods af - nitrat, så spis du bare løs uden at spilde din gode fantasi på alle mulige bekymringer.

Nitrat afgiftningsforsøg

Skulle der være nogen, som har kendskab til en metode, som afgifter grøntsager for nitrat ved at gøre jorden mager den sidste tid før høst.?

Jeg kunne tænke mig et forsøg nogenlunde således:

4 stk grøntsager i stærkt gødet jord.
Når de er klar til høst omplantes der 2 stk grøntsager til mager nitratfri jord eller de stilles måske bare i vand, og nitratindholdet måles ved samme lejlighed i en grøntsag i hvert par.
Efter 'en tid', mens begge grøntsagspar vokser videre måles nitratindholdet igen, og der sammenlignes igen.

Det tror jeg måske lidt på kan virke, men det er jo et byhaveforsøg, som går ud på at maksimere et sundt udbytte pr. kvadratmeter, og det er egentlig ikke mit store behov. Underligt, som det udvikler sig. Jeg troede faktisk, at der var mange afgrøder, som kunne øge væksten betydeligt, hvis de fik meget mere gødning, end miljø normerne tilskriver, men det gælder tilsyneladende åbenbart kun, når der skal skrives landbrugsreformer. ;-)

Kattemøg

15 cm dræn og jord i bunden.
15 cm kattemøg ovenpå
20 cm løs jord i toppen

Er det ikke ok at anvende kattemøg i køkkenhaven, når det er gravet 20 cm ned.?
Eller hvor langt skal det ned.?

Jacob

nedenfor har jeg sat et link der fortæller om Toxoplasmose. Det er ikke en reklame for pågældende, bare et sted hvor bakterien er beskrevet på en måde alle kan forstå. Og det er valide oplysninger!
Videre forskning er i gang, man ser også sammenhæng
med luftvejssygdomme.
Men det er også beskrevet i The Lanzet, og jeg læste fornylig en bog der hedder tarme med charme, hvori det beskrives.
Så nej, der skal ikke kattemøg i køkkenhaven.

katarakt.dk/toxoplasmose/

@Anne Demant

Mange tak for linket.
Som erfaren hypokonder må jeg indrømme, at der er ingen tvivl om, at jeg allerede er smittet.
Alle symptomerne passer på en prik. Jeg kørte f.eks. havetraktoren gebommerligt ind i en trærod i går, og det var ubegribeligt torske dumt. Jeg er faktisk lykkelig for at vide, at det var parasitter og ikke torsken selv, der gjorde det. Nu har jeg en forklaring, og det samme med kattene. Som tiden går, så føler jeg mig mere tiltrukket af dem. Jeg troede, at det var et venskab, som blev opbygget, og så er det 'bare' en parasit.
Det er en rigtig gyserside, som må være meget velegnet at vise til sin datter, hvis hun ønsker sig en kat.

En anden værdifuld information er, at hvis afkastet opvarmes til 66 grader eller fryses ned til minus 20 grader, så er der ingen fare på færde mere. I princippet må man kunne konstruere en kattebakke med en ovn, som kan klare rensningen løbende.
Der står ikke noget om, at afkast ikke må være i køkkenhave jorden. Og det må vel være bedre at det er 20 cm under jorden end i overfladen, hvor kattene selv lægger det. Det er en god ting ved højbedet, at katte næppe vil benytte det som toilet.
Så alt ialt er jeg ikke helt afklaret endnu. Men jeg er i det mindste kommet i tvivl på et højere niveau. :-)

Bunden blev lagt.

Og et kar omsider fyldt op med jord. :-)

Hvis kun regnvand tælles med, hvor stor variation i liter vand pr. kvadratmeter pr. år, som sive ned til aftapning, må man da forvente.?

Hm.... fordampning? Dit kar kan jo blive gloende varmt, så planterne dør af varme! Hvis jeg ser rigtigt, har du sat dine planter, pinde? Klods op ad metalvæggen.
Ingeborg

Ja, der er en del at overveje og gætter på.
Pile stiklinge er sat langs kanten, men ikke imod syd. Der er sået lidt grøntsager i midten af 'hesteskoen'.
Jeg tror ikke, at det blanke kar bliver for varmt, men det må komme an på en prøve.
I praksis bliver jeg nok nødsaget til at kunstvande, hvis planterne skal overleve.
I vækstperioden gætter jeg på, at der skal en pæn del regn til, før det vil kunne give væske nok til aftapning.

Men udenfor vækstperioden er det måske nærmere 1:1 med nedbøren, hvis jeg ikke lægger låg på.?

Planter, som er super gode til at drikke meget vand om vinteren, hænger vist ikke på træerne.?

Om vinteren vil dit kar blive bundfrossen.... hvis det altså fryser tilstrækkeligt. Hvis det kun fryser i overfladen, vil overskydende vand rende ovenud.
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Ja, jeg har også set at nogle stiklinger, f. eks. Klematis ofte stikkes ii hjørnerne på firkantede potter. Måske er det varmere der og man passer på at der ikke bliver for varmt, ved at veksle mellem sol og skygge?
Ingeborg
Ps. Alle kålrabifrø har fart på nu.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hvis man absolut SKAL pludre om en masse andet end det, som jeg spørger om, så må man i det mindste meget gerne finde noget, som har en lille smule med højbede at gøre.

Hvordan udnytter man f.eks. pladsen bedst muligt til grøntsager.?

Og hvorfor er folk ikke mere vilde med tanken om at kunne tillade sig at gøde stærkt.?
Når man alle år som økologisk haveejer har gået og holdt igen med gødning for ikke ligesom landbruget at spilde 60% på at forgifte miljøet, så skulle men tro, at en højbedsløsning, som beskytter imod nedsivning måtte komme som sendt fra himlen.?

Hej Jakob B.

Nu har jeg ikke rigtig fulgt med i denne debat, for jeg synes, at emnet var lidt for langt ude, må jeg tilstå!

Men jeg vil gerne tilbyde en forklaring på, at folk ikke brænder for dit emne.

For nogle år siden talte man om Guldlok-princippet, og jeg kan se på nettet, at man stadig taler om dette princip inden for forskellige fagområder. Kort sagt stammer dette princip fra eventyret om Guldlok og de tre bjørne, hvor Guldlok altid foretrækker noget, som er LIGE TILPAS – hverken for stort eller for lille, hverken for koldt eller for varmt, eller hvad det nu var (jeg har ikke genlæst eventyret).

Når man gøder sin have, handler det også om at bruge Guldlok-princippet, altså at gøde lige tilpas. Hvis planterne mangler næringsstoffer, gror de ikke, men gøder man for meget, får man andre problemer, f.eks. med skadedyr, som har en tendens til at angribe planter, der er gødet for meget.

Derfor!

M.v.h.

Doris Møller

Undskyld at vi fik blandet vores kålrabi ind i din super vigtige tråd. Men svar lige, hvordan du vil tappe isgødning af om vinteren. Er der overhovedet planter i dit højbed om vinteren? Er hele din tråd ikke det rene pluddersnak og hjernespind? Forventer du at vi alle vil have den slags tanke i haven?
Ingeborg

@Doris Møller

Du har ikke forstået det, så det er godt, at du reagerer.
Hvis du gøder "lige tilpas" efter forskrifterne præcist ligesom landbruget, så spilder du ca. 60% af gødningen på at forgifte miljøet.
Det er spild af råstoffer og ødelægger drikkevandet og meget andet.
Er du ligeglad med det.?
Ellers, hvis du dyrker, så er du måske en af de fornuftige økologer, som sparer hårdt på gødningen og derfor vil være ovenud lykkelig for et sted, hvor du kan gøde lidt mere uden at skade økosystemet.

@Ingeborg Hansen

Er du ikke bare endnu mere sabotør og kværulant nu.?
Jeg har skrevet, at jeg har sat pilekviste langs kanten. De står der også om vinteren, og ligesom skovene ikke forsvinder, fordi det bliver vinter, på samme måde forsvinder pilen i karet nok heller ikke. Vil du se dokumentation for, at pil kan tåle frost, fordi du aldrig har lært det, eller hvor vil du hen.?
Og hvilken betydning har det, om jeg fjerner is eller ej.?
Is kan ikke tappes. Det er kun væsker, man tapper, og is er fast stof. Is, som evt. dannes øverst, vil næppe indeholde meget gødning.

Sæt dig lige ind i, hvor pil gror bedst. Bestemt ikke langs kanten af et metalkar. Selvom du ikke har sat grene på sydsiden, tror jeg næppe at du har pil om vinteren. Men iøvrigt stopper jeg med at kommentere her. Har mere jordnære ting at tage mig for :-).
Ingeborg

@Ingeborg Hansen

Du må i hvert fald gerne sætte dig ind i tråden, før du skriver og forvirrer læserne og spilder alles tid yderligere.
Og så må du gerne fortælle mig, hvor har jeg skrevet, at emnet handler om at optimere væksten for piletræer i et højbed. Jeg mindes slet ikke, at det er noget, jeg har spurgt om.

"Hvis du gøder "lige tilpas" efter forskrifterne præcist ligesom landbruget, så spilder du ca. 60% af gødningen på at forgifte miljøet."
Så er det jo ikke lige tilpas! Lige tilpas er hvad planterne har brug for! Du skal se på dine planter gennem sæsonen og gennem alle årene!
F.eks. skal frugtbuske bruge dobbelt så meget kvælstof de første år, hvor de skal etablere rodnet mm, end når de skal bære frugt. Hvis du fortsætter med det høje kvælstof, får du megen tilvækst og ringe frugtudbytte.

Læs, hvad Doris har skrevet, endnu engang.

@Lars Holt

Vi har tidligere diskuteret det, hvor jeg forstod, at du og Claus sigtede efter landbrugets normer som værende de rigtige.
Og hvordan det går, når disse normer følges i landbruget kan du se dokumentation for her:

www.dr.dk/nyheder/indland/embedslaeger-meget-nitrat-i-drikkevand-kan-vaere-sundhedsfarligt
"Cirka 60 procent af landbrugets forbrug af kvælstof tabes nemlig til miljøet, og en stor del vaskes ud i vandløb, søer og fjorde med regnen eller siver ned til grundvandet."

Jeg gennemførte et vildt bunddække eksperiment sidste år i almindelig god jord uden at tilsætte gødning:
www.havenyt.dk/forumbilleder/017626/koekkenhave-bunddaekke-aug-.jpg
Der blev kunstvandet, og kartoflerne gav et stort udbytte pr. top.
Det tager jeg som et tegn på, at kartofler ikke behøver meget lys, og i stærkere gødet jord må planteafstanden så nok med held kunne reduceres en del.

Længst imod nord i mit kar har jeg derfor lagt en række kartofler med få cm mellemrum. Hvis der går sygdom i en af dem, så smitter det nok hele rækken, men jeg satser.
Foran imod syd har jeg i rækker på skift sået salat og gulerødder.
Mit håb er, at salaten bliver høstklar, før gulerødderne bliver kvalt.

Men der må vel være et hav af forskellige opskrifter på, hvordan man får maksimalt høstudbytte fra sit højbed..?

@Jacob, de 60% du citerer må henvise til landbrugets kvælstofoverskud. Kvælstofoverskudet er forholdet mellem tilført kvælstof og kvælstof fjernet med høsten.

Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem kvælstofoverskudets størrelse og udvaskningen, men du kan ikke sætte lighedstegn mellem de to værdier. Overskuddet kan blive bundet i jorden, tabt til luften som ammoniak, tabt til luften lattergas eller dinitrogen, udvasket til overfladevandet eller udvasket til grundvandet.

På sandjord stiger udvaskningen meget med stigende tilført mængde kvælstof, men på fed lerjord betyder mængden meget mindre.

Der er mere info her:
orgprints.org/25720/7/25720.pdf

Hvad er forresten tanken med pilestiklingerne?

@Claus K Madsen

Jeg ved ikke, hvad du vil opnå med dit indlæg. Jeg ser ikke, at det anfægter den dokumentation, som allerede er fremlagt.
Du prøver blot ligesom Lars at tale problemet ned ( {igen igen.... igen} ).

For mig er det mere interessant at forsøge at LØSE miljøproblemer og råstofspild med praktisk økologi frem for at bortforklare dem.

Du ved jo udmærket godt, at landbruget smask forurener naturen med kvælstof, og de vil meget gerne gøre det endnu mere, hvis de får lov til det.

I mit kar er der frit lejde til hønsemøg og kulegravning, og hvad man ellers kan finde på.
Hvis det ikke er interessant for køkkenhavefolk, så kan det i min optik nok kun betyde, at de enten er ligeglade med forurening ( de gøder i forvejen hensynsløst ), eller også er de måske rigtige økologer, som næsten ikke gøder, og som er glade for deres sunde grøntsager, selvom de ikke bliver svulstigt store.
Hvilken gruppe, du hører til, behøver jeg ikke spørge om. Din indstilling og mangel på anerkendelse af et projekt som dette taler for mig sit eget tydelige sprog.

Jeg ved ikke, om pilen skal blive ved med at være der. Plantningen blev besluttet, før jeg havde afgjort, om det skulle være et højbed eller kun et rodzoneanlæg.
Men nu er pilen der, hvis jeg fortryder, og den kan måske gavne dræningen i bunden og give lidt læ. Men den skal klippes hårdt, når der også skal være grøntsager.

Indlæg 43 er fortsat ubesvaret.

Mit kar har i grunden også en ganske perfekt arbejdshøjde, når der skal håndluges.

Hvis ingen snart bryder isen og blankt indrømmer, at de lider af "kar misundelse", så bør jeg måske advare om, at jeg kan finde på at trappe op (se nedenstående billede). ;-)

Nedad i størrelse mener jeg nok, at det kan være en grundig undersøgelse værd at finde ud af, hvordan murbaljer kan gøres sikre nok til formålet.

Indlæg 43 er fortsat ubesvaret.

Efter at have søgt lidt mere på det, så må jeg også indrømme, at det ser ud til at være op ad bakke at finde den information, som jeg søger i indlæg 43, og så kan jeg jo undre mig ligeså meget, jeg vil.

Jeg fandt f.eks. noget her om højbede:

havehandel.dk/hoejbede-saadan-kommer-du-gang/
"Mange komme til at så sine plante for tæt, og det er der også en god grund til. Så-afstanden varier nemlig alt efter hvilke planter man dyrker, og går typisk hånd i hånd med størrelsen på grøntsagen. Planteafstand og rækkeafstand er en vigtig faktor i en køkkenhave. I denne tabel finder man rækkeafstanden for 64 forskellige grøntsager"

og så linker de til denne generelle side:
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/plantning/540.html

Det er heller ikke, hvad jeg håbede på. Og hvis henvisningen følges slavisk, så tror jeg slet ikke på, at man får det optimale ud af et stærkt gødet højbed.

Et godt eksempel kan måske være majs, som bliver høj og kræver meget lys.
Jeg tænker umiddelbart, at majsen oplagt skal sås imod nord, så den ikke skygger for de andre afgrøder.
Rækkeafstanden er egentlig ligegyldig, fordi det af hensyn til lys vil være direkte dumt at så flere rækker majs i et højbed.

Har jeg ikke en pointe.?

Her nogle hurtigt hjemmestrikkede lys højbeds regler til overvejelse:

Tommelfingerregel nr. 1:
Af hensyn til lys bør de højeste afgrøder være imod nord i karet og de laveste imod syd.

Tommelfingerregel nr. 2:
Planter, som er velegnede til at hænge ud over kanten af karet bør placeres langs kanten.

Tommelfingerregel nr. 3:
Planteafstande må man selv eksperimentere med.

Svar til spørgsmål 42.
Jeg gøder med kompost - kompost, jeg fremstiller selv. Det er langsomt omsætteligt og følger planternes behov.
Jeg bruger mindre nu, efter at jeg har set på planternes behov. Prøv at veje 2,8 kg kompost af og fordel det på 1 m2 - det er behovet til kartofler. Og det ser ikke ud af noget som helst.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Vdr. 43. Højbede og plantekasser dyrkes såmænd ikke meget forskelligt fra køkkenhave i almindelig jord, men:

Af hensyn til lugning laves rækkerne gerne på den korteste led.

Du kan gøre rækkeafstanden kortere hvis den sædvanelige rækkeafstand skyldes hensyn til lugning, høst eller lignende "færdsel" mellem rækkerne. Det må selvfølgelig aldrig blive kortere end at den voksne plante kan være der.

Du kan med fordel have hurtige afgrøder mellem rækker af afgrøder med lang udviklingstid.

Hvis du vil have majs eller andet som bliver meget højt, så skal du lige overveje om læforholdene er gode nok.

Vedr. 45, så tænke jeg, at det ville interessere dig med konkrete tal for udvaskningen i forhold til kvælstofgødskningen på forskellige jordtyper. Hvis du ikke er interesseret i så detaljeret viden, så lad være med at læse det.

@Claus K Madsen

Du er irriterende, men tak for dit svar. Det tyder på, at der ikke er højbeds tradition for at plante høje planter imod nord og lave ( "triptrap" ) imod syd.

Du skriver:
"Af hensyn til lugning laves rækkerne gerne på den korteste led."

Er det fordi det skal være nemmere at nå.?
Hvis det skal harmonere med triptrap, så skal mit kar drejes 90 grader og alle afgrøder flyttes.

Men for at få mest muligt lys i bedet, så må det være bedste, at en langside vender imod syd. Nu bliver det vanskeligt.. ;-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen

Det må i hvert fald være mere overskueligt med kun en slags. ;-)

Hvad er din planteafstand for majs i klynge.?

Jeg har aldrig hørt om andre plante så høje afgrøder som majs i en høj plantekumme, men jeg er helt enig i at de skal stå længst mod nord.

Mht. lugningen, så står man selvfølgelig ved de længste sider og rækker ind på den korteste led. Her er det lettest at se og nå ukrudtet hvis man kigger ned langs rækkerne.

Jeg glemte at sige, at jeg synes du skal fjerne de der pil når du nu vil have køkkenhave i karret.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Claus K Madsen

Ja, jeg er også noget skeptisk overfor de pil. Men jeg tror, at jeg har behov for at prøve at slås lidt med dem for at blive klogere på dem, før jeg eventuelt forkaster dem.
Hvis jeg kan styre deres rødder med 'stikning', så de kun søger nedad, så vil de hjælpe med at dræne karet, så der skal aftappes mindre væske.
Pilen vil måske til næste år også kunne gavne beskyttelsen af majs imod vind.

@F. Christensen

Prøv at læse dette:
www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/majs/1074.html

Det vil glæde mig, hvis dette eksempel gør os enige om, at planteafstande, som de oplyses af eksperter, meget ofte ikke er generelt troværdige, og hvis de følges slavisk (matematisk efter skema), så får man langt fra altid det maksimale udbytte af sin jord, og man risikerer ofte nærmere at gøre sig skyldig i miljøforurening.

Majs er ellers en af de planter, hvor jeg ville være mest forsigtig med at nedsætte afstanden, fordi en fuldt udvokset kolbe er vigtig. Salat kan man bedre bruge, selvom hovedet ikke antager maksimal størrelse. Det samme med porrer og flere andre afgrøder, og det er med til at gøre det kompliceret at optimere bed ydelsen.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen

Tak, og nu er jeg spændt på at se, hvad der sker.
Du kan se her, hvordan det endte, da jeg tog fat og kritisere de normerede planteafstande:
www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/19023.html

Eller måske var det ikke enden.
Det var måske heller ikke begyndelsen til enden.
Men måske var det enden på begyndelsen.

Planteafstande og gødningsnormer er sprængfarlige emner.
Det er en bombe under det konventionelle landbrug, at hobby havefolk kan gøre det langt bedre.
Lunten er nu tændt igen. :-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen

Du kan godt se linket. Kun indholdet er strøget.
Hvis Churchill også har sagt det, så er der måske noget om snakken. ;-)

Men hva' så drenge, ska' vi så snart se at få skabt nogle gode opskrifter på såning og/eller tilplantning.?

Majs imod nord.
Hvis man kun nedsætter planteafstanden en smule i forhold til normale normer, hvad kan så være egnet til at vokse imellem majsplanter.?
Er det ikke korrekt, at majs har rødder, som søger meget dybt, og det vil hjælpe med, at andre grøntsager nemmere kan bringes til trivsel som nære naboer til majs.?

Og hvad så med række to i triptrappen imod syd. Hvilken grøntsag bliver næsthøjest og vokser så tilpas langsomt, at den ikke når at udskygge majsen.?

Der findes jo utallige kombinationsmuligheder...

Har du undersøgt, hvordan indianerne tilplantede deres bede med majs, bønner og græskar?
Vi er flere, der efterligner den metode.

Er det jordbær, der bør hænge ud over kanterne på karet, eller vil det evt. være mere effektivt med ærter eller noget andet.?

Hvis det nu lykkes at udnytte lyset optimalt og under jorden er der rødder overalt. Vil der så opstå den situation, at der helst skal vandes og gødes flere gange om dagen for at holde den højt ydende urtepotte igang.?

@Lars Holt

Nej, det har jeg ikke undersøgt, men det lyder da interessant.
Skal du ikke beskrive og vise et billede af din efterligning.? :-)

Sådan så det ud i august 2015. Jeg har samme bed i år, men der er det først lige blevet tilplantet, og forafgrøden er ikke høstet.

@Lars Holt

Vil et billede fra i år ikke give et bedre overblik, hvis billedet tages fra enden, så man bedre kan se rækkerne.?
Forafgrøderne er jo også interessante, når det netop handler om at udnytte jorden optimalt.
Hvilke planteafstande har du valgt.?
Jeg går ikke ud fra, at det er et hemmeligt patent, og der må være behov for flere informationer, hvis man skal forstå det og kunne gøre det efter.

@F. Christensen

Angående svar 54

Jeg forstår godt fristelsen til at nøjes med monokultur. Det er langt nemmere og mere overskueligt. Men ikke alle afgrøder er lige egnede til det.

Hvilke er i følge dine erfaringer de mest egnede og hvorfor.?

Jeg tror som sagt en del på kartoflen som en af de afgrøder, der er bedst til at maksimere ydelsen på den måde. Men det er på et meget spinkelt sammenligningsgrundlag.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen

Mange tak for svar 72 og 73

Angående det med at styre gødningen, så kan jeg godt se problemet.
Grøntsagerne bør måske sorteres i klasser efter gødningsbehov, så man kun kører blandingskultur med planter, som har samme behov.

Stærk gødning i dybden

Jeg har tænkt på at lagdele karet, så der ligger et lag meget stærk gødning evt. 30 cm under jordoverfladen, så rødderne selv kan snuppe, hvad de har behov for, når de kommer derned.
Men igen vil det nok ikke gå godt med alle afgrøder, fordi nogle vil snuppe for meget, mens andre måske dør, hvis deres rødder rammer en kokasse.

Er det mon noget, der kan findes viden og erfaringer om, eller skal jeg selv gøre forsøg med alle grøntsager for at blive klogere på det.?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Jacob B
Du skal være opmærksom på, at organisk gødning, herunder kokasser og kompost skal have ilt for at omsættes på den måde vi ønsker - ellers kan det rådne.
Jeg må se, om jeg kan finde kameraet, men kan fortælle, at bedet er 1,20 m bredt og der står 3 rækker majs. Der ville ikke være noget i vejen for, at der kunne være 4 rækker. I midten er der græskar og bønnerne står spredt i hele bedet.
I 2015 og tidligere brugte jeg en høj barlottobønne (Chabarovsk), men efter at den i nogle år var for høj og tung til majsen, er jeg gået over til lave bønner, evt. soyabønner (Fiskerby V).
Forafgrøden er tidlig ært - Meteor, som kan spises fra næste week-end, og dermed være væk, når hovedplanterne er kommet godt i gang. I år havde jeg ikke frø nok af Meteor (jeg dyrker selv mine ærte og bønnefrø), så der er også hestebønner som forafgrøde.
Der er ingen hemmeligheder ved bed opbygningen, men det kan være, at det er på www.havelyst.dk, at vi udveksler erfaringerne om disse indianerbede.

Her er billede af mit indianerbed taget for få minutter siden. Foruden at jeg manglede ærtefrø, har jeg også sået to hestebønner i hver række som stativ til ærterne.

Mange tak for jeres beskrivelser. De er så interessante, at jeg skal læse mere på det, før jeg svarer.

Jeg tænker dog, om der ikke mangler økologisk forskning, hvis vi skal hele 500 år tilbage til indianerne for at finde en meget vellykket blandingskultur.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Jacob B
Hvorfor vil du forske, når det er almindelig viden i de danske haver? havelyst.dk/soeg/?q=indianerbed
Der tilføres ikke gødning til indianerbedet, hvis det er det, du er bange for.
Men der er naturligvis tilgængelige gødningsrester fra tidligere år, for kompost er flere år om at blive omsat.

@F. Christensen

Tak for linket.
Metoden er nok på flere måder god for madbudgettet. Jeg kunne sagtens overspringe et måltid, da han havde gravet med hænderne efter duen. ;-)
Men det er jo nok ikke så stærkt som kokasse, så jeg tror ikke helt, at det viser, at alle grøntsager tåler, at deres rødder løber ind i meget stærk gødning.

@Lars Holt

Det er en vigtig pointe i dette emne, at jeg netop IKKE behøver at frygte gødning, fordi jeg har styr på det, der siver igennem 'urtepotten'. :-)
Jeg er ikke kompetent til at afgøre, om der mangler forskning i blandingskultur. Dertil har jeg for lidt kendskab til alle afgrøder og alle deres behov.
Jeg undrer mig blot over, at en 500 år gammel opskrift tilsyneladende er den eneste ene, som har opnået særlig anerkendelse til danske forhold.

Jeg har fundet lidt mere her at læse på:

Blandingskultur giver mange fordele
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/saedskifte_og_naboplanter/894.html

Blandingskultur
gaiashave.dk/blandingskultur/

Sædskifte og blandingskultur
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/saedskifte_og_naboplanter/97.html

Blandingskultur
www.slottet-i-smoermosen.dk/index.php/oko-selvforsyning/82-blandingshultur

Blandingskultur
www.urbanehaver.dk/?page_id=230

Det burde du da have læst for længe siden!

Jeg vidste ikke, at det forudsættes bekendt.

Hvis jeg skal konstruere en genial blandingskultur, så bliver det tidligst til næste år.
Jeg må hellere starte lidt forsigtigt med at lære karet at kende.

Jeg mangler også frø.
Jeg tænkte egentlig, at der nok kunne købes særlige frøposer til højbede blandingskulturer, så man undgår spild. Men det kan jeg vist godt glemme igen.

Nedenstående billede er taget for en uge siden.
Kartofler med lidt gulerødder og salat i midten.

Nedenstående billede er taget i dag.
Hvis der skal lys til gulerødderne, så skal kartoflerne tøjres, og det vil de nok ikke bryde sig om.

På med rebet. Men næste gang, jeg skal dyrke blandingskultur med kartofler i højbed, så bør jeg nok finde nogle afgrøder, som vokser hurtigere og bliver højere end gulerødder og salat.

I dag kan jeg dårligt finde rebet, og kartoflerne dominerer igen hele karet. Selv pilen er hårdt presset.
Meget lærerigt. ;-)

På nedenstående billede kan man se, hvordan det videre er gået hos mig med at udvikle fremtidens super økologiske højbedssystem for drikkevandsbeskyttelse med stærkt gødet jord. ;-)

Det er heldigvis ikke så sørgeligt, som det kan se ud til, men hvis jeg skal dyrke kartofler i højbed igen, så bliver det nok monokultur, og så skal jorden ikke være stærkt gødet.
Det ser ud til at stærk gødning ligesom for meget varme danner for meget top og for lidt kartoffel.

At kartoflerne blev ramt af sygdom var temmelig forudsigeligt og bør efter min mening ikke lægges bedet til last.

Der har indtil videre ikke været behov for at aftappe væske, og det er jo glædeligt. Men der har heller ikke været meget regn og skybrud, og der er blevet vandet nøjsomt, og toppene har haft et stort vandforbrug.

Jeg overvejer nu så småt, hvordan jeg skal håndtere efterår og vinter.

Kan jeg nå at etablere et grønt bunddække til afprøvning.
Skal jeg lade jorden være sort og måle nedsivning på det grundlag.
Det er mest for at blive klogere på, hvad der sker, for ellers vil jeg nok mene, at det mest rigtige og sikre må være ganske enkelt at lægge en tagplade over om vinteren.

Jeg glæder mig i øvrigt over, at karet indtil videre har været sneglefrit område. :-)

Jeg var lidt for hurtig til at vurdere kartoflernes størrelse. De er faktisk ganske hæderlige og pæne (se nedenstående billede).
Men kartoffelhøsten bliver dog ikke så god pr. top som sidste år i den almindelige køkkenhave, hvor jeg eksperimenterede med et vildt og uhæmmet bunddække:
www.havenyt.dk/forumbilleder/017626/koekkenhave-bunddaekke-aug-.jpg

Uisoleret bliver jorden måske for kold om vinteren, især langs kanten af karet, men ellers må må det være en enkel mulighed at forvandle karet til en mistbænk ved hjælp af en transparent tagplade. :-)

:-)
www.kartenspruch.de/der-duemmste-bauer-erntet-die-dicksten-kartoffeln/
jeg ved ikke lige, hvorfor dette tyske ordsprog randt. mig i hu?, måske fordi jeg næste år opgiver at dyrke kartofler i kartoffelpots?

Min eneste plantekasse med krydderurter overdækkes hele vinteren og ind i foråret med 2 store omvendte plastikkasser forsynet med borede huller i bunden. Nedbøren kan sive ned langs kanterne. de blæser heller ikke væk, fordi plantekassen er forsynet med et overlappende bræt på kanten.
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Ingeborg Hansen

Jeg ved det sandelig heller ikke lige...
Omend der findes en pointe af en slags, så mener jeg, at det må afhænge af formålet, og jeg tror nok også, at dansk landbrug må give fortabt den dag, det bygges på tyske floskler.

@F. Christensen

Hvis du er meget interesseret i en mere valid dokumentation, så vil jeg godt prøve, om jeg kan levere den.
Troværdighed og orden på fakta er nærmest altafgørende for et forums og den enkelte skribents værdi.
Dertil hører selvfølgelig også en vilje til at præcisere og korrigere data for at undgå misforståelser.
Men hvad er din begrundelse.?
Der er jo ikke engang et mål på, hvor stærkt gødet jorden reelt er.

Enhver kartoffelavler kan da se, at det er fra egen (eller naboens) avl.
I handelen er de sorteret i størrelse inden fotografering.
Jeg tror på, at det er dine ny opgravede kartofler fra forsøgskummen.
Det er mere interessant at høre hvor stort areal, du brugte for at dyrke de kartofler, som jeg vurderer til udbyttet fra 1 til 1½ plante.

@Lars Holt
Du har måske ret i at kartoflerne sorteres størrelsesmæssigt inden FOTOGRAFERING men bestemt ikke når de kommer til salg. Det irriterer mig grænseløst og ofte køber jeg (om vinteren) flere poser, så jeg selv kan sortere en passende mængde i ens størrelser til vores lille husholdning.
Jacobs høst er ikke større end fra en enkelt kartoffelpot.
Ingeborg

Kartoflerne blev lagt meget tæt langs kanten af karet.
Billedet til svar 88 giver nok et indtryk af det.
De to toppe nærmest kameraet (sydsiden) gav høsten i spanden, men en mængde cirka halvt så stor blev forinden kasseret på grund af misfarvning.

.... og hvad skyldes misfarvningen? De andre ser jo så fine ud!
Ingeborg

Nogle kartofler er blevet grønne af sollys, og nogle er ramt af skimmel (tror jeg nok, at toppen også bærer præg af).

De grønne ville være fine som læggekartofler.

Og så nu, hvor alle tænker, at geden må være tæt på at være barberet, opstår der en ny idé, som måske er en verdenssensation til byhavefolk, som har ambitioner om et højbed endnu længere langt ud over det sædvanlige.
Jeg skriver "måske", fordi der endnu ikke er beregnet på metoden, og den er heller ikke afprøvet i praksis.

Er der mon andre, som kan se idéen i nedenstående tegning.?
Må den forkastes, eller er den værd at arbejde videre med.?

Nu spørger jeg lidt naivt eller dumt.... vælg selv: du satte en tæt række pil langs kanten af karret og kartofler tæt ved. Jeg har læst at pilerødder renser jorden. Kommer kartoflerne så til at mangle noget? Får tilført noget? Du burde jo have dækket/ hyppet kartoflerne, så jeg forstår ikke at du har undladt det i et eksperiment, som du har fulgt nøje?
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Lars Holt - svar 100

Hvis jeg tager grønne læggekartofler fra skimlede toppe, vil der så ikke være øget risiko for skimmel i næste generation.?

@Ingeborg Hansen

Efter 8. juli (svar 89) opgav jeg at følge nøje med. Jeg havde set nok.!
Der har ikke været meget vækst i pilen (de fleste er kvalt), så de har næppe taget mange stoffer fra jorden.

@F. Christensen

Nu kom jeg til at tænke på, at en varmepumpe forbruger strøm.

Ad svar 92. Det betyder vel bare at man ikke skal gøre det til en videnskab at dyrke kartofler og det må jeg unægtelig indrømme at du har gjort.
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Emnet burde ikke handle så meget om kartofler eller henvisninger til ulovlige vindmøller, men om videreudvikling af højbed.
Jeg er dog imponeret over, så stor den underkuede salat er blevet på kun et par uger.
Det ser ud til, at det i nogle tilfælde alligevel betaler sig at så tidligt, selvom der er alt for lidt lys, fordi rødderne udvikler sig 'i mørket', så planten virkelig kan tage fat straks, der kommer lys. Det må nok være sådan nogle egenskaber (langt mere end stærk gødning), der kan hjælpe med at gøre blandingskulturen i højbedet maksimalt effektiv. :-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen

En 3kW vindmølle til 2.000kr, og som er typegodkendt til det danske marked, tror jeg ikke findes. Jeg mener endda, at det er groft vildledende.

Jeg spekulerer efterhånden også på, om du overhovedet har forstået tegningen i svar 101

Nedenstående principskitse er nok mere forståelig.
Jeg ved ikke, om det lader sig gøre, eller hvor stor vandtanken skal være, men det er min mening, at vandet skal selvcirkulere.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Mit springvand er uden skadelige stoffer som angivet i RoHS direktivet. Det skal jo ikke tilsluttes el, så derfor går jeg ud fra at det er ok, selvom det kommer fra Kina. Jeg er derimod ved at være lidt interesseret i om diverse websites snyder SKAT ved at varer fra Kina til DK sendes til Luxembourg og derfra toldfrit til DK.
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen

Det er temmelig tydeligt for mig, at du med stor sikkerhed afviser noget billigt, som du ikke forstand på, for i stedet at anbefale noget dyrt og ulovligt og mere miljøskadeligt, som du heller ikke har forstand på.
Det ligner for mig den rene selvdestuktion af troværdighed, og jeg spekulerer på, hvad dit formål dog kan være med at blive ham i forum, som alle ved skriver utroværdige indlæg.
Hvordan går det med at finde den 3kW vindmølle til 2000kr, som er godkendt til danske forhold.?
Jeg har prøvet at få tråden til at handle om min tegning, men du bliver ved, så nu vil jeg ærligt talt godt se den. Hvor er den.?

Ærlig talt, så kan selv jeg gennemskue din tegning, men ikke se noget praktisk formål med dit eksperiment. Har du tænkt dig at hele marker på flere ha skal ligge i et kar med underliggende reservoir? Hvad er formålet.... og hvor skal overskydende gødning tappes af?
Det har været sjovt at læse om dit eksperiment, selvom det nu fortaber sig i ren teknik uden bæredygtighed.
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen

Det bliver mere og mere fantasifuldt... Hvor finder jeg så en microvindmølle på 3 kW til 2000 kr, som er godkendt til det danske marked.?
Jeg venter stadig...

Her er en liste med typegodkendte vindmøller:
www.vindmoellegodkendelse.dk/certificering/typecertifikater/

@Ingeborg Hansen - svar 115

Tråden handler om udvikling af højbed.
Overskydende gødning kan aftappes, hvor det hele tiden har kunnet aftappes, og det kan enhver se, som kan gennemskue tegningen, og som har læst tråden af interesse for emnet.
Du har en anden tråd til dit springvand.

Så vidt jeg husker, var der slet ikke noget du kunne tappe af. Har du regnet på, hvad en beholder som din vil koste for sndre, der kke har arvet eller fået noget genbrugskram?
Ingeborg

@Ingeborg Hansen

Aftapningshanen kan du se i svar 27 og 110
Men for, at der skal kunne aftappes væske, så skal der jo fyldes rigeligt vand på, og hvorfor skulle jeg dog gøre det.??
Hvis jeg ønskede gødningen udskilt fra jorden, så ville det da have været betydeligt nemmere ikke at putte den i.
Nej, jeg har ikke regnet på, hvad konstruktionen vil koste sndre. Jeg mener nok, at det er nemmere at gøre, efter man har udviklet det tekniske, og det vil nok også være en god idé at tjekke virkemåde og effektivitet, før man vurderer prisen. Jeg er f.eks. usikker på cirkulationen og især, hvor stor tanken under jorden skal være, hvis det skal batte noget.

Til dem, der kan lide at pusle med tanker om tekniske udfordringer, vil jeg gerne supplere med yderligere inspiration ved at minde om, at kloakvand til opvarmning af bedet også kan være en mulighed, hvis de lokale forhold indbyder til det.
Men, sammenligner man med en almindelig mistbænk, så skal resultatet nok gerne blive en del bedre, hvis det skal stå mål med anstrengelserne.
Man kan også forestille sig en almindelig mistbænk, som udstyres med supplerende varme, og den må jo i kraft af sit jordnære tilhørsforhold være betydeligt mindre krævende at holde garanteret frostfri end et højbed.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Jacob B
Du behøver ikke at regne på dit projekt. Det gjorde jeg for mere end 40 år siden. Ganske vist til husopvarmning.
Jordkammeret skal være meget, meget stort, hvis det skal kunne opbevare varme til kolde tider.
Dit lille kar er ikke umagen værd at varme op!
Lær at dyrke jorden fra tidligt forår til sent efterår med to afgrøder. Så er du på en farbar vej.

I fortsættelse af svar 100 kan jeg fortælle, at der overhovedet ikke er noget, der ligner skimmel i årets kartoffelhøst - der er ganske vist halvdelen tilbage, der ikke er gravet op.

Jeg har ikke set kartoffelskimmel her i haven siden jeg for ca. 30 år blev mere bevidst om økologi.

Jeg blev lidt bekymret, da der var en i en anden tråd (som jeg ikke kan finde) nævnte, at hans/hendes kartofler rådnede i år.
Men her er alt ved det normale med hensyn til kartofler - og det er 9-10 sorter, jeg dyrker.

@Lars Holt

Du kan gense i svar 90 og 107, hvordan det gik kartoffeltoppene i karet.
Jeg ved ikke sikkert, om jeg kunne have undgået sygdom, hvis der havde været lufthuller i bunden, men jeg tror det nok ikke. Det ville jo også nærmest ødelægge eksperimentet.

Jeg overvejer dog, om jeg senere bør lægge et par drænrør mere ned og lade deres ender stikke op af jorden, så der kan komme frisk luft ned til bunden.

Billedet i svar 100 viser ikke tegn på skimmel. Det viser blot, at planten er færdig med at gro.

@Lars Holt

Helt raske er de nu ikke. Men du har da har en pointe i den forstand, at jeg ikke med 100% sikkerhed ved, om de er ramt af skimmel, eller om det er en anden dårligdom.
Jeg vil gerne opfordre dig til at starte en ny tråd om kartoffeldyrkning og linke til den. Jeg tror, at du har nogle erfaringer og metoder, som er en læsning værd, og det ser ud til, at Ingeborg Hansen også savner mere brugbar kartoffelviden.

Men hvad bør jeg nu putte i mit kar, når kartoflerne er taget op og salaten er høstet.? :-)

2023

Mit kar har mest ligget brak siden sidst.
Det med at lægge træstammer i bunden af et kar, kan jeg ikke anbefale. Det giver rigeligt mange paddehatte.

I år er jeg også langt bagefter, men jeg har dog fået sat mine hjemmeavlede porrer med en række ærter omkring.

Ærterne kan godt drille porrerne lidt i begyndelsen, men jeg forventer, at det problem løser sig, når ærterne bliver lange nok til at kunne blive lagt ud over kanten.

På et tidspunkt kom der virkelig meget regn, og det gav mig lejlighed til at teste aftapningshanen.
Altså det, som denne tråd primært handler om.

Som man måske kan se på billedet, så er det langt fra rent vand, der udvaskes.

Bør erkendelsen af dette griseri give anledning til nogle overvejelser, ændringer i dyrkningsmetoder eller evt. nogle opfølgende forsøg.?