Kan økologi forbedre udbyttet?

I en anden tråd her i forum fremkommer udsagnet: "Økologisk jordbrug sænker produktiviteten af allerede opdyrket jord." Nu tales der nok om landbrug og ikke havebrug, som ellers her i forum.
Men det kan jeg ikke få til at stemme med mine egne erfaringer. Jeg kan dyrke flere grøntsager af en bedre kvalitet (vurderet med øjnene) efter at jeg har arbejdet med højbede i en lang årrække.
Min køkkenhave består af 18 højbede (de rigtige, der er gravet ned i jorden) á 3,6 m2. Bedene er kulegravet, og der bliver aldrig trådt i bedene. Der gødes med kompost fra egen have.
Vi kan dyrke tættere, og dyrke flere afgrøder i samme bed om året.
Vi har flere grøntsager, end vi kan spise. Det gør, at vi automatisk har skåret ned på kødmængden, for ellers får vi ikke brugt vores grøntsager og vores æg fra det lille hønsehold.
Så meget kunne jeg ikke dyrke i den stive lerjord, jeg lige havde fået overdraget fra landmanden - der manglede liv og humus i jorden.
Vi bruger ingen giftstoffer i haven. Selv vinen (som er ud over de 18 bede) bliver ikke sprøjtet med giftstoffer. De har fået tilført en godartet svamp, trichoderma harzianum. Den lader til at udkonkurrere de skadelige svampe - selv vinskimmel.

Du kan ikke sammenlugne din køkkenhave med "jordbrug" (erhverv), hvor man fx ikke kan køre med maskiner i afgrøderne.
Statistisk set bliver udbytterne forringet under danske vilkår, hvor de konventionelle udbytter er enorme.
I Afrika og andre steder i u-landene vil udbytterne ofte stige, fordi enhver tilførsel af teknologi vil øge udbyttet.

@ Lars Holt. Det var godt at se er billede af dine højbede. Hos mig fremmer det forståelsen af mange af dine indlæg. Om jeg har forstået selve emnet rigtigt ved jeg ikke. Men min første tanke er at man ikke kan dyrke så intensivt og omhyggeligt i stor målestok. Det er jo enormt atbejdskrævende og det er nok der det kommer til kort.
Jeg har en livlig fantasi og da jeg har beskæftiget mig med beklædning, var min første tanke også: individuelt tilpasset skræddertøj versus stangtøj. Er det ikke sådan jeg kan forstå økologisk landbrug fremfor konventionelt landbrug.
Her må der også gælde: overproduktion af beklædning med kemikalier, som der ikke er behov for....... men som giver arbejde til en ussel løn til mange mennesker.
Tænk, hvis den arbejdsindsats kunne bruges til dyrkning af økologiske madvarer. .......
“Less is more”. Og vi kunne undgå en masse madspild især hvis folk accepterede at økologisk frugt og grønt ikke kan være så fejlfrit som pesticid behandlede varer. Vi har brug for en masse holdningsændringer.
Ingeborg

Nu ville jeg jo gerne dreje debatten hen på havebrug.
Hvis vi alle havde en køkkenhave med høns eller kaniner ville der ikke være behov for nær så mange varer i butikkerne. Og her er der ikke noget, der kan måle sig med økologien, så vidt jeg med mine erfaringer kan se.

Ja, det er arbejdskrævende at passe sin have, men vi sparer samtidig tid ved ikke at skulle i fitnesscenter. Jeg har indtryk af, at Ingeborg bruger mere tid på at passe sin græsplæne, end jeg bruger på at passe min køkkenhave.

Men hvis vi også skal se på landbruget, så kan der godt dyrkes i højbede i større skala - de kan jo finde ud af at bruge de samme sprøjtespor hele tiden. Det er et spørgsmål om at udvikle en ny arbejdsrutine og måske justere på maskinparken.
Jeg har hørt, at nedmuldning af halm havde en forbløffende positiv virkning på markerne - forbløffende for den konventionelle landmand, ikke for mig. Så positiv, at det kunne betale sig at nedmulde den i stedet for at presse den, opbevare den og sælge den til varmeværket. Økologi kan forbedre udbyttet og økonomien.

Jeg kan ikke forstå ordet “alle”, fordi mange i lejlighederne i større byer slet ikke har den mulighed du nævner. Vi har end ikke mulighed for høns, selvm jeg gerne ville. Nej, det er bestemt ikke græsplænen der tager min tid. Det er jo en eengangsforeteelse om foråret, hvor der ikke er så meget andet..... og dog jeg har ligget på knæ og luget, klippet roser og 1000 andre ting hele sidste uge.

Undskyld. Der skulle stå:
Hvis alle vi, der har have, havde en køkkenhave med høns eller kaniner ville der ikke være behov for nær så mange varer i butikkerne.

Jeg blev afbrudt, så jeg nåede ikke at svare på hele tråden.
Når jeg skriver, at du, Ingeborg, bruger mere tid på græsplænen, end jeg gør på køkkenhaven, er det for at vise at en køkkenhave ikke kræver særlig megen arbejdskraft. Det gjorde det måske i gamle dage, hvor den skulle graves. Men det sker ikke mere.
Jorden renses for ukrudt om foråret 5 minutter pr. bed, der tilføres kompost (før eller efter såning, afhængig af afgrøde). En trillebør fuld pr. bed.
Der sås, lægges, prikles eller plantes en til to gange om året. Der luges igen 2 til 3 gange om året, og der høstes en eller to gange om året.
Græsplænen skal slås to gange om ugen. Det er også en slags arbejde.

Det er trist (og urimeligt), at der i visse boligkvarterer er forbud mod at holde høns, når der må holdes hunde og katte.
Jeg er selvfølgelig godt opmærksom med problemet med haner, der jo galer. Men det kan løses med en automatisk lem, og i yderste nødstilfælde kan man holde høns uden en hane.

Det korte svar er nok "hvad end der motiverer haverejeren".
Der er så lille forskel på hvad private må ikke køkkenhaven og hvad økologer må at det næppe kan aflæses i udbyttet.

Sidst jeg så efter var der kun et pesticid som private må bruge på spiselige afgrøder, som ikke samtidig er tilladt i økologisk jordbrug.

Mht. gødningen er der vel kun typen til forskel. Jeg går ikke udfra at økologiske havebrugere gør et stort nummer ud af at overholde de økologiske gødningssnormer. Det ville i hvert fald være svært med kompost og grøngødning.

Rettelse:
Det middel som sidste år måtte bruges af haveejere men ikke økologer, er nu blevet godkendt til økologisk jordbrug.

Altså: ingen forskel i brug af pesticider på grøntsager og frugt i økologiske og konventionelle private haver.

Det glæder mig at se, at vi ikke er uenige Claus.
Jeg vil dog sige, at jeg tager gødningen meget alvorlig, og benytter "Tabel 1: Norm for kvælstof til grønsager" til at finde frem til den rette gødningsmængde.
At næringsindholdet kan svinge i kompost, tang og dyregødning er jo ikke et argument for, at man så kan være lige glad. Man må regne med, at gennemsnittet på langt sigt passer. Og det gælder om at have stor diversitet i den organiske gødning man bruger.
Derudover ser man jo også på sine planter, og med nogen erfaring kan man se, om de får for meget eller for lidt gødning. Men da det er organisk gødning, tager omsætningen lang tid og der opstår ikke pludselige skader.
Grøntgødningen skal sikre mod udsivning af gødning i vinterhalvåret.
Den vigtigste faktor til et forbedret udbytte er en levende, humusrig jord.

Pesticider er helt unødvendige i en have, og også i en veldrevet økologisk bedrift.

Man kan sagtens undvære pesticider i private haver hvis man er parat til at kysse nogle af sine planter farvel.
Jeg har en samling af stikkelsbær -gamle og nye sorter- og nogle år bliver de angrebet kraftigt af stikkelsbærbladhveps (stikkelsbærets svar på kålsommerfugle).
Når det sker så får de altså en tur med et af de midler økologerne også må bruge for ellers bliver de fuldstændigt afløvede, bærer ikke året efter og kan evt. dø af det.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Du bruger tilsyneladende for meget kvælstof. Det fremmer angreb af stikkelsbærbladhveps.
Sørg desuden for mange småfugle i haven og kultiver jorden under frugtbuskene, så pupperne forstyrres.
Så er gift ikke nødvendigt.

Jeg kender godt de råd, jeg må bare sige at det ikke er tilstrækkeligt hos mig.
1) Afplukning af de angrebne blade, jo, det har en vis effekt og det er også det første jeg griber til. Desværre eskalerer angrebet så det bliver overkommeligt at kontrollere det manuelt. Overser man blot et enkelt blad med daggamle larver vil de i løbet af døgn have afløvet et område på størrelse med en fodbold omkring det oprindelige blad. Der fra går det bare hurtigere og hurtigere efterhånden som larverne bliver større.
2) Kultivering, altså jeg har ukrudtsdug og træflis under mine buske, så det er nok ikke der de overvintrer.
3) Spuling, jeg har ikke fundet et vandtryk som kan få larverne af uden at flå bladende i stykker.

Der er nok en grund til at de professionelle økologer har brug for nogle midler, trods alt ;-)

@Lars, det er noget sludder. Bladhvepsen flyver altså ikke forbi fordi busken har fået mindre gødning. Medmindre selvfølgelig at den har fået så lidt at der ikke er nogen blade på.

Meget kvælstof kan fremme bladlus fordi de foretrækker ny vækst, men så kræsne er bladhvepsene desværre ikke.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det virker nu på den økologiske frugtplantage i Kyse ved Næstved.
Men prøv det da selv.
Jeg har også høns gående ude i haven fra efteråret til foråret, så jeg har ikke problemet.

Så vidt jeg ved er der ikke tilsvarende problemer med bladhvepse på ribs og solbær.
Jeg holder ikke høns så jeg skal ikke kunne sige hvor effektive de ville være overfor dette problem. Angrebene starter normalt midt i busken så det er ikke det letteste sted at komme til, men dog lettere end hvis de startede oppe i toppen.

Midt i busken er der, hvor der er hul i ukrudtsdugen.
Ifør dig solidt tøj og se, hvad der er under dugen.
Held og lykke med bekæmpelsen.

Af bare iver har jeg overset svar 11.
Jeg kan se, at vi har samme erfaringer, og at vi er helt enige om at økologi, herunder jordpleje, kan forbedre udbyttet.
Ingen har modsagt os.

Det er ikke dugen der gør at de lægger æggene midt i busken. Det gør de også på de få buske jeg har uden dug under. Det er nok nærmere fordi hvepsen ved at den placering giver larverne den bedste mulighed for at sprede sig ud i busken.

@Lars Holt

Jeg siger også tak for billedet.
Er det elektrikerrør, du har i enderne af bedene, så du kan lave dem til drivhuse eller beskytte dem imod nattefrost.?
Burde du ikke optage nogle videoer med dine bedste tricks, så alle kan se, hvor nemt det er.?

Angående udbytte pr hektar, så tror jeg på, at du har et særdeles fint resultat i forhold til landbrug.
Og har du membraner under dine bede, så forurener du nok også mindre, og byjorden er mange steder også mindre sårbar.
Økonomien kan jeg ikke vurdere, men jeg tror på, at den er god, og det må være fremragende for klimaet, at du kan hente det meste mad lige ude i haven

Men taler vi om landbrug og udbytte målt i kg pr. hektar, så må vi nok indstille os på, at det er op ad bakke, hvis vi ønsker at slå det konventionelle.
Uanset, hvor geniale tricks og dyrkningsmetoder, vi opfinder, så vil det konventionelle landbrug kunne kopiere dem året efter, og så er forspringet væk igen.
Vi er oppe imod en spiller, som har værktøjer til rådighed, som vi har fravalgt. Det kan ALDRIG blive en fair vægtudbytte konkurrence på de vilkår, og økologien er på forhånd dømt til at tabe.

Jamen hvordan kan økologien så alligevel vinde..?

Den kan vinde, hvis hele demokratiet fravælger de samme giftige værktøjer, som økologien har fravalgt ( der er snart valg ).
Derudover må det vigtigste slet ikke være vægt udbyttet pr. hektar. Vi skal derimod lære at dyrke skånsomt, skånsomt og atter endnu mere skånsomt i harmoni med naturen og alligevel opnå god kvalitet.
Et statskontrolleret økologisk landbrug med endnu finere klasser må være et afgørende mål.
Kun derved kan vi opnå adgang til at dyrke nogle arealer, hvor det konventionelle landbrug ikke må være, og på den måde kan vi besejre det ganske enkelt, fordi demokratiet kan se, at økologisk landbrug er langt mere økologisk bæredygtigt, og derfor bliver det økologer af fineste klasse, der får lov til at arve jorden billigt.
Hvis økologisk landbrug fortsætter sit udbyttefokus med de traditionelle virkemidler, så kan det blive ligeså ringe for miljøet, som det konventionelle, men udbyttet er mindre, og så kan det pludselig blive ganske vanskeligt at få øje på det økologiske landbrugs eksistensberettigelse.
Staten og universiteterne burde også udvikle nogle lugerobotter, som kan hjælpe med at gøre sprøjtning overflødig. Men det er som om det ligger tungt med den udvikling, og det er måske ikke så underligt, når der står en udrykningsklar vogn med sprøjtegifte i maskinhuset.
Vi står ved en skillevej.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Stop nu lidt: hvis der vil blive udbudt mindre økologiske varer i butikkerne, fordi alle haveejere dyrker dem selv, ville det gå ud over de købere, der ikke har mulighed for selv at dyrke. Det vil betyde at profi øko dyrkere får mindre omsætning og måske må stoppe. Det kan da ikke være meningen. Jeg dyrker ingen spiselige afgrøder, som er værd at nævne her, men føler det dog som min pligt at fremme Økologisk dyrkning ved at KØBE økologiske grøntsager. At Lars så dyrker mere end han og konen kan bruge, er da en form for ressourcespild?
Ingeborg

@Jacob B.
Det er 6 mm stål overtrukket med et elektrikerrør for at beskytte fiberdug eller bionet, som bliver trukket over, når der er behov for det. Undervejs i bedet bliver der sat buer af 3,4 mm ståltråd.
Der er ingen dug under bedene - det er gammeldags højbede.
Esensen i dyrkning af køkkenhaven er jordens kvalitet - levende og humusrig. Det er de konventionelle landmænd mere end velkomne til at efterligne - så vil de få øjnene op for, at de skal tænke økologisk, for at nå det mål.
Sprøjtning er allerede overflødigt, men det er stadig alt for få, der har erfaret det!
@Ingeborg.
Der er så meget behov for økologiske fødevarer, at det ikke vil ændre markedet, selv om vi aktive haveejere øger vores selvforsyning. Og at jeg dyrker flere grøntsager, end vi kan bruge umiddelbart er ikke madspild, for vi har høns, så det meste af overskuddet erstatter indkøbt hønsefoder - vi dyrker ikke korn hvert år, bortset fra majs. Og vi har tre frysere, så vi kan udligne variationer fra år til år.
Jeg håber, at jeg fik svaret på alle spørgsmålene.

PS. Min holdning til økologi har ingen indflydelse på min stemme ved et valg. Der er intet parti (og har ikke været det i mange år), der dækker over mine holdninger.
Man er altid i det svære dilemma - hvad er mindst skadeligt af de politiske budskaber.