Forum

Vandmelon

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Louise Weidlich, 11. maj 2005 kl. 12.00

Jeg har sået vandmelonfrø i min vinduskarm i feb. Nu har jeg 4 fine planter jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre med.

Jeg har ikke noget drivhus, men kavne trækt mig at plante dem i potter og lave et "drivhus" omkring. Er det den rigtige måde at gribe det an på? Skal man bestøve hun-blomster med han-blomster, når planterne blomster?

Har i nogle god råd til en nybegynder.

1 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Laurine Nørgaard, 14. maj 2005 kl. 11.05

Hvilke slags læggekartofler er bedst/modstandsdygtige?

2 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Normann Olsen, 21. juni 2005 kl. 19.58

2005 er mit første år med dyrkning af vandmelon, men jeg har læst en del om emnet og håber jeg kan hjælpe...

Først og fremmest er det min mening at du er alt for tidligt på den – vandmeloner mistrives i potter, selv store, hvis de er her længere end 3–4 uger. Da vandmeloner ikke tåler frost skal de plantes ud omkring 1. juni. Start derfor ikke dine planter for i starten af maj.

Det er vigtigt at lave så gode vækstbetingelser for planten, da den oprindeligt stammer fra Afrika – prøv derfor at efterligne dette klima. Dvs. en varm, sandet jord. Har du en fed lerjord, da lav en god jordblanding bestående af kompost/spaghnum og sand (jeg forsøger med 50/50. Opvarm voksestedet/bedet cirka 2 uger før udplantning ved hjælp af sort plast. Ved udplantning er det vigtigt ikke at beskadige rødderne det mindste, da planten skulle være meget følsom. Plant i fuld sol og godt med læ. Planteafstand er omkring 2 m x 2–2,5 m. Overdæk helst med fiberdug for at øge temperaturen en smule, fjern overdækningen i perioder med godt vejr.

Det skulle være bedst kun at lade 1–2 frugter sidde på hver plante. Når frugten er fuldvoksen og påbegynder modning, skal man undlade at vande og kun yde nødhjælp, hvis planten hænger faretruende med bladene. For at få en velsmagende vandmelon er det uhyre vigtigt at kunne aflæse modningsDAGEN – bare en dag til den ene eller anden side vil sænke kvaliteten betragteligt. Modningstegn er IKKE at man kan høre en hul lyd, når man banker på frugten. De 4 modningstegn er: (1): udtørring nær hæftningen mellem frugt og planteanke (bliver brun). (2): Overfladefarven på frugten bliver mat. (3): Skindet kan ikke gennemtrænges med en tommelfingernegl og føles ru. (4): Bunden af melonen (det som ligger mod jorden) går fra lysegrøn til gullig.

Jeg dyrker i år sorten "Sugar Baby", som er en tidlig (og derfor mere letdyrkelig end sene sorter) rødkødet, sød "køleboksmelon" på op til 4 kilo.

Du kan importere vandmelon-frø fra lande uden for EU uden at skulle have et såkaldt "plantesundhedscertifikat". I USA er vandmeloner meget udbredt og her kan man få et væld af forskellige sorter. Gå dog efter de tidlige sorter, dvs. dem som modner i løbet af maksimalt 85 dage (vil jeg tro). Du skal dog ved import betale toldafgift samt dansk moms på 25%.

Her er et par links til artikler om dyrkning af vandmelon:
www.urbanext.uiuc.edu/veggies/watermelon1.html
www.motherearthnews.com/library/2003_April_May/Best_Early_Melons

Her er links til gode frøudbydere:
rareseeds.com/catlisting.php?cat=32 (Baker Creek Heirloom Seeds, USA – her har jeg købt for cirka 400 kr. Skulle oveni betale 175 i fortoldning)
www.solsikken.dk (tilbyder sorten "Sugar Baby")

3 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Louise Weidlich, 22. juni 2005 kl. 18.22

Hej Johnny

Tak for dit råd med vandmeloner. Det vil jeg kaste mig ud i til næste år.

VH
Louise

4 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Normann Olsen, 7. maj 2006 kl. 13.04

Hej igen Louise.

Jeg tænkte om vi skulle orientere hinanden om vores vandmelonerfaringer i år...

Jeg har sidst i april sået to tidlige OP-sorter – Blacktail Mountain, som modner cirka 75 dage efter udplantning og skulle kunne klare lave nattemperaturer ret godt. Vægten skulle være op til 5,5 kilo og sukkerindholdet på 10½° Brix.

Desuden sorten Golden Midget, som er moden efter 70 dage, hvilket er let at se idet frugt og plante skifter farve til gul. Vægten er op til 1,5 kilo og sukkerindholdet på 9° Brix.

Begge sorter spirede velvilligt og står nu i en lys, sydøstvendt vindueskarm...

Jeg planlægger at dyrke 1 af hver sort på både friland og i uopvarmet drivhus, dvs. i alt 4 planter.

Jeg afhærder langsomt i drivhus og vil plante ud i en varm periode i starten af juni. Frilandsplanterne bliver dækket over med klar plast på dårlige dage og fjernes helt, når der fremkommer han- og hunblomster.

5 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Normann Olsen, 17. juli 2006 kl. 21.09

Det endte med en plante af sorten "Blacktail Mountain" i drivhus udplantet 7. juni. Golden Midget gik til, formentlig pga af en slags bakterie/svamp, som gjorde at planten visnede bort.

I dag d. 17. juli er der 1 stk. melon på vej med en størrelse noget lig en herrehåndbold. Da sorten er angivet til at modne cirka 70 dage efter udplantning, skulle den være moden midt i august til sidst i august det flotte vejr indtil nu taget i betragtning.

Næste opdatering når jeg (forhåbentlig) har smagt vidunderet. :-)

6 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: S.B., 1. august 2006 kl. 11.36

Jeg har for første gang prøvet Sugar Baby... på friland... bundet op.

Der er 1 melon på NU... hvordan laver jeg en "støtte" til den... så den ikke "falder" af?

7 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marlene, 27. marts 2007 kl. 14.23

Hej jeg skal starte med at plante vandmelon nu (sugar baby) der står bagpå pakken at man skal starte i apr- maj. Har drivhus men min pointe er. fatter ikke rigtigt det der med at befrugte hunblomsten? jeg har tænkt mig at plante frøene i en af de der færdigkøbte muldjord tror jeg det er, mon det er ok? og så har jeg tænkt mig at sætte den i drivhuset med det samme::? venlig hilsen Marlene

8 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria, 17. juni 2007 kl. 16.11

Jeg har en vandmelon plante i drivhus som nok har 10–15 blomster. Skal jeg lade dem alle blive til meloner?

Jeg har hørt et sted, at når planten har blomstret må man ikke vande den så meget. Passer det?

9 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Olsen, 4. august 2008 kl. 9.17

Mht blomstring og frugtsætning – man hjælper for en sikkerheds skyld til med at bestøve hunblomsterne med hanblomsternes pollen, brug fx lille pensel eller vatpind. Hunblomster kendes let ved at de har en meget lille vandmelon under blomsten, hanblomsten har det ikke... Man lader ifølge den litteratur jeg har læst 2 meloner være på hver plante, så udvikler de sig bedst.

10 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Olsen, 4. august 2008 kl. 12.08

Uddeling af frø.

Jeg har en del frø, først og fremmest af sorten Blacktail Mountain, som jeg dyrkede i 2006 og fik en rigtig god melon på 4,5 kilo.

Desuden har jeg nogle andre sorter, det er muligt at læse om dem på min hjemmeside, hvor jeg har samlet en del information om bl.a. vandmelon.

Du skal blot sende mig en frankeret kuvert med din adresse på i marts/april 2009. Send mig allerede nu en mail og skriv hvilke sorter, du er interesseret i, så vil du komme på listen. Der uddeles få frø af hver sort efter først-til-mølle-princippet...

Gå ind her og gå til bunden og se listen over dyrkede sorter...

www.malusrustica.dk/phyto/citrullus/citrullus_lanatus.htm

11 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: LPB, 27. september 2009 kl. 15.03

Hej. Hvorfor visner mine meloner, når de ca. er på størrelse med en 5-krone?

12 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Olsen, 27. september 2009 kl. 19.14

Melonerne visner sandsynligvis pga manglende/dårlige bestøvningsforhold.

Er det sket i de varme sommermåneder eller kun her om efteråret?

13 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: LPB, 6. oktober 2009 kl. 21.22

De er visnet hele året. Jeg har en melon nu, som er lidt mindre end en håndbold. Bliver den mon til noget i dette vejr?

14 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Olsen, 6. oktober 2009 kl. 22.42

Nej, det er sket – med de lave temperaturer vi har nu sker ingenting og snart kommer den første nattefrost og planten dør helt... Du må forsøge igen næste år...

15 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 6. oktober 2009 kl. 22.53

Din melon har været moden, men er nok desværre rådden indeni nu. Meloner bliver ikke ret store i Danmark, men selvom de ikke bliver store bliver de modne alligevel. Så du skulle have høstet din melon i midten af august vil jeg tro :)

16 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 7. oktober 2009 kl. 12.03

Hej Søren

Vard det ikke dig som havde en sort, der kunne trive på friland herhjemme? eller er den den anden Søren (Søren fra Amager)

17 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 7. oktober 2009 kl. 12.55

Nej, Jeg er fra Nordjylland :)
Jeg tror du tænker på Søren der har "skrubtudsens have". Han er i hvert fald i gang med at udvikle sin egen frilandssort, ud fra et frømix der hedder "farthest north melon mix".

Men hvis du er interesseret i at dyrke melon på friland, kan jeg anbefale sorterne "blacktail mountain" og "golden midget" som mange anbefaler til friland i DK. Jeg har selv prøvet "blacktail mountain" og kan kun give dem ret.

Hvis du selv vil finde en sort til afprøvning på friland, skal du gå efter en sort med en udviklingstid på 85 dage elller mindre.

Jeg kan anbefale denne side, de har rigtigt mange forskellige sorter: rareseeds.com/seeds/

Mvh.

Søren

18 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 8. oktober 2009 kl. 10.04

Jo, det var ham jeg tænkte på. Hvor kan man købe disse sorter henne?

19 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 8. oktober 2009 kl. 15.49

20 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 8. oktober 2009 kl. 18.29

Jeg havde nogle billige frø med fra Bulgarien, men det kunne jeg godt have sparet mig. De ville bare ikke spire og det var selvom frøene ikke var for gamle. Jeg har kun dyrket melon en gang, hvor jeg fik 2 stks på. Men det er mange år siden

21 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 8. oktober 2009 kl. 22.51

Så nu har jeg været inde og bestille hos Bjarne, men hvordan er det med at bestille frø fra USA?. Jeg har hørt at de næppe når frem, hvad er jeres erfaringer.

22 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 9. oktober 2009 kl. 0.36

Jeg har bestilt rigtigt mange frø fra udlandet (selv helt fra Malaysia), og de er altid nået sikkert frem :)
Faktisk har jeg aldrig oplevet, at leveringen har taget over en uge.

23 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Olsen, 9. oktober 2009 kl. 8.27

Der er visse frø, som ikke må importeres fra et ikke-EU-land – bl.a. tomat, bønne og rødbede sidste gang jeg tjekkede. De vil dog sikkert ofte nå frem alligevel. Sidste gang jeg så listen, var melon, vandmelon og squash/græskar ikke på listen og kan således importeres.

Jeg oplevede en gang at en (stor) bestilling blev taget i tolden og tomaterne blev konfiskeret, mens squash og græskar blev sendt videre til mig...

Jeg har bestilt hos Baker Creek omkring 20 gange og frøene er altid nået frem – jeg bestiller for et beløb under kr. 80,–, da jeg mener det er grænsen for hvor meget man kan indføre uden at det skal fortoldes...

24 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. oktober 2009 kl. 10.20

Jeg har selv bestilt en podemaskine fra England. som dog nået frem efter 2 måneder. derfor er jeg en smule skepsis. Jeg har også købt frø fra Nichy's Nusery som også kom frem, men den med USA har jeg kun omtalt som værende dårlig.

Men jeg er hu på at prøve at dyrke meloner. Så i frøene inden for og ca. hvornår?

25 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 9. oktober 2009 kl. 11.56

Jeg ville roligt bestille dem hvis jeg var dig :)
Det med at man ikke må indføre tomatfrø fra USA lyder mystisk synes jeg. Jeg bestilte fx. for 250 kr tomatfrø fra USA i foråret, og de kom da sikkert frem (som sagt har jeg aldrig haft problemer med leveringen).

26 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. oktober 2009 kl. 13.16

Jeg prøvede lige at bestille fra den hjemmeside i USA, som du anbefalede men fik at vide at de ikke sendte til Danmark. Så jeg prøver i stedet for med Bjarnes frø. Tager i frø fra jeres meloner og gemmer eller køber i nye?

27 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 9. oktober 2009 kl. 15.59

Du spurgte hvor man kunne købe frø til Golden Midget, jeg har ikke selv handlet hos charrygal.com :)

Ellers har de Golden Midget her (og de sender til Danmark) www.reimerseeds.com/golden-midget-watermelon.aspx

Bjarnes frø har da ikke Golden Midget?

28 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. oktober 2009 kl. 16.57

Nej det var de andre, men prøver også lige dem her

Tager i frø fra jeres egne meloner eller køber i nye hver år.?

29 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 9. oktober 2009 kl. 17.44

Hvis du sikrer mod krydsbestøvning kan du sagtens selv tage frø. Jeg køber nye frø ca. hvert andet år (frøene kan som regel sagtens holde sig 1 år eller mere i køleskabet)

30 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. oktober 2009 kl. 19.03

Hvornnår så du dem og skal det ikke gøres indenfor, hvor temperaturen er nogenlunde stabil.?

31 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 9. oktober 2009 kl. 21.40

Jo, de skal sås inde fra starten til midten af april. Evt. lidt senere.

Når der kommer blomster skal du selv bestøve dem. Insekterne er ikke altid til at regne med!

Vent til der er 3–4 hunblomster på hver plante (dem med den lille melon under er hunblomsten). De skal bestøves på samme tid da planten, som regel, ellers kun vil sætte 1 melon.

Du kan bestøve ved at klippe en hanblomst af, og derefter "nulre" den mod hunblomsterne.

32 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. oktober 2009 kl. 22.09

øv det lyder besværlig men jeg må lære det. I de andre år har jeg købt færdige planter og det er altid end med nogle planter som bare blev lange og kedelige. Det har især været almindelige honning melon planter fra Bilka eller Metro

Skal meloner have meget varme, kan det være en årsag?

Nyt svar til emnet »Vandmelon«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Vandmelon

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider