Skrevet af: Svend Høst, 28. marts 2019 kl. 16.15
Tomatsorten Sun Gold er som vi ved en F1 hybrid , sidste sommer tog jeg frø fra den som jo er F2 frø som jeg lige har sået , planen er at plante 16 af de her F2 planter ud på friland da halvdelen (8) statistisk set vil være sun gold F1 tomater og de sidste 8 vil være delt mellem forældrene 4 af hver , har jeg ret , eller er der noget jeg har overset her.................
Skrevet af: Claus K Madsen, 28. marts 2019 kl. 16.55
Din teori fungerer lidt forenklet kun for de enkelte gener. Du vil ikke få planter som er identiske med F1 set over hele genomet. Derfor kan de selvfølgelig godt være gode alligevel.
Skrevet af: Svend Høst, 28. marts 2019 kl. 20.39
Det var ud fra en arveligs/krydsnings forklaring , en rød og en hvid rose krydses , frøene derfra giver lyserøde roser F1 hybrid , hvis man sår frø fra de lyserøde blomster , F2 så vil 50% blive lyserøde , 25% røde , 25 % hvide. et er teori et andet praksis , nu får vi at se til sommer hvad der er op og ned her.
Skrevet af: Claus K Madsen, 28. marts 2019 kl. 21.40
Dit eksempel er udmærket, men igen kigger du kun på et ud af tusindvis af gener. Den hvide blomsterfarve skyldes nemlig som regel et enkelt defekt gen. Lad os sige at den røde rose er høj og den hvide lav. Lad os også forudsætte at begge egenskaber hver især skyldes forskelle i et enkelt gen samt at disse er co-dominante (dvs giver en mellemform når begge er tilstede). Så får du lyserøde halvhøje roser i F1. I F2 spalter generne så ud i 1/4 røde, 1/4 hvide 1/2 lyserøde. Ligeså med højden. MEN nu er det ikke længere altid de røde som er høje. Det kan lige så godt være de hvide eller de lyserøde.
Skrevet af: Svend Høst, 28. marts 2019 kl. 22.56
Ja det er nok ikke lige til , men når man nu krydser tomat A med tomat B og får en succes tomat C , en F1 hybrid som sælger godt , hvordan kan man være sikre på at næste års avl af A og B giver den nøjagtige samme tomat C , jeg tænker her på hybriden Sungold , min ide var hvis man kunne så F2 frø fra Sungold og få begge forælderne som bifangst så kunne man jo selv krydse dem og lave sine egne F1 Sungold frø...........
Skrevet af: Claus K Madsen, 28. marts 2019 kl. 23.28
Udtrykket F1 kan bruges generelt om første generations krydsninger, men når vi taler om "F1 sorter" som markedsførers så vil det normalt være sådan at forælder sorterne er indavlede. Derfor kan forædlerne godt opformere dem uden de ændrer sig. Indavlen er også med til at forstærke "F1 effekten" (heterose).
Du kan ikke genskabe forælderlinjerne eller F1 krydset præcis som det var, men du kan godt bruge det som et startpunkt for dit eget lille forædlingsprogram hvor du laver en frøægte sort som minder om Sungold. Du skal bare hvert år vælge frø af de tomater der kommer tættest på. Vil du være lidt mere raffineret kan du lave kontrolleret bestøvning mellem udvalgte planter (evt. selvbestøvning).
Det er i måske i virkeligheden også sjovere...
I øvrigt er jeg ikke sikker på at alle de frø som markedesføres som F1 rent faktisk er det.
Skrevet af: Svend Høst, 29. marts 2019 kl. 0.24
Claus. tak for svarene ....
Skrevet af: Tine Horsum, 30. marts 2019 kl. 11.50
Det I skriver om, er god gammeldags Mendeliansk 1 gens spaltning. Hvert gen nedarves på to alleler- høj/lav lyserød/hvid/rød.
Gregor Mendel lavede sine ærteforsøg for godt over 100 år siden, og det var med grå/grønne, høje/lave og lave/høje ærter. Han var heldig! (Og i eftertiden mener man, at hans statistik er lidt for "pæn".
Man kan godt avle på F1, men man skal være opmærksom på, at der vil komme rigtig mange frø, der enten ligner ophavet på den gode måde (god frugt, sygdomsresistens mm) og på den dårlige (vokser meget, få frugter, modtagelig for råd mm.).
Det er en chancesejlads, lidt ligesom- hvis man sår frugtkerner/rosen-/kartoffelfrø. Det er sjovt, men det tager faktisk rigtig mange år, at få en frøstabil sort. Og så kan man ikke være sikker på- at den ikke findes i forvejen!
Læs evt "Carl Zimmer: She's got her mothers laugh"- især første del er spændende, hvis man er planteinteresseret. Den kan lånes på Ereolen Global.
Mvh
Tine- og jeg har 100 mirabelle/krægeblommefrø liggende. Det vil tage minimum 7-10 år at finde frem til de gode. De er kun fra nogen sjove.
Skrevet af: Svend Høst, 30. marts 2019 kl. 20.53
Hvis man nu har sået F2 frø , og fået en rigtig god tomat , hvad får man så ud af at så frø fra denne som må blive F3 , nu bliver det måske kompliceret.......
Skrevet af: Svend Høst, 1. august 2019 kl. 23.15
Jeg såede 16 sun gold F2 frø i foråret som beskrevet , men kun 8 spirede , de blev plantet på friland , og nu begynder de at give frugter (tomater) 5 er absolut sun gold sorten med meget søde og orange tomater , en er med halvstore meget røde tomater som smager godt men er ikke sødelige , og en er med halvstore orange tomater med en god smag og en lille smule sødligt , det må nok være forælderne til sungold sorten ? da den sidste tomatplante er helt andeledes både i vækst og tomatklase og smag , så man kan godt bruge F2 frø og få mange F1 planter ud af det plus lidt bifangst..............
Skrevet af: Bente Madsen, 2. august 2019 kl. 9.56
Jeg har også tidligere forsøg mig med Sungold frø, men ikke så i stor skala. Jeg havde tre f2 planter. De blev meget Sungold-agtige måske lidt mindre søde, men orange. Deraf såede jeg kun få frø og gemte kun en f3 plante. Den bar små røde tomater med en mystisk smag, ikke decideret bitre men de havde en underligt skarp smag.. Jeg gik ikke videre til f4, da jeg valgte at hive hive planten op
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > F1 og F2 hybrider