Skrevet af: Kim Petersen, 25. februar 2019 kl. 14.33
Er det muligt at pode Mistelten - altså PODE, ikke så - At tage en kvist Mistelten fra en plante og sætte den over på et andet træ ??
Er der nogen der har erfaring med dette - også hvis det ikke lykkedes.
Når man søger på »podning af Mistelten« drejer alle søgeresultater sig i alle tilfælde om såning af Mistelten fra frø - egenlig en underlig brug af ordet podning når det drejer sig om Mistelten.
Skrevet af: Søren Duun, 25. februar 2019 kl. 15.51
Nej du kan kun så dem med frø. Hvorfor det hedder podning, ved jeg ikke, men det er lidt vrøvlet da du jo sår dem på unge grene. Grunden til at du ikke kan pode hænger sammen med at den hele tiden har brug for vand og næring, hvilken den kun får via frøet og senere de sugekopper den laver. Når man poder, f. eks æbler kan det kun gøre i træernes hvile periode og sammen voksningen sker derfor langsom.
Skrevet af: Chris J., 25. februar 2019 kl. 20.10
Har prøvet at pode en æblegren med mistelten over på et andet træ, men det lykkedes ikke at få vækst. Grenen med mistelten var nok for tyk.
Skrevet af: Kim Petersen, 25. februar 2019 kl. 22.07
Ja, det må jo kunne lade sig gøre at pode en hel æblegren med Mistelten på på et nyt træ.
Men jeg tænkte nu på om det kunne lade sig gøre at sætte en Misteltengren ind under barken på et æbletræ, og få det til at lykkes at gro.
Teorier og formodninger om at det ikke lader sig gøre er der sikkert mange af, så dem behøver jeg ikke.
Men er der erfaringer fra forsøget - det er det jeg godt ville høre om.
Skrevet af: Søren Duun, 26. februar 2019 kl. 16.14
Jeg tør godt og lægge hoved på blokken og sige at det med stor sansynlighed ikke kan lade sig gøre for mening mand. Derimod har jeg set et billede at en, der har skåret en lille plante af og snittet var nærmere som et flig, så det kan lade sig gøre, hvis man som jeg ikke er udstyret med 10 tommelfingre. Det gælder om at skære den i så lille et stadie, at du ikke ødelægger dens rødder, men samtidig har en flig, der passer til den nye æblegren og kan du få dem til at vokse sammen, er det jo en podning du har udført. Derimod kan du ikke tage en mistelten gren og pode ind under en gren på et frugttræ, de vil ikke kunne vokse sammen.
Den hel sikre metode er at pode eller så dem på træerne. Hvis bare 1 bær ud af 10 bliver til en plante er det en sikkert og hurtigere metode at formere dem på. Når først man har nogle planter af hanner og hunner får man hurtigt rigtige mange bær.
Skrevet af: Søren Duun, 26. februar 2019 kl. 16.26
Ved ikke om det kan bruge dette billede til noget.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 26. februar 2019 kl. 20.25
Frøet skal altid sættes udvendig på en ung gren vha.bærrets slim,som hærder i løbet at ti min og frøet sidder fast. I løbet af foråret sætter frøet en til to 'sænker' ud på værtstræets bark og gror fast. Året efter rejser frøets 2 kimblade sig og begynder at assimilere selv vha af dens egen grønkorn og suger væske igennem værtstræets bark. Derfor skal det være uden på ung bark og IKKE under barken. Man kan ikke flytte en halvsnylter til et andet træ.
Anne Marie
Skrevet af: Søren Duun, 26. februar 2019 kl. 21.09
Billede er fra Politiken plante formering bog og jeg har ikke prøvet metoden, men føler mig 100 procent mere sikker når jeg, som du skriver, sætter bærene på unge grene. Den anden nævnte metode ved jeg ikke om var fup, for der var ingen billeder af resultatet og så kan man jo påstår af alt kan lade sig gøre. :-).
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 27. februar 2019 kl. 18.34
Lige en kort billedserie om såning af Mistelten-frø:
Frøet fra venstre er umodent=ikke klar grøn i frøslimen.
Frøet i midten er klar grøn og kan såes.
Frøet til højre er tydelig grøn og fuldmoden. Klar til påsmøring på ung bark.Den hvide slim størkner i løbet af 15 min i tørt vejr og holder frøet fast til det har sat sine 'sænker' ud slået rod.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 27. februar 2019 kl. 18.38
Næste billede viser frøet 1 år efter det har slået rod i barken.
Derfor må frøet ikke sættes under barken.
Starten med 2 blade det første år.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 27. februar 2019 kl. 18.41
Næste år kommer der dobbelt antal blade, og sådan vil den fordoble bladenes antal hvert år i fremtiden.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 27. februar 2019 kl. 18.45
Når halvsnylteren bliver meget stor, kan den være en belastning for værtstræet, og så må man reducere planten.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Podning af mistelten.