Ålegræs i køkkenhaven

Jeg har hentet en trailerfuld ålegræs til at dække aspargesbedet og det kommende kålbed. Er der nogen i dette forum, som har erfaringer med det?
Resten havde jeg tænkt at lægge på gangene for at hæmme ukrudt.
Det har jeg oplevet blive gjort i en økologisk have i Tranekær for år tilbage. De fik et vognlæs hvert år, og deres havemuld var fantastisk og frodig, selv om det var en tør sommer. De behøvede næsten ikke at vande.
Det jeg er bekymret for, er saltindholdet, som jo kun strandplanterne er tolerant overfor.
Har I nogen erfaring med det?

Hvis du opsamler det, der ligger oppe på stranden og som har ligget et godt stykke tid er du næsten 100 procent sikker på at der ikke er noget salt tilbage. Dette kan planterne sagtens vokse i.

Men jeg har også hørt at folk ligger det ud om efteråret og så er det klar til brug om foråret. Meget af den tang, der skylles op bruges til bl. a biogas og jeg ved at der findes et firma, der renser strande for gammel tang, der ellers bare vil ligge og rådne og dermed give lugtgener, men om man som privat person bare må gå ned og indsamle, ved jeg ikke og det ville undre mig, da man mig bekendt ikke engang må indsamle sten til haven. Kun hvad man kan have i egen lomme. Ring til kommunen og høre ad. Med mindre du køber det af et firma, der har tilladelse til indsamling er der ingen problemer...

Jeg har fjernet ålegræsset fra en rampe, hvor bådene bliver trukket op, så jeg fik ros :-)
Men jeg må hellere undersøge forholdene inden jeg henter mere !
Men tak for hurtig respons!

Det kan også være at du lige skal ringe til miljøstyrelsen, der har det overordnet ansvar. Jeg kan nemlig ikke blive klogere på dette via deres side her.

mst.dk/friluftsliv/hvad-maa-jeg-i-naturen/hvad-maa-jeg-samle/

Det kan også være at du lige skal ringe til miljøstyrelsen, der har det overordnet ansvar. Jeg kan nemlig ikke blive klogere på dette via deres side her.

mst.dk/friluftsliv/hvad-maa-jeg-i-naturen/hvad-maa-jeg-samle/

Her er hvad jeg umiddelbart må indsamle på stranden, bare ikke noget med tang..

Man skal have grundejerens tilladelse til at benytte metaldetektorer i naturen på fx strandbredder, andre kyststrækninger, klitfredede arealer, i skove, på udyrkede arealer og på veje og stier i det åbne land. Læs mere i foldren Naturen må gerne betrædes

Ifølge museumsloven er det forbudt at anvende metaldetektorer på fortidsminder og inden for en afstand af to meter fra dem. Læs mere i Kulturarvsstyrelsens vejledning om tilsyn mv. for fortidsminder Tilsynsvejledning

Læs mere om sikring af fortidsminder og genstande fra fortiden, herunder Danefæ på Nationalmuseets hjemmeside

Grundejeren kan dog give lov til at metaldetektorer kan benyttes på hans naturarealer, hvis det ikke strider mod andre bestemmelser end de nævnte.

På Naturstyrelsens arealer
På styrelsens arealer gælder følgende regler om brug af metaldetektorer:

Der gives ikke tilladelse til brug af metaldetektorer på styrelsens arealer, hvor det foregår på arealer omfattet af forbuddet i Museumslovens § 29f.
Der kan gives tilladelse til detektor-folk, der kan dokumentere, at de har et formaliseret samarbejde med et statsanerkendt museum. Samarbejdet skal dokumenteres ved en skriftlig anbefaling fra museet udfærdiget til den konkrete ansøgning. Anbefalingen skal være dateret inden for den sidste måned.
En sådan tilladelse vil kun kunne fås i skriftlig form af den pågældende lokalenheder og for en begrænset periode, dog højst et år.

Følgende vil altid indgå i tilladelsen: at der ikke må anvendes metaldetektorer på fortidsminder og i to meter-zonen omkring dette, at Naturstyrelsen skal informeres om eventuelle fund, før meddelelse herom går til pressen, at Naturstyrelsen løbende holdes informeret om arbejdets fremadskriden, herunder orienteres om fund af danefæ, at oldsager og danefæ afleveres umiddelbart til det lokale, statsanerkendte museum som detektor-amatøren samarbejder med.

Undskyld, fik vist lige kopieret noget uinteressant

Men under linket finder du lidt mere, men bare ikke om tang specifik. Jeg kunne godt forestille mig at regler for at måtte indsamle tang på stranden er de samme regler som at indsamle blade i skoven og her må man bare ikke give los og tage til et surbunds ed hjemme i haven også selvom der er masser af dem. Men alt det ved miljøstyrelsen meget mere om end jeg.

Fanny vores tidligere redaktør har skrevet denne artikel, der minder meget omkring det tidligere indsatte links, men her læser jeg det også som om at du ikke må indsamle tang til brug i haven.

www.havenyt.dk/artikler/inspiration/ud_i_naturen/1469.html

Jeg leder videre....

Her er en god artikel omkring brug af tang i haven i aspargesbedet, grønkål og
omkring æbletræer, men her nævnes også det som jeg har været i tvivl om, nemlig om det er tilladt at indsamle tang til haven? Der står følgende:

Det er ikke tilladt at hente større mængder af tang ved stranden uden tilladelse fra ejer og tilladelse fra kommunen og i visse tilfælde fra Naturstyrelsen eller Kystdirektoratet. Spørg kommunen, de har måske strandarealer, hvor de gerne vil have fjernet tang i foråretSe mere her

Tanggødning – 25 års erfaringer
AF HANS WALMAR

Da jeg i 1976 købte mit hus og min have, var jordens bonitet meget ringe. Jeg har derfor i mange år forbedret jorden med bl.a. hestemøg, kompost og tangdække og har efterhånden opnået en rimelig jordkvalitet. Tangdække har jeg især brugt, hvor jeg har asparges og grønkål, som er strandplanter.

Erfaringer med tanggødning
Noget af det, der bragte mig på sporet af tang som nytteplante var bl.a. læsning af Seymours og Hamiltons bøger samt studier af rapporter fra Prags Landbrugsuniversitet, desuden granskning af beretninger om landbrugsmetoder på de sydfynske småøer omkring år 1800. Senere har jeg også talt med folk med kendskab til landbruget i Bretagne og i det nordlige Spanien, hvor tang også har været udnyttet.

Ifølge de nævnte forfattere og rapporter skulle tang rumme en del sporstoffer, som vor længe dyrkede og udvaskede jord kan mangle, f.eks. jod og selen samt diverse gødningsstoffer, naturlige vækstfremmende hormoner og stoffer, som modvirker mangelsygdomme. Ifølge Prag-rapporten skulle planter gødet med tang blive mere modstandsdygtige mod svampeangreb og temperaturer under frysepunktet.

På Drejø havde man omkring 1810 besøg af en tysk agronom ved navn von Essen. Han var forundret over den gode jordkvalitet og den manglende braklægning, men han fik følgende forklaring: Hver gang, det havde været stormvejr, blæste oldermanden i sin trompet for at sammenkalde de 27 bønder, der så med hestevogne kørte til stranden for at hente de opskyllede tangdynger. Tangen blev derefter fordelt strengt retfærdigt, idet positiv særbehandling med hensyn til disse meget værdifulde stoffer ikke blev tolereret – det ville jo automatisk føre til uretfærdig velstandsfordeling. Derefter kørtes tangen hjem til gården, hvor den blev iblandet møg og omsat til en fin kompost, som senere blev bragt ud på jorden. På nogle småøer brugtes tangen som strøelse, der således automatisk blev blandet med animalsk gødning inden komposteringsprocessen.

Erfaringer med tang til grønkål og asparges
I starten groede mine grønkål dårligt. Jeg etablerede derfor 2 stykker med grønkål. Et stykke med grønkål udplantet normalt i den almindelige jord og et stykke med grønkål udplantet i samme jord, men med en tyk dyne af 10–15 cm tang anbragt ovenpå jorden. Kålene uden tangdække blev som sædvanlig små, blege og godt gennemgnaskede af larver. Kålene i tangdynen blev dobbelt så store, fik en fin grøn farve og var stort set uden larveangreb.

Mine grønne asparges dyrker jeg også i et tykt lag tang; de vokser hurtigt til og bliver meget kraftige – ofte i tommelfingertykkelse. Den eneste behandling, de får, er et tyndt lag frisk tang hver vinter til at supplere det efterhånden godt 10 cm tykke tangdække samt evt. lidt brændenældevand i vækstperioden. Nogle år tages tangen lidt til side i det tidlige forår, og der suppleres med lidt omsat kompost.

Saltindholdet i tangen
Det er en klar gevinst for »bevidst arbejdssky elementer«, da tanglaget stort set hindrer ukrudt i at gøre sig gældende. Ved både kål og asparges anbringer jeg tangen direkte fra stranden, altså uden forudgående saltudvaskning. Til andre afgrøder eller til kompostbunken lader jeg først tangen med dens saltindhold ligge på havegangen, hvor den i fred og ro kan myrde løs på ukrudtet, hvorved jeg mindsker slitagen på hakkejern, skuldre og rygsøjle. Efter at regnen har vasket saltet ud, kan jeg f.eks. bruge tangen under æbletræer, i drivhuset eller kompostbunken, idet tang også fremmer kompostomsætningen.

Tangdække giver sunde æbletræer
I 1976, da jeg købte huset og haven, plantede jeg straks et ‘Cox Orange’ æbletræ og et ‘Ingrid Marie’ æbletræ i min elendige havejord. Træerne holdt sig i live, fik enkelte små, svampeangrebne og usle æbler samt gule blade, der faldt af i august og september. Et par år efter begyndte jeg at give disse træer tangkompost og tangajle (afkog af brændenælde, tang og hestemøg); siden har træerne hvert år bugnet af frugt af fineste kvalitet og størrelse. Træernes blade sidder fine grønne helt hen i november og grundlægger dermed næste års høst. I slutningen af 1970’erne var ‘Ingrid Marie’ træet slemt hærget af kræftknuder, men efter »kemoterapien« fra Lillebælts strande, er det nu i fineste form. Også mine øvrige frugttræer – ca. 20 ialt – får hvert år denne tang- eller tangajlekur og ser ud til at trives, selvfølgelig uden nogen form for sprøjtning.

Tang i drivhuset
Jeg ved, at mange mennesker køber rovmider o.l. for at udrydde forskellige »gespenster« i drivhuset. Jeg har haft drivhus i ca. 6 år og kun set hvide fluer den første sommer, og da kun indtil jeg begyndte at drysse tang i bunden af drivhuset. Jeg ved, at andre har gjort den samme iagttagelse.

Flere erfaringer efterlyses
Ovenstående optegnelser er alene baseret på rent praktiske erfaringer. Tang kan sikkert bruges på andre måder, end jeg har læst om og skildret her; jeg opfordrer derfor andre til at fortælle om deres erfaringer, også gerne folk, der har en mere naturfaglig indsigt på dette område.

Brug kommentarfunktionen nedenfor.

Det er ikke tilladt at hente større mængder af tang ved stranden uden tilladelse fra ejer og tilladelse fra kommunen og i visse tilfælde fra Naturstyrelsen eller Kystdirektoratet. Spørg kommunen, de har måske strandarealer, hvor de gerne vil have fjernet tang i foråretSe mere her

Tusind tak for facts og en rigtig god artikel.

Jeg henter tang hos en af mine venner, så tilladelse fra ejer er ikke noget problem.
Tang anses for skadeligt for badeturismen, så jeg får kun ros fra de, der kommer forbi og ser mig arbejde.

Man må derimod ikke hente sand, grus og sten, for det skal beskytte kysten. Det formål kan jeg ikke se, at tang kan have.

Hejsa.
Jeg bruger og har brugt igennem 12 år tang i min have. Forår , efterår og vinter. Tang fra havet der er gennemvandet et par gange af. Naturligvregn. Og det er så godt👍Alle roser får af to omgange. Diverse planter dækkes til vinter m tang. Jeg har megetfå sygdomme i mine planter. Æbletræerne trives uden sygdomme. Jeg dyrker endda kartofler udelukkende i tang m store mængder kartofler. Så ja. Brug tang. Dog skal siges jeg har min egen strand som jeg henter tang på. Men jeg kender ingen som har strand der ikke gerne vil af m tangen. Husk at spørge de private ejere. Go fornøjelse. PS masser af tang i kompost bunken samt i den’ grønne’ beholder til køkkenaffald giver en fantastisk tilskud til komposten
Vh Benedikte

Uden at lyde dum, så kan jeg huske at jeg under min læretid fik at vide af planterne også skulle have salt, men dog i et meget lille begrænset mængde. Jeg har aldrig hørt om salt mangel i planter, da jeg formoder at der i den danske muld er rigelig med salt heri. Omvendt ved alle at for meget salt dræber planterne, ved simpel udtørring/osmose. Ligesom det binder sig til jorden. Så ingen grund til at sprøjte ukrudt med det.