Kikærter eller gråærter?

Bruger du ærter, dyrket i Danmark, eller kikærter der er importeret?
Selv har jeg aldrig prøvet at bruge kikærter, men har da fået det serveret hos andre.

Jeg dyrker 7 forskellige ærter, Lollandske rosiner, Brun ært fra Nakskov, Errindlev ært, Meteor, Winther Kefe, Prince Albert og Engelsk Sabel.
Alle kan bruges såvel friske som tørrede.
De sås, når jorden er blevet 5-6 grader og giver uden besvær et fint, sundt udbytte, blot man husker sit sædskifte.

Og de danske ærter er uovertrufne i madlavningen. Det var Frøsamlernes ærte- og bønneprojekt, der satte mig i gang med at dyrke ærter til mere end frisk brug.

Prøv det, hvis du ikke allerede har ærter på din haveplan.

Vil gerne igang - hvilken har du bedst erfaring med? Var det ikke Lollandske Rosiner der blev brugt i "gamle dage"?

Jeg har god erfaring med alle de syv ærter, jeg dyrker.

Lollandske rosiner, Brun ært fra Nakskov og Errindlev ært er alle gråærter (røde og violette blomster). Errindlev ært, Winther Kefe og Engelsk Sabel kan desuden høstes som slikærter.

Alle kan høstes som friske grønne ærter.

Engelsk Sabel er nok den, jeg vil satse på, når jeg får lov af fruen til at lave gule ærter.

Meteor er den, der giver de tidligste ærter.
Brun ært fra Nakskov, Winther Kefe og Engelsk Sabel bliver alle ca. 2 m høje. De øvrige omkring 1 m.

Men jeg bruger alle typer til hummus, falafel og i sammenkogte retter.

I Frøsamlernes ærte og bønnebog er der opskrifter fra forretter over hovedretter til desserter lavet med vægt på ærter og bønner.

Ved du hvilken af sorterne der var den foretrukne i landbruget til tør brug i husholdningen i DK i fordums tid?

Gråærterne udgik af den daglige produktion på markerne for 100 år siden, så det er ikke til at vide, hvilke sorter, der var de foretrukne. Derfor dyrker jeg foreløbig alle tre.
Jeg vil dog tro, at Lollandske rosiner pga. lavere højde vil klare sig bedst uden opbinding på en mark. Det er bare min erfaring, at Brun ært fra Nakskov giver et større udbytte. Ærterne har samme størrelse og udseende.
Errindlev ært er vanskeligere, fordi bælgen går i opløsning i fugtigt vejr, så frøene falder ud.

Jeg lader ærterne gro op ad mit vinespalier, så jeg har ikke problemer med støtte.

"I Frøsamlerne har vi tre sorter af denne type med lang dyrkningshistorie i Danmark: Lollandske rosiner, Brun ært fra Nakskov og Errindlev ært. Det er værd at bemærke at Lollandske rosiner og ”brun ært” oprindeligt var samlebetegnelser for en type gråært med store gråbrune frø, der er kendt mindst tilbage til 1850’erne på Lolland-Falster, og som var en velkendt madvare andre steder i Danmark. Vi ved ikke, hvordan planterne så ud dengang."

@Lars

Tak for at dele din erfaring. Må se at få bestilt hos frøsamlerne til foråret, hvis Nakskov Brun Ært og / eller Lollandske Rosiner er på listen. Det lyder som om Errindlev diskvalificerer sig selv ved at smide guldet i utide :)

Har du et bud på udbyttet?

Mht. udbyttet skal der tages stort forbehold for, hvad der er spist som friske ærter.

Som tørrede ærter har jeg i 2016 registreret for 7 m række:
Brun ært fra Nakskov 1825 g
Lollandske rosiner 1020 g
Errindlevært 669 g (der blev vist spist mest af denne det år).

De følgende år blev der spist endnu flere friske ærter (eller høstet til fryseren), så de tal kan jeg ikke bruge.

Frøsamlerne skriver ikke noget om udbyttet, men
"Frø af Lollandske rosiner og Brun ært fra Nakskov ser ens ud, men planterne af de to sorter er meget forskellige. Lollandske rosiner er planter med mange slyngtråde men ingen blade - dvs. ingen småblade, men kun akselblade ved stængelen. Det kan give god mening at kombinere de to typer planter: Støtte pga. de mange slyngtråde hos Lollandske rosiner og stor bladmasse fra den bladrige Brun ært fra Nakskov, hvilket måske øger fotosyntese og ukrudtskonkurrence. En frøsamler der har afprøvet flere af de grå ærter i samlet dyrkning, siger at ‘Brun ært’ er højere og mere yderig end ‘Rosinen’, men vælter let, så det ville være spændende at prøve at dyrke de to sorter i blanding."

@Lars
Tak, jeg vil starte med at opformere de to, hvis jeg kan få nogle frø at starte på til foråret.

Jeg har dyrket frø af en havemælde fra nor-gen og har rigeligt - måske kunne vi bytte med nogle ærtefrø. Har ikke høstet meget af den til konsum, men smagsprøver som var interessante nok til at prøve den mere intensivt. Ud fra gamle bøger virker det som om havemælder var MEGET brugt i husholdningen før hen.

Mht. hvilken sort der var mest dyrket, så er der nok ikke noget godt svar. Folk dyrkede ikke rene sorter som vi kender dem i dag, men nærmere et "genetisk kontinuum". Det man har bevaret i genbankerne og hos frøsamlerne kan ses som prøver af dette kontinuum.
Gråærter er omtalt i Madam Mangors kogebog fra 1890'erne, men der står ikke noget om sorter.

Navnene er givet af Frøsamlerne if. Ærte og bønnebogen.
De har været dyrket i mindre og mindre skala siden 1900, og mange af de oprindelige "sorter" er formodentlig gået tabt.
Men jeg synes, at de tre, der er genfundet er værd at stifte bekendtskab med - så har I ikke brug for ærter fra udlandet til tørret brug!
De øvrige sorter, jeg dyrker, er nu også gode som tørrede. Dog har jeg problemer med at få nok Meteor - det er de tidligste, så min kone plukker dem uden at tænke på at vi skal have frø nok til næste års produktion.
Jeg har planlagt at snyde hende i 2019 ved at så en række i den fjerne vingård - der kommer hun ikke!

Meteor har jeg også fået af en frøsamler, men jeg har hidtil ikke set den på frølisten.
Jeg fik 4 frø, hvor der stod, at de skulle sås om efteråret. Men det fik jeg jo ikke gjort. Efter mange år såede jeg så de fire frø i marts. Kun én spirede, men gav 5-6 bælge. Jeg nåede dog kun at redde 2 fra spontan fortæring.
Men det var nok til, at jeg det følgende år kunne høste frø til opformering - der var adgang forbudt til planterne. Jeg prøvede både med såning i oktober, februar, marts og april.
Jeg sår nu i marts og april. De efterårssåede bliver spist af snegle, bænkebidere, eller hvem der nu er sulten om vinteren.

PS. Jeg sår også meteor (og Winther Kefe) i slutningen af januar i et af drivhusene.

@Claus

Dækker begrebet "genetisk kontinuum" det som heirloom står for?

Nja, ikke helt. Heirloom dækker over det vi kalder arvesorter. Som jeg ser det er de også en form for stikprøver af gamle dages genetiske kontinuum. Landracer er måske et bedre ord at hæfte på det.

Situationen i gamle dage var jo gårdene tog frø fra til såsæd af deres egen høst. Alt efter planteart ville de måske krydstøve med naboens afgrøde eller det kunne være man købte lidt såsæd på nabogård der havde særligt gode ærter f.eks.
På den måde fik man nogle afgrøder som noget uhomogene med dog havde en del fællestræk på en given egn. Rejste man rundt landet dengang ville man sikkert have set en glidende overgang mellem disse egnstypiske afgrøder.

Det vi har bevaret er stikprøver af dette billede. I nogle tilfælde har fagfolk indsamlet prøver til botaniske samlinger og genbanker. I andre tilfælde kan det være en familie som har holdt fast og dyrket en eller anden grøntsag gennem flere generationer. Sådanne stikprøver har man typiske givet navn efter oprindelsesstedet (Errindlev ært, Ølands hvede osv.) eller måske familien (Madsens ært).

Pointen er at man næppe kan sige at Errindlev ærten f.eks. var udbredt. Den var sikkert slet ikke kendt under det navn dengang. Det er simpelthen efterkommere af de gråærter man engang dyrkede Errindlev og som sikkert har mindet rigtigt meget om de gråærter man dyrkede i Rødby.

Tak

Er der ikke noget med at frøs alene udgav en bog om ærter og ærtesorter? Ved ikke om i kan hente hjælp her

Frø samlerne udgav en bog... Er utrolig træt at den åndssvage stavekontrol

Jo, det er den jeg har citeret.
Men er jeg den eneste her i forum, der selv dyrker gråærter? (Tom gør til næste år!)

Troede den var udsolgt, men fås her..

netbutik.fuglebjerggaard.dk/butik/boeger-af-camilla-plum-og-familie/aerter-boenner-en-bog-fra-froesamlerne-om-gamle-danske-sorter-nyhed/

@Lars Holt

Imponerende ærte sortiment, må jeg sige. :-)

Bælger du dem med håndkraft.?

Må vi evt. se et billede af, hvordan du tørrer dem.?

Ja, jeg bælger med håndkraft. Og jeg begrænser mig i sortimentsvalg for ikke at få så mange, at jeg får rodet dem sammen.
På billedet ses spisebordet i september måned.

I Frøsamlernes katalog forår 2018 fandt jeg følgende beskrivelse:
”Brun ært fra Nakskov”. FS0599 Stor gråært. Meget produktiv. Den af gråærterne der minder mest om kikærter når man bruger den til falafel og hummus. Opr. Fra Frilandsmuseet i Maribo.