Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. oktober 2018 kl. 23.19
Jeg har haft disse smukke planter i krukker flere år nu og har taget knoldene op efter at blade og blomster er visnet. I år er de ikke visnet, men jordstænglerne skal op inden der kommer frost.
Tager jeg knoldene op og lader toppen visne, eller må jeg vente?
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 19. oktober 2018 kl. 8.01
Den er i familie med oka, som jeg dyrker.
Jeg tager først oka op, når frosten har svedet toppen. Knoldene vokser markant når blade og stængler visner ned.
Skrevet af: Bente Madsen, 19. oktober 2018 kl. 8.18
Hos min mor har de overvintret på friland i flere år. De er plantet op af huset ved en sydvendt væg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. oktober 2018 kl. 9.14
@Lars Holt
Tak for svaret. Så lader jeg dem blive i krukken til frosten gær det af med toppen.
Jeg tror ikke at de kan blive i krukken, som ikke er frostsikret. Det er iøvrigt utroligt, hvor mange nye knolde der bliver skabt hvert år.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. oktober 2018 kl. 21.32
@Lars Holt
Hvad bruger du oka til? Jeg synes ikke at mine knolde ligner oka, mine er meget mere skællede.
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 19. oktober 2018 kl. 22.26
Oka er en grøntsag, se i håndbogen på www.havelyst.dk
Den er syrlig (der er oxalsyre i den) og kan bruges rå i salater eller tilberedt med de øvrige rodfrugter.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. oktober 2018 kl. 18.52
@Lars Holt
Jeg har taget mine Oxalis op og har ligesom de andre år været i tvivl om, hvilke knolde der er spiselige. Jeg må med skam bekende at jeg sidste år smed de hvide transparente knolde ud og genplantede de små orange skællede. Er det de hvide knolde man bruger?
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. oktober 2018 kl. 19.40
Jeg er nu "oplyst" af denne artikel. Spændende læsning. Hmmmm jeg har altid kasseret det spiselige, men vidste overhovedet ikke at rødderne var spiselige.
www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/rodfrugter/1374.html
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 21. oktober 2018 kl. 17.38
Jeg fik vist ikke nævnt, at vi bruger blade og stængler af oka mere, end selve knoldene.
De giver syrlighed i salaten.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. oktober 2018 kl. 18.29
Jeg har brugt blade og blomster som pynt..... efter at vi fik det serveret på en fin fornem restaurant af den slags, hvor man nærmest får malet sin mad på tallerkenen :-)
Jeg smagte på knoldene efter at jeg havde skrællet et par af dem. De smagte af ingenting og lid sødligt, så det bliver nok ved med at være pynt i krukker.
Tak for alle svar.
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 21. oktober 2018 kl. 19.51
Ingeborg.
Det er to forskellige medlemmer af samme familie vi snakker om. Oka bør du prøve.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Oxalis triangularis – sommerfuglekløver