Frøhøst

Hvilke frø dyrker og høster du selv.?

Hvordan finder du det rigtige høst tidspunkt, og hvordan opbevarer du frøene.?

Går du op i at bevare oprindelige sorter, eller er du mere optaget af moderne F1 afgrøder med et hurtigt vægtmaksimeret udbytte.?

Jeg har høstet morgenfruefrø, når de er modne. Så kommes de i en papirspose/brev lavet af et A4 ark. Og opbevares tørt og køligt.

Kerner smider jeg i fryseren. De skal alligevel have brudt "frøhvilen". Stratificeres.

Men min nabos "spanske kørvel"- har jeg ikke knækket koden til- endnu!
Jeg må ellers gerne tage frø.

Mvh
Tine- og mine mynter, oregano og salvie selvsår sig. Og hvdtjørn. :-p

Frø fra purløg, rabarber, radiser, karse og nogle forskellige krydderurter, de er måske ikke så vanskelige selv at producere og gemme.

Men hvad f.eks. med sådan noget som gulerødder.?
Jeg søger en velegnet og robust sort til formålet.

Vi bor midt i et villakvarter, så vi holder os til arter, der ikke krydser så meget.
Ærter, bønner og hestebønner har vi et nogenlunde fast sortiment af.
Tomater, peberfrugt og chili tager vi også selv frø af, men der sker en udvikling over årene.
Grøntgødningsplanter, vårsalat, dild og fennikel tager vi også tit frø af.
Desuden frø af en lang række blomster.
Vi har for første gang taget frø af salat.

Gulerod har vi aldrig gjort forsøg med, mens vi har opgivet kål, squash og græskar, fordi de ændrer sig for meget.

Hele spisebordet er fyldt med frø, der ligger til tørre. Senere kommer de på glas eller bliver pakket i papirsposer.

Jeg lader morgenfrue, tallerkensmækker, jordbærspinat og rucola selvså. Derved får de en god og tidligere start, synes jeg. Hvis de står i vejen, flytter jeg dem til bedre steder. Jeg tager frø af appelsin-, citron- og lakridstagetes og sår dem tidligt i drivhus til senere udplantning. Forresten tager jeg også ærter og pralbønner, som jeg sår. I år har jeg desuden taget frø af pluksalat og grønkål. Tomater, chili og peber tager jeg også frø af.

Mange tak for alle svar.
Hvis man ved det, så vil det være rigtig fint, hvis man også skriver, præcise navne på de sorter, som man har valgt at gemme og avle videre på.

Hvis man sår frø fra æbler, så får man normalt ene forskellige æbletræer med vilde æbler, og hvert træ byder på en potentiel ny æblesort med en unik smag.

Følger frøene fra et pæretræ det samme princip.?
Gælder det generelt.?
Mirabelle.?
Blomme.?
osv.?

Jeg gemmer mest frø hvis der er noget som tilfældigvis har sat nogle. Dvs. køkkenurter vi ikke har nået at bruge og lignende. Det er sommetider sjovt at have sådan en stor portion man kan frådse lidt med. Jeg har f.eks. lige sået en masse forårsløg: madoghaveliv.dk/saa-i-august/
Jeg kan også finde på at gemme frø af interessant ukrudt. Lige nu er jeg f.eks. ved at samle fra en blomsterstand af filtet kongelys. Jeg har den som ukrudt i haven og plejer at tolerere et enkelt eksemplar. Nu vil jeg efterhånden nødigt undvære den, så der ryger lidt frø i banken.

Jeg har ikke nogen frøformerede køkkenurter jeg selv bevarer, men jeg har et par vegetative. Min gode jordskok som stammer fra detailhandlen og en peberrod fra min kones familie.

@Tine, jeg har også kæmpet med at spire spansk kørvel. Jeg samlede frø i grøftekanten engang. Til sidst måtte jeg købe en på planteskolen. Det sår til gengæld livligt sig selv. Måske kan din nabo finde en lille selvsået til dig? Ellers ville jeg prøve at så frøene straks de er modne og ladet området være i ro til hen på næste sommer (naturmetoden).

@Jacob, ulempen ved gulerødder er at den er toårig så den optager plads i to år hvis du vil lave frø. Måske har du plads nok, men jeg ville aldrig prioritere det på mine sparsomme kvadratmeter. Hvis du vil prøve skal du passe godt på ikke at få en F1 sort. Det er der nemlig mange gulerødder som er.

@Claus

Jeg ser frem til noget "plantefysiologi" eller "molekylærbiologi" for dummies / (altså ikke naturvidenskabs uddannede) på din blog - det tror jeg kan fange manges interesse.

Fotosyntesen, ånding, mikronæringsstoffernes betydning, rodslim, mykorrhiza, knoldbakterier o.s.v. - det hele ud fra videnskabelig vinkel, men formidlet til dem der ikke fik biologi på A-niveau i gymnasiet :)

Har ingen noget til svar 6.?
Hyldebær smager ens... meget mystisk. ;-)

-

@Lars Holt

Jeg må respektere, at du fylder spisebordet med frø til tørring. Det viser den rette kampånd. :-)
Hvor længe skal frøene tørre i stuen, før du må putte dem i glas.?

@Claus K Madsen

Ja, det er herligt at kunne fråse med frø. :-)
Mit første forsøg med gulerødder mislykkedes. Jeg blev anbefalet sorten "vinter 'Francis'", fordi den er udviklet i et østeuropæisk klima, der minder om det danske. Men der kom desværre ingen frø.

@Tom. Det kommer, men det bliver nok mest i vintermånederne. Lige nu er der mere at berette fra haven end jeg kan nå at skrive om.

@Jakob, sp. 6. Ja, frugttræer er generelt ikke frøægte så det er en ny "sort" hver gang. Det gælder også alle frugtbuske jeg lige kan komme i tanke om.
F1 gulerødder avles ved hjælp af hansterile sorter. Derfor er afkommet også hansterilt og kan ikke bestøve sig selv. Det kunne måske være sådan en sort du har haft fat i.

Der er fare for krydsning med vild gulerod.

Frøene ligger til tørre en måned eller to. (Vi spiser i køkkenet!). Hvis vi skal have gæster må jeg jo rydde spisebordet. Så hænder det, at de kommer i glas lidt før tid, men så bliver der ikke sat låg på.

@Lars Holt

Jeg har masser af vild gulerod, så mange tak for den information også.

@Claus K Madsen

Jeg har fundet nogle mirabeller, som smager bedre end mange andre, og nu har jeg vidne på, at det ikke nødvendigvis er indbildning. Det kan teoretisk set være en verdenssensation, som et firma vil betale en formue for at få lov til at tage pode stiklinge fra. ;-)
Du mener så også, at bær fra selvsåede hyldebærbuske må smage anderledes end moderplantens.
Det er måske værd at være opmærksom på, selvom der ikke er så meget forskel som på æbler.
Hvordan er det mon med pærer.?

Men "Vinter 'Francis'" er da ikke en F1.?
www.kerneliv.dk/da/gulerod/771-gulerod-vinter-francis-.html
Rent hypotetisk, ville du så ikke kunne avle mere end 1000 gulerodsfrø om året i et minidrivhus på størrelse med en spand.?

Jeg siger kun at frøplanter og af frugttræer og buske, incl. hyld, er genetisk forskellige fra forældrene. Det er ikke en selvfølge at de også smager forskelligt, men muligheden er til stede. Især hvis arten generelt udviser variation i smag.

Det er rigtigt kerneliv ikke anpriser din gulerod som F1. Jeg kan ikke umiddelbart finde andre forhandlere eller omtale som kan bakke det op.
Satte de slet ikke blomster eller satte blomsterne ikke frø?

@Claus K Madsen

Det skal ikke blive en strid om ord, men jeg læser det stadig optimistisk som, at du er vidne på, at der er en teoretisk mulighed for, at jeg har fundet en mirabelle, som smager bedre end alle andre mirabeller i hele verden. :-)

Kender du nogle eksempler på, at det kan være en dårlig idé at spise vilde frugter, fordi et mindre sundt indhold også kan variere ligesom smagen.?
Jeg kan huske, at du nævnte noget om det engang, hvis man f.eks. tager frø fra kartofler.

Der kom masser af blomster på mine gulerødder, men ikke et eneste frø.

Giftige og sundhedsskadelige stoffer kan variere ligesom alt muligt andet. Hvis de altså er der. Af almindelige frugter og bær kan jeg umiddelbart kun komme i tanke om hyld som har et egentligt giftstof og det forsvinder jo ved tilberedning. Jeg ville ikke være bange for at spise f.eks. selvsåede solbær eller æbler på den konto.

Det lyder til at din gulerod var hansteril. Det er som sagt normalt noget man forbinder med F1 planter, men nu har jeg set forædlerens omtale af sorten og de kalder den heller ikke F1.
Det er muligt at de er produceret ligesom man dyrker den hansterile moderlinje til en F1 sort. Her bruger man en "maintainer" linje til at bestøve den hansterile linje. Maintaineren er stort set identisk med den sterile linje, bortset fra at den ikke er steril. På den måde kan man blive ved med at lave nye generationer af hansterile planter uden de ændrer sig.

Hvis det er sådan det hænger sammen, må det være noget de gør for forhindre andre i at producere sorten. Man vil ikke kunne lave præcis den samme sort uden at have adgang til maintaineren.

@Claus K Madsen

Hos mig er det i hvert fald ikke en god reklame. Men udviklingen er åbenbart kommet så langt "frem", at det efterhånden er en kompliceret affære at købe gulerødder, som er i stand til at reproducere sig selv. Se også bare, hvor længe denne tråd har kørt, og ingen har endnu nævnt navnet på en brugbar sort. Jeg bryder mig ikke om det. Jeg kan i det hele taget ikke lide patenter, og når det er på frø og plantesorter, så bliver det i mine øjne kun endnu værre.
Uanset, om jeg vil producere guelrodsfrø eller ej, så vil jeg gå efter en sort, som kan. Og jeg er egentlig lidt ligeglad med, om den skal bruge lang tid på at blive stor. Det gør den nok ikke ringere at spise. :-)

Angående giftige kryds, så kan jeg heller ikke komme i tanke om andet end hyldebær, og jeg aner ikke, om giftindholdet varierer. Mener du, at en almindelig saft(damp)koger er tilstrækkelig til at fjerne giften fra hyldebær.?

Måske du via frøsamlerne www.froesamlerne.dk/ kan skaffe det du savner, Jakob B.

Hvis (når) pyntegræskar krydser sig med græskar eller squash, skulle de nye planter også blive giftige.

Frøsamlerne havde 3 gulerodssorter på forårslisten 2018. De mangler hjælp til at videreføre den ene af sorterne.

Mange tak for alle svar.

@Claus K Madsen

Jeg blev så optaget af din interessante forklaring, at jeg glemte at skrive tak for den. ;-)

@Vibeke Dyrst

Tak for linket.
Ja, de ved nok også mere om, hvordan man kan undgå bestøvning fra vild gulerod.

@Lars Holt

Tak for mere info om kryds risiko.

Jeg har ikke prøvet at høste ærter til frø, er det nemt.?
Var det omstændeligt at finde en velegnet sort.?

Jeg har nu kun frøsamlernes sorter:
1. Errindlevært (slikært), Lollandske rosiner, Brun ært fra Nakskov (gråærter)
2. Prince Albert, Engelsk Sabel (vist nok slikært),
3. Winther Kefe (slikært) og Meteor (til tidlig drivning - efterårssåning i milde vintre). Meteor er jeg ved at opformere, da den tilsyneladende er den tidligste af mine ærter til normal ærtehøst.

Der findes mange andre gode sorter, men jeg kan ikke overskue flere, end disse på en gang.

Jeg er forsøgt kureret for mangt en snotnæse med hyldebærsaft lavet på saftkoger og jeg overlevede selvom min kropsvægt var noget mindre dengang.
Giften i hyld er af en tokomponent type hvor der skal et enzym til for at aktivere giften. Jeg tror egentlig bare varmebehandlingen ødelægger enzymet så giften forbliver i inaktiv form.

At gulerødderne er hansterile har sådan set ikke noget med patenter at gøre. Det er jo en biologisk egenskab ved planten. Faktisk er den "rettighedsbeskyttelse" som forædleren opnår på den måde meget stærkere end patentbeskyttelse som jo er begrænset i tid og sted.

Det er en udmærket ide at få en sort via frøsamlerne. Ellers må du se i gamle havebøger hvilke sorter der har nogle år på bagen. Det skulle ikke undre mig om mange af de gamle sorter stadig er i handlen. Sådan er det i hvert fald med mange andre grøntsager. Endelig er der også den mulighed at se hvad du kan få hos NordGen (Nordisk genbank). De har de senere år åbnet op for en begrænset servicering af private.

Alle frø fra Bingenheimer er frøægte - økologiske eller biodynamiske - også gulerødder skulle jeg mene.

Jeg har oplevet nogle gange, at frø er blevet for tørre, fordi jeg ikke kan finde ud af at holde den rette fugtighed omkring dem. Derfor blandt andet for at holde på fugtigheden plejer jeg helst også at medtage en del af stænglen. Det giver måske også den fordel, at eventuelle knapt modne frø bedre kan modne færdigt.
Nogle af krydderurterne danner meget små frø, og jeg må indrømme, at jeg endnu er amatør nok til at finde det vanskeligt at se, hvornår de præcist er klar til høst. F.eks. mynte og anisisop.

Katten kan nok finde katteurten, men ellers er det også en fordel, at man har hele planten med, hvis man skal kunne vise, at frøene kommer fra f.eks. knæhøj karse. ;-)
Om der er noget at sige imod den metode, ved jeg ikke.?

@Lars Holt

Tak for dit svar. Ærter skal vel helst tørres i bælgene først, eller hvordan.?

hvis hyldebærsaft opvarmes til 75 ° er den ikke giftig

Jeg lader altid frø tørre med så megen plante, som det er praktisk.
For ærter er det i bælgen. Jeg har prøvet at lade høj ært tørre med hele planten i carporten - men det var meget svært at finde bælgene i ærtehalmen.

@Anne Demant

Den dokumentation, som jeg kan finde er ikke helt enig. Har du evt. en bedre.?

samvirke.dk/artikler/derfor-ma-du-aldrig-spise-ra-hyldebaer
"Hyldebær er kun spiselige, når de er blevet kogt i mindst 20 minutter."

De får måske nok 20 minutter i saft(damp)kogeren, men væsken koger jo ikke, så det bobler. Om det alligevel er tilstrækkeligt, ved jeg ikke 100% sikkert.

Ved heller ikke, har aldrig prøvet at spise hverken rå eller halvkogte bær. Men jeg har lært, at allerede ved 75° forsvinder giften. Det var på et kursus hvor vi lærte om giftige planter, overdosering af medicin m.v. Har haft arbejde på akut skadestue.
Og jeg har ikke i dag ork til lange skrivelser, jeg fik en ny hofte i torsdags og skal afsted til genoptræning. Måske giftlinjen skriver om det, hvis det er du vil have dokumentation. Ellers skal jeg se om jeg kan finde det en anden dag.

Jeg har fået en føler til mine gryder, så jeg kan indstille den til 100 grader, altså at det skal koge - hverken mere eller mindre.
Der er ikke særlig store bobler, når det koger, men de blødkogte æg var færdige på den normale tid.

@Anne Demant

Ok, du ønskes god bedring.

@Lars Holt

Jeg fortalte min mor, hvordan I tørrer frø, og så ville hun da også være med. :-)

Kornblomst - Dild - Mynte

Når man har høstet kerner fra f.eks. mirabelle, æbler og pærer, er der så noget i vejen for, at man putter dem i jorden med det samme frem for at gemme dem til foråret.?

30/30
Kernerne kan du putte i eller oven på jorden, når som helst. Jeg har i 100vis af små mirabelletræer under mit store træ, disse kerner/sten er aldrig kommet I jorden.
Kernehuse fra æbler smider jeg blot ind et sted, hvor der er plads til en grundstamme :) Disse frøstammer har en forrygende tilvækst.

14/30
Du må i gang med at pode til vinter/foråret Jakob, så du kan dele din nye supermirabel. Ingrid Marie er jo også et heldigt udfald af en frøkerne.

@James. F.

Mange tak for dit svar.
Ja, det er meget spændene, og man kan undre sig over, at danskerne, som ellers er meget glade for lotto og spil ikke for længst har gjort det til en folkesport at udvikle nye sorter.
Hos mig er der f.eks. et 100 meter langt læbælte, hvor der kun er plantet et enkelt vildt æbletræ. Jeg synes efterhånden, at det ser direkte ynkeligt ud, så der skal andre boller på suppen. :-)

Kan man sige noget om, hvilke træer, man bør så, hvis hovedformålet er sener at anvende dem til at pode noget på.?

Æblekerner til æblepodninger og mirabelgrundstamme til blommepodning. Med lidt held hvidtjørn til pærepodninger.

Ja, vore efterkommere vil forhåbentligt få gavn af vore forsøg. (nogle lykkes måske endda til STOR glæde:) ellers PYT))

Pærefrø.

I forbindelse med frøhøsten har jeg også sået nogle pærefrø i håb om at skabe nye vilde pærer, som bliver verdensberømte.
Men efter den afmålte respons på pærefrø at dømme, så gætter jeg nok på, at jorden i Danmark bliver for kold om vinteren til at det kan gå godt.?

Krydderurtehøsttidspunkt.

Jeg har stadig kvaler med høsttidspunktet for krydderurtefrø.
Er der evt. nogen, som har et tip til, hvornår Anisisop på nedenstående billede er frø høstklar.?
Modnes hver krydderurteblomst normalt ligesom lupiner fra en ende af, så de første frø ofte er overmodne og falder af, før de sidste er modne.?

Ser nu vilde pærer her og der, bl.a i græsplænen. De frugtbærende der står i omegnen (dvs skovbryn og militærtøvelsesterræn), har små (lille blommestørrelse) frugter, som nogle gange er søde andre gange bitre og atter andre gange begge dele.

@ Tine
Frø fra spansk kørvel skal være friske, når de sås. Prøv at se under eller i nærheden af naboens plante, om ikke der står et par små planter, du kan tage i stedet. Mine spreder sig villigt, men kun lige i nærheden af moderplanten.

For at et frø kan spire skal det have vand, ilt og en passende temperatur, måske lys, og naturligvis jord som både er god at spire og gro i, i den første tid. Derudover, er der mange af vores træer som har frøhvile. Frøhvilen betyder, at frøet ikke spirer selvom betingelserne for at spire er tilstede, før end hvilen er blevet brudt.

Med venlig hilsen
Rasmus

Redigeret af administrator 20. september 2018 kl. 10.29. Reklamelink til virksomhed er fjernet af redaktionen

@Vibeke Dyrst

Godt, så bliver jeg ved med at se lyset i pæren, selvom den er lille. Jeg vælger at forestille mig det sådan, at man godt kan så og dyrke vilde pærer og være heldig at finde en ny og bedre smag, men skal de blive store, så må man nok pode dem på en rod, som passer bedre til det danske klima.
Kvæden skulle også være god at pode pære på.

PS: Jeg mener, at svar 37 må være en lusket reklame. Er du enig, så må du gerne indberette det.

@Claus K Madsen

Angående den "vinter 'Francis'" gulerod, som ikke ville sætte frø hos mig, så har jeg nu spurgt forhandleren, som har spurgt producenten, som oplyser, at den sort er en såkaldt "open-pollinated" sort. Den skulle altså kunne sætte frø. Men efter mit mislykkede forsøg, så vil forhandleren måske anbefale, at jeg i stedet prøver en anden sort.

Hej Jakob. Hvis forhandlerens oplysninger er rigtige, så har jeg ikke umiddelbart nogen god forklaring på hvorfor du ikke fik frø. Teoretisk set kan der selvfølgelig have manglet bestøvere, men det lyder ikke særligt sandsynligt. Gulerod bestøves af en lang række forskellige insekter.

@Claus K Madsen - svar 15

Jeg har læst, at Vild Gulerod ikke er giftig, så det er altså ikke farligt, at der sker et kryds. Man får blot mere bitre gulerødder i næste generation.
Korrekt.?
Det er måske ikke altid den bedste logik, men ser man f.eks. på hundeavl, så er gadekryds ofte de sundeste.

Angående din forklaring på manglende gulerodsfrø, så er jeg ikke godt nok hjemme i arvelighedslærens detaljer. Men jeg har hittet et svar et andet sted, og det kommer her, så du også får mulighed for at forholde dig til det:

"Jeg kan ikke forestille mig, at frøfirmaet sender en ren hansteril linje på markedet og herved afslører den for eventuelle konkurrenter. Så kunne de jo i princippet lige så godt krydse den med en ren ikke-sterile linje og herved lave F1 frø. Dette vil jo også forhindre andre i at kopiere sorten, da man ikke kan bruge frøene fra F1 hybriden. En F1 hybrid vil også have bedre vækstegenskaber."

Ja, så vidt jeg har forstået er hybrider med vild gulerod ufarlige. De skulle have en kraftig tendens til at løbe i stok det første år og de skulle også være hvide som de vilde gulerødder. Så du kan nok kende dem.

Jeg kan godt følge tankegangen i det andet svar du har fået. Forædlerne plejer at hæge om sådan nogle forælderlinjer. På den anden side så er de sterile planter jo kun den ene halvdel af "systemet". Den anden halvdel er en han-fertillinje som man bruger til bestøvning. Så længe forædleren holder den for sig selv kan andre ikke kopiere deres sorter.

Hvis du prøver igen, så prøv at se meget nøje på blomsterne. Han sterile planter kan enten mangle støvdragerne helt eller de kan være mørke i farven.

Claus glemte at skrive, at når gulerod løber i stok det første år, så kommer der ikke en rod, vi kan bruge i madlavningen - den er udpint at blomstringen.

@Claus K Madsen

Jeg prøver ikke de samme frø igen. Men hvis man kan købe økologiske gulerødder, som kan bruges til frøavl, så burde man kunne plante dem og høste frø fra dem det samme år.
Så kan du også få plads til at være med. Tænk, som der kan fråses med frø. Vi kan udnytte jorden og lyset meget bedre, når vi kan dyrke ca. 10.000 karotter pr. kvadratmeter. :-)

@Lars Holt

Det gode må være, at de ikke er giftige, og man som regel kan sortere dem fra. Det dårlige kan være, at man nok kun vanskeligt på forhånd kan se på frøene, hvor mange af dem, der er halvvilde, og man derfor er henvist til at gamble lidt.

Selvom du forsøger dig med en anden sort næste gang, så husk at se efter støvknapperne mens de (forhåbentlig) er der. Så kan du udelukke det problem hvis de stadig ikke vil sætte frø.

De lilla asiatiske gulerødder har en tendens til at løbe i stok første år i vores klima. Især hvis de er sået tidligt. Dem kan man i princippet lave frø på samme sæson. Ulempen er, som Lars nævner, at man ikke får ordentlige rødder ud af dem hvis de løber i stok. I øvrigt er mange af de lilla sorter F1'ere som er krydset med orange gulerødder. Det gælder f.eks. den udmærkede Purple Haze som jeg har dyrket med held når jeg sår sidst i maj. Så det er lidt af en jungle med de lilla...

@Claus K Madsen

Ja, jeg må hellere overvåge dem hele sommeren med et videokamera 80 billeder pr sekund, så de ikke tager fusen på mig igen. ;-)

Der er så mange parametre at avle gulerodsfrø efter, og jeg ved ikke, hvornår jeg kommer til farver.
Men Tine lader til at være meget interesseret i forskellige farver på grøntsager:
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/19351.html