Hvordan laver I kompost?

Hej havefolk!
Jeg har efterhånden stor glæde af min køkkenhave og vil i al beskedenhed sige, at jeg har nogenlunde styr på de grundlæggende principper ved grønsagsdyrkning... Men komposten har jeg endnu ikke fået til at lykkes for alvor. Er der nogle af jer, der vil dele jeres erfaringer med at lave kompost? Hvordan gør I, helt konkret?

Med venlig hilsen
Søren

Hej Jens

Vælg menupunktet Dyrkningsmetoder og søg under kompost. Et væld af brugbare artikler dukker op.

Personligt gør jeg to ting:
1 Lukket beholder med ormekompost til husholdningsgrønt, blade og tørt haveaffald

2 Åben bunke.

Begge dele er yderst velfungerende. Løsning 2 tager bare længere tid.

Mvh. Marie Louise

Vi kommer kun grønt husholdningsaffald i den grønne beholder. Om vinteren kan omsætningen være så langsom og ormene krøbet i ly ned i bunden og midten at det øverste bliver for vådt. Så supplerer jeg med tørre blade fra efteråret, som jeg gemmer i den tømte regnvandstønde lige ved siden af komposttønden.
Ellers er der masser af artikler om det her i HAVENYT, også under EKSPERTERNE.
Ingeborg

Hej Søren Salomon Pedersen

Man kan også gøre det enkelt. Naturen finder jo selv ud af det, uden menneskets hjælp ;-)

Jeg samler alt grønt affald – både det fra køkkenet og det fra haven – i åbne kasser. Det er kasser, som hver består af 5 såkaldte højbedsrammer. Jeg lægger materialet fra kasserne ud i bedene i november måned. Så ligger det og bliver omdannet efterhånden – såkaldt overfladekompostering.

Det er superlet!

M.v.h.

Doris Møller

Nogen ynder jo, ligesom bonderøven, princippet; Hvorfor gøre det enkelt, nå det kan kompliceres ?
Jeg har 2 kompostbunker overfor hinanden under og bag lidt bevoksning.
I løbet af sæsonen fylder jeg bare alt det grønne oveni efterhånden som det "produceres" og det både det bløde grønne og det lidt mere stive hækafklip og lign. Bunken bliver som regel af sig selv fuld af kompostorm, som kan æden næsten uanede mængder.
I løbet af året, når bunken er ved at være lidt omsat, så stikker jeg den om og lægger den over i den anden bunke hvor den så fortsætter komposteringen. Det er ret let at gøre når bunkerne ligger overfor hinanden.
Jeg har stort set omsat kompost klar til brug hvert år. Der kan være lidt smågrene der skal rives af og ha' endnu en tur i "kompostmaskinen" Men det er sjældent at min kompost er mere end et år om at være klar til brug. Dejlig sort muld til jordforbedring. Det er da økologi. Lidt papir, masser af kaffegrums og lign. gør kun ormene lykkelige.
Det er adskillige år siden at mit køkken har belastet affaldssystemet med noget som helst grønt affald.
Så bruger jeg

Der er jo ingen ide i at overfladekompostere, hvis man som jeg ikke har nogen overflader at gøre det på. Jeg har brug for god omsat kompostjord til at blande til topdressing og til at udskifte jorden i mine mange store krukker.
Jeg har også to beholdere - udover den grønne beholder, som er forbeholdt køkkenaffald.
Jeg gør omtrent som Gert.
Ingeborg

Havens guld harpet og sigtet - klar til brug efter at jeg har tømt den ene af de to kasser og smidt det ved siden af. Det grove ryger tilbage i kasse 1 ved siden af.
Ingeborg

Selvom der er nogen, der siger at der ikke må være ret meget luft mellem brædderne i en kompostbeholder, vil jeg dog sige at det fungerer udmærket også med god luft mellem brædderne. Min mand har lavet kompostbeholderen sådan at de forreste brædder kan tages af i varierende højde, så jeg kan komme til at "regere" inde i beholderen som en anden hane på sin mødding. Det skal jo også være nemt at få materialet både ud og ind. For stabilitetens skyld låses systemet med de øverste to brædder på midterstolpen. Det er vores 2. beholder og indholdet fra de første er lige skovlet ud af kasserne.

Sådan har vi løst problemet med adgang til indholdet.

Godt gemt af vejen med tilpas sol og skygge og i nærheden af regnvandstønde (komposten skal vandes, når den bliver for tør) og grøn kommunal affaldsbeholder. Vi er heldige at vi har så god plads til denne aktivitet. Læg også mærke til mit sold på det første billede. Det er det halve stakit fra en gl. affaldsspand. Jeg har trådet det fladt og det passer lige ovenpå trillebøren.
Ingeborg

@Søren, hvad mener du egentlig når du siger at din kompost ikke lykkedes?

Jeg har næsten samme system som Ingeborg. En kegleformet plastikbeholder jeg bruger til køkkenaffald og nogle ting fra køkkenhaven og så et to-kammer system til resten af haveaffaldet. Større grene kører jeg dog på genbrugspladsen eller hakker til flis.
Min to-kammer beholder har ikke så langt mellem brædderne som Ingeborgs, faktisk kun 2-3 mm. og så har jeg tag på. Det smarte ved taget er at man kan styre komposten med vandtilførslen. Det udnytter jeg til samle sammen over tid til varmkompostering. Det gør også at næringsstofferne ikke bliver vasket ud af komposten i løbet af vinteren.

Jeg har to rammer med påslået plastik, som jeg efter behov bruger som tag på mine kompostbeholdere.
Tykkere og større grene kommer jeg i en bunke for sig, hvor det gerne må tage lang tid før det formulder. Bunken synker lige så stille år for år. Jeg kværner også en del til bunddække.
Ingeborg

Vi har tre rum på vores kompostplads.
Den første er til at lægge det, der kommer fra haven dagligt.
Den anden er til at varmkompostere. Når rum 1 er fyldt, stikkes det over i rum to, og for hver 20 cm (øjemål) tilføres der hønsemøg og vand. For at undgå for megen fordampning lægger vi et dække over. Bunken er dobbelt så høj som rammen ved sen omstikning.
Varmkomposteringen starter ret hurtigt, og højden falder til rammerne og senere under.
I rum tre opbevares det kompost (fra året før) der er klar til at blive brugt. Sidst på vinteren tømmes rum 3, og rum 2 omstikkes hertil, så processen kan starte forfra.

@Claus

Jeg mener, at jeg aldrig har kunnet få noget til f.eks. at varmkompostere eller at kompostere i det hele taget. Selvom jeg synes, jeg blander alt det grønne godt sammen, sørger for vand, ilt osv. så sker der nærmest ingen omsætning. Jeg må dog erkende, at jeg aldrig har forsøgt at komme møg i komposten, hvilket jeg har læst er en god idé. Tilgengæld har jeg engang prøvet at blande det grønne affald med kunstgødning (puha ja!) for på den måde at tilføre mere kvælstof til nedbrydningen (C:N forholdet) og på den måde få gang i mikroorganismernes arbejde og skabe varmkompostering, men det var helt og aldeles uden held.

Så nu har jeg købt en ganske almindelig plastik-kompostbeholder, som jeg fylder med henholdsvis køkkenaffald og planteaffald fra haven. Temperaturen i den er nøjagtig som luften udenfor beholderen, men så må det bare rådne i naturens eget tempo. Jeg er dog taknemmelig for alle de gode råd og billeder.

Det er gødning, du mangler, hvis fugtigheden er i orden.
Jeg får græsafklip fra min nabo, men hvis jeg ikke er hurtig nok med at give det videre til hønsene, starter komposteringen med høj varme, og jeg må i stedet for til foder bruge det til jorddække i køkkenhaven.

Ja, Lars når vi klipper græs og holder kaffepause uden at tømme trillebøren med græsafklip, er der allerede godt med varme i græsafklippet efter en halv time.
Ingeborg.

Ok Søren, så blev vi lidt klogere.
Jeg synes det er nyttigt at skelne mellem tre typer kompostering: Varmkompostering, ormekompost og laissez-faire metoden.

For at få succes med varmkompostering er der nogle grundbetingelser der skal være opfyldt: Mængde, fugtighed, findeling og C/N forhold i omtrent den rækkefølge. Du skal op på omkring en kubikmeter før det fungerer godt og gerne mere. Fugtigheden må man tage lidt på fornemmelsen og erfaring. Hvis det hele er friske planter er det nok omtrent fugtigt nok, men har nået af det ligget og ventet må du vande det lidt op. Findeling behøver du kun tænke på hvis du kommer grene og grove stauder ol. i, i større mængde. Jeg gør ikke noget videre for at findele. Noget kvælstofgødning er godt til at sætte gang i det og nok en forudsætning for de små portioner vi laver i almindelige haver. Jeg bruger også kunstgødning, men hvis du vil være rigtig økolog kan du vælge fjerkræmøg eller lignende.
Jeg samler til bunke over tid og sætter komposteringen på standby ved at holde det tørt. Når jeg så er ved at have nok prøver jeg at generere så meget friskt materiale som muligt på dagen. Herunder altid græsafklip.

Ormekompost benytter særlige kompostorm. Du kan være heldig at de kommer af sig selv, men de kan også købes eller man kan få dem forærende. Din plastikbeholder er nok mest tiltænkt ormekompost.

Ved laissez-faire metoden dynger du bare haveaffaldet op et sted. Så skal naturen nok nedbryde det på den ene eller anden måde over tid. Når du skal bruge komposten graver du ned i bunken til du finder noget som er omsat nok.

Det er nok fordi at græs er rigtig god til at samle kvælstof til sig.
Det med de tæst jeg har set næsten altid med 4-5% kvælstof plus en del andet gødning.
Det er ca det samme som hønse møg og kompost.
Mvh

Det spiller nok også ind at græsset er godt findelt og juicy.

Man skal dog huske, at den grønne (lukkede) kompostbeholder ikke skal stå på fliser, men stå direkte på jorden af hensyn til ormene!
Mvh Lisbeth

Jeg husker desværre ikke, hvordan bunden i de kommunale grønne, kegleformede kompostbeholdere er , for selve tønden sidder i en galvaniseret ring. Om der så er en plade nedenunder, evt med huller, husker jeg ikke, men mine orm hsr overlevet i mere end 10 år.
Ingeborg

Jeg synes, at denne opdeling i tre metoder, som Claus K. Madsen leverer, er meget god, altså

1. Varmkompostering
2. Ormekompostering
3. Laissez-faire-metoden

Det må vel så være Laissez-faire-metoden, jeg benytter, når jeg bare samler til bunke og siden lægger materialet ud i bedene, før det er fuldstændigt omsat. Men jeg vil da lige gøre opmærksom på, at der er masser af levende væsner, der arbejder sammen om at omsætte materialet – både mens det ligger i bunken og senere, når det bliver spredt på jorden. Foruden almindelige regnorm er der til tider masser af mindre og tyndere orm, som vel må være den slags, der kaldes kompostorm. Og desuden er der jo en hær af svampe og bakterier …

Du skriver, Søren Salomon Pedersen:

”Temperaturen er nøjagtig den samme som luften udenfor beholderen, men så må det bare rådne i naturens eget tempo.”

Jeg vil mene, at ordet ”rådne” er et dårligt udtryk for den omsætning, der foregår ved hjælp af alle disse levende væsner. Naturens almindelige omsætning er vel ikke dårligere eller mindre fin end varmkompostering!

I øvrigt har opdelingen i ovennævnte tre metoder fået mig til at tænke på, om ikke varmen fra varmkomposteringen ødelægger betingelserne for i hvert fald nogle af de levende væsener, der arbejder med at omsætte materialet. Derfor vil jeg gerne spørge:

Hvilke af de væsener, der normalt omsætter materialet kan overleve i en varmkompostering?

M.v.h.

Doris Møller

Næppe nogen, når temperaturen stiger, flygter de nemlig. Derfor er de jo levende og tilpasser sig den omgivende temperatur. Så kloge er vel selv de mindste væsener.
Fordelen ved varmkompostering er at ukrudtsfrø stort set mister spireevnen. Jeg ved ikke, hvilke andre skadelige sygdomme der også bukker under.
Den store fordel er for mig at nedbrydningen sker hurtigere en ved at jeg bare lader det ligge.
Jeg har andre bunker rundt omkring i min kratskov, som passer sig selv og får lov til at blive liggende for ever.
Ingeborg

Ja, laissez-faire-metoden indebærer, at man omhyggeligt sorterer ukrudtsfrø og skvalderkålsrødder fra, inden materialet kommer på bunken. Men i min have er det ikke det store problem.

Jeg har læst en del tekster om kompostering. Jeg synes, at det er underligt, at jeg aldrig er stødt på problemet om, at varmkompostering ødelægger betingelserne for andre omsætningsformer – altså omsætning ved hjælp af levende organismer.

M.v.h.

Doris Møller

Det er jo derfor man kan vælge at kompostere på den ene eller den anden måde. Jeg bruger alle 3 metoder, fordi jeg har forskellige formål at bruge komposten til.
Selvfølgelig er varmkompostering velegnet, når man som jeg gerne vil bruge komposten til topdressing og tilslutning til krukkejord. Krukkejord er ofte muldvarpeskud, for de gør det sørme fint med deres små graveklør.
Ingeborg.
Ps.
Iøvrigt lader jeg muldvarpene i fred alle andre steder end på græsplænen.

#Doris
I kommunal kompost, som er helt sort af varme er der intet højere liv - i den lille private kompost er det mit indtryk at orme og insekter mm vandrer ind og ud af bunken alt efter temperaturen Jeg kan se rigtig mange dyr i min kompost om foråret når jeg bruger af bunken

Vi kan i den mindre bunke kun holde temperaturen høj i kernen og derfor overlever mange dyr

Den private kompost er ofte fyldt med liv og det flytter med ud i bedene og det tror jeg på gør en gavnlig forskel

Der er ingen grund til at stræbe efter højeste temperatur men blot en omsætningshastighed der passer ind i behovet for kompost.

Nye svar afføder nye spørgsmål ;-)

Du skriver, Tom Andersen: ”I kommunal kompost, som er helt sort af varme, er der intet højere liv”.

Det er godt at vide. Jeg har altid troet, at den mørke farve skyldtes et højt indhold af kulstof. Under alle omstændigheder er jordbunden inde i min gamle hæk meget mørk. Jeg gik ud fra, at det skyldtes, at mange store grene og stammer i tidens løb er døde og formuldet på stedet. Grene har vel et højt indhold af kulstof til forskel fra f.eks. køkkenaffald og græs. Og i en skovbund er jordbunden også meget mørk.

Men så kan jeg forstå, at også selve varmepåvirkningen giver en mørk farve, eller hvordan?

M.v.h.

Doris Møller

@Doris, ved varmkompostering er det mikroorganismer, nok især svampe, som gør arbejdet. Temperaturen bliver så høj at højere organismer må fortrække, I hvert fald til de yderste lag af bunken. Jeg lader altid bunken ligge og "eftermodne" for temperaturen falder inden omsætningen er tilfredsstillende. Her er det min erfaring at smådyrene "genindvandrer", men der er selvfølgelig mindre tilbage for dem at spise.

Enig med Claus
Bunkerne/ milerne ikommunal kompostering er meget Varme og ofte sker processen på beton og helt uden andet liv end mikroorganismer

Det er sjældent, at man har hørt om, at der kun er én kompostbunke, og at den bliver varmkomposteret.
Vi samler sammen for at kunne starte varmkomposten op, og vi har også en beholder, hvor den færdige kompost ligger, til vi kan nå at bruge den.
Orme og andre hjælpere flytter fra den ene bunke til den anden, afhængig af, hvor der er de rette forhold for dem.
Der går ikke lang tid efter at varmkomposteringen er afsluttet, før ormene er tilbage. Jeg har faktisk aldrig tænkt over, om de skulle være væk. Men mine 3 rum støder også op til hinanden.
Så for mig er varmkompostering og ormekompostering en del af samme proces. "Lade stå til" modellen bruger vi til småbunker rundt omkring, hvor vi ikke har travlt med at få komposten klar.
Det kompost, vi laver i år, bruger vi først til næste år, selv om der godt kunne tages af det allerede - for det kræver en ekstra omstikning, så man kan nå ned til det omsatte.

Det er for resten et interessant spørgsmål hvorfor kommunekomposten er så sort. Selv om milerne bliver varmere end vores små bunker, så bliver de vel næppe så varme at materialet ligefrem forkuller... Det er i øvrigt også min fornemmelse at kommunekomposten har lidt ringere strukturforbedrende egenskaber og binder mindre vand end den hjemmelavede kompost.

Når man ser på de bunker, der skal komposteres, er der væsentlig mere træ, end vi selv komposterer.
Her ses indholdet af kommunekompost, da jeg senest opdaterede. Der er forbløffende stor forskel fra sted til sted, og sikkert også over tid.

Gødningsart Kvælstof Fosfor Kalium Magnesium svovl
kommunekompost 0,53 0,88 3,43 1,29 1,26
kommunekompost 2015 Næstved 0,75 0,30 0,35 0,20
kommunekompost 2015 Skælskør 0,90 0,30 0,80
middel kommunekompost 0,83 0,30 0,58 0,20

I Næstved er kompostpladsen nu delt i to, så træ kommer for sig og græs, ukrudt mm kommer for sig.

Med baggrund i Doris Møllers indlæg om kulstofindholdet i kompost fik jeg læst denne artikel
okologi-kongres.dk/pdf/sammendrag/C3-Lisbeth-F-Hansen-Dyrk-kulstoffet.pdf
Ingeborg

Og her om kommunale genbrugspladser kompost
haveselskabet.dk/fem-myter-om-kommunens-kompost
Ingeborg

@Lars, bortset fra den ene kaliumværdi ved jeg snart ikke om det varierer mere end man kan forvente.
Ved du om kvælstofværdierne er totalt N eller ammonium + nitrat N?

Nej, jeg ved ikke hvad kvælstofværdierne dækker over. Jeg har ikke været opmærksom på, at der kunne være to forskellige. Oplysningerne der kun hedder kommunekompost stammer muligvis fra PØ. De to andre har jeg fundet på nettet.
Men det kunne være, at jeg skal opdatere mine værdier.

Det var to gode henvisninger, som du bragte, Ingeborg Hansen.

Hvis man tager den om kommunekomposten først, så står der:

”Det er rigtigt, at komposten ofte fremstår meget mørk og tør, og at der ingen smådyr er i komposten. Det skyldes de høje temperaturer, som komposten produceres under.”

Så Tom Andersens forklaring på den sorte farve stemmer altså ;-)

Alligevel vil jeg nu hævde, at den mørke farve i andre former for jord må kunne forklares med, at der er et højt indhold af kulstof (grene og også f.eks. papir eller pap) i materialet. Min egen kompost er meget mørk, og den bliver aldrig varm. Og en skovbund, hvor masser af meget kulstofholdigt materiale må være blevet omsat, er også sort.

Den første henvisning – den tekst, der stammer fra en økologi-kongres, er også interessant. Nu henvender teksten sig til økologiske landmænd, men haveejere kan også finde guldkorn her. Desuden handler teksten ikke om kompost, men om den jord, man dyrker i. Men når man bruger overfladekompostering, er det jo det samme.

I tekster om kompost får man altid at vide, at forholdet mellem kulstof (C) og kvælstof (N) er vigtigt. Derfor er det godt at blande tørt materiale med meget kulstof i (f.eks. grene, papir og pap) med vådt (f.eks. græs). Når jeg har læst om disse ting, har jeg altid tænkt på, hvad der kunne FREMME omsætningen af materialet, og en hurtig nedbrydning og omsætning er selvfølgelig også det, man sigter efter, når man laver kompost. Men i Ingeborgs tekst fra økologi-kongressen lægges der vægt på at opbygge humus i dyrkningsjorden, fordi humus-indholdet i jorden er af største betydning. På en måde gælder det altså om at FORSINKE omsætningen: Som der står:

”Forholdet mellem kulstof og kvælstof i jorden har betydning for hvor stor en andel af det organiske materiale der indlejres som humus. Jo mindre kvælstof der er til rådighed for mikroorganismerne jo langsommere og mindre fuldstændig nedbrydes det organiske materiale, og der sker en opbygning af humus. Tilføres store mængder af lettilgængeligt kvælstof til jorden, fremmes omsætningen og nedbrydningen af det organiske materiale i jorden, og der tæres på humusindholdet. Ved jordbearbejdning særlig under gunstige temperatur- og fugtighedsforhold iltes jorden, og omsætningen af organisk materiale fremmes.”

Her til sidst i citatet har du altså en undskyldning for at holde op med at efterårsgrave din havejord, hvis ikke du er holdt op for længst!

Mere humus i jorden er ikke bare godt for dyrkningsjorden og dens evne til at optage vand og modstå klimapåvirkninger. Planterne optager jo CO2 fra luften og lagrer på den måde det kulstof, som er med til at give klimaforandringer. Jo mere humus i jorden, jo mere kulstof bliver der lagret i jorden. Som det står:

”Økologer i USA ser et betydeligt potentiale i økologisk landbrug til at fange og indlejre CO2 og mener, at omlægning til økologiske principper derfor kan blive et af de mest kraftfulde værktøjer mod den globale opvarmning.”

Teksten nævner også noget om såkaldt VAM= Vesicular-arbuscular mycorriza. Den slags har jeg hørt om før – i et foredrag om roser. Mycorrhiza er en symbiose mellem en svamp og en plantes rødder. Men nu er dette indlæg vist i forvejen meget langt. Så jeg holder her. Meningen med mit indlæg er at genfortælle de vigtigste pointer. Det er ikke alle, der orker at klikke på links ;-)

M.v.h.

Doris Møller

@Doris

Den sorte farve i jord/ kompost er humus
ign.ku.dk/partnerlandskab/god-vaekstjord/jorden-som-biologiske-processer/

Ja, og humus indeholder store mængder kulstof ;-)

M.v.h.

Doris Møller

Min søster, som boede op af grænsen til Tyskland havde en totalt forskellig havejord fra den jeg kender. Jorden er sandet, finkornet og en blanding af hvide og sorte partikler/sandkorn. Det har tit undret mig, hvorfor disse to farver er så skarpt adskilte i kornene. Normalt skulle man tro at det ville blive n gråsort masse og jorden ser da også grå ud og er meget nem at arbejde i.
Nogle af min søsters naboer er så pernitne at de når der ventes gæster, overbruser jorden for at den skal se flot sort ud.
Hvad skyldes denne særlige jord, især de sorte bestanddele. Er det humus?
Ingeborg

@Doris

Ja, men det gør kommunekomposten jo også, men den finder jeg helt "død", hvor den relativt "kolde" kompost vi (de fleste) laver i egen have er meget biologisk aktiv.

At kommunekomposten virker mere sort tror jeg - ud over den meget høje temperatur i milerne - hænger sammen med at komposten harpes. Den mere ensartede overflade gør noget ved lysets brydning. Bare en tanke.

Jeg er aldrig gået så videnskabelig til værks med hensyn til kompostering. Har kun i grove træk sat mig ind i, hvordan man varmekomposterer, og det er der ikke mange ben i, når man ved at der både skal tørt og vådt materiale til, samt vanding i tørre perioder.
Skriveriet om kulstof var nyt for mig og nysgerrig som jeg er, har jeg googlet videre om kulstof. Kendt for mig var kulstof 14 metoden, som i stor stil anvendes til aldersbestemmelse indenfor mange videnskabelige grene. Her er det link, som gjorde mig en del klogere på kulstof
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/kulstof-14-atomer-afslorer-nyt-om-os-og-vores-fortid
Ingeborg

Hej Ingeborg Hansen

Jeg har heller aldrig gået videnskabeligt til værks. Da jeg fik have for 7 år siden, gjorde jeg bare, hvad jeg fandt mest naturligt, praktisk og fornuftigt. Helt fra starten undrede jeg mig meget over mine havenaboers metoder til at bortskaffe afklip og andet grønt fra haven: De putter det i plastposer og kører det hele i bil til genbrugspladsen. Jeg fatter ikke, at de ikke kan se, at det ikke er bæredygtigt at behandle havens guld på den måde. Men sådan gør folk altså!

Men selv om jeg helt fra starten vidste, at jeg i hvert fald ville genanvende alt grønt affald, var der alligevel spørgsmål, der rumsterede i baghovedet på mig:

Hvor meget næringsværdi var der egentlig i mit kompostmateriale? Hvis man tænkte rent logisk, så måtte der jo i materialet være alle de grundstoffer, som nye planter kan få brug for. Jeg spiste ganske vist en del produkter, og de forsvandt altså fra den samlede pulje af grundstoffer i haven. Til gengæld tilførte jeg også grønt affald fra købte planteprodukter, f.eks. kålstokke, kaffegrums, teblade, rester af potteplanter osv.

Følgende tekst, der stammer fra ”Velkommen til haven”, et særtryk af tidsskriftet Haven nr. 26, 1990, hjalp mig:

Man behøver strengt taget ikke gøre noget! Jordens bakterier og svampe og en mængde forskellige smådyr går straks i gang med at sønderdele grene, blade og gamle stængler, og efterhånden bliver affaldet til god muldjord, som kan bruges i haven til jordforbedring.

Affaldet indeholder for det meste al den næring, som planterne har optaget, mens de levede. Der burde således også være næring nok i affaldet til de organismer, som sønderdeler affaldet.
Men der er ikke altid kvælstof nok i materialet til en hurtig omsætning. Det kan forklares således:

Planterne har, foruden næringsstoffer fra jorden, optaget en betydelig mængde kulstof fra luften, og af dette kulstof dannet kulhydrater (sukker, cellulose m.m.), som ikke indeholder kvælstof. Bakterier, svampe og smådyr indeholder betydelige mængder protein, som indeholder kvælstof. Derfor vil det ofte være kvælstofmængden i bunken, der bestemmer, hvor mange organismer man kan få i arbejde. Og derfor kan tilsætning af en smule kvælstofgødning øge arbejdsstyrken og dermed også den hastighed, hvormed omsætningen kan ske.” (s.90)

Den tekst var lidt af en åbenbaring for mig. Og det var først da, jeg begyndte at tænke over balancen mellem kulstof og kvælstof, som åbenbart både har betydning for omsætningshastigheden, gødningsværdien, humusindholdet og klimaet!

M.v.h.

Doris Møller

@Doris Møller
Tak. Ja, man bliver jo klogere på mangt og meget med tiden. Jeg forstår det sådan, at du ikke har nogen grøn beholder til husholdningsaffald?
Et kig i min grønne beholder viser at indholdet er meget levende for tiden. Ikke bare kompostorm, men masser af små fluer, leopardsnegle på beholderens vægge, skolopendere og bænkebidere. En del orm søger op på beholderens vægge. Det har jeg ingen forklaring på, men i løbet i form af tørt og vådt.
Hvor stor er din have?
Havens størrelse har jo også indflydelse på komposteringsmulighederne. Sådan som jeg gør, vil man ikke kunne gøre i en lille rækkehushave.
Ingeborg

Hej igen Ingeborg Hansen

Nej, jeg har ingen lukket beholder til det grønne køkkenaffald. Det hele kommer i åbne trækasser – også køkkenaffaldet. Det betyder jo, at tingene automatisk bliver blandet, fordi jeg skiftevis kommer køkkenaffald og hækafklip og visne staudedele deri.

Hele vinterens køkkenaffald blev i foråret brugt til at lave et såkaldt Hügelbed. Så i år mangler der nok noget vådt og kvælstofholdig materialet i beholderne. Men skidt med det. Rævenes efterladenskaber kan nok rette op på det ;-)

Min kolonihave er på 540 kvadratmeter. Men der er jo et kolonihavehus med udestue plus terrasser, hvilket nok optager 60-70 kvadratmeter.

Nå, jeg må i haven og klippe hæk.

M.v.h.

Doris Møller

P.S. Det er min plan, at jeg snarest vil skrive lidt mere om Hügelbedet!

Jeg har en kompostkasse mest til kartoffelskræller og andet grøntsagsaffald fra køkken. Der er vel gået 5-10 år, og den er endnu kun halvt fyldt, fordi det synker sammen.

Det meste kompost får jeg fra løvfald og bioklip, og derforuden sparer jeg op med grendynger.
www.havenyt.dk/forum/dyr_i_haven/19262.html

Måske har jeg ikke læst godt nok, men jeg ser ikke noget i tråden om, hvordan havefolk komposterer kødaffald.?

I mange kmmuner er det direkte forbudt at kompostere kødaffald på grund af rotter. Så vidt jeg ved må det ikke engang kommes i den lukkede kommunale beholder til køkkenaffald. Kødaffald skal hos os i dagrenovationen.
Ingeborg

Hej Jakob B.

Kødaffald? Hvor i alverden skulle det komme fra? Jeg er godt nok ikke vegetar, selv om jeg mest spiser grønsager og kun lidt kød. Men jeg smider da ikke kød væk! Hvis du tænker på benene og skindet fra en kylling, så kommer det direkte til restaffald, som kommunen henter.

Eftersom jeg har åbne kompostkasser, kan jeg ikke lægge ting deri, som er interessante for rotter. Al mad bruges i køkkenet og bliver spist – også tørt brød.

Jeg undrer mig lidt over, at du opbevarer grønt affald fra køkkenet i 10-12 år. Hvorfor bruger du det ikke til jordforbedring? Og hvorfor blander du det ikke med afklippet og bladene? Jo mere, man blander, jo bedre!

M.v.h.

Doris Møller

@Jacob, har du låg over din kompostkasse?

@Doris Møller

Du har ret, det kan gøres bedre. Jeg synes måske bare, at der er for lidt til at gøre et større nummer ud af det.

@Claus K Madsen

Ja, der er låg på, når det ikke blæser op. ;-)

Angående kød, er der så noget, som forbyder haveejere at avle fluer.?
Så hedder det jo i hvert fald ikke "kødkompostering".
Jeg eksperimenterer lidt med kattemad for at avle fluer til svaler, og hvorfor så ikke også benytte et kyllingeskrog.

Det er ikke altid en god idé at tænke på levende kattetørfoder, mens man spiser kyllingen, med mindre man er på slankekur og kan lide at tygge avet om, kan jeg hilse og sige.
Men bortset fra det, så ved jeg ikke, hvad der skulle være i vejen for det.
Kød må helst ikke nå at rådne. Fluerne foretrækker frisk kød. Så hvis rotter tiltrækkes af stank, så kører flueproduktionen næppe optimalt.
Og de sørgelige rester efter flueproduktionen kan evt. anvendes til at blive gravet ned i nærheden af et stort træ, som gerne må få gødning.