Bunddække

Kan vi blive enige om, at det viste bunddække på nedenstående billede er et godt buddække.?

Og kan vi blive enige om, at dette viste bunddække på nedenstående billede (en græsplæne) kan være et buddække i Nobel prisklassen til grøn omstilling af danske haver.? :-)

For en ordens skyld vedhæftes nedenstående billede, så man får en chance for at skimte, at det faktisk er en køkkenhave med tre rækker afgrøder og ikke kun bunddække.
Med en let nedtrampning (hverken klipning eller lugning) kan man regulere lyset til afgrøderne.

Første gang, jeg dyrkede på den måde, var der tale om grov forsømmelighed, og jeg troede, at alt var gået tabt. Men det var det ikke, og i dag mener jeg nærmere, at det kan være en ganske fornuftig måde at gøre det på i den sorte køkkenhave.

Jeg har svært ved at se fornuften, men får straks øje på forsømmeligheden ;-D

Det primære formål med at fjerne ukrudt, er at fjerne ukrudtsfrø, så det bliver til at holde. Det næste er at give hovedafgrøderne mulighed for at udvikle sig.
Og det skulle nok have været påbegyndt senest sidste år.

Det primære formål med et bunddække må være at holde jorden grøn, så man undgår miljøforurening i form af nedsivning af næringssalte.
Det gør de viste planter (mange vil nok i dagens termer kalde dem for ukrudt) fantastisk godt.
Vis mig gerne noget, som sandsynligt aktuelt kan gøre det bedre. Jeg tror ikke, det bliver nemt.

Det må også være vigtigt, at man kun lægger planterne ned for at give lys eller høste.
Dels skal de helst fortsætte med at leve og holde jorden grøn.
Men det er også vigtigt at beholde frøene, fordi frøene giver næring til jorden og er næste års bunddække gratis foræret.

Tidsler er nok toppen af kransekagen, når det gælder planter til insekter. :-)

Metodens svaghed må være den årlige etableringsfase om foråret, som miljømæssigt generelt ikke er god for de sorte køkkenhaver.

Men metoden i svar 1 kan måske også være en mulighed. Og den kan give et godt bunddække HELE året.! :-)

Jakob, når nu har du har masser af plads og så stor interesse i det her hvorfor så ikke lave et kontrolleret forsøg?
Jeg foreslår simpelthen at du anlægger en køkkenhave efter dine klimaøkologiskenitratofobiske principper og en kontrol køkkenhave der dyrkes på traditionel vis. Så meget som muligt skal i øvrigt være det samme (afgrødevalg, jordtype, lysforhold osv).
Så måler du troligt næste sommer udbyttet i de to køkkenhaver. Du kan evt. også forsøge at vurdere kvaliteten efter nogle kriterier du stiller op på forhånd (f.eks. insektgnav, bitterhed/sødme eller andet).
Samtidig og vinteren igennem måler du nitrat i f.eks. 70 cm dybde hver 14 dag. Der findes sikkert en eller anden standard du kan tage udgangspunkt i.

@Claus K Madsen

Du skriver:
"dine klimaøkologiskenitratofobiske principper"

Det er ikke fordi jeg ikke har humor, og jeg har heller ikke lyst til at være en stivstikker. Men jeg tror virkelig ikke, at du har forstået alvoren i det her.
Vil du også betegne det som "sexhivfobisk" at bøsser benytter et kondom, når de dyrker sex med hivsmittede.?
Er sikkerhedsseler, cykelhjelme og dobbelt skrog på tankskibe også et udtryk for fobier i din optik.?

For mig at se handler det om at minimere risikoen for ulykker, og man kan dårligt stille sig over det eller håne det eller latterliggøre det uden samtidigt at latterliggøre værdien af menneskeliv.

Mit drikkevand er allerede forurenet af nitrat, så embedslægen fraråder at drikke det, og kommer der mere til, så bliver boringen nok lukket, og jeg får en regning på måske 100-200.000 kr.
Er det et udtryk for en fobi, at jeg f.eks. gerne vil undgå sådan en regning.?
Penge er ikke alt, men jeg tror ikke, at du har overvejet, hvad det kan betyde for en privatøkonomi og for samfundet, at der er usikkerhed omkring så stort et beløb, der f.eks. kunne have været investeret i økologi og vindmøller osv. Men som nu i stedet ligger bundet til at betale for andres og især landbrugets forurening.

Nå ja, men det er jo kun Jakob, og han må bare se at få løst sit problem ligesom alle os andre, der er på byvand med en brønd evt. mange kilometer væk. Han skal sgu ikke tro, at han kan forhindre, at vi fortsat gøder uden frygt for nedsivning.
Ja, sådan kunne man måske sige, hvis han var alene, men det er han ikke. Der er tale om et uløst nationalt problem, som er udtryk for dårlig økologi, og som har fået lov til at stå uløst i mere end 50 år og som tilmed skader hele befolkningen. Lad os dog se at få det løst.!
www.information.dk/indland/2018/02/stadig-tryg-ved-danmarkskort-esben-lunde-larsen

Angående økologiske forsøg, så tænker vi lidt i samme baner. Men jeg vil ikke udføre større forsøg med dyrkningsmetoder, som øger risikoen for nedsivning betydeligt. Og slet ikke på min jord, hvor nitratforureningen af drikkevandet er kritisk. Jeg er faktisk heller ikke med på præmissen for sådan en udbyttekonkurrence. Når man godt må forurene, så er det for mig som at snyde i spil, og jeg synes ikke, at det er interessant at se, hvordan en ærlig spiller kan klare sig imod en svindler. Jeg ville heller ikke bryde mig om at undersøge, om der er større fysisk nydelse forbundet med sex dyrket med en hivsmittet uden kondom end med.
Der er også noget med kompetence og troværdighed. Hvor mange ville jeg kunne overbevise om mine resultater, som jeg måske skal bruge 5-10 år på at udføre.?

Har du i det hele taget et forslag til, hvordan jeg kan måle nitrat uden at blive ruineret.?

Når vi taler om økologiske forsøg, så mener jeg bestemt, at de er aldeles vigtige. Men det største perspektiv ser jeg her i forum, hvis flere idealistiske havefolk fatter interesse og får lyst til at være med til at løfte opgaven.

Man kan købe indikatorstrips til nitrat også med et relevant detektionsinterval. Nøjagtigheden rækker nok ikke til offentliggørelse i et videnskabeligt tidsskrift, men jeg tænker det er fint til et hobbyforsøg.
Det sværeste ved det forsøg jeg foreslog ville nok faktisk være at opsamle porevand til at måle på.

Udbytte er altid relevant. Du har jo ikke fundet et reelt alternativ hvis ikke afgrøderne bliver til noget. En nedgang i udbytte kan selvfølgelig være acceptabel, men størrelsen skal i det mindste være kendt.

Hvis du vil minimere nedsivningen på din egen grund er det mest oplagte nok at droppe fødevareproduktion udover det træer og buske kan levere.

@Claus K Madsen

Ja, der kan du se, du betvivler selv resultatet allerede inden forsøget er planlagt og påbegyndt. Det er nok noget forkert vand, den hobbyamatør har målt på.

Men før du postulerer, at jeg godt selv kan måle nitrat, så synes jeg, at du bør undersøge det ordentligt. Jeg har afsøgt markedet og fandt ikke noget, der kunne give en tilfredsstillende nøjagtighed, uden jeg skulle betale flere 100 kr pr. måling. Og hvis der også skal være troværdig dokumentation for det sted, hvor prøven er udtaget, så bliver det nærmere 1000 kr pr. måling.
Det kan hurtigt blive meget dyrt, og når du nu betegner det som en hobby, så kan jeg godt love dig for, at jeg kunne finde en anden hobby, som jeg ville finde sjovere og hyggeligere at bruge penge på.

Jeg ved ikke hvilke koncentrationer man kan forvente, men grænseværdien, er den ikke pt 50 mg/l ?

Jeg har nogle sticks, som har et måleområde fra 10 mg/ liter og op til 500 mg/liter. Bruger dem til div forsøg.

Tror en pakke koster omkring 200,- kr og der er 100 sticks i, altså ca. 2 kr. pr måling

@Tom Andersen

Mange tak for dit svar.
Jeg kender umiddelbart ikke netop det fabrikat, så jeg kan ikke helt udelukke, at du har noget, som jeg måske kan bruge.
Men jeg gætter på, at det er det samme. Måske tror du, at du kan. Jeg kan ikke.
Alene når jeg kigger på farveskalaen, så er der for mig ikke meget forskel på 50 og 100
Hvis du vil ofre 2 kr, og du har noget rent vand med kendt nitratindhold, så kan du måske tage en prøve af vandet og indsætte et billede af stick og farveskala sammen (helst uden firmanavn), så alle læsere kan prøve at aflæse.?
Du kan gøre det her, men du kan også starte en ny tråd under fri debat, så vi får så mange som muligt til at prøve det, og så kan vi evt. senere linke til resultatet herfra. Jeg mener, at hvis du vælger at ofre 2 kr til undersøgelsen, så fortjener den også noget opmærksomhed. :-)

Ja, det var sådan nogle jeg forestillede mig du kunne bruge.
Det siger sig selv at man ikke kan aflæse koncentrationen med 3 decimaler, men man får da en ide om niveauet. Derudover kan man lave en direkte sammenligning strip mod strip fra de to haver.

@Jacob

Det vil jeg ikke bruge tid på, da jeg ved af erfaring at de virker og den erfaring deler jeg gerne med dig :) Om du tror på produktet eller min er faring er op til dig - jeg har i forvejen ikke tid nok til alle de ting jeg gerne vil rode med i hverdagen og selv blive klogere af og på.

www.google.com/search?client=firefox-b-ab&ei=kUx4W6zlHMPt6AT5vI6QBw&q=nitrat+sticks+webapoteket&oq=nitrat+sticks+webapoteket&gs_l=psy-ab.3...16074.19079.0.19674.12.12.0.0.0.0.127.1231.5j7.12.0....0...1c.1.64.psy-ab..0.9.924...0i22i30k1j0i22i10i30k1j33i21k1j33i160k1j33i10k1.0.xKl7dfEKxtg

@Tom Andersen

Tak for linket. Jeg kigger på det, men jeg har det lidt som dig med tiden til det. Jeg har også brugt penge på det tidligere, og jeg ser intet belæg for, at dine sticks er nøjagtige nok til at kontrollere drikkevandskvalitet, så det vil jeg gerne advare dig imod at tro. Du kan ikke smage på vandet, om din nitrat test er ok.

Hvor er din dokumentation for, at det ikke virker, som beskrevet af Tom?

@Jakob

Nu er du urimelig. Jeg oplyser dig om at der findes simple og billige metoder til at måle nitrat i felten og i "perkolat" under gødet havejord. Fordi det er udvaskning af nitrat fra din have du taler om.

Drikkevandsanalyser var ikke på banen og dem behøver jeg ikke lave da jeg kan få dem fra mit vandværk - det kan du også, hvis du er tilsluttet et sådant.

Hvis en god økolog ser et bunddække, som vist i det første indlæg, så må han godt trække lidt på smilebåndet og sige, at jeg med fordel for høstudbyttet måske godt kunne lægge mit bunddække ned lidt tidligere.
Men det vil skuffe mig, hvis han ikke umiddelbart giver en meget stor økologisk anerkendelse af den miljøsikkerhed, som metoden viser. Det kan godt være, at metoden ikke giver de største porer, men den udgør til gengæld en meget lille risiko for miljøet. Og blandt andet tidsler i blomst hjælper biodiversiteten. Det burde være guf for økologer.! :-)

Men i dette forum, hvor blomsten af Danmarks økologer burde mødes, der ender det i, at jeg da bare kan købe nogle strips beregnet til akvarium og bruge dem til at måle drikkevandskvalitet, fordi det ene bunddække er jo nok ikke bedre end det andet. Jeg synes, at det ser lidt skidt ud, men tak for diskussionen.

På nedenstående billede kan man se en ulempe ved det bunddække, som er vist i trådens første indlæg.
Nej, det er ikke manglende udbyttet. En halv spand kartofler pr. top kan jeg vist ikke tillade mig at klage over.
Men når der høstes, så hærger man sit bunddække, så der nemt kommer til at stå meget sort jord tilbage til efterår og vinter.

På den baggrund mener jeg nok, at man af miljøhensyn for at nedbringe risikoen for nedsivning af næringssalte på årsbasis nærmere bør foretrække og anbefale det i svar 1 viste bunddække.
Som det ser ud nu, vil disse overvejelser i de kommende år få stor betydning for den videre udvikling af min køkkenhave. :-)

Jeg kom til at tænke på endnu et sjovt fænomen i forbindelse med det høje bunddække.

Det kartoffelbed trænger saft suseme til at blive luget, vil den gamle gartner nok sige, og så luger han det hele væk for at gavne kartoffelvæksten.
Men som jeg ser det, er der faktisk en betydelig risiko for, at han ikke bare har skadet miljøet betydeligt med sit store arbejde, men han har ligefrem også gjort mere skade end gavn i forhold til at nå nå det mål, som han har slidt for.

Jeg kan godt forklare hvorfor, men jeg tænker, at andre mere erfarne økologiske haveskribenter måske vil være bedre til på pædagogisk vis at skære en forklaring ud i pap.? :-)

Okay, så prøver jeg selv. Jeg må også indrømme, at jeg har svært ved at vente, dels fordi jeg trænger til at skrive om noget sjovt, og dels fordi jeg måske tror, at jeg har fat i noget revolutionerende nyt og økologisk ekstremt vigtigt, som kun de færreste havefolk kender til.

*Stilheden breder sig, og spændingen stiger til uanede højder..* ;-)

Men som det meste andet geniale er det egentlig ganske simpelt:

Jeg har læst, at kartofler vokser bedst ved 15'C, og for hver grad temperaturen stiger, så aftager tørstof udbyttet med 10%
Og det høje bunddække kan et varmt forår og en varm sommer hjælpe med at skygge og sænke temperaturen, så kartoffelvæksten øges betydeligt.

Har jeg ret.?

Ja, det tror jeg.

Hvis jeg har ret, ser det så ikke ud til, at den traditionelle måde at dyrke kartofler på er lige til at skrotte.?

Jo, der må nok i hvert fald mangle nogle flere gode forslag til et højt sommer bunddække eller en form for blandingskultur, som kan optimere de nye ønsker om at kunne temperatur nedregulere kartoflerne.
Måske kan det også hjælpe en del blot at lægge kartoflerne med betydeligt kortere afstand, end man normalt gør.

Måske andre har et link eller ved noget mere om noget, som allerede er udviklet til formålet.?