Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. juli 2018 kl. 22.07
Her i tørken er der spiret mange lavendler og sommerfuglebuske op mellem mine fliser. Det viser mig at disse planter spirer bedst ved høje temperaturer og mager jord.
Jeg vil gerne vide om andre har gjort lignende erfaringer på grund af varme og tørke? F. eks.har mine småblomstrende roser The Pink Fairy og Dream blomstret ganske overdådigt.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. juli 2018 kl. 22.13
De småblomstrende roser. Vandet een gang for 8 dage siden.
Skrevet af: Doris Møller, 26. juli 2018 kl. 15.37
Hej Ingeborg Hansen
Tørken har lært mig at sætte pris på de planter, der klarer sig fint uden at blive vandet: lavendler, figen, vin, fjerbusk, løvefod - og faktisk også tusindstråle, som jeg havde op mod 20 kvadratmeter af, da jeg overtog min have. Det var spild af god havejord, så derfor fjernede jeg de fleste. De få, jeg stadigvæk har, har pyntet, uden at kræve noget.
Min brombærbusk klarer sig også godt, og varmen gør, at bærrene er blevet usædvanlig store og velsmagende. Jeg har set, at ikke alle i dette forum bryder sig om at have brombærbuske i deres have. Jeg undrede mig meget til at begynde med, men nu HAR jeg faktisk set, at der er kommet enkelte brombærbuske op på steder, hvor de er uønskede. Men dem kan man jo bare fjerne, ligesom man fjerner andre typer af uønskede planter.
Jeg har et lille bed med planter, som jeg lavede af stiklinger for et par år siden: 5 kirsebærlaurbær og to dronningebuske. De klarer sig også fint uden at blive vandet. Så dem kan jeg roligt plante på deres fremtidige plads til efteråret.
Der er ikke noget så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg glæder mig over, at jeg stort set ikke skal luge i år. Når jeg gruer for min vandregning, tænker jeg på, hvor meget energi, jeg har sparet, ved at jeg ikke skal klippe græs eller bruge en græstrimmer.
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. juli 2018 kl. 16.45
Hej Doris Møller
Tak for råd om til tørketålende planter. Jeg kan tilføje Heuchera, især de mørkbladede sorter til din liste.
Ja, jeg vil så også have den efterfølgende vandregning i tankerne, men den kan sagtens opveje tabet af mange møjsommeligt fremelskede planter.
Ingen kunne jo vide, Hvor langvarigt tørken ville blive og mange har sikkert undladt at vande i fortrøstning om alle de gange vejrudsigten har lovet regn, som er udeblevet. Senest løftet om regn i weekenden, men det løfte fortoner sig også i dag. Så jeg vil
Vande langsomt ved at lægge en slange ud i dag. Der ryger en kubikmeter på 2 timer.
På den anden side tror jeg også at regn på knastørre arealer. Hvor der ikke vandes, bare vil rende derhen, hvor det ikke gavner.
Ingeborg
Skrevet af: Iben H., 30. juli 2018 kl. 17.52
Hos os har vi i år haft stor succes med solsikker og majs, og der ser ud til at komme rigtig mange brombær. Jeg har gjort samme erfaring som Ingeborg mht. sommerfuglebusk. Høstanemone klarer også tørken helt fint.
Sidste år forsøgte vi os også med solsikker og majs. Ingen af delene blev til noget. Solsikkerne blev ædt af dræbersnegle før de blev særlig høje. Majsplanterne spirede slet ikke.
I år har vi solsikker på 2,5-3 m og de majsfrø vi såede sidste år i køkkenhaven er spiret i år.
Og dræbersneglene er vi helt fri for, hvilket jeg synes er så dejligt. Til gengæld virker det til at tudser og frøer har det godt. Dem ser vi en del til ved skumringstid, og selvom jeg får et kæmpe chok, når de pludselig bevæger sig, sætter jeg meget pris på dem:-)
Skrevet af: Jakob B., 31. juli 2018 kl. 15.09
@Doris Møller
Der findes flere forskellige brombær, og ikke alle er lige dominerende.
Er din en af de vilde med torne.?
@Iben H
Er du nu også helt sikker på, at du ikke har vandet de solsikke.? :-)
Skrevet af: Iben H., 31. juli 2018 kl. 22.04
Jeg vandede dem, da vi plantede dem og en uges tid derefter. De er forspiret i potter. Efter de havde fået etableret sig, er de ikke blevet vandet:-)
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. juli 2018 kl. 22.26
Det har ikke været nogen succes for mine Lathyrus i år, selvom jeg indtil i dag har vandet og nurset. Nu opgiver jeg dem for i år og vil kke spilde mere vand på dem. En større krukke med Lathyrus er også endt på komposten. Hvad er jeres erfaringer med Lathyrus i år?
ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. juli 2018 kl. 22.27
mine Lathyrus i dag.
Skrevet af: Iben H., 1. august 2018 kl. 9.26
Mine lathyrus er slet ikke blevet til noget i år. Jeg har et kvashegn, hvor jeg såede nogle for neden, med tanke på, at de kunne kravle op ad hegnet, men de blev nogle ranglede skravl.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Klogere af tørken