Artikel, alternativ til spagnum

findinspiration.dk/2100/undga-spagnum-i-haven

Materialer til såjord og pottemuld

AF JULIE PRIESS HANSEN, agronom, Julie Priess Hansen

Erfarne haveejere blander såjord og pottemuld af tre hoveingredienser: Muldjord, kompost og harpet sand. I artiklen Lav din egen såjord og pottemuld kan du læse om hvordan og i hvilket blandingsforhold, du bør blande de tre hovedingredienser til pottemuld og såmuld.

I denne artikel får du eksempler på, hvorfra du kan få jord og sand og hvilken slags affald, du kan bruge til din kompost.

Muldjord
Havejord
Havejord er mere eller mindre leret afhængig af hvor i Danmark, du befinder dig. Hvis jorden er meget lerholdig, skal der tilføres sand eller grus. Jord, der har været tilført organisk materiale, er bedst, da det giver den bedste struktur.

Gammel drivhusjord eller pottejord
Flere praktikere har en slags pottejordsrotation, hvor de bruger jord fra drivhus eller potter til såmuld. I en gammel drivhusjord har der vokset planter i en eller flere sæsoner. Derved undgås for højt næringsindhold. Desuden har gennemboring af planterødder givet en luftig jord.

Græstørvjord
Græstørvjord får du ved at grave tørv af et gammelt græstæppe og lægge dem i bunker. Efter de er halvt omsatte, kan du blande dem med trækul. Trækul giver jorden en god struktur, indeholder nærringstoffer og forbedrer jordens kemiske egenskaber. Stablen kan eventuelt dækkes med sort plastik og vandes, hvis den er tør. Det skal kompostere i ca. 1 år. Den færdige jord er meget velegnet som jord til såjordsblandinger.

Græstørv
Skræller man græstørv af, når man anlægger et nyt bed, er det en god ide at lægge det i en bunke med græssiden nedad, så det kan kompostere. Foto: Karna Maj

Landbrugsjord
Prøv at ringe til en lokal landmand og hør, om du kan få noget af hans overfladejord fra pløjelaget. Enhver landmand kender sin jords bonitet (JB-nummer). En velegnet jord vil typisk tilhøre JB-klasse 3–5. Jordtyper tilhørende en lavere eller højere JB-klasse vil være henholdsvis for sandet eller for leret.

Køb muldjord
Der findes mange forhandlere af jord, hvis din egen jord ikke er velegnet. Prøv at google »harpet muld«, »havejord« »muldjord« eller lignende. Bed altid om et produktblad, så du kan se, om jorden allerede er blandet op med harpet sand og kompost, eller du selv skal gøre dette. Du bør sikre dig hos leverandøren, at jorden lever op til myndighedernes krav til jord til jordbrugsformål.

Harpet muld
Harpet muld fra Lynge Naturgødning. Foto: Lynge Naturgødning

Sand og grus
Strandsand
Sand kan man hente på stranden. Men kun med tilladelse fra strandens ejer eller kommunen. Det er dog bedre at købe harpet sand, da man så er sikker på at små kornstørrelser undgås. Små sandkorn, silt og ler i sandet tilstopper jordens porer og forhindrer, at vandet kan dræne fra potten. En anden ulempe ved strandsand er det høje indhold af salt. Hvis du vælger at bruge strandsand, skal du derfor sprede sandet ud på et fladt område og lade regnen vaske saltet ud over et par måneder med nedbør. Gør det på et areal, hvor der ikke senere skal vokse planter, f.eks. en indkørsel.

Køb sand og grus
Sand kan købes hos anlægsgartnere, grusgrave og andre distributører. Sandet skal være harpet så mindre kornstørrelser af sand og ler er sorteret fra. Denne type sand kalder forhandlerne ofte filtersand eller harpet sand eller grus. Forhandlerne sælger produkterne i forskellige intervaller af sandkornsstørrelser. Her er det vigtigt, at du ikke køber et produkt der hedder noget med 0-, og som altså har helt fine kornstørrelser med. Det vil eksempelvis være i orden, at købe et produkt der hedder 1–4 mm eller 2–4 mm. Det anbefales ikke at bruge sand med betegnelserne byggesand og bakkesand da disse indeholder flere kornstørrelser. Sandkassesand indeholder også små kornstørrelser. Vær sikker på at der ikke er betonrester og andre skadelige byggematerialer i det sand, du køber.

Materialer til kompost
Køkkenaffald
Kompost af rent køkkenaffald er ikke velegnet til pottemuld og såmuld, da den er for klæbrig, våd og for rig på kvælstof. Så sørg for at blande med mere grove materialer som f.eks. haveaffald. De grove materialer skal udgøre størstedelen af komposten.

Grønt affald
Det grønne affald kan også komme med i kompostbunken. Foto: Bolette Crossland

Dyremøg
Hvis du har husdyr, kan du bruge deres møg til din kompost. Dyremøg fra fjerkræ og kaniner indeholder generelt meget kvælstof og bør kun indgå i mindre mængder i komposten. Det er bedst, hvis dyremøget er blandet op med det strøelse, dyrene har gået i. Det vil normalt være halm eller savsmuld. Der findes også gode erfaringer med at bruge strøelse af hamp. Hvis du bruger dyremøg uden strøelse, skal du tilføre groft haveaffald sammen med dyremøget.

Hestemøg og komøg indeholder mindre kvælstof end møg fra kaniner og høns. Og der findes gode erfaringer med at blande lige dele muldjord og halvt komposteret komøg, og bruge det til pottemuld.

Vær opmærksom på, om dyrene har fået medicin. Så vil dyremøget indeholde medicinrester. Forskning tyder på, at medicinresterne ikke optages i planter i et omfang, hvor det er skadeligt at spise de planter, der har været dyrket i komposten. Medicinen kan dog have en negativ påvirkning på økosystemer. Emnet er endnu dårligt belyst i litteraturen, så man ved meget lidt om medicinresternes påvirkning på jord og økosystemer. Det gælder både medicin fra mennesker og husdyr.

Vask altid hænder, når du har håndteret frisk dyremøg af hensyn til hygiejnen.

Hestemøg
Hestemøg er godt til at komme med som en del af kompostbunken. Foto: Bolette Crossland

Græsafklip
Græsafklip er ligesom køkkenaffald og dyremøg rigt på kvælstof og bør kun indgå i komposten i mindre mængder.

Urin
Nogle bruger deres egen urin til komposten. Urin har et meget højt indhold af kvælstof og kan derfor være et godt supplement til en kompost, som primært består af groft haveaffald. Du bør dog ud fra dit eget medicinforbrug afgøre, om du vil bruge din egen urin til komposten.

Løvblade

Du kan lave en yderst velegnet kompost til pottemuld og såjord udelukkende af løvblade. Denne type kompost kaldes ofte bladmuld. Bladmuld er luftig og er derfor velegnet. Den færdige bladmuld bør blandes sammen med muldjord og sand for at nedsætte indholdet af næringsstoffer. Blade af eg og andre sure blade kan også bruges i blandingen, men hvis der er overvægt af sure blade, kan det være svært at få komposteringen ordentligt i gang. Så kan du eventuelt tilføre kalk til bladkomposten. Du kan også blande bladene i en kompost med blandet haveaffald og køkkenaffald.

Efterårets visne blade
I efteråret kan man samle de visne blade sammen til at lave bladmuld af. Foto: Karna Maj

Blandet haveaffald
Du kan lave kompost udelukkende af haveaffald. Det vil dog være godt at blande lidt køkkenaffald eller dyremøg i. Haveaffald kan være smågrene, blade, enårige og toårige planter. Haveaffaldet skal kværnes for at neddele nogle af de dele af komposten, som ellers er svære at nedbryde for kompostens mikroorganismer. Det er mest halm og andet materiale fra enkimbladede planter, rester fra bælgplanter og grenstykker. Når du kværner materialet, åbnes der fysisk op for, at nedbrydningen kan ske. Grene tykkere end en cm skal flises. Kompost til såjord og pottemuld bør være primært med blandet haveaffald og kun mindre mængder af dyremøg og køkkenaffald.

Pap
I storbyerne findes der gode erfaringer med at lave kompost med pap som groft materiale. Pap er dog i sig selv ikke tilstrækkeligt som groft materiale, hvis komposten skal bruges til såjord og pottemuld. Der skal også være blade, smågrene eller stauder i komposten, for at den kan blive luftig nok.

Pap kan indeholde tryksværte og andre tilsætningsstoffer. Tryksværtens effekt på økosystemer er ikke velundersøgt. Producenter af pap skal dokumentere, at tryksværte mv. ikke kontaminerer den mad, der er i pappakkerne. Men derfor kan pappet godt have negativ effekt, når det kommer ud i økosystemer. Miljøstyrelsen anbefaler at pap fra husholdninger indsamles til genbrug, fordi de ikke kan garantere, hvad der sker med tryksværten, hvis pappet bruges i kompost. Du bør altså afgøre med dig selv, om du vil risikere, at disse potentielt miljøskadelige stoffer er til stede i din pottemuld.

Kompost fra genbrugsstationerne
Komposten, som du kan få fra genbrugspladserne, er fremstillet af kildesorteret og neddelt grønt affald fra haver og parker i din kommune og nærliggende kommuner. Komposten er stabil og velomsat. Dette gør den velegnet som såjord og pottemuld, fordi den gode struktur i komposten bevares. Komposten er dog ikke så rig på biologisk liv som mindre omsat kompost. Hvis du bruger kompost fra genbrugspladsen til pottemuld kan du give biologisk liv til pottemulden løbende ved at topdresse potterne med halvt omsat kompost. Se mere i artiklen Sådan bruger du kompost fra genbrugspladsen til højbede og krukker.

Tang
Tang er meget velegnet til kompost. Det indeholder mange sporstoffer, og nyopskyllet tang indeholder ingen ukrudtsfrø. Det bedste tang er ålegræs. Tangen skal spredes ud på f.eks. en terrasse hen over vinteren for at udvaske saltet. Herefter kan den komposteres i en mile i løbet af tre til fire sommermåneder. Henter man større mængder, bør man dog bede om tilladelse hos kommunen eller strandens ejer. Faktisk må du ifølge loven kun medtage så meget, som du kan have i en hat uden at bede om tilladelse.

Ålegræs
Ålegræs er fint til jorddække og til at komme med i kompostbunken. Men skal komposten kunne bruges til pottemuld og såmuld, er det nødvendigt at vaske saltet ud inden kompostering. Foto: Karna Maj