Skrevet af: Jakob B., 26. december 2017 kl. 12.55
Idéer til alternative juletræer søges.
Vi må kunne finde på noget bedre og mere økologisk bæredygtigt.
Findes der evt. nogle træer, som kan tåle at stå inde i varmen i en urtepotte i nogle uger for derefter at blive sat ud i kulden igen.?
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 26. december 2017 kl. 17.42
Ikke nogle uger, men 4-5 dage kan et pottetræ sagtens stå inde. Især når det ikke er frostvejr, når det er ude.
Vi har fornyet juletræ i år. Vi købte det gamle i 2014 og det er blevet plantet ud i haven.
Skrevet af: Ilse Bech, 26. december 2017 kl. 18.29
Palmekål kan godt holde til at komme ind nogle dage😊
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. december 2017 kl. 10.50
Juletræssalget indbringer mange penge i statskassen, holder mange ha jord bevokset, hvor der ellers ikke ville gro noget og er livsgrundlaget for mange.
Alligevel har jeg ondt af de mange juletræer, som må lade livet hvert år. Vi køber vores træ omkring 1. December og det står ude under åben himmel frem til et par dage før jul. Efter at have gjort tjeneste i stuen julen over, kommer det ud på terassen igen, hvor pynten udskiftes med spiseligt til fuglene. Her kan træet sagtens blive stående og pynte helt til påske. Herefter komposteres grenene og selve stammen anvendes i opbygningen af kvasbunken. Juletræer er en afgrøde som alt andet, der plantes og bruges/forbruges.
Ingeborg
Skrevet af: Jakob B., 27. december 2017 kl. 12.31
@Vibeke Dyrst
Mener du, at det gælder alle slags træer, at man kan tage dem ind i varmen i få dage i urtepotte, uden de tager skade.?
Gran, frugttræer, kristtjørn, cypres osv..?
@Ilse Bech
Tak for billedet. Jeg synes, at det er en meget genial idé. :)
@Ingeborg Hansen
Det er ikke det samme som alt andet, fordi juletræsproduktionen er en af de mest sprøjtede, der findes.
Vi får heller ikke produceret meget føde eller deponeret CO2 hvis arealerne skal fyldes med træer, som bliver aflivet, før de rigtigt er begyndt at vokse.
Dengang skoven var vild, og der kun var få mennesker, var det fint nok at tynde lidt i skoven ved at fælde juletræer. Men økologisk set er det i dag blevet en helt anderledes dårlig og giftig tradition.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 27. december 2017 kl. 12.47
Hej Jakob.
Jeg har kun erfaring med koreagran og nu med normannsgran. Man bør muligvis aklimatisere dem nogle dage i et lyst rum med 10-15 grader på vej til og fra stuen. Den mulighed har vi bare ikke her.
Jeg ville ikke gøre forsøget med løvtræer, som f.eks æbletræer, som formentlig lynhurtigt i stuens varme ville få en ide om, at nu er det forår og en slem skuffelse, når det kommer ud igen.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. december 2017 kl. 17.16
Hej Jakob B.
Nu er der jo ikke ret mange af os, der spiser juletræer, selvom mange synger “først skal træet vises, siden skal det spises” :-), så jeg vil ikke gå efter et økologisk juletræ, hvis det overhovedet findes.
Hvis man leder efter et alternativ, kan man jo selv lave et af diverse grene etc...... jeg ville, hvis jeg var så fanatisk, helt springe over juletræet, det går jo nok uden !
Det gør mig mest ondt for de juletræer, der ikke sælges.
Iøvrigt, hvad med grandækning på vore kirkegårde, skal der også være et alternativ, som kålblade til det ?
Ingeborg
Skrevet af: Tom Andersen, 27. december 2017 kl. 18.01
@Jakob
Du har helt ret. Juletræsproduktionen medfører meget sprøjtning med mange forskellige sprøjtemidler, som ødelægger jord og grundvand.
Desværre er der langt imellem økologiske producenter og jeg kunne ikke finde nogen forhandler i rimelig køreafstand.
Måske kan jeg overtale resten af familien til at lidt mindre træ og så prøve med et levende træ i potte som Vibeke beskriver.
Jeg håber, at en eller anden IT-nørd udvikler et hologram-træ med virtuelle gaver - det må der være penge i :)
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 27. december 2017 kl. 19.51
Vi har i 30 år produceret økologiske juletræer,også normanngran, og man kan ikke se forskel de de sprøjtede og gødede træer, hvis man griber det rigtigt an. De blev renholdte af to naturheste og fuglekasser sørgede for lusebekæmpelse til ungerne. Nogle af træerne skyder nye topskud på stabben, så vi kan høste tre gange på samme rod. De ubrugte grene bliver siddende som føde til rådyrene.Da træerne var i bidehøjde satte vi uld på topskuddet,så rørte de dem ikke.
Vi sælger stadig træer på 2-5m(til kirker) resten står tilbage som økologisk skov med orkideer i bunden og et mylder af forskellige fugle og dyr.
Jeg kan kun fraråde sprøjtede træer i komposten eller flisen.
Den ikke flippede
Anne Marie
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 27. december 2017 kl. 21.07
Hej Anne Marie
Tak for et meget interessant svar. Helt tilfældigt prøvede min kæreste og jeg at finde ud af, hvordan økologiske juletræer bliver produceret i forhold til de konventionelle juletræer, hvor der som andre har nævnt bruges meget gift til ukrudtsbekæmpelse samt kunstgødning.
Hvor stort et areal har du øko. juletræer på? Ca. hvor lang tid tager det at opformere et juletræ på 1,5-2 m? Bruger du komposteret dyregødning eller andet som gødning?
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Trine S., 28. december 2017 kl. 2.29
Vi har for første gang i år købt et økologisk juletræ - fra den lokale, økologiske planteskole.
Det er i den grad blevet kælet for af hele familien - og junior, der normalt får udslæt af gran, har ikke reageret en eneste gang. Katten har også spist af det i år.
Det er da en succes.
Og hvis det er fanatisk, så er det da en hyggelig måde at være det på her i vintermørket...
Skrevet af: Jakob B., 28. december 2017 kl. 11.17
Jeg må indrømme, at jeg er noget betaget af de opdagelser, som Vibeke Dyrst har gjort.
Hvis der ikke allerede er foretaget mere videnskabelige undersøgelser på området, så vil jeg bestemt gerne opfordre til det.
Er der evt. andre, som har eksperimenteret med samme metode og kan dele erfaringer eller viden om flere sorter.?
Økologisk pyntegrønt er der nok altid masser af. Jeg var ude i haven og klippe grene fra gran, kristtjørn og cypres. Haven blev kun pænere af det, og jeg kunne sagtens have taget meget mere.
Med en høj stander med mange huller, så kunne man faktisk godt på den måde opbygge et juletræ kun med pyntegrønt. Men hvor pænt og nemt, det kan gøres, ved jeg ikke.
@A.M. Lønbæk
Tak for de gode tips til, hvordan man kan dyrke juletræer uden gift.
Men selvom det er en meget vigtig forbedring, så forvandler det jo ikke ligefrem juletræet til et imponerende økologisk bæredygtigt fænomen.
@Ingeborg Hansen
Jeg synes ikke, at det er fanatisme at nære et ønske om at erstatte de allermest sprøjtede og uøkologiske produkter med noget andet.
Jeg synes nærmere, at det ligner en langt værre form for fanatisme at betegne et sådant ønske som "fanatisk".
Skrevet af: Lars Holt, 28. december 2017 kl. 16.02
Min mormor havde opdaget, at juletræerne faldt i pris den 24. december.
Så da købte hun sit juletræ år efter år.
Men et år var der udsolgt! Min mormor var kreativ, så hun købte nogle grangrene og satte på trappestien. Ingen opdagede det, før hun fortalte det, efter at der var danset om juletræet.
Juletræer kan man nemt selv dyrke i haven. Problemet er, at man kun skal bruge ét om året. Så det er lidt svært at få det til at gå op mht. plantning og fældning.
Da vi købte nabogrunden i 1999 var der et stykke med juletræer (måske 30 stk.). Da vi ikke ønskede at sælge, blev det til en tradition, at familien kom forbi og fik et juletræ. Vi har ikke genplantet, men familien kommer stadig hvert år ved samme tid (mindst 30 i år).
Skrevet af: Svend Høst, 28. december 2017 kl. 16.33
Juletræer fås også i grøn genbrugsplast med grannåleduft , de kan bruges år efter år , sammenklappet fylder de ikke meget , de kan let stuves væk på loftet eller i kælderen til næste år.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. december 2017 kl. 19.07
Så vil jeg hellere undvære juletræet. .... iøvrigt er vores juletræ økologisk.... uden at jeg specielt er gået efter det. Vi køber vores juletræ samme sted hvert år, så nu ved jeg også, hvorfor det er dyrere end de fleste andre steder. Manden burde skilte med at hans træer er økologiske. :-).
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 28. december 2017 kl. 19.37
@ Ingeborg
Det kræver en ualmindelig (og måske urimelig) stor indsats at blive godkendt som økologisk landmand. Du kan ikke dyrke økologiske juletræer, hvis du dyrker andet konventionelt (medmindre det er på en anden ejendom).
Inden for dansk vinavl er der ganske få vinavlere, der er godkendte som økologiske avlere.
De fleste vælger at dyrke deres vin økologisk (uden kontrol), og fortæller så kun besøgende på vingården, at der "er dyrket efter økologiske principper".
Skrevet af: Ayoe B. P., 29. december 2017 kl. 15.03
@Lars Holst
Jo, man kan sagtens dyrke nogle marker på et landbrug økologisk og andre marker på samme landbrug uøkologisk. Det er der ikke noget til hinder for, så længe man holder sig til reglerne for økologisk jordbrug for de marker der er økologiske. Det kræver med andre ord, blot 2 forskellige regnskaber (gødnings- og sprøjteregnskaber) på de forskellige typer drift af jorden. ;)
Men du har ret i, at det burde være de konventionelle landmænd der skulle bevise hvad de bruger og ikke økolandmændende der skal bevise hvad de IKKE bruger. Det er, et eller andet sted, hul i hovedet med en sådan omvendt bevisbyrde. :(
God jul og godt nytår. ;)
Skrevet af: Lars Holt, 29. december 2017 kl. 15.36
Det er da glædeligt, hvis der er sket et lille skred i muligheden for at blive økologisk landmand. Jeg har bare ikke hørt om det før.
Omlægning fra konventionel til økologi bliver da væsentlig lettere og sikkert også mere økonomisk, hvis det kan gøres i etaper.
Men tilbage er stadig alt bøvlet med myndighederne, som sikkert af bedste hjerte prøver at håndhæve reglerne, men som gør det urimelig vanskeligt for mindre producenter.
Det er grunden til, at jeg har afmeldt mig registrering og holder mig på hobbyplan.
Og jeg staver mit navn rigtigt ;o)
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 29. december 2017 kl. 20.16
Marie Louise Johannsen,Jeg har ikke helt overblik over hvor mange ha vi har med juletræer i forskellige arter og aldre,men ud af 30ha er nok de 15 beplantet med forskellige juletræer og pyntegrønt af alskens slags. De er blandet i mindre felter, så utøj og sygdomme ikke får magten. Renkulturer er kun for de 'store' og effektive.Det tager ca.8 år før vi kan høste de første,ligesom de konventionelle dyrkere.Vi har gødet to år med Binadan økologisk gødning. Siden har de passet sig selv og er meget fine i farve og nålefylde. Flere overfølsomme kunder har ikke haft ubehag ved vores usprøjtede træer. Vi har mange mejser i sitkahegnene, hvor de lever af lusene,som ikke har en chance i juletræerne og pyntegrøntet.
Begge vore fædre var skovfoged,så vi gøre lige det modsatte.
Anne Marie
Skrevet af: Jakob B., 31. december 2017 kl. 21.05
Tak for flere gode tips og godt nytår omkring de alternative juletræer. :-)
Jeg kunne godt tænke mig at eksperimentere med kristtjørn og cypres engang. Men det har lange udsigter, for jeg har ikke engang fundet ud af at få dem til at formere sig endnu.
Jeg går ud fra, at de godt kan tåle at stå i potter og få frost om roden.?
Angående et frugttræ kan man så evt. få det til at overleve, hvis man beholder det inde efter jul og først planter det ud, når frosten er væk.?
Her links til nogle andre alternative juletræer:
www.frk-trillingsgaard.dk/2011/12/15-dec-kreativt-anderledes-juletr.html
fuglsangforoven.blogspot.dk/2012/12/alternativt-juletr.html
www.pinterest.dk/pin/196258496237491315/
ploefff.wordpress.com/tag/julepynt/
strikogslapaf.blogspot.dk/2012/11/snart-skal-vi-tnke-pa-juletret.html
bowgie.com/5-christmas-trees-wish-idea
Skrevet af: Claus K Madsen, 1. januar 2018 kl. 17.07
@Ayoe hvor har du de oplysninger fra? Sådan som jeg forstår vejledningen kan man kun have "parallelavl" undervejs i en omlægning eller hvis man bedriver forskning eller såsædsproduktion. Dertil kommer en række restriktioner indenfor ovennævnte.
Måske kan man lave en finte ved at stifte et ekstra (økologisk)selskab og lade dette forpagte jord af den oprindelige (konventionelle)gård. Der er måske et hul, men det er ikke i reglernes ånd...
Skrevet af: Kim Petersen, 1. januar 2018 kl. 23.08
Køb et plastikjuletræ, hvis et juletræ er nødvendigt, det kan bruges år efter år. Det er det eneste bæredygtige.
Juletræsplantager er noget af det mest uøkologiske, uanset om de er "økologiske" eller ej.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 2. januar 2018 kl. 19.49
Kim,er det noget du ved eller noget du tror? Og hvor har du den viden fra??
Anne Marie
Skrevet af: Anne Demant, 2. januar 2018 kl. 23.45
I gamle dage brugte nogen en grønkålsplante har jeg læst et sted.
Min gamle nabo har en gran der står ude i haven i en krukke. Den tager de ind, en alm stofsæk kommes om potten, og efter jul, somme tider allerede 1. juledag, vender træet tilbage til haven. Når det er for stort til krukken, plantes det ud i haven, eller på boligafdelingens fællesareal. Der gror det videre, og en anden lille gran flyttet ned i krukken. En gang imellem fælder afdelingen så et (gratis) juletræ. Så på den måde giver det meget glæde. Men sådan kan alle jo ikke gøre.
Selv tåler jeg ikke gran og har ikke småbørn længere, men har da oplevet at det hvert år alligevel er blevet jul :-)
Skrevet af: Kim Petersen, 3. januar 2018 kl. 1.29
Juletræs produktion er monokultur der udelukker alt andet på de pågældende arealer, så det har i min verden ikke ret meget med økologi at gøre. Og at bruge så store skovarealer på noget så unyttigt som juletræer kan vel heller ikke ligefrem kaldes bæredygtigt.
Men selvfølgelig - hvis man ligestiller økologi med fravalg af sprøjtemidler kan man måske nok få et ø-mærke til sine juletræerne.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 3. januar 2018 kl. 10.21
Nu er vi små producenter jo intet at regne i din optik.
Vi dyrker træer på naturens præmisser og ikke for et Ø-mærke.
Hvis ikke nogle af os fejer for egen dør, kommer vi ikke nogen vegne med den jord vi er de lykkelige ejere af.
Heldigvis er prisen faldet på normansgran pgr.af overproduktion,så måske nogle for øjnene på for en anden måde at dyrke dem på, men det kræver jo at nogle efterspørger dem.
Anne Marie
PS en rødbladet grønkål med lys i er fantastisk flot som juletræ. Er plantet ud i haven nu.
Skrevet af: Lars Holt, 3. januar 2018 kl. 10.36
Juletræsproduktion behøver ikke at være en monokultur. Juletræer skal jo have plads til alle sider for at blive pæne, så de egner sig til at gro i "læhegn" inde i dyrkede områder, skovhaver mm.
De kan fint bruges til at holde afstand i frugtplantager og dermed være med til at øge biodiversiteten og mindske smittetrykket.
Den ansvarlige haveejer smider i øvrigt ikke sit juletræ ud, men bruger det i haven, og til slut ender det som kompost og/eller evt. brænde
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Juletræets alternativ