Blåbær

Kan jeg lave en blanding af vasket sand, combi jord jeg har købt og rhododendron blanding til at sætte blåbær i, da det jo er en surbundsplante, eller kan jeg bruge ugødet spaghnum i stedet for Rhododendron blandingen. Hvilken blandingsforhold bør jorden være? Jeg har ikke adgang til grannåle.

Hej Bente Fabricius

Prøv at skrive "Storfrugtet blåbær" i søgefeltet øverst på Havenyt's side - der dukker så en god oversigtsartikel op om blåbærplanter. Og også et afsnit om krav til jord og næring.

Thomas Dahl Olejarz har et et klart budskab om ikke at anvende sphagnum som voksemedium - ligemeget om det er ren sphagnum eller blandinger som f. eks rhododendron-blanding.
Og han kommer med udmærkede forslag til, hvad man ellers kan anvende (grannåle er et blandt flere alternativer).

Venlig hilsen
Lone

www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/baer_druer_og_figen/916.html

Ja, hvor får man lige en kubikmeter grannåle fra og er det virkelig bedre for naturen en spagnum? Højmoserne er helt sikkert en truet naturtype i dansk perspektiv. Det skyldes især dræning gennem de sidste 150 år og tørvegravning til brændsel og plantejord.
Så vidt jeg forstår foregår gravningen i DK nu på arealer hvor toplaget med floraen for længst er skrællet af og udvindingen er faktisk med til at sikre en naturgenopretning som ikke ellers ville ske. Kilde: www.jammerbugt.dk/media/461386/VVM-for-toervegravning-i-Store-Vildmose.pdf
Spørgsmålet om man ikke med forholdsvis god samvittighed kan bruge dansk produceret spagnum til surbundsbedet?

For at svare på spørgsmålet: Ren, ugødet spagnum tror jeg er den bedste og i længden billigste løsning af de muligheder du oplister. Du bør nok tilsætte lidt rhododendron gødning til de øverste ca. 10 cm.
For at forsinke nedbrydningen af spagnummen mest muligt vil jeg foreslå: En barriere mod den omgivende jord. Dog ikke nedenunder. Vanding med regnvand og svag gødskning med speciel surbundsgødning.

Kunne ikke drømme om at hente i naturen, den skal vi alle værne om, og ikke dyrke " rovdrift " på naturen - biodiversitet, men tænkte jeg kunne jo evt. bruge noget købt. Har købt vasket sand samt fyr og gran bark, håber det lykkedes sammen med ovennævnte spørgsmål. Tør jeg tilsætte rhododendron gødning, selvom jeg selv ville afslutte med combi jord, der jo holder på vandet?
Tak for råd alle sammen

Hej Claus K Madsen

Lige en kommentar:
Hvis den gode samvittighed og biodiversiteten vinde må man vælge alternativer til sphagnum ....

En kubikmeter grannåle kan byttes ud med en kubikmeter barkflis fra gran - og det samme dyrkningsresultat kan opnås...

En granplantage har en omdrift på max 100 år - dvs de ønskede produkter kan produceres som handelsvare umiddelbart efter fældning og produktion af tømmer, flis, barkflis osv.
Og der kan straks efter skovning og bortkørsel startes en ny, rentabel produktion.
Der kan siges meget om ensidig plantagedrift - og der er bestemt rigtig gode grunde til at være kritisk overfor monokulturer !

En højmose (hvor den vigtigste mos-slægt er Sphagnum-mosserne) en 1000 år eller mere om at regenere - dvs der kan produceres handelsvare efter ca 1000 år.

Derfor er det i høj grad værd at undlade eller stærkt begrænse kommerciel udnyttelse at de allerede stærkt udnyttede højmosearealer både i Danmark og alle andre steder.

Og det er vigtigt at sikre de få og små mosearealer, hvor der er / kan skabes betingelser for højmosens særlige flora og fauna.
Deres evne som moderator i vandfordelingen i terrænet er i særklasse - en højmose kan tilbageholde vand med op til 20 gange sin egen vægt. Så i et klimaforandringsperspektiv er højmoser også interessante.

Hvis man har et ønske om at der fortsat er stor biodiversitet i verden er det vigtigt at tænke sig om - og hvis ikke på andre måder, så ihvertfald gennem sine valg som forbruger.

Venlig hilsen
Lone

Et alternativ til Claus's partsindlæg fra den industri der i DK står for fortsat ødelæggelse af højmose kunne være dette:

naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/hoejmoser/hoejmoser/trusler/

Hej Lone. Som det fremgår af den VVM rapport jeg linkede til herover, så kobles tilladelserne til at grave tørv med en pligt til naturgenopretning. Uden tørvegravningen vil det samme areal blive udlagt til landbrug og skovdrift fremgår det. Den nye mose vil ret hurtigt få det samme forholdsvis artsfattige plantesamfund som en gammel mose. Forskellen er, at der ikke ligger 5 meter tørv nedenunder. Det tager som du siger mange år at opbygge. Så vidt jeg ved gives der ikke tilladelser til at grave i uberørt mose.

Barkflis fra gran er givetvis et bæredygtig alternativ, men hvor godt virker det? Jeg har ikke set nogle forsøg der beskæftiger sig med gennem flere dyrkningssæsoner, men måske du kan henvise til sådant?

@Bendte. Jeg vil ikke anbefale at blande kombijord eller sand i. Jeg er bange for at fremskynder omsætningen af spagnumen og får den til at synke sammen. Bark tror jeg godt du kan blande i.

Partsindlæg?? Du ved udmærket godt at jeg ikke har nogen som helst interesser i spagnumproduktionen Tom.

Jeg har gravet lidt i bark som alternativ til spagnum. I USA er det åbenbart helt almindeligt at dyrke blåbær i barkflis af fyr. Her er et kort resume af metoden som den praktiseres derovre:

www.actahort.org/books/446/446_40.htm

Kunne være interessant at høre om erfaringer med den metode i DK. Er der forskelle i pasningen man bør være opmærksom på?

Hej Claus
Det var nu ikke min hensigt at fremstille dig som aktionær i Pindstrup Mosebrug A/S :-)

En VVM-redegørelse er jo et politisk dokument, hvor forskellige interesser blandes sammen og kan jo reelt ikke skrive højmoserne tilbage, når først de er ødelagt. Udnyttes et hjørne af en højmose, påvirkes resten på grund af dræn-effekt.

Som dit eget link viser (tak for det), så er der ofte en anden vej, hvis der er en vilje. Ud over barkflis og div nåle fra fyr og gran, som ofte omtales her på havenyt, så husker jeg, at Bonderøven forsøgte sig med savsmuld fra et savværk, men ved ikke hvad resultatet blev.
Måske har nogen her erfaringer med det?

Nå, sådan. En VVM redegørelse er jo en rapport myndighederne kræver af ansøger som baggrund for deres vurdering. I reglen ( og også her) laves den af et rådgivende ingeniørfirma på ansøgers regning. Så vidt jeg ved er det normalt et meget sobert værk som leveres. Rådgivende ingeniører har jo brug for at værne om deres troværdighed og er vel også i yderste konsekvens underlagt et juridisk ansvar.
I det konkrete tilfælde fra Store Vildmose tror jeg ikke du behøver være nervøs for en dræneffekt af tørvegravningen. Den mose er drænet og svært nedbrudt. Et par km nord for mosebruget, midt i den oprindelige mose, har jeg set sand komme op i plovfugerne. De oprindelige 5-10m tørv er ikke gravet væk her. De er komposteret...

Jeg stødte på forsøg med savsmuld ved at søge på "blueberry +mulch". Det er mit indtryk at erfaringerne med fyrrebark er noget bedre, men jeg har kun skimmet materialet.

Det jeg savner er konkrete, danske, erfaringer med at dyrke i bark. Skal man f.eks. være mere opmærksom på at vande? Hvor findelt skal barken være? Skal den komposteres lidt? osv.
Kom frit frem, hvis i har sådan nogle erfaringer eller kender til forsøg.

Tak for svar, jeg har aldrig anvendt Spaghnum før, ej heller Rhododendron jord / blanding. Godt jeg skrev herinde. På vare deklartionen står der bare Spaghnum, og jeg har ikke tænkt på, det er produceret af tørv, det burde der stå på deklarationen, det gør mig vred, og jeg har kontaktet dem. Jeg anvender enten fin eller grov komposteret jord, hvis det har været nødvendigt, topping om efteråret, gøder med hestemøg..... Jeg får det helt dårlig af at læse ovenstående svar, om ødelagte mosearealer, og føler mig snydt og vildlledt af Producenterne, det sker ikke igen. Jeg vil som sagt gerne værne om Biodiversiteten, og min økologiske have.
Lige et spørgsmål mere, mon jeg kan anvende kærnemælk til Blåbærerne, som jeg gør ved mine Hortensiaer om efteråret, der lige får 1l kærnemælk?

Hvad er formålet med at give 1l kærnemælk?

Lars Holt Et trick jeg har fået af en gammel gartner, og får Hortensiaerne til at stortrives. Denne metode brugte man i gamle dage, da man ikke kunne købe alskins ting og sager, som i dag.