Skrevet af: Nancy R, 14. marts 2005 kl. 14.42
Skal gamle ribsbuske beskæres? i så fald hvor når, og hvor dan.
Skrevet af: Helle-Sofie, 14. marts 2005 kl. 15.18
Lige efter man har plukket bærene og frem til foråret før de sætter blomster.Klip de gamle grene af ved roden – det er dem der er mørke og slidte.
Hilsen Helle-Sofie
Skrevet af: Jørgen Christoffersen, 30. juni 2009 kl. 12.01
Hej;
Skal man baskære sine ribsbuske? I så fald hvornår og hvordan?
Med venlig hilsen
Jørgen Christoffersen
Skrevet af: Lilium, 30. juni 2009 kl. 12.48
Kære 2-læs svar 1 lige ovenover!
Min kone siger også jeg spørger om alting, uden
at undersøge tingene selv først.
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 30. juni 2009 kl. 19.24
Man kan med fordel beskære ribsene ved at skære de bærbærende grene af og sætte sig godt til rette på terrassen og plukke ribs. Hvis man gør det efterlades de unge skud fra sidste år og det er dem der giver ribs næste år. Jeg har lært denne metode af min morfar og han høstede mange og store ribs på nogle enormt gamle buske.
Skrevet af: Connie Christiansen, 3. juli 2009 kl. 21.57
Vil de grene der bærer ribs i år også give næste år eller er det kun de nye der giver bær
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 3. juli 2009 kl. 22.04
De grene, der giver ribs i år vil også give ribs næste år, men hvis du har mange ældre grene på buskene vil bærrene blive væsentlig mindre. Det er nu en gang nemmere at plukke få store bær end mange små.
Skrevet af: Gustav, 9. juli 2009 kl. 23.40
Nogen her der ved om det kan lade sig gøre at så nye ribsbuske med frø fra sine engne ribsbuske (hvis ja hvordan)
Skrevet af: Anne Demant, 9. juli 2009 kl. 23.50
Jo, det kan man, det med hvordan ved jeg ikke, men det ved solsorten :-) Så jeg vil tro du bare skal så kernerne.
Faktisk er det altså nemmere at bøje en gren ned til jorden, evt. holde den fast med en teltpløk eller lign. der hvor der er jordforbindelse slår den rod, og du kan næste år klippe grenen fri og så har du en ny ribsbusk.
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 10. juli 2009 kl. 7.40
Hvis du sår ribsbuske kan du ikke forvente at få en busk, der giver samme udbytte med lige så store og flotte bær, som den du har i forvejen, da der er forskellige gener i modermaterialet som slår igennem ved frøudsæd. Hvis du kun skal bruge en enkelt busk kan metoden Anne Demant anbefaler bruges.
Skrevet af: Gustav, 10. juli 2009 kl. 11.19
Mange tak for jeres hjælp jeg vil begynde på det lille projekt så snart jeg kan :-)
Skrevet af: Martin P, 10. juli 2009 kl. 16.56
Du kan også klippe et af de nye skudtoppe af busken og stikke den i jorden. Det skal gøres om vinteren på et tidspunkt, hvor jorden ikke er frossen, så du kan stikke den i jorden. Skuddet skal være ca. 15 cm langt og 2/3 af den skal ned i jorden, kun 1/3 skal være over jorden.
Når det så bliver forår slår den rod og springer ud med blade. Sæt gerne mere end ét skud i jorden, da det ikke er sikkert alle slår rod.
Jeg satte selv to solbærskud i jorden i vinter, og det ene skud er blevet til en fin lille plante. Der er kun en gren her det første år, men næste år bliver den større med flere grene.
Desuden kommer der indimellem nye rodskud fra ribsbuskene ca. 20 cm fra busken. Tjek lige din busk for det! Dem kan du grave op og sætte et andet sted.
– Martin
Skrevet af: Gustav, 18. juli 2009 kl. 13.58
Nu har jeg da en grund til at glæder jeg mig til vinteren ha ha :-) mange tak for alle de gode råd venner :-)
Skrevet af: Eivin Knidsen, 20. august 2009 kl. 8.47
Ribs kan både plukkes når de er grønne og man kan også vente til de har fået lidt "farve" i kinderne.
Mvh Eivin (^_^)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Ribsbuske