Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. november 2016 kl. 19.14
Vi forbinder alle specielle dufte med begivenheder, vi ikke glemmer, eller særlige oplevelser i naturen. For mig er den søde honningduft af Jomfru Marias Sengehalm synonym med den nedlagte flyveplads ved Ry i nærheden af Silkeborg. Jeg er senere stødt på planten enkelte steder, men vil gerne skabe et "magert" voksested til den i min have, som har fuldfed lerblandet jord. Hvordan gør jeg det, og hvor får jeg frø eller startplanter? Insekterne elsker denne lille gule plante, som jeg i tidernes morgen har bundet mange små kranse af. Hvor kan jeg finde den i det sydlige Jylland? Den bruges også til snapsekrydderi.
Ingeborg
Skrevet af: Tilde P., 19. november 2016 kl. 19.55
Ingeborg Hansen.
Hvis du søger på "galium verum seeds" , kommer der en stribe muligheder for frø.
Vi har den her i ret begrænset mængde på høj tør stiv lerjordsbrak, og enkelte steder på tør ren sandet overdrev.
Her blomstrer den ret sent, så det vil være en fordel at finde frø, så det kan sås allerede kommende forår.
Vh. T&HPP
Skrevet af: Lars Holt, 19. november 2016 kl. 20.28
Gul snerre (Jomfru Marias Sengehalm) gror på næringsfattig sandet jord, så start med at gøre et område klar.
Frø kan du hente i naturen. Måske er det for sent i år, men du skal jo også lige have tid til at klargøre bedet.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. november 2016 kl. 21.05
Tak for svarene. Nu bor vi langt fra Ry flyveplads og det er 45 år siden jeg fandt mine planter der. Mon arealet stadigvæk ligger brak som i sin tid?. Det er nu også rigeligt langt at køre efter - og på denne årstid finder jeg nok ingen planter. Men det lader jo til at man kan købe frø?
Ingeborg
Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 19. november 2016 kl. 21.26
Nej er det gul snerre der hedder sådan, hvor fint.
Det vidste jeg ikke ... tak
Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 19. november 2016 kl. 21.28
Jeg ved der er et firma der laver vækst måtter og grønne tage, som også sælger frø af vilde blomster af dansk afstamning. Måske de har de?
Skrevet af: Claus K Madsen, 20. november 2016 kl. 0.18
Hvis du vil finde den i naturen, kan du jo bruge www.fugleognatur.dk. Den er ret udbredt også i det sydlige Jylland. F.eks. i plantagerne NV for Egtved.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Galium verum – Jomfru Marias sengehalm