Pære efter pære?

Kære forum.

Jeg har et ungt pæretræ på ca. 2 meter hvis blad har hængt vissent ned siden foråret og som nu er dødt. Fem meter derfra står et andet pæretræ der er helt upåvirket. Det døde træ har hel tide været svagt i vækst ift. det andet.

Mit spørgsmål er: kan man plante et nyt pæretræ samme sted, eller er det som med æbler, at man ikke skal plante æble efter æble? Ville det være et problem med kirsebær (fruen vil gerne have jeg planter et kirsebærtræ ud dér - jeg vil helst ikke;-) )?

På forhånd tak!

Venlig hilsen
Anders

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej AK og alle andre, der vil plante indenfor samme planteslægt.
Som hovedregel skal jorden skiftes med "ikke inficeret jord" når vi planter træer og buske i "rosenfamlilien" og det er som hovedregel følgende: roser, æbler, pærer, røn, tjørn, spiraea, aronia, amelancier, kvæder, cotoneaster og så har jeg vist de fleste med.
Hvis du vil plante indenfor samme slægt, må du sørge for at skifte jorden dertil hvor rødderne på det fjernede træ må være nået til. Det er på et ubeskåret træ cirka lige så langt ud, som grenene er nået og så i mindst 50 cm dybde. Om du får det hele ed eller ej, er ikke så afgørende, for jo større hullet er, jo længere tid går der før det nye træs rødder når derud og får påvirkning af det gamle rodområde. Nogle steder med kraftig jord og hvor der ønskes svagere vækst bruges det omvendt, så træerne væksthæmmes, men det er vist ikke for amatører, men det bruges i frugtplantagerne, ved jeg.
www.de-gamle-sorter.dk

Hvis man nu (som jeg) er doven ... og ikke orker den store udgravning, hvor lang tid skal der så gå, inden naturen har 'renset' sygdommen væk - så man igen kan plante i samme område? Og - er der forskel på ler og sandjord i den forbindelse?

Tak for svarene - men jeg vil da gerne høre svaret på JR's spørgsmål også (dovne hunde er vi nogle stykker af...)

Jeg har nu tilfældigvis to murebaljer med jord stående ca. 2meter fra det udgåede træ så jeg kunne faktisk, uden at overanstrenge mig ALT for meget, godt skifte jorden ud...

Venlig hilsen
Anders

Ja, der skulle have stået mureRbaljer...

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

5 år eller mere.
www.poha.dk/Frugt/phkap17.htm

Hej også "de dovne" som så bare bliver ramt af misvækst og manglende tilvækst og trivsel i æble, pære, m.v. når den ene får lov til at blive plantet i samme jord.
Ingen har til dato kunnet fortælle hvor længe der skal gå før jordtrætheden er væk, formentlig så længe at vi bare skal regne ed at det holder ved rigtig længe og tagetes har det med at hvis man tror på det, virker det, men alle disse mange husråd virker efter min erfaring ikke. I Holland bruger man en afrikansk græsart der bliver mange meter høj, den kan ikke sås, men skal plantes ud som plante og de mener det har en vis effekt. Jeg har aldrig hørt om at det er blevet brugt i DK, hvor vi måske har lidt mere jord at gøre godt med. Kan oplyse at nogle af de største producenter af æbletræer aldrig kunne drømme om at have træerne i samme jord, hvor der har stået træer af samme familie før, så de bytter jord med naboerne i stor stil, for på den måde at holde tilstrækkelig vækstkraft i træerne. Og til James - der er ikke forskel på virkningen i sandet og leret jord.

Boi, kommer der altid eller næsten altid misvækst ved f.eks. at plante æble efter æble eller er det tilfældigt?

I frugtplantager plantes der ofte æbler efter æbler. Det hænger sikkert sammen med, at her gødes, kalkes og vandes træerne efter behov.
Jeg er ikke sikker på, at det vi kalder jordtræthed, i virkeligheden ofte er næringssorg. Efter en lang periode med æbletræer, der ofte undergødes bliver jorden udpint.
Jeg bruger at blande godt omsat staldgødning eller halvomsat grov kompost i plantejorden og har aldrig haft problemer med misvækst. Samtidig får de nyplantede træer ca. 1 kg dolomitkalk drysset ud på jorden på 1 kvm. omkring træet efter plantning. Ofte gror de udskiftede træer bedre, end det træ de afløser.
Det er vigtigt, at de nyplantede træer får en god start og de ikke mangler næring de første år. Samtidig skal jorden have et passende indhold af kalk for at gødningen kan optages.
Villy Mougaard
BLG Viden Aps

@Willy

Du mener altså, at jordtræthed skyldes manglende næringsstoffer? Så vidt jeg kan læse mig til, er der lavet undersøgelser, som afviser dette.

Jeg tillægger din erfaring fra praksis stor værdi, men kan ikke forstå, at begrebet så overhovedet findes, da tilførsel af næring er forholdsvis simpelt. Jeg bider mærke i, at du anvender organisk gødning også - det er vand på min mølle om fordelene ved en levende jord med stor diversitet.

Det med at tilgængeligt kalk kræves for at "gødning" kan optages - hvad mener du mere præcist med det?
Kan for meget kalk ikke binde mange næringsstoffer?

@ Tom.

Frugttræer optager bedst gødning når jordens pH ligger mellem 5,5-6,5 på sandjorder og op til 7,0 på lerjorder. Indenfor dette spænde kan træerne bedst optage de næringsstoffer, som de har brug for.

I praksis viser det sig, at rigtig mange gamle haver er 'sterile' og jordens pH er under 5,5. Med 'sterile' mener jeg, at alt for meget organisk materiale er fjernet fra haven gennem en årrække. Altså er den væsentligste forudsætning for dyrkning af frugt ikke optimal.

Bruges der kun mineralgødning, er det som op at træerne selv med den rette pH i jorden ikke får alle mikronæringsstoffer. Det er min erfaring at brug af kompost og staldgødning giver langt mere livskraftige træer. Det forhøjede indhold af humus i jorden virker åbenbart også befordrende på træernes sundhed på anden vis, da spændet i jordens pH kan udvides uden det får nævneværdig indflydelse på træernes sundhed.

Jeg skal ikke bortforklare er der findes jordtræthed og det vil være en fordel ikke at plante pære og æble efter pære, men oftest er det fordi jorden er udpint for specielle næringsstoffer ved for ensidig og mangelfuld tilførsel af næring og manglende humus. I de tilfælde, hvor der er tale om træer under 5-10 år, tror jeg ikke der er tale om jordtræthed, men snarere de andre faktorer, som jeg har påpeget.

Endelig ved vi jo ikke om det lille pæretræ er på kvædegrundstamme eller vildpære. Det er min erfaring at pærer på kvædegrundstamme ofte mistrives på næringsfattige jorder.

Villy Mougaard
BLG Viden ApS

@Villy

Tak, for at du som professionel deler dine erfaringer med betydningen af organisk materiale / humus i dyrkningsjorden. Jeg tror, at det betyder meget for udbredelsen af viden til havefolket.

Jordtræthed er nok et af de fænomener, som ikke er udredt og nok også lidt af en en belejlig "prügelknabe", når dårligdomme i ens have skal forklares - selv begår haveejeren jo ikke fejl, som mangelfuld pleje af "den levende jord" :)

Et spændende emne, som jeg også tit har svært ved at rådgive om. Jeg har efterhånden plantet mange haver til hvor jordtræthed har været et emne. Det er ikke altid man er i stand til at fjerne ret meget jord da det også kan ødelægge andre planter. Så prøver man at fjerne så meget som muligt.
Men resultaterne er ikke entydige i min verden. Nogle gange vokser roser fint igen hvor der har været roser og ind i mellem kan man ikke få noget igang igen, næsten uanset hvor meget jord der er skiftet. Heldigvis synes jeg der er en stor overvægt i de tilfælde hvor det går fint. Jeg anbefaler altid en jordforbedring med kompost, da det fremmer mikrolivet i jorden, som kan være med til at bekæmpe en evt. overvægt at nematoder i jorden.

Vi har i årevis læst om, at planter, nogle mere end andre, udskiller stoffer i jorden for at forhindre konkurrence fra artsfæller.
Dette væksthæmmende stof skal må så fjerne eller fortynde for at kunne få nye artsfæller til at trives.
Vinavl er ny i Danmark, så der er ikke mange genplantninger. Men jeg har bemærket væsentlig forringet grokraft ved nyplantninger. Jeg e først nu nået til at skulle undersøge, om et stort jordskifte kan løse problemet.

Og som flere andre har nævnt, har jeg også meget gode erfaringer med brug af kompost og anden organisk gødning.
Kan man holde en pause vil det være en god idé at have en sæson eller to med miljøplanter, korn eller grøntsager og megen kompost, inden genplantning.