Forum

Stikling af Parasoltræ

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Morten Larsen, 21. juni 2016 kl. 11.56

Jeg har et podet Parasoltræ (Sciadopitys Verticillata `Sternschuppe´) der gror fint. Nu har jeg opdaget at grundstammen, altså under podningen, har sat et skud. Dette ønsker jeg at fjerne.

Imidlertid finder jeg dette træ så specielt, at jeg gerne vil forsøge at lave en aflægger af dette skud. Mine spørgsmål er derfor:

1) Er det overhovedet muligt at lave et nyt Parasoltræ via en stikling?

2) Hvornår skal skuddet fjernes? Det er nu ca 10 cm og har rimeligt blød ved.

3) Hvad gør jeg rent praktisk i forbindelse med fjernelsen af skuddet?

4) Og endelig... er det umagen værd?

Jeg håber, at der en der kan svare på disse spørgsmål- 1000 tak på forhånd.

/Morten

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 21. juni 2016 kl. 13.51

Er du sikker på, at det er podet? For hvis det er, så er det næppe et parasoltræ det er podet på og dermed får du ikke et nyt træ af samme slags, ved at få rodskuddet til at slå rødder.

Jeg har ingen steder kunnet finde, at man poder dette træ. Men måske dette link kan fortælle dig mere om træet generelt. ;)

ign.ku.dk/arboret-hoersholm/plantebeskrivelser-maanedens-plante/marts_sciadopitys_verticillata/

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Larsen, 21. juni 2016 kl. 19.57

Tak for svaret.

På infolappen fra planten står at den er podet, men ikke på hvilket.

Jeg har vedhæftet et billede. De "uønskede" nye skud, som jeg jo vil lave til stiklinger, er lysegrønne (nederst til højre), mens de øvrige nye skud på planten ("Sternschnuppe") er mørkegrønne.

Bemærk, at disse nye skud fremstår med enkeltnåle, mens "Sternschnuppe" er dobbeltnålet- også på nye skud. Disse skud er endvidere meget bløde i det i flht "Sternschnuppe".

Mvh Morten

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 21. juni 2016 kl. 20.56

Hej Morten
Den kan stiklingeformeres - med halvmodne skud sent på sommeren.
I princippet kan alt jo podes, men det er ikke sikkert det er nødvendigt, men har den speciel langsom vækst, kan det være nødvendigt.
Info fra "politikens bog om planteformering", den er ofte god at blive klog på hvis der skal formeres planter.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Larsen, 21. juni 2016 kl. 21.46

Tak for svaret, Boi.

Kan du af billedet se om jeg har ret i at min "Stern..." er podet på en alm Parasol?

Og, i så fald, er det ikke en normal Parasol, der er på vej op? Hvis så, ønsker jeg jo at dyrke denne også :-)

Mvh Morten

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 22. juni 2016 kl. 10.39

Det er ganske rigtigt, som du har bemærket, er grundstammen med enkelte nåle og den indsatte dværgvækst med fine nåle. Det er den måde, man formerer en mutation eller sport i større antal i en fart.
Du får en alm Parasoltræ med stiklingen under podestedet. Det kan godt lade sig gøre, men det tager tid. Op til et år inden der er rod på, men det er da forsøget værd. Du kan også hyppe jord op omkring 'vildskuddet' efter at have kradset lidt i barken på skuddets fod. Hold jorden fugtig omkring stedet. Sæt evt. en flækket 1-2L plastikpotte uden bund omkring den ophyppede jord, for at holde det på plads og fugtigt.
Held og lykke
Anne Marie

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Larsen, 29. juni 2016 kl. 22.46

Jeg valgte at fjerne disse vildskud fra planten, da det- som jeg ser det- ikke er umagen værd at forsøge sig med at dyrke dem. Har dog sat dem i vand... måske de slår rødder?!?

På Facebook findes en intern gruppe om netop Parasoltræer- kan anbefales :-)

Tak for jeres input.

Nyt svar til emnet »Stikling af Parasoltræ«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Stikling af Parasoltræ

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider