Skrevet af: Sandra H., 18. maj 2016 kl. 10.59
Jeg ved ikke rigtig noget om græsplæner, men læste mig til at jeg kunne bruge jernvitriol mod mos, og det har jeg så gjort efter anvisningen. MEN nu er min græsplæne blevet sort!! Ikke kun mosset :-(
Så mit spørgsmål er om jeg på nogen måde kan redde den? eller er løbet kørt? Håber på gode råd :-)
Skrevet af: Claus K Madsen, 18. maj 2016 kl. 13.05
Det lyder som om du er kommet til at svide græsset. Måske har du spredt det mens græsset var vådt?
Jeg tror bestemt græsset kommer igen af sig selv. Riv det døde væk og vand den evt. hvis det bliver meget tørt inden græsset kommer tilbage.
Skrevet af: Sandra H., 18. maj 2016 kl. 13.13
Det passer meget godt med at græsset ikke var helt tørt :-( Det er så surt at se på en sort græsplæne når hensigten var at få en flot grøn plæne. Håber virkelig den kan reddes.
Skrevet af: H. Christensen, 18. maj 2016 kl. 16.33
Bare rolig, græs kan tåle meget jernvitriol.
Vi gør det samme på golfbanen om foråret for at hæve temperaturen i jorden.
Regnvejr og så en 14 dags tid så er din græsplæne mørkegrøn.
Mvh
Skrevet af: M. Moestrup, 18. maj 2016 kl. 18.27
Da jeg gjorde det samme for nogle år siden, blev græsplænen ved med at have sorte pletter i flere måneder, da jeg ikke orkede at fjerne mossen. Så det må du gøre op med dig selv, det er jo kun det døde mos, der er sort.
Skrevet af: Claus K Madsen, 18. maj 2016 kl. 20.55
I svitser golfbanen sort for at varme jorden op?
Det var da en forfriskende afveksling fra al den snak om delikate og smukke mælkebøtter, skvalderkål osv osv :-)
Skrevet af: Tom Andersen, 18. maj 2016 kl. 21.38
Lige ud af posen fra en "green"keeper. Jeg tror måske du skulle kalde det for en bivirkning af mosbekæmpelsen :/
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. maj 2016 kl. 8.43
@H.Christensen
Nu skuffer du mig virkelig! Troede ikke at du havde mos på din golfbane, siden du er kommet med så mange gode råd om hvordan jeg skulle undgå mos på min græsplæne. Gødning, tromling og i det hele taget behandling med maskiner, som ikke er i maskinparken hos en almindelig haveejer. SLUT til greenkeeperen :-).
@Moestrup
Det er vist at gøre det for nemt for sig selv, bare at hælde jernvitriol over græsplænen og tro at den sorte mos forsvinder af sig selv. Meningen er skam at man river den døde mos af, og så kan man jo ligeså godt fjerne mosset med et dertil egnet redskab i stedet for at hælde jernvitriol ud over plænen.
Ingeborg
Skrevet af: Sandra H., 19. maj 2016 kl. 9.33
Jeg havde selvfølgelig læst mig til at mosset blev sort, og det fjerner jeg selvfølgelig nu det er færdig med at blive sort. MEN græsset er også blevet sort, og DET var ikke hensigten :-(
Jeg har prøvet at fjerne mosset med flere andre måder (knofedt), men det har taget over igen med det samme, så denne gang prøvede jeg med jernvitriol... det gør jeg aldrig igen! :-D
Men tak for jeres indlæg. Jeg håber I har ret i, at græsset kommer igen.
Skrevet af: M. Moestrup, 19. maj 2016 kl. 9.59
@Ingeborg
Ja, det fandt jeg også ud af :) Så nu har jeg skaffet mig en mosfjerner/plænelufter til kun 700 og den er effektiv. Sikke mange 100 liters plastikposer jeg kan fylde med mos bagefter!
Man skal lige huske at der skal have været tørke i et par uger før man bruger den, ellers slipper mossen ikke rigtigt.
Skrevet af: H. Christensen, 19. maj 2016 kl. 17.40
@Ingeborg
Hvad snakker du om?
Jeg bruger IKKE jernvitriol mod mos. Heller ikke på golfbanen.
Det virker alligevel ikke.
Og du bliver ved med at fable om maskiner.
Dem jeg har her i min have er ganske alm. maskiner som alle kan købe.
En cylinderklipper fra 1982 købt brugt i uk.
En let tromle købt i jeg og fix.
En trillebør købt i harald nyborg.
Alm hånd redskaber som skovl, rive, saks osv.
Og en bil og trailer.
Mvh
Skrevet af: H. Christensen, 19. maj 2016 kl. 17.42
Og når jer vertikal skære min prydplæne som er på 600m2 kan jeg lige knap samle 2 trillebøre fuld af græs.
Mvh
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. maj 2016 kl. 18.54
@H. Christensen
Hm...... Indlæg 3 er måske slet ikke skrevet af dig?
Ingeborg
Skrevet af: H. Christensen, 19. maj 2016 kl. 20.01
Jo og der står vist intet om mos.
Jern bliver først og fremmest brugt til at gøre græs stærkt ligesom aluminium, zink og kobber.
Mvh
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. maj 2016 kl. 23.11
@H.Christensen
Da tråden handler om "sort" mos, var dit svar en kende misvisende. Der er jo ingen, som drømmer om at opvarme jorden med jernvitriol? Jeg kan i hvert tilfælde ikke forestille mig at det skulle være en gængs metode for almindelige haveejere. Iøvrigt kunne det være interessant at vide, hvor længe sådan en opvarmning varer? Timer? Dage? - Kunstigt er det da i hvert tilfælde.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. maj 2016 kl. 23.18
@Sandra
Det er en god investering du har gjort. For at trøste dig lidt, lægger jeg lige et par billeder til af min græsindsats 2016, hvor der virkelig var meget mos - og ikke ret meget græs tilbage efter vertikalskæringen på kryds og tværs. Du behøver ikke at vente på tørvejr i 14 dage. Det kommer lidt an på din jord. Hovedsagen er at du ikke river for meget græs med op. Jeg startede den 17.4. og det var ret så tidligt på året, fordi der var så koldt at jorden ikke var minimum 7 grader, så nyt græs kunne spire og det gamle gro. Men det gik jo alligevel. Ikke så hurtigt, som jeg kunne tænke mig, men i dag, 4 uger senere er alt jo fint og i god grokraft.
Jeg har ikke givet min plæne nok gødning sidste år - men i år har jeg allerede givet 2 gange.
Held og lykke med det - selvom det ser sort ud :-)
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. maj 2016 kl. 23.21
Samme sted i dag, 4 uger senere - klippet 1 gang for 8 dage siden med højeste indstilling på plæneklipperen, fordi der var et par steder, hvor der var nyspiret græs, som ikke skulle klippes endnu. Her kan man snildt lige lade plæneklipperen køre med løftet rotor ved at lade den køre på baghjulene.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. maj 2016 kl. 23.21
Og så flot er græsset kommet sig.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. maj 2016 kl. 23.23
Udover at vertikalskære, efterså og gøde, har jeg topdresset med en blanding af muld og sand, ikke noget stort lag, men med løs hånd over det hele og især der, hvor der var helt bare pletter.
Ingeborg
Skrevet af: H. Christensen, 20. maj 2016 kl. 16.11
@Ingeborg
Læs lige trådstarten igen.
Trådstarter var ikke nervøs for mosset blev sort.
Men at græsset blev sort.
Du varmer også jorden op ved at vertikalskære og dresse med muld, som er meget mørker end græs.
Det kan vi ikke på golfbanen så derfor "farver" vi græsset sort med jern.
Jeg ville da foretrække at gøre det med kompost muld men kunderne vil nok have svært med det.
Mvh
Skrevet af: Anne Demant, 20. maj 2016 kl. 21.02
Min genbos plæne blev også meget mørkegrøn, angivelig det I kalder sort, i år. Hun havde strøet jernvitriolet ud, i rigelig mængde.
Men den blev i løbet af 14 dage flot grøn, omend græsstråene stod lidt og råbte til hinanden, nu mosset var væk.
Så ro på Sandra.
I svar 1 skriver Claus at det måske er fordi græsset var vådt, jeg husker at vi for mange år siden vandede noget mosfjerner ud, så bliver græsset jo også vådt..?
men det har måske været noget andet, men jern var der i, for manden spildte lidt på fliserne. og så havde vi det at snakke om :-)
Jeg bruger ligesom Ingeborg at topdresse, og den smule mos der evt. er om foråret, forsvinder når solen får magt igen.
Skrevet af: Claus K Madsen, 20. maj 2016 kl. 21.44
H. Christensen, hvorfor er det så magtpålæggende for jer at få jordtemperaturen op? Man skulle tro at i sætter græsset mere tilbage end i fremmer det ved den strategi...
Anne, det er et kendt problem at kunstgødning på en våd plæne kan svide græsset. Jeg tænker det gælder alle salte, også jernvitriol (jernsulfat).
Problemet er at der opstår alt for høje saltkoncentrationer når midlerne opløses i den smule vand som hænger ved stråene. Når man spreder i tørvejr med udsigt til regn opløser regnen saltene og skyller stråene rene.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. maj 2016 kl. 22.29
Jeg savner svar på, hvor længe jorden opvarmes kunstigt med jernvitriol. Hvis man gør det i en periode, hvor jordtemperaturen er omkring 6-7 grader, hvad sker der så, når man har varmet jorden et par grader i ? antal dage, men jordtemperaturen falder tilbage til under de magiske 7 grader i en længere periode bagefter?
Ingeborg
Skrevet af: H. Christensen, 21. maj 2016 kl. 8.08
Ingeborg Jeg ved ikke hvad kunstigt der er i at varme jorden op med en mørk overflade.
Det er jo ikke jernvitriol der varmer, det er solen.
Som jeg skrev i indlæg 19 gør du det selv ved at dresse med muld.
Claus
Da ukrudts græsserne starter deres vækst ved 4 grader og kultur græsserne ved 7 grader prøver vi at udline så hurtigt vi kan.
Det skal selvfølelig gøres på det rigtige tidspunkt.
Derfor render vi rundt med et jord termometer det meste af foråret. så ved vi også hvornår vi skal gøde og så.
Vi kan jo ikke have varme slanger i ligesom fodboldstadion.
MVH
Skrevet af: Anonym bruger, 21. maj 2016 kl. 10.22
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tine Horsum, 13. juni 2016 kl. 2.39
Er det her en joke?!
Mvh
Tine- hvis brombærhelvede i visse dele- er plæne. Med håndkraft!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Min græsplæne er blevet sort