Skrevet af: G., 21. november 2004 kl. 13.14
Som nybegynder ud i køkkenhavens univers, har jeg bygget et højbed – efter rådgivning fra alm. trælasthandel – i trykimprægneret træ (med tjære).
Efterhånden har jeg fået ikke så få kommentarer om at det er giftigt og en meget dårlig ide! Efter en sæson med dejlige grøntsager er jeg selvfølgelig en kende bekymret for, hvor slemt det er.
Havebogen siger at det ikke er farligt, så længe træet er dansk (og det skulle det være).
Skal jeg bygge højbedet om, kan jeg male det med andet end tjære, eller skal jeg bare bruge det som det er?
/G.
Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 6. december 2004 kl. 13.58
Tja – jeg har endnu ikke noget højbed fordi jeg ikke ville bruge trykimpreneret – og slet ikke tjære...For dansk eller ej – vores regler for hvilke gifte der bruges er lidt strammere end ude i verden, men det er stadig gift man bruger. Jeg har besluttet at gå efter robie træ eller opvarmet gran (jeg kan ikke huske hvad det reelt hedder). Det er bare så besværligt at få fat i og koster noget mere end almindelig trykimpr. træ. Det første er faktisk den største hurdel.
Men om du skal rive det hele ned igen, hm...?
Skrevet af: Iben, 6. december 2004 kl. 17.06
Trykimprægneringen er giftig!- men tjæren er faktisk endnu værre!
Jeg har selv et par bede med trykimprægnering- i dag er det giftige vel regnet ud- og jeg ville ikke bruge det igen- Mit hus er tjæret- men jeg skal jo hellere ikke spise det- men vi havde beskyttelsehandsker og langærmet tøj på da vi malede det!- og det er kun fordi huset har godt af tjæren/linolien at vi brugte det!
Jeg ville helt klart rive bedene ned.
Enten betale prisen for robinia eller eg- eller leve med at alm gran måske kun holder nogle år -5?
Opvarmet gran kender jeg ikke.
Skrevet af: Carsten Rud, 7. december 2004 kl. 8.59
Køb alm. gavntræ og væd det godt med linolie – det er et gammelt trick
Skrevet af: Karin, 9. december 2004 kl. 14.30
Det skulle ikke være nødvendigt at rive det ned iflg denne tråd:
www.havenyt.dk/spoergsmaal/132.html
MVH
Karin
Skrevet af: Iben, 13. december 2004 kl. 17.23
Tak Karin
– nu har jeg ikke så dårlig samvittighed m.h.t mine bede
– Men hvis G har tjæret træet er det jo en helt anden sag- tjære er jo død giftigt/kræftfremkaldende!
Skrevet af: G., 15. december 2004 kl. 23.30
Hej alle,
Tak for svar...selvom det ikke var det jeg håbede at høre :-)
Mon ikke familien har fået et nyt haveprojekt til foråret...medmindre man kan vaske tjære af?
God jul!
Skrevet af: Iben, 19. december 2004 kl. 16.44
Nej du kan desværre ikke vaske tjære af :-(
Men det er jeg som træhusejer jo kun glad for :-)
God fornøjelse og rigtig god jul
Skrevet af: Erik Jensen, 2. februar 2005 kl. 9.08
Ved oliegrunding forstås en påførsel af rå linolie for at poremætte træet med olie, hvorved træet suger mindre vand.
Linolie er næring til skimmelsvampe og alger.
Linolie SKAL ALTID være tilsat et algemiddel til UDENDØRS brug, men må IKKE ANVENDES INDENDØRS.
Se mere her: www.kp-linolie.dk/linolie.shtml
Skrevet af: Sten Porse, 3. februar 2005 kl. 0.36
Á propos Erik Jensens (EJ) bemærkning om, at linolie "SKAL ALTID være tilsat et algemiddel", er det vigtigt at understrege, at det *skal* er noget EJ har hentet fra den netside, han nævner. Den er oprettet af et firma, som lever af at sælge linolie.
I realiteten *skal* man ikke noget overhovedet i forbindelse med linolie (det skulle da lige være at passe på klude med olie på, for de kan selvantænde, men det er en anden sag). Det er et naturprodukt, og det kan med fordel anvendes både ude og inde.
Skimmelsvampe og alger kan godt bruge linoljen som føde, men det skader ikke på nogen måde træet. Der sker kun det, at træet bliver sort af disse mikrober.
Så linolje kan godt bruges til imprægnering af træ i jordkontakt. Det er dog ikke særligt effektivt til det formål, og jeg vil anbefale, at man i stedet bruger de varmebehandlede gran- og fyrmaterialer.
Skrevet af: Charlotte Olden-Jørgensen, 9. februar 2005 kl. 12.08
Når I taler om tjære går jeg ud fra at der ikke menes trætjære, som mange anbefaler at blande i linolien til forbedring af træets holdbarhed.
Skrevet af: Iben, 10. februar 2005 kl. 17.54
Trætjære har faktisk en MALkode på 0–5 så man skal ha' ordentligt tøj og hansker på når man tjærer og den skal straks vaskes af huden- derfor ville jeg ikke spise rodfrugter m.m fra et bed der var tjæret heller ikke med trætjære so ikke er nær så giftigt som den gamle nu forbudte alm tjære.
Skrevet af: Per., 8. april 2005 kl. 18.04
Brug aldrig trykimprægneret træ til steder hvor planter skal stå tæt op mod, arsen og krom blev ganske vist forbudt i danmark da svend auken var miljøminister, men så importerede vi det bare fra andre lande. Isoler jorden fra træet uanset hvad træet er med f.eks. kraftigt plastic, så virker det.
Skrevet af: Hans, 14. april 2005 kl. 22.56
O hej alle sammen!
Hvis et stykke træ er blevet behandlet
med det eller det andet tjære, solinum,
linolie eller træet er trykimprægmeret,
vil rødderne fra dine bønner,radisserne,
ærterne,osv–osv skynde sig at gro ind
i det behandlede træ? og vaskes tjæren
(der er tør og trukket ind i det behandlede træ stolper mm.?
Jeg tror svaret er NEJ,jeg har aldrig hørt om en havemand der har fået sin jord
ødelagt af træ der var behandlet med et af de ovenævnte imprægnerings midler,
Lad os da tænke lidt fornuftig om tingene,
regnvand vil blive opsuget af et stykke tørt træ men jeg nægter at tro at der vil
blive skyllet noget tjære ud i jorden,
og planterne vil bestemt ikke gro i jord der er forurenet af dv.tjære-produkter,så
hvis gullerødderne gro godt i jord op til
det behandelede træ der omkrandser et høj
bed så er det fordi der ikke foregår nogen forurening, det er min mening om
den sag. venlig hilsen Hans The Viking
from Scotland
Skrevet af: Hans, 14. april 2005 kl. 22.56
O hej alle sammen!
Hvis et stykke træ er blevet behandlet
med det eller det andet tjære, solinum,
linolie eller træet er trykimprægmeret,
vil rødderne fra dine bønner,radisserne,
ærterne,osv–osv skynde sig at gro ind
i det behandlede træ? og vaskes tjæren
(der er tør og trukket ind i det behandlede træ stolper mm.?
Jeg tror svaret er NEJ,jeg har aldrig hørt om en havemand der har fået sin jord
ødelagt af træ der var behandlet med et af de ovenævnte imprægnerings midler,
Lad os da tænke lidt fornuftig om tingene,
regnvand vil blive opsuget af et stykke tørt træ men jeg nægter at tro at der vil
blive skyllet noget tjære ud i jorden,
og planterne vil bestemt ikke gro i jord der er forurenet af dv.tjære-produkter,så
hvis gullerødderne gro godt i jord op til
det behandelede træ der omkrandser et høj
bed så er det fordi der ikke foregår nogen forurening, det er min mening om
den sag. venlig hilsen Hans The Viking
from Scotland
Skrevet af: Hans, 26. april 2005 kl. 21.11
Hej igen alle sammen!
Det ikke mig der stammer,men dem der sidder på internettet og sender
vores inlæg der lukker midt i en e-mail
og når du for genåbnet kan du blot starte
forfra,så nogen gange bliver det til 2
indslag så i må undskylde fejlen af 14 April. vh.Hans
Skrevet af: -Kennet-, 27. april 2005 kl. 20.49
Hej G!
Har lige et forslag inden du griber til så drastisk handling, som at rive plantekassen ned;
Hvad med at fore siderne (regner med at der ikke er træbund i) med det samme plastik som man lægger uden på sit murværk, hvis man har kælder under sit hus.
Det kan jo holde fugt og vand ude, så mon ikke det også kunne holde ''giftstofferne'' væk fra det nye jord, du fylder i?
– Ps. nu skal man jo heller ikke overdrive det hele... tænk på alle de giftstoffer som der er sprøjtet på meget af det frugt og grønt man køber i butikkerne... det spiser man jo alligevel?!
–Kennet-
Skrevet af: Sanya, 9. maj 2005 kl. 22.10
Har købt ganske almindelige havemøbler fra Silvan som er trykimpregneret. Men nu vil jeg gerne male mine havemøbler hvide. Kan man male på trykimpregneret træ? Silvan siger ja. Men den planke jeg malede sidste år som var trykimpregneret er farven begyndt at skralle af på. Det var hvid udendørs linolje træmaling jeg brugte og har tænkt mig bruge det samme til havemøbler. 10000 TAK for svar :-)
Skrevet af: -Kennet-, 11. maj 2005 kl. 20.40
Hej Sanya...
Ja, du kan godt male dem.
Der er bare det ejendommelige ved trykindpr. træ, at hvis der er for meget indprægnering i træet (hvis det har et grøn skær – eller ligefrem er helt grønt), så vil indprægneringen afstøde malingen.
Malermestre råder til, at man venter mellem et halv til et helt år, før man maler på trykindpr. træ (det gør man også med huse der er bygget med det). Sæt derfor roligt dine møbler ud i vejr og vind og lad tiden gå, til der ikke er mere grønt skær...
Skrevet af: Hans, 27. maj 2005 kl. 1.36
HEJ I som sidder på Havebænken og nyder
det gode vejr og haven som i lige har knoklet i med fræseren over et areal skal vi kalde det 3 tønder land det er hvad der
nemt kan følge med et nedlagt landbrug der
har prydhave og en stor urtehave,så det med at bruge en hånd-kultivator er vist
ikke lige sagen.
men der står "skriv nyt inlæg til dette
emne" højbede'
Vi konen min,havde 3 højbede da vi boede i
Danmark,og jeg havde lavet dem efter en
opskrift fra en havebog der bl.a. fortæller om anlæg af urtehaven,kort fortalt,et højbed må ikke være bredere end
at du nemt kan række ind til midten fra begge sider det letter arbejdet med at holde ukrudt væk i mellem rækkerne af grønsagerne,der er jo det ved et højbed
at man skal jo gå mindst mulig på højbedet
når det er forårs gravet.
Mine højbede var lange rektangulære omkrandset af sementsten i kender nok de sementsten man kan bruge som sokkelsten for husbyggeri med hul i midten hvor der fyldes cement i,jeg fyldte jord i hulrummet,efterhånden som opbygningen af
et højbed skred frem,vi dyrkede salat i stenene og andre småting,men i selve højbedene dyrkede vi så de andre grøntsager,og højbedene virkede fint.
Kan man stadigvæk købe legasten som store
bloksten? tilsvarende til dem jeg brugte
lavet af cement,lega giver jo en god isolations og vil dermed holde på jordvarmen i højbedet, men det bliver moske for bekostlig,jeg har ingen ide om hvad byggematerialer koster nu om dage.
det var det ha det nu godt hilsen Hans
Skrevet af: CB, 16. juli 2005 kl. 0.00
De har altså nogle af de flotteste havemøbler der findes. De er håndtegnede og kvalitet og finisher virkelig flot – Se selv www.mandalay.dk
Skrevet af: Morten, 20. juli 2005 kl. 21.49
Hvis du er i tvivl så køb lærk
det holder uden nogen behandling
Skrevet af: Claus Pedersen, 25. august 2005 kl. 18.36
Højbed
Hvad er den bedste højde på højbede, jeg har planer om at bygge nogle i 40–50 cm høj og 360 cm lang
Mvh
Claus
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Trykimprægneret træ – hvor fy fy er det?