Gode bøger om jord og beskæring?

Jeg mangler helt basal viden om hvordan jeg skaber balance mellem næringsstofferne i jorden uden kunstgødning og savner en bog der gennemgår det på forståelig vis. Den skal ikke være totalt for dummies for jeg vil gerne lære noget - men omvendt heller ikke kræve alt for mange forudsætninger udi kemien.

Desuden mangler jeg en god bog om beskæring - især af frugt, vin og bærbuske. Gerne med mange illustrationer.

Nogle af jer havenørder der har forslag?

Jeg er glad for 'Beskæring grundlægende viden' af Arne Biering, fra Erhvervsskolernes forlag.
Der er mange fine illustrationer og skemaer med tidspunkter for beskæring af de mange arter, som forfatteren omtaler.

5 beskærer sakse herfra. :P

Mvh JR.F.

Hej Lene Skelmose

Jeg synes det er svært at anbefale den bedste bog om mulddannelse og muldvedligeholdelse ..... så det vil jeg overlade til andre.
Men jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på tidsskriftet "Permakultur" hvori der beskrives "lægmands-erfaringer" om god muldpleje under mange forskellige klimatiske vilkår. Det er tankevækkende læsning og dybt interessant at følge dedikerede menneskers aktive og seriøse indsats for at nyttiggøre gamle erfaringer & lede efter nye.

Når det kommer til beskæring peger min pil entydigt på
Jørgen Vittrup-s bog "Beskæring - sådan får du mere lys og bedre frugt" Gyldendal 2. udgave 2011.
Men jeg vil anbefale, at du får dit bibliotek til at skaffe de bøger, du er eller bliver interesseret i - det vil gøre det lettere at vælge den, som lige passer til dit behov ;-)

Venlig hilsen fra
Lone

Hej Lene

Når du skriver "hvordan jeg skaber balance mellem næringsstofferne i jorden", kan det opfattes på flere måder. Jeg går ud fra, at du mener en "naturlig balance" eller "naturlig tilstand" i jorden og ikke noget i retning af "optimalt forhold imellem næringsstofferne for maksimalt udbytte", da det vil afhænge af kulturen.

Jeg kan, som Lone, heller ikke pege på én bog der klarer det. Jeg har, uden at prale, pløjet mig igennem mange bøger i jagten på forståelsen af "den naturligt frugtbare, levende jord" og lige netop jagten på den forståelse, er den primære drivkraft i min interesse for (køkken-) have og der kan vi godt afse en sommerferie alene til samtale om det :-)

Hvis nu, det er det du søger også, så kan du måske have pædagogisk glæde af at se på økosystemet en urørt skov eller en gammel prydhave. Der tilføres ikke noget og der fjernes ikke noget og det hele gror fint.

I køkkenhaven vil vi jo gerne høste og dermed fjerner vi næringsstoffer fra systemet, men hvad fjerner vi egentlig ? Ja, det er her det kan gå op i videnskab og studier de mørke vinternætter :-)

Min helt personlige konklusion er, at der er oceaner af viden vi ("vi" omfatter i bogstaveligste forstand alle mennesker) ikke har. Nogle mener, at dyrkningen af flotte grøntsager, som f.eks. tomat og agurk, uden spor af jord og kun med mikro-makro kunstgødning i vand, er bevis for, at "vi ved alt". Dem kan jeg slet ikke forstå og synes de stiller alt for små krav, når blot de fokuserer på, hvad der kan dyrkes af fødevarer og efterfølgende sælges med fortjeneste. Ernærings- og sundhedsværdien, samt betydningen for det miljø planterne dyrkes i og betydningen af "ukendte faktorer" er da også vældig interessant at blive klogere på.

Da jeg på et tidspunkt indså, at det ikke var muligt for mig i min forventede levetid med mine begrænsede hjernekapacitet at forstå, hvad jeg fjerner af næringsstoffer og derfor heller ikke kan regne ud, hvad jeg skal tilføre, måtte jeg skifte strategi :-)
I dag gøder jeg kun med "alsidig" kompost. Tyveriet af næringsstoffer erstatter jeg ved at tilføre fra køkkenets kompostspand (næringsstoffer her fra er så stjålet et andet sted) og fra lidt dyremøg (som også repræsenterer et tyveri fra anden jord).

Ideen eller filosofien er så, at fodre jordens organismer og min afgrøde med (alsidig) kompost og dosere mængden efter om afgrøden er "krævende" eller "beskeden". En alsidig kompost vil indeholde "alt", hvad der nu var i det komposterede materiale i et nogenlunde "universelt" forhold.

Ved at inddrage kvælstoffikserende planter i sædskiftet kan der tilføres kvælstof "udefra" og brugt strategisk, vil de "krævende" afgrøder jo ofte skulle plantes netop efter sådan en kvælstoffiskende grøngødning.

Det er rigtigt, at du med den metode nok ikke vinder mange konkurrencer i "største dit og dat", men måske nok i "bedste smag" eller "sundeste", hvad det så end er :-)

Hvis jeg har misforstået dig og det måske er noget mere specifik viden om "næringsstoffernes balance", må du sige til og jeg kan muligvis anbefale en bog elle to.

M.h.t. beskæring af frugttræer og bærbuske kan jeg også anbefale alt fra Jørgen Vittrup.

Tak for bogforslagene! Jeg vil bestille dem på bib - bor på 'landet' så vi har bogbus - og kigge på dem.

@Tom. Jeg er vist på linie med dig i synet på hvad jorden skal. Jeg er mere interesseret i at afgrøderne indeholder de næringsstoffer de bør - eller så tæt på som muligt. Hvad hjælper det at grøntsagerne er 1/3 større hvis de indeholder 30-50% færre næringsstoffer ( som industriafgrøderne og nyere sorter).

Jeg har et nøje udtænkt sædskifte, som næsten overholdes :)- lavet efter skema her fra forum med lidt tilpasning til forholdene - tror egentlig det er ok. Min udfordring er at få indpasset hønsemøg og det savsmuld der følger med og så har jeg komposteret direkte på bedene og det tror jeg skal ændres for at få god nok kompost. Der kommer til at mangle næringsstoffer hen på sommeren.

Jorden er en kompakt ret fugtig/våd sandjord - virker total død - og savsmulden giver det en helt anden løs lækker struktur, men nedbrydes også ret langsomt. Der bliver en ubalance som jeg ikke kan greje. Et kartoffelbed kan stå fint grønt i den ene ende og alt for lysegrønt i den anden - noget er skævt fordelt.

Kære Lene
Jeg er nybegynder udi havens finurligheder. Min jord består af brunfarvet sand i stedet for muld, så jeg har lavet højbede og tilført en stor del jord udefra, simpelt hen for at starte noget bedre op - lidt hurtigere. Men jeg har dog fundet ud af, at savsmuld som underlag i hønsegården giver ubalance i komposteringen. Nedbrydningen af savsmulden æder vist en del af hønsenes bidrag. Jeg har derfor skiftet til halm over tørvestrøelse i hønsehuset, hvilket umiddelbart ser ud til at virke fint. Men i langt de fleste tilfælde sender jeg blandingen en tur på kompostbeholderen før brug. Det er svært at styre ellers.

@ Marianne
Jeg har gjort som dig. Køkkenhaven op i hævede bede med tilført kompost og jord. Det er også mit indtryk at savsmulden tager meget kvælstof - mere end hønsemøget giver. Har også bestemt mig for at prøve halm næste gang jeg skal have strøelse - i håb om at det er lettere nedbrydeligt. Men... jeg tænker på om savsmulden ikke i længden vil frigive kvælstoffet igen og måske også være bedre til at holde på vandet. Aner det ikke, men jeg synes det er svært at finde en balance med savsmulden. Måske en ide at skifte mellem savsmuld og halm?