Kan det bruges i en økologisk have?

Jeg har lige læst en artikel om, at Epsomsalt/magnesiumsulfat/Engelsk salt skulle være lidt af et mirakelmiddel at bruge til sine planter, og det er jo fantastisk - eller er det?

Er der nogen af jer, der ved, om det overhovedet er ok at bruge i en økologisk have?

Jeg har googlet en del, men har intet entydigt fundet omkring det, så jeg kunne godt tænke mig noget helt konkret viden :)

Det er en kunstgødning, der indeholder plantenæringsstofferne Magnesium og svovl. Hvis de mangler i jorden, er det godt, og mangler stofferne ikke, er det ligegyldigt.

Tak for svaret - så må de undvære :)

Den almindeligste og mest økonomiske måde at tilføre magnesium på er med Dolomitkalk.Det er en jordbrugskalk i lighed med andre almindelige kalkformer.
Hvis nogle planter har et svovlforbrug, skal det tilføres hvert år, da det udvaskes i lighed med nitrat

Økologiske landmænd må bruge magnesiumsulfat på to betingelser. Det skal være naturligt forekommende, dvs mineralet kiserit, og der skal være målt et magnesium tal på under 6.

Dolomitkalk består hovedsageligt af calcium- og magnesiumcarbonat. Det er et udmærket alternativ i mange tilfælde, men der kan jo være steder man ikke ønsker at kalke.

Det er din have. Så længe du ikke vil sælge ting med Ø mærket på er du jo ikke bundet af bekendtgørelsen.
Hvis du synes kemisk rent magnesium sulfat og det lidt mere urene kiserit kommer ud på et, så kan du jo bare bruge magnesiumsulfatet. Før i tiden solgte matas det under navnet "Engelsk salt". Måske kan du stadig få det der, selvom der kemiske sortiment efterhånden er en mager omgang.

Anja, hvis du bruger kompost, mangler du hverken svovl eller magnesium for at høste et alm. udbytte.

Groft sagt bruger planterne magnesium i klorofyl (grønkorn) og indgår derfor i alt det grønne, mens svovl primært indgår i proteiner (visse aminosyrer). I den levende kompostjord frigøres løbende (i vækstsæsonen) begge grundstoffer i form af positive magnesium-ioner og negative sulfationer under nedbrydningen af komposten. Sulfat udvaskes let som de fleste andre negative ioner.

Kan bruges som bladgødning (akutmedicin) i forskellige konventionelt (ikke-økologiske) dyrkede kulturer eller i potteplanter i mangelsituation.

Jeg bruger ikke kompost til mine mange potter med chili og tomat, og det var dem, jeg tænkte på :) Min kompostfremstilling er ikke så struktureret og indeholder altid en masse ukrudtsfrø, så den bliver ikke spredt frit, men i "reservater"...

Og jo - jeg er bundet af bekendtgørelsen, for jeg gider ikke bruge ting i min have, der ikke er ok i forhold til økologi :)

Jeg var bare nysgerrig, fordi det blev beskrevet som mirakuløst på nærmest alle fronter, men det er er afskrevet igen.

Du er som sagt indenfor bekendtgørelsen hvis du bruger magnesiumsulfat i form af mineralet kiserit. Jeg ved dog ikke om det til at skaffe i "hobbymængder".

Som jeg ser det er bekendtgørelsen blot en måde "forventningsafstemme" mellem producenter og forbrugere. Ude i verden er der andre certificeringsordninger som også kalder sig økologiske/organic/bio.
Hvis jeg var økologisk selvforsyner ville jeg lade min egen fornuft råde inden for de overordnede principper. F.eks. ville jeg nok vælge jernværksslagger fra og vælge engelsk salt til. Selvom bekendtgørelsen vil det omvendt.

Men altså, din have, din beslutning.

Pottekultur er vanskelig, især uden kompost. En alsidig kompost indeholder alle plantenæringsstoffer, men i praksis altså også ukrudtsfrø, som du har fundet ud af :)

@Claus
Bekendtgørelsen er nødvendig erhvervsmæssigt, da anarki og svindlere ellers ville have frit spil. Er man interesseret i økologi, synes om principperne og er villig til at investere nogle år som lærepenge så behøver man ikke en bekendtgørelse og man behøver ikke kunstgødning.

Bekendtgørelsens fremhævning af slaggen skyldes nok princippet om "genbrug". Jeg fornemmer, at økologerne i disse år arbejder stærkt på at "importere" næringsstoffer i form af diverse spildprodukter fra industrien. Spændt på at se, hvad jagten på høstudbytte gør ved bekendtgørelsen på den lange bane. Især, som du er inde på, "kontrakten" med forbrugeren.

Genbrug og recirkulering er jo et godt grundprincip i økologi, men der skal være styr på evt. Indhold af uønskede stoffer. Det er der ikke ved f.eks. slam fra renseanlæg, mens der i slaggen vist nok kan være visse tungmetaller.

@Tom. Jeg er helt med på at bekendtgørelsen og dyrkningsvejledningen er nødvendige for erhvervet. Man kan ikke have en mærkning/certificering uden at definere hvad mærkningen dækker. Som jeg skriver "forventningsafstemme".

Jeg synes da bare det rejser spørgsmålet, om hobbyfolk der ønsker at dyrke egen have "økologisk" også må lade sig styre af mærkningsordningen. Kunne man ikke nøjes med en tillempet implementering af de overordnede principper?

Det giver ingen mening for mig at Anja skal lede land og rige rundt efter "kosher" kiserit når nu hun kan få det samme stof bare lidt renere nede i matas.

Hej alle

Uanset regelsæt og vejledninger (som er helt nødvendige i erhvervsmæssigt øjemed) kan man anskue ønsket om god dyrkningsjord ud fra årtusinders erfaring om kompostering og kompostens gavnlige effekt på plantetrivsel, mikroliv og vandøkonomi i de øverste jordlag.

Og det er vel det, som Tom Andersen gør i sit indlæg - og som Anja Egeriis egentlig anerkender ved at fortælle at "Min kompostfremstilling er ikke så struktureret" . Der er jo håb i lige den bemærkning, for hvad processen ikke er nu, kan den måske blive...

Spørgsmålet om, om hobby-havefolk må lade sig styre af mærkningsordninger kan besvares meget enkelt:
Det SKAL vi jo ikke & der er ingen gode grunde til at gøre det, hvis vi vælger at dyrke økologisk. Men det er jo ikke det samme som at sige, at man ikke kan have gavn af at vide noget om bl.a. mærkningsordningerne.

At mærkningsordningens krav er som de er, kommer jo ikke ud af ingenting.
De er opstået fordi nogen (= den kemiske industri) ønsker og har udviklet genveje - et slags "quickfix" - til at opnå hurtige, ønskede forandringer i udvalgte planters over- eller underjordiske dele.
Og det kan jo lade sige gøre, hvis man ved nok og kan dosere korrekt i forhold til den omfattende viden.
Hvornår man ved nok til at bruge "genveje" er vanskelig og at vurdere - videnskabeligt arbejde indenfor områderne biologi, økologi og medicin forsyner os fortsat med nye oplysninger om langtrækkende skadevirkninger, ingen hidtil havde turdet / kunnet forestille sig....
Dette forhold understøtter, at endnu ved ingen nok til at anvende den kemiske industri's genveje!

Derfor er det et sikkert valg så at sige at blive stående på skuldrene af dem, der gennem mange tusind år har vist veje til "muldvedligeholdelse" baseret på indsigt i naturens egen husholdning, altså i økologien.
Kompostering er en velprøvet, sikker vej til at opnå en behersket produktion af varierede afgrøder, et sundt mikroliv, en sund vandforvaltning og den tilgodeser i meget høj grad også en ansvarlig ressourceudnyttelse.

Venlig hilsen fra
Lone

@Claus
Det er vel de færreste haveejere, om nogen overhovedet, der lader sig styre af økologireglerne, når de ønsker at dyrke deres have økologisk, men jeg tror, at en del lader sig inspirere af reglerne i starten af deres eventyr ud i at forstå og siden praktisere en økologisk køkkenhave.

Du omtaler "de overordnede principper" og her tror jeg nok at alle med viden om og interesse i økologisk dyrkning er enige om, at kunstgødning i ordets bredeste forstand hører hjemme i den konventionelle tankegang.

Som jeg tolker Anjas indlæg, var hun blot i tvivl om, hvad det pågældende "mirakelprodukt" egentlig var. Ikke om produktet "måtte" bruges, den beslutning kan jo godt tænkes ar udspringe af en bevidst holdning til tingene.

Din interesse ligger jo ikke i økologisk dyrkningsprincipper, hvis jeg har forstået dig ret i dine tidligere indlæg om brug af kunstgødning, gensplejsning og kritik af økologireglerne for at være "religiøse". Måske kan det så være svært at vejlede andre ud i økologisk havedyrkning?

Jeg kan ikke helt følge dig Tom.
Anja vidste udmærket hvad produktet er. Hun angiver det kemiske navn i første indlæg. Hun var i tvivl om det var "ok at bruge i en økologisk have".
Jeg kunne så (tilsyneladende som den eneste) fortælle hende at det er ok i forhold Ø-mærke reglerne hvis blot hun bruger det i form af et naturligt forekommende mineral.

Længere er den vel egentlig ikke.

Du er selvfølgelig velkommen til alligevel at være imod kiserit, råfosfat, kalk og hvad man ellers kan grave op ad jorden. Det er bare ikke "forbudt" i forhold til den erhvervsmæssige definition af økologisk jordbrug.

Jeg håber da i øvrigt at alle hver især lader fornuften og haveglæden styre deres dispositioner på egen matrikel. Det ville være trist hvis en eller anden form for puritanisme eller dogmatik fik tag i folk.

Claus, du har helt ret i at det er haveglæden der skal råde hos den enkelte.

De mennesker der finder glæden ved at dyrke haven økologisk eller har det som målsætning og gerne vil lære det opsøger naturligt et forum, som dette. Her møder de så måske dig og din konstante fortalen for konventionelle metoder, herunder kunstgødning. Det tror jeg kan tage glæden fra nogen af dem.

Hvad forstår du egentlig ved "de overordnede principper", som du nævner i "9" ?

Jeg henviser sådan set bare til de principper bevægelsen selv har formuleret. Kan f.eks. læses her:
www.ifoam.bio/sites/default/files/poa_danish_web.pdf

Jeg håber og tror da ikke jeg tager haveglæden fra nogen. Jeg synes egentlig jeg har givet mange gode råd til brugere her på sitet uanset om de er overbeviste økologer som du og Anja eller blot har en almen haveinteresse. Jeg tror forresten den sidste gruppe tæller de fleste.

Jeg håber da også Anja kan bruge mit råd om hvorledes magnesiumsulfat kan være forenes med økologi.

Claus, du har helt ret i, at der er flest "konventionelle" havefolk her på siden, hvorfor jeg også selv er stoppet som betalende medlem. Men så længe foreningen fastholder målsætningen for havenyt vil jeg også støtte op om dette.

Dit link er OK, men jeg vil nu hellere henvise til vejledningen, hvis vi endelig skal henvise til noget. I vejledningen kan man også læse, at de midler du omtaler som tilladte i almindelighed, faktisk er underlagt restriktioner og ikke alment anvendt:

naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Indsatsomraader/Oekologi/Jordbrugsbedrifter/Vejledning_til_oekologisk_jordbrugsproduktion/OEkologivejlednin__januar_2015.pdf

Regler eller ej, så er vi nogen der bare er interesseret i at dyrke sin have økologisk af hensyn til bl.a. natur og miljø globalt set og så kan det være lidt dræbende med din bevidste modarbejdelse af netop økologi.

Vejledningen er en fin reference på hvad professionelt økologisk jordbrug i Danmark vil sige. Det er nu ikke hvad jeg forstår vej *overordnede* principper.

Mht. at nogle af de stoffer jeg nævner er underlagt restriktioner....
Hvis du går tilbage og ser mit første indlæg (trådens nr 4), kan du se at jeg skrev præcis under hvilke forudsætninger man må bruge magnesiumsulfat i økologisk jordbrug. Det er ikke noget jeg prøver at lægge skjul på, som du antyder.

Tilsvarende er der krav til hvornår man må bruge råfosfat, jernværksslagger eller visse kemiske og biologiske bekæmpelsesmidler.
Erhvervet lægger mig bekendt ikke nogen tal på bordet, så det må være en antagelse fra min side at problemene opstår og stofferne på bilag 1 og 2 faktisk bliver brugt.

Du mener altså ikke reglerne overholdes ?

Igen: Hvad forstår du ved "de overordnede principper" for økologisk dyrkning ?

Er du stadig af den opfattelse at kunstgødning og gmo er OK og forenelig med økologi ?

Vi er enige i at pesticider skader mennesker og miljø ?

1) Jo, jeg tror da danske økologer overholder reglerne. Det er jo også helt i tråd med reglerne at bruge mineralsk magnesiumsulfat hvis magnesiumtallet er under 6. Tilsvarende må man bruge jernfosfatmidler mod snegle hvis "du har vurderet der er fare for afgrøden". osv osv. jvf bilag 1 og 2. Som sagt tror jeg betingelserne helt automatisk bliver opfyldt ude i virkeligheden, således at der ikke dyrkes meget øko-kål uden dipel, æbler uden svovl, salat på friland uden ferramol osv. Men det er da bare en antagelse. Jeg har ikke set tal fra branchen.

2) Jeg har givet dig linket til de overordnede principper en gang.

3) Jeg forstår kunstgødning og GMO afgrøder ikke bifaldes af den bevægelse som "sidder på" økologi begrebet. Det skal dog ikke forhindre mig i at mene at disse teknologier kan indgå i rigtig gode konkrete miljø og ernæringsmæssige løsninger. MAO jeg tror på et jordbrug som er bedre end økologien.

4) Jeg mener ikke man kan sige alle pesticider skader mennesker og miljø. Nogle længst forbudte midler gjorde, men i den samlede miljøvurdering må man også tage højde for at de mindsker tabene til skadevoldere og dermed resourceforbruget.

Tom - du har fuldstændig ret i dit svar nr. 11 - jeg var bare nysgerrig efter høre, om et sådant mirakelmiddel, som jeg ikke vidste en dyt om, var foreneligt med den "officielle" version af økologi :)

Det er helt klart indholdet af vejledningen, der styrer, hvad jeg vil bruge i min have - hvilke retningslinier skulle jeg ellers holde mig til, når jeg vil dyrke økologisk?

Så som jeg skrev, springer jeg over her! Jeg har fået det at vide, som jeg var ude efter.

Claus, hvis du har en lde til en forbedring af økologien, skal du ikke holde den for dig selv, men beskrive den for os og andre. Hvorfor holde den for dig selv?

Hvilke pesticider, ud over de, som allerede er vurderet og tilladt i økologisk henseende, kan du nævne, som ikke skader mennesker eller miljø?

Altså Tom, du skælder mig altid ud over at jeg ikke lægger skjul på mine uenigheder med foreningen bag havenyt og de økologiske regler generelt.
På den anden side bliver du også ved med spørge til min mening om dette og hint og holde gryden i kog.

Anja har tydeligvis hørt hvad hun ville vide. Hvis du vil høre mere om hvordan viden i stedet for dogmer kunne bruges til et mere miljøvenligt jordbrug så kan du jo starte en ny tråd.

Jeg lægger ikke skjul på mine synspunkter. Jeg prøver at deltager gerne overalt hvor der er chance for en seriøs debat.

@Claus

Det er dig, der mener at have viden om en mere miljøvenlig dyrkningsteknik end de nuværende rammer for økologi kan levere.

Er det så ikke rimeligt, at du opretter en tråd og beriger os alle med dit vid?

Når du argumentere imod økologien og for sprøjtemidler, gmo og kunstgødning sker det jo netop ikke på baggrund af viden, men på trods af viden - akkurat som Robert A. Kehoe.

@Anja. Jeg glemte at skrive at Kieserit skal bruges i halv dosis sammenlignet med engelsk salt. Det skyldes at de to former af magnesiumsulfat har et forskelligt indhold af vand.

@Tom, hvor længe tror du sådan en tråd ville overleve censuren her? Jeg kan godt huske diskussionen om invasiv japansk pileurt. Et ønske om udvikling må komme indefra og her økologiens problem i nøddeskal at man er dogmatisk.

Ultrakort, så vil jeg droppe den helt firkantede afvisning af bestemte teknologier og i stedet vælge den mest miljøvenlige løsning fra gang til gang. Den firkantede tilgang i økologien giver nogle store udbyttet tab og derfor klarer man sig dårligt på vigtige miljøparametre som f.eks. kvælstofudvaskning, arealforbrug og brændstofforbrug.
Jeg ser positivt på koncepter som "integreret produktion" og jeg er opløftet og den måde genetisk modificeret Bt-bomuld har fortrængt farlige pesticider i ulandene. Anbefalet videre læsning:
www.amazon.com/Tomorrows-Table-Organic-Farming-Genetics/dp/0195393570

@Claus
Det er ikke mit indtryk, at der er censur overhovedet.
I stedet for at linke til en bog der forherliger genteknologi, skulle du måske forklare, hvorfor du ikke ser nogle risici ved gmo-afgrøder. På trods af de problemer vi allerede har set omkring monopolisering af såsæd og deraf følgende undertrykkelse af fattige bønders ret til at benytte egen såsæd.

Som Kehoe fornægtede faren ved blytilsætning i benzin, fornægter du farer ved gmo. I dine øjne er der ingen fare ved gmo og du mener nok at kunne overskue det ukendte eller kræve evidens for de farer der er. Når evidensen er der en dag, vil du bruge den slidte undskyldning: "Vi vidste ikke bedre på daværende tidspunkt". Ingen anger. Intet ansvar.

Tom, den ene af forfatterne til den bog er ekspert i økologisk jordbrug og underviser i det på det velanskrevne amerikanske universitet UC-Davis. Hvis jeg ikke husker meget galt har han faktisk også været med til at lave den økologiske certificeringsordning i Californien.
Jeg kan kun opfordre dig og andre til at læse bogen og få udvidet horisonten lidt. Desværre findes den ikke i dansk oversættelse.

Genetisk modificerede afgrøder kan udmærket udrulles uden "monopolisering". Golden rice projektet er et godt eksempel. For så vidt angår afgrøder til I-landenes landbrug, ser jeg ikke noget problem i at der nogle rettigheder som sikrer et udbytte til de firmaer som har afholdt omkostningerne til udvikling. Sådan er det jo også for non-GMO afgrøder.

Du mægtigt travlt med at skyde mig alt muligt i skoene. Jeg føler ikke nogen trang til trække diskussionen derned, så den lader jeg bare ligge.

@Claus

Du slipper altid dialogen uden at give svar på de spørgsmål du stilles og med en gentagelse af din kampagne imod økologiens grundregler.

Raoul Adamchak har, som du, en forkærlighed for GMO. Måske fordi han er gift med en forsker i GMO (som du) eller måske fordi han også støttes af Monsanto - hvem ved?

I erkendelse af, at man i de officielle instanser omkring "Organic Farming" i lighed med de danske ikke vil tillade GMO (hvorfor mon?) har ægteparret blot foreslået en ny certificeringsordning “Sustainable Agriculture,”, som skulle være en certificeringsordning, hvor GMO er tilladt. Altså en hybridordning drevet af ædle motiver om at kunne "Brødføde Verden" eller jagten på dollars via patenterede afgrøder. Som vi har set det før med Monsanto og fattige majsbønder.

Du har et rigtig godt argument, når du siger at virksomheder har ret til at beskytte deres intellektuelle rettigheder/ patenter, som de har investeret mange penge i.

Der er så bare lige det problem, at de samme virksomheder skal sørge for, at nabomarken til en mark med virksomhedens patentbeskyttede gener ikke gen-forurenes så naboen forsat kan høste sin egen såsæd! Og det gør de ikke og det er bl.a. det, at du ikke forholder dig til. Og det gjorde du heller ikke sidst, den debat var oppe.

Aktuelt kører der en lignende sag herhjemme. Dok ikke med GMO, men med brugen af sprøjtemidlet prosulfocarb, der i lighed med pollen fra GMO-planter ikke kender til markskel og driver ind over hegnet til naboen og forurener dennes afgrøde. Du kender alt til dette og ser sikkert heller ikke et problem i det, går jeg ud fra.

Interesserede (er du gravid eller planlægger at blive det, bør du være interesseret) kan læse om dette svineri her:

okologi.dk/nyheder/2015/09/pesticidregn-aebler-igen-forurenet-fra-oven

“Sustainable Agriculture,”, som den bog du henviser til beskriver, er ikke anderledes end de konventionelle bønders IP-ordning. Et forsøg på at imødegå den store fremgang økologien har og bliver ved med at have.

Bogens grundide er dømt ude i forhold til alle kendte certificerede økologiordninger - også i USA

Ja, lad os bare stoppe her.

De økologiske certificeringsordninger er styret af erhvervsinteresser. De er selvfølgelig ikke interesseret i at lave ændringer som kan koste kunder. Så længe bare 10% af kunderne er groet fast, som du, i nogle bestemte anskuelser tror jeg desværre heller ikke disse ordninger kan reformeres.

Adamchak og Ronald har givetvis ret i at der skal en helt ny mærkning til.

Mht. "genforurening" af nabomarker, så har vi jo her i landet "Sameksistensloven" som håndterer det spørgsmål og sikrer erstatning hvis nogen skulle lide tab på baggrund.

Tak for denne gang.

Ja, du har helt ret i at økologerne vil miste omsætning, hvis de begynder ar lukke op for gmo, pesticider og kundtgødning !

Jeg er i hvert tilfælde groet fast i min modstand mod brugen af gmo og pesticider i fødevarer! Det samme gælder misbrug af antibiotika i svineribruget.

Lad alle have det frie valg - hvem vil købe fødevarer med indbygget sundhedsrisiko ? Derfor kæmper producenterne af gmo-fødevarer stadig imod mærkningsordningen.
Mens vi venter på at blive oplyst om alle de fantastisk sunde fødevarer vi kan få med gmo, kan interesserede se en letlæselg oplistning af nogle af de almindelig kendte problemer ved gmo-afgrøder her:

ludvigslyst.dk/gmo-problemer/

Du kan få kål som er resistente overfor kålsommerfugle. Kålene laver selv det aktive stof fra det økologiske middel B. thuringiensis. GM metoden er i dette tilfælde mere skånsom fordi man undlader at sætte levende og meget persistente mikroorganismer løs.

Alternativt kan du plante dine sædvanlige kål og omgive dem med tobaksplanter som "lugter" af kål og derfor tiltrækker kålsommerfuglene. Larverne kan ikke udvikle sig på tobaksplanten.

Du kan også få ekstra sunde gennemfarvede lilla tomater til drivhuset: www.sciencedaily.com/releases/2008/10/081026150149.htm

Eller hvad med at introducere skurvresistens i gode gamle sorter af æbler?

Denne liste frit fra min hukommelse er bare en lille del af de muligheder som allerede er demonstreret af forskere rundt om i verden.
Så vidt jeg kan se er det forbedringer i planterne som ligger tæt op ad en økologisk grundtanke.
Men der er naturligvis brugt en "forbudt" teknik for at nå dertil.

Dit link er vås fra ende til anden og mærkning af fødevarer med GMO ingredienser er for længst gjort obligatorisk. Tekstiler skal dog ikke mærkes, så de fleste af os har nok GMO rigtigt tæt på. Glæd jer over at GMO bomulden er dyrket med langt mindre forbrug af insekticider.

Genforskere finder på hvad som helst :) Desværre drives de af økonomiske interesser frem for almenvellets og det er nok det største problem, når det kommer til stykket.

Ja, der er en mærkningsordning, men den er absolut ikke kommet til verden med producenternes gode vilje og som du selv bemærker, er den ikke på tekstiler, hvad den burde være, så valget var frit. Der er stadig lobbyvirksomhed der modarbejder mærkningsordninger omkring gmo og dermed modarbejder forbrugerinteresser.

Hele GMO-industrien vedrørende fødevare er en betændt byld der burde skæres væk - vi kunne starte med det i DK og bruge ressourcerne til medicinske formål, hvor det hele giver bedre mening.

Nu fik du nogle eksempler, men du gider jo ikke forholde dig til dem alligevel. Det er selvfølgelig også svært at forklare hvorfor Bt-toxin fra bakterier er økologisk mens Bt-toxin fra planter er den skinbarlige ondskab.

Jeg helt enig i at tekstiler burde mærkes. 99% af befolkningen ville bare trække på skuldrene når de opdagede at det mærke sad op alt.
Måske er det derfor ingen kæmper for mærkning af tekstiler.

Mht. økonomiske interesser, så kunne vi der arbejder på universiteterne gå ud og få en bedre løn som gymnasielærere. Så det...
Firmaer er selvfølgelig motivet af profit. Også dem der laver økologiske varer. Det ser jeg ikke noget suspekt i.

@Claus

Nu er det ikke dine privatøkonomiske interesser jeg hentyder til, men de økonomiske interesser der generelt står bag GMO, som Monsanto f.eks.

Jeg finder det helt rimeligt, at investorer får udbytte af deres investeringer - ellers sker der jo ingen udvikling af noget som helst. Du har ikke hørt mig sige andet og jeg er faktisk liberalistisk indstillet.

Produkterne skal bare være uskadelige og ikke påtvinge mennesker at bruge dem, som det skete med RU-resistente afgrøder.

Når tekstiler bliver mærket og forbrugeren får et valg, kan det jo tænkes at vise sig, at din profeti ikke holder stik. Det er ikke os alle der kan se ud i fremtiden og forudse forbrugerens reaktion.

Jo, jeg forholder mig til GMO i fødevarer: Jeg er imod og utryg ved dem, fordi de er markedsført uden at sundhedsrisikoen er kendt - den er kun estimeret.

Tja, det kan da godt være forbrugerne ville reagere. Jeg kan bare konstatere at det meste bomuld i dag er GMO og det har ikke medført et kæmpe marked for økologisk tøj.

For min skyld kan mærke alt. Tekstiler, medicin, kød af dyr der fået GM foder, grøntsager der gødet med gylle fra dyr som har fået GM foder, fødevarer som er forarbejdet med enzymer fra GM-mikroorganismer osv osv.

"Kan indeholde spor af nødder og produkter af rekombinant DNA teknologi".

Jeg kender ikke til at nogen er blevet tvunget til at dyrke RU-resistente afgrøder. Det lyder lidt konspirationsteoretisk. Jeg kan konstatere at det har været attraktivt overalt hvor bønderne har fået lov. Blandt andet fordi det går godt i hånd med pløjefri dyrkning, som du er så varm en tilhænger af.

GM teknologien kan bruges til andet og mere end herbicidresistens og omvendt kan man også opnå herbicid resistens uden GM.

@Claus

Godt det ikke er dig der udformer fødevaremærkning - du mangler lidt empati for forbrugerrettighederne :-D

At du stadig nægter at kende til problematikken med gmo-forurening af nabomarkens afgrøde, så den nu indeholder et patenteret gen og bonden derfor ikke må bruge sin egen såsæd, ja det vil jeg overlade til andre læsere selv at vurdere. Der er du helt åbenlyst for farvet rent fagligt (skyklapper).

Til andre læsere:
Søg f.eks. på youtube på monsanto gmo threats farmers og rul ned over overskrifterne. Prøv dine egne kombinationer af søgeord, hvor du stiller dig i en forurettet farmers sted. Brug engelske søgeord.

Det jeg prøver at forklare dig, er at danske bønder er beskyttet mod tab som følge af GMO "forurening" af sameksistensloven § 9-12:
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=8035

Så kan du fremture alt det du vil med youtube videoer der kommer med alle mulige udokumenterede påstande om amerikanske forhold.
Det kan jeg slet ikke tage seriøst.

@Claus

Nej, det kan du ikke.
Loven i sig selv er jo en konstatering af et problem.

Håber den blot er en overgangsordning til det ender med forbud, så uskyldige landmænd ikke skal bruge deres liv på at slås i retsale om erstatningens størrelse.

"Loven i sig selv er jo en konstatering af et problem."

Jeg har ikke bedre udtryk end LOL.
Du er godt nok ikke let at stille tilfreds.