Podning på stammer -hvilke?

Jeg vil gerne lave opstammede buske/træer ved at pode med Eonymos (Benved). Jeg har mange brogetbladede benved puder og mange af dem klipper jeg ned til runde puder, enkelte til høje søjler, hvor det nu har maget sig sådan i tidens løb. Mine flade puder løber altid i vejret og når jeg ikke klipper rettidigt, danner de mange trævlede rødder midt i planten, hvor der er meget tæt. Jeg har lige klippet puderne ned igen - venter jeg til foråret, er skuddene blevet forveddede.
Nu har jeg googlet brogetbladede planter og er stødt på en video fra Skanderborg Planteskole, hvor der bliver vist opstammede Eonymos. Men de er podet på fremmed stamme. Hvilke stammer bruges til det - og er det nogen man kan købe?
Jeg har selv lavet mange ligusterkugler på stamme, helt fra egne stiklinger, som var meterlange.
Ingeborg

Hej Ingeborg.

Tag en snak med Boi Jensen det kan være at han har pode materiale og podekviste som du skal bruge .

Hilsen Søren .

Man kan købe flere slags brogede kuglebenved på stamme i mange havecentre og planteskoler i denne tid, da de er stedsegrønne og pynter i de afblomstrede krukker. De er meget brugt på kirkegårde også.
De er lidt svære at pode selv, så de fleste bliver importeret fra Holland.
Man bruger alm. benved som stamme.
Hilsen
Anne Marie

Hej i grundstammesnakken.
Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg bruger mest kraftigt voksende grundstammer lavet på frø i modsætning til de stammer der er væksthæmmet som ofte laves ved hypning af en eksisterende stamme, der er skåret ned og dermed tvinges til at lave nye skud. På den måde kan man få rødder på de nye skud, som så er 100% ens med den de kommer fra.
Når jeg er helt sikker på at de kraftige grundstammer har deres berettigelse, er det fordi jeg har konstateret at rødderne udvikler sig helt forskelligt. På de vegetativt fremstillede er det uhyre vanskeligt at få dem til at gå ned i jorden, de vil nærmest gå vandret og det må have noget med den måde de er fremstillet på.
Det betyder at de vegetativt formerede ikke står så godt fast og jo svagere de vokser, jo ringere får træet fodfæste og skal ofte have en støttepæl hele træets levetid, som ofte er under 10 år for usprøjtede træer.
Når man som jeg bor på sandet jord og det har vi altså meget af i Jylland, er værdien af de svagtvoksende rødder der ikke går dybt i jorden ikke meget værd, for her kan jorden blive så tør at det kan støve, når du en sommer graver et 2 meter dybt hul - og det kan træerne altså ikke skaffe fugt nok til at holde sig i god kondi af. Dertil kræves pælerødder ligesom hos et egetræ, og det laver et frøformeret æbletræ på præcis samme måde, og de går ned og finder grundvandet.
Det betyder at de der har leret jord og vil sørge for at træerne aldrig står i helt tør jord, kan de svagtvoksende grundstammer bruges, hvor der er sandet jord, mener jeg at de ikke dur og det er samme melding jeg får fra mine kunder, at træerne ganske simpelt sygner hen.
Hvis nogle ville besøge en frugtplantage, de ligger ofte på rigtig god jord med et vist lerindhold. Læg så mærke til at der hænger eller ligger vandledninger med forsyning til hvert eneste træ - og det er for at sørge for at de aldrig går af vækst - og det er noget af det, der skal til. Iøvrigt gødes der sammen med vandet. Men den løsning er for private med vandregninger på 40-50 kr. pr. m3 nok ikke en særlig gangbar løsning.
Så for mig drejer det sig om at få træet til at klare sig med at sætte rødder i dybden så det selv kan klare væksten og indtil det går, skal de måske hjælpes med vanding i tørre perioder. Dernæst giver det så lidt arbejde med beskæring og formning af træerne, og det må vi så sætte os ind i hvordan, og som hovedregel drejer det sig om at sommerbeskære og gøre det hvert eneste år. Så bliver det overkommeligt og en beskæftigelse, der kan gøres i løbet af sommeren og så holde træerne, så de får optimale vækstbetingelser og dermed velfarvet frugt og samtidig velsmagende. Æbletræer der har optimale betingelser skal gro omkring 20 -25 cm og det er den nemmeste måde at finde ud af om de har for mange eller for få frugter og her taler vi om træer med en vis alder og som er godt i gang med at sætte frugt.
Mange af mine oplysninger er høstet fra egne erfaringer med frøformering, podning og plantning af egne træer - af både væksthæmmede grundstammer og frøformerede. Desuden har jeg så mange kontakter i flere af landene omkring os, og tager vi Tyskland, vil de stort set kun plante æbletræer på frøformerede grundstammer, når vi taler om private plantninger, der ikke skal drives kommercielt, deres såkaldte "streuobstwiese" - som ikke direkte kan oversættes til dansk, men hermed menes spredte frugttræer i en græsmark og det kan sammenlignes med den svenske model hvor man har træer og græs, hvor ploven ikke kan komme ind hvor der er for mange klipper. Jeg kunne godt tænke mig at der var flere der ville adoptere streuobstwiese princippet, for det er en rigtig god måde at lave sin "abildgård" på.
www.de-gamle-sorter.dk

Boi, det er kugle-benved, der bliver spurgt om. ;o)
Anne Marie

Tak til Boi for den fine forklaring, som der sikkert er andre end mig, der kan blive klogere på. Desværre var det skudt langt over målet i forhold til det, som Anne Marie skriver. Jeg ville gerne vide, hvilken stamme jeg kunne lave kuglevedbend på.
I mellemtiden har jeg tænkt mig at forsøge med et par stammer af krisstjørn.
Ingeborg

Beklager jeg troede jeg svarede på en anden "tråd" om grundstammer og frugttræer.
Boi

Ja, det var en smutter - men værd at tage med og tak for det ;)

Hej Ingeborg
I forrige svar omtaler du kuglevedbend?? du mener vel benved?
Vil du bruge kristtjørn- stammer til benved?
Det kan du ikke, da det er forskellige familier.
Du kan lave de fineste kugler af småbladede kristtjørn.
Cotoneaster er også super til kugler. Og hurtige.
Hilsen
Anne Marie

Hej Anne Marie. Ja jeg har kludret med vedbend og benved. To navne lige til at bytte om på :-). Det er stadigvæk benved jeg tænker på.
Jeg har nogle kristtjørn , som er helt ustyrlige til at så sig selv. Jeg har også lavet nogle kugler på stamme, også en 2,5 meter høj med 3 kugler. Jeg må prøve at holde nogen af de selvsåede nede til en kugle. Det har bare været nemmere at lave dem på en stamme.
Jeg vidste ikke at podestammen skal være i samme familie.
Min gemal har lovet mig en tur på en planteskole i weekenden.
Ingeborg

Som jeg skrev i indlæg 2 bruger man alm. benved som grundstamme.
Held og lykke.
Anne Marie