Skrevet af: Tom Andersen, 14. september 2015 kl. 9.03
Hej
Du ved det sikkert, men det intensive, konventionelle landbrug levner jo ikke plads til vilde planter, sommerfugle og anden natur.
Hvad kan du gøre ved det?
Ja, som forbruger kan du støtte de økologiske landmænd, men som haveejer kan du gøre noget direkte! Haver i byområder er på grund af det intensivt dyrkede land efterhånden en væsentlig faktor for biodiversiteten og her kan du gøre stor gavn - og samtidigt få mere tid til det sjove i haven!
Det kræver dog, at du måske skal ændre dit syn på, hvordan en have skal se ud. Se på "ukrudt" som vilde planter der savnes af visse insekter og dermed fugle. Lad være med at fjerne dem alle - fjern kun de helt voldomme plager, som brombær, helt fra haven eller hold øje med dem! Og lad så det andet "ukrudt" få en chance i havens bede. Hold evt. et par enkelte bede helt rene, hvis der skal dyrkes nogle sarte planter, som ingen konkurrence tåler. Lad haven være mere vild, evt. kontrolleret vild og undgå at falde i fælden med den toptrimmede plæne omkranset af pinligt rene "udstillingsbede" med bar jord imellem "klenodierne".
Læs mere her:
newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/haveejere-kan-goere-en-forskel-for-biodiversiteten/
Skrevet af: Lene Skelmose, 14. september 2015 kl. 10.15
Vild med vilje!
Hørte en radioudsendelse om et firma der tilbød "Vild med vilje"-anlægsarbejde til erhvervsområder og offentlige institutioner.
Vi har et nybygget plejehjem tæt på hvor store strækninger får lov at stå 'vild' - græsser og diverse urter - med hvad andre ville kalde ukrudt. Sikkert også nogle der synes det ser sjusket ud - jeg synes det er dejligt.
Går ofte tur langs en cykelsti der er et herligt studie i diverse planter og et væld af insekter - indtil 'grønthøsteren' kommer og mejer det hele ned - incl de sodavandsdåser der er blevet smidt. De bliver knust og spredt i småstumper. Sikke noget svineri!!!
Skrevet af: Marianne Mortensen, 14. september 2015 kl. 10.32
Jeg er også vild med vilde haver, justeret med nænsom og kærlig hånd. Er så heldig selv at have en sådan. Vi overtog en gammel have for 10 år siden, med 4 store (over 50 år) gamle træer, og en del buske.Jeg har selv plantet mange flere forskellige buske og træer, og vi har et vidunderligt fugleliv - på trods af vores 3 katte. Der er tilsyneladende plads til alle. Også pindsvin og flagermus og masser af forskellige insekter. Enkelte frøer og vandsalamandre i vores lille havedam. Masser af blomster, hvoraf en hel del er vilde - kommet "af sig selv" eller sået/plantet med vilje.
Jo, man kan meget enkelt gøre meget for biodiversiteten.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. september 2015 kl. 10.35
Til trods for min Bo Bedre have, har jeg mindst lige så meget biodiversitet omkring den i kratskov, læbælter og absolut ingen bar jord i de trimmede bede. Hvis biodiversitet skal fortolkes som vildtvoksende ukrudt over det hele, er det næppe fremgangsmåden for mig. Det strider mod min natur. Vi har et par forladte huse her på egnen. Der er der den biodiversitet, som ønsket. Alt med måde! Sådan skal der ikke se ud hos mig. Jeg er imod flise og granitarealer, hvor der kunne være grønt.
Ingeborg
Skrevet af: Tom Andersen, 14. september 2015 kl. 16.23
Hej Lene, ja den udsendelse hørte jeg også, sjovt!
Til alle: Læs mere på vildmedvilje.dk og "sælg" ideen i jeres kommune. Det kan også gennemføres uden arkitekter og endda udgøre en besparelse, hvis det udføres på den rigtige måde - besparelser er jo populære for tiden i kommunerne.
@Marianne
Gamle haver er skønne, netop på grund af variationen. Du er heldig, når du har en lille havedam - vand i haven er meget vigtig for dyrene - dem alle sammen! Fra honningbien og fuglene til frøerne. Så heldig er jeg ikke, men mindre kan gøre det. To store underskåle (ca. 10 liter vand) to steder i haven er altid fyldt med vand. Den ene står under en vandpost og hver sommer er der frøer som indtager poolen og både frøen og jeg bliver lige forskrækkede når vi får øjenkontakt midt i frøens lange hop :-)
Skrevet af: Tilde P., 14. september 2015 kl. 21.05
Hvis der er nogen som virkelig vil gøre en indsats for at undgå en nedgang i bioversiteten, så hjælper et par forkølede brændenælder eller vild kørvel i et hjørne af en parcelhushave intet. Det er en gang opreklameret gejl, som kun giver mere af det samme og kun giver ejeren en fornemmelse af at kunne læne sig tilbage og slappe af i bevidsthed om dog at have gjort noget..
For et år siden blev den nye "Danmarks Naturfond" oprettet med begynderindskud fra staten og 2 private fonde. Her er virkelig mulighed for at støtte med midler fra alle til opkøb og naturdrift af egnede arealer til bevarelse af sjældne og truede arter, som er godt på vej til at forsvinde for altid fra den danske natur.
Tag et lån i jeres friværdi eller fra jeres opsparing og donér det til naturfonden. Det var virkelig noget som ville batte noget og give respekt.
Skrevet af: Lars Holt, 14. september 2015 kl. 21.25
@Hans (Tilde P)
Det er en fin tanke, og jeg regner med, at du som landmand har ydet et godt bidrag.
Her i min hverdag ser jeg nu gerne at naturen er tilstede i nærområdet.
Du har ret i at et par forkølede brændenælder ikke er særlig interessante. Men sunde brændenælder er levested for f.eks. rød ræv (nældens takvinge). Og de er igen med til at bestøve havens planter.
Hvis landets haveejere går sammen, kan vi yde et større bidrag til naturens bevarelse (genskabelse), end et par fondes jordopkøb.
Det vil være fint med begge tiltag.
Jeg glæder mig over pindsvin, salamander, guldsmede, sommerfugle (dog mest de, der ikke er hvide med sort vingeplet) og over 20 forskellige slags fugle (bortset fra solsorten i september og oktober) mm i min have
Skrevet af: Tilde P., 14. september 2015 kl. 21.43
Lars Holt
Nu er det ellers ikke vores forhold her, det drejer sig om, men her er 200000 m2 natur med 6 vidt forskellige biotoptyper ud til 700 m strand ved siden af en god del alm, landbrugsjord.
Skal vi for sjov høre om der er nogen der kender dette dyr? Det er en ny art på matriklen fra 2015. Lydoptagelsen er fra 23-6 - 15 :-)
www.youtube.com/watch?v=HfY5L53OjjQ
Det er en bilag 2 og 4 art
Skrevet af: Tom Andersen, 14. september 2015 kl. 21.44
@Lars
En meget fin og humoristisk kommentar midt i alvoren :-)
I byområderne er haverne en meget vigtig del af "naturen" og små ændringer i alle de enkelte haver har et meget stort potentiale m.h.t. artsdiversitet.
Se f.eks. dce2.au.dk/pub/SR90.pdf
Skrevet af: Tine Horsum, 16. september 2015 kl. 22.50
Der er mode i haver! Mens det gik godt, skulle der strømlinies, granitskærves og være lige liner, skarpe hække- og rio-/rivenet over alt.
Nu er den "afslappede" have med "prærie-blomster/græsser in (før det: blomsterengen"). Blomsterengen får jeg aldrig, hvor meget, jeg så sulter jorden, der gødes for meget på markerne omkring mig.
Og brombær, skal man ikke holde øje med: De skal dø! 1 bliver på under 10 år til et krat, der godt nok rummer fugle, snegle, de der bænkebidere med grøn "ryg"- men også nemt skjuler kæmpe hvepsereder- og det løse. (Erfaring!) De mere visne er gode til mariehøns, edderkopper, bænkebidere- men de river og stikker, og er bare til at falde i.
Derimod freder jeg en del vilde planter allerede- og har gjort det i årevis. Nu vil jeg bare også have noget have, hvor jeg selv vælger, hvad der skal gro. Bare lidt!
Og bare rolig: Korbær er fx lidt fredede, bare jeg ved, hvor de er- så de ikke spænder ben!
Mvh
Tine
Skrevet af: Lars Holt, 17. september 2015 kl. 20.42
Vi er nogen (forhåbentlig mange!) der ikke interesserer os for mode - heller ikke i haven!
Jeg har dyrket have (køkkenhave) i snart 60 år, og er altid blevet styret af at haven skulle være sund og frodig.
Jo mere erfaring, jeg har fået, des tydeligere står den økologiske have for mig som det rigtige mål.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Hjælp den trængte natur – slap af!