Skrevet af: Tine Horsum, 31. juli 2015 kl. 16.17
Jeg kan pt ikke brænde det visne af, og der er altså nogen meter tørre døde (og meget stikkende) træagtige stængler af brombær. Faktisk som i *meget*.
Normalt har jeg det grønne og det tørre ret ligeligt fordelt, så det hænger sammen i min trillebør. Det tørre (som der er meget af), hænger ikke så godt sammen- og det river endnu mere nederdrægtigtigt. (Jeg ligner en der har slåsset med 77 vilde katte i en stor sæk)
Jeg overvejer at sætte mit ½ meter høje havehegn op (med tentorpæle), og så lave en art lager af skidtet- Ellers skal jeg bruge stammerne af hyld osv, som også er røget, men min ryg er ikke så glad for, at jeg graver.
Pt læsser jeg afklippet af på vestsiden af en hyld, det bliver jo til jord- engang... (om 10 år...). På øst siden lagrede jeg for 10-15 år siden...
Det er lidt svært: Jeg ønsker heller ikke at opformere dræbersnegle, selvom det grønne (græsafklip), vil kunne lave en art kompost- eller jord.
Mvh
Tine-
Der har klippet og hakket en lille snes dræbersnegle i går. ADDDR! UFF!
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. juli 2015 kl. 16.28
Læg det i en stak, hvor det ikke generer, så kan du vel altid brænde det af senere, når der er mulighed for det. Jeg har ellers fået det indtryk af din matrikel og også af dig, at du bor op til et naturområde og at du ikke går ind for "parklignende" have. En kværn kunne også være en mulighed. Det reducerer mængden ti 1/10. Hvis du så ikke vil lave det stikkende til kompost, kan du grave det ned.
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 31. juli 2015 kl. 22.29
Lav et lager til afklippet, og lad det kompostere, selv om det tager lang tid. Bland det med almindeligt kompostmateriale, så kan det gå lidt hurtigere.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 1. august 2015 kl. 8.54
en kværn ville være en god ide - så komposterer det meget hurtigere
Skrevet af: Tine Horsum, 1. august 2015 kl. 9.31
Jeg har en kværn, men den bruges ikke ret meget, da den laver grønne tykke brombærstammer til en slags lange grønne, flade og meget stikkende bånd. Desuden tager det for lang tid med "en lille pind" ad gangen.
Pt klipper jeg alt i stykker ad 25-20 cm, så det 1) ikke fylder for meget i trillebøren 2) er håndterligt og 3) nedbrydes lidt hurtigere.
Pladsmangel er nok problemet: Jeg vil helst kunne komme til at bruge plæneslåeren i de befriede områder, så de ikke springer i brombær (stor nælde, tidsler, asketræer og korbær). Derfor er andre planer (køkkenhave mm) sat på standby i mindst 2-3 år... :-(
@ Ingeborg: Nah, det er min *have*, der er naturområde... Ellers er der mark på to sider- og naboen (der elsker at slå sit græs) på den tredje.
Naboen (han er nu ellers flink nok), kører lidt kampagne for, at hvis haverne ser ordentlige ud, så bliver vores huse mere værd! ;-D (Ha ha!) Han har nok lidt ret, men jeg er noget splittet imellem min "naturgrund" (med fugle og insekter) og "brombærhelvedet".
Det skal ikke være lutter plæne det hele, men heller ikke stor nælde/brombær, det hele.
Men tak for svar! (Y) Pt fortsætter jeg så bare med at oplagre afklip og grene, (hver for sig) da min bålplads endnu ikke er befriet. Det var mere for at få lidt styr på det, så min trillebør ikke punkterer (igen igen igen). :-)
Græsafklip: Fordi jeg forsøger at sulte jorden, men med gødskning fra markerne- er det nok lidt håbløst.
Mvh
Tine
Tænk, der er krabbeedderkopper i mine salvier! Dem har jeg ellers kun læst om, de er også meget små og kan skifte farve!
Skrevet af: Lars Holt, 1. august 2015 kl. 13.12
Jeg har købt punkterfri dæk til nogle af mine trillebøre. Det er godt, når man har mange brombær.
Skrevet af: Freya Grossmann, 2. august 2015 kl. 5.41
Kør det på genbrugsstationen.
Og ja, punkterfrie dæk burde være lovpligtige på trillebøre.
Skrevet af: Michael Bæk, 2. august 2015 kl. 19.21
Punkteringsfri dæk er en fantastisk opfindelse. Jeg bruger dem på trillebør og sækkevogn.
Det ville være smart på havetraktoren også.
Skrevet af: Tine Horsum, 2. august 2015 kl. 21.43
genbrugsstationen, jeg har 10 km til den,og det er lidt for langt at køre med en trillebør.
mvh
tine
der ikke ejer bil eller kørekort eller andet end cykeltrailer:-) og ingen cykel
.
men det erike til at vide. :-)
Skrevet af: Willy N, 3. august 2015 kl. 22.46
@Tine
Det er mange år siden, vi havde et brombær problem.
Men dengang var det stort og vi efter nedklipning samlede vi det hele i en bunke og klippede det i små stykker med hækkeklipperen.
Skrabede det sammen og klippede endnu det nogle gange inden det blev smidt i komposten.
Problemet med kompostkværnen var bl.a., at de bløde stængler var bløde og at vi ville vi se ud som du beskriver hvis vi havde anvendt den.
Med hækkeklipperen kunne vi hele tiden stå med passende afstand.
Skrevet af: Tine Horsum, 6. august 2015 kl. 14.19
@Willy N:
Tak for svar! (Y)
Det er nu nemmest for mig, at jeg tager, det sådan lidt ad gangen.
Når bålpladsen bliver befriet- kan jeg slæbe de lange brune visne "#¤! ranker direkte på. Men brombær flager meget, derfor er det ikke så godt at brænde af. Medmindre vejret har været lidt vådt, og røgen blæser den rigtige vej. (Selvom vi da nogengange har *talt* om, at en rask lille ildebrand - ikke ville være af vejen. ;-D
(Bare rolig: Min mand er gl CF'er- og jeg er ekspert i lejrbål, så det sker ikke).
@Punktérfri dæk kan altså sagtens punktere... Men trillebørens kan jeg trods alt lappe. :-) Der er et i reserve også et nyt dæk---
Mvh
Tine- der burde poste billeder nu... Sådan før og efter- og hvad, der venter. Masser af tørre visne og stikkende. De grønne har pt fri- da jeg måske agter at høste lidt brombær. MÅSKE!
Skrevet af: Michael Bæk, 7. august 2015 kl. 15.38
Nej punkteringsfri dæk til trillebør mv. kan ikke punktere. Der er ikke luft i dem.
Du tænker nok på de 'punkteringsfri' slanger, cykelhandlerne sælger. De er ganske rigtig ikke punkteringsfri i virkelighedens verden.
Skrevet af: Niels Kongsbak, 9. august 2015 kl. 20.16
Man kan få klinger til en buskryder specielt til brombær www.skovvaerktoej.dk/trimmersnoere-klinger/2-tandsklinge-i-metal.html
Denne klinge skulle skære brombær i små stykker pga. de nedad bøjede vinger. Om det virker ved jeg ikke, da jeg ikke selv har prøvet den.
Skrevet af: Tine Horsum, 9. august 2015 kl. 22.49
Tak for forslaget!
Men jeg har fravalgt buskryddere, da de dels larmer, dels kræver en del beskyttelsesudstyr. Og skal motoriseret havegrej være effektivt, så er det totaksmotorer, der forurener (og larmer) ret meget. Jeg foretrækker rugbrødsmotordrevne, der ikke larmer (med mindre jeg river/stikker mig), og som giver mere motion.
(Okay- min mukkebik er totaks, men den larmer ikke i haven, elslåeren larmer dog, men kører ikke tit og skal skubbes og trækkes).
Men mest så tror jeg ikke en buskrydder er egnet til et stort gammelt brombærkrat- og resterne skal stadig fjernes fra åstedet. Så... :-)
---
Punktérfri, jeg troede, det var som min mukkebik, men det er det så ikke. Okay, næste bør skal være punktérfri. :-0
Mvh
Tine- der også hader motorsave- og at stå på stiger. Økser og håndsave kan nu alligevel meget...
Skrevet af: Lars Holt, 10. august 2015 kl. 17.19
På "Mere liv i haven festival" har der flere gange været demonstration i brug af le, herunder også af rydning af et brombærkrat - og det blev gjort på bare fødder.
Skrevet af: Tine Horsum, 13. august 2015 kl. 23.26
Okay!
Nu er jeg så lidt bange for leer, og så er der kattene, der tit sover i højt græs/krudt. Så her bruger jeg ofte segl, så får jeg ikke amputeret andet end handskefingre og negle... :-)
I min have kan man alligevel ikke gå barfodet, medmindre man vil jokke i en nøgensnegl/jokker i et glasskår. (Jeg synes ellers jeg bruger både forår og efter årpå at rydde op, men glasskår kommer der nu frem. Det er en arv.... :-( )
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Oplagring af stikkende afklip?