Skrevet af: Linda Jørgensen, 7. juni 2015 kl. 16.48
hej, jeg har en vin (nero) på friland. har haft den i ca 7 år. De første år gav den fint med druer, men for 3. år i træk kommer der ingen druer på. jeg har umiddelbart beskåret den som jeg plejer. jeg har en don muscat stående halvanden meter fra og den giver fint hvert år. nero'en sætter flot løv hvert år. bare ingen druer. jeg aner ikke mine levende råd. Nænner ikke bare at grave den op. Der må være noget som jeg gør forkert... håber nogle har et godt råd. jeg prøver at vedhæfte billede nogle af dette års skud.
med venlig hilsen
Linda Jørgensen
Skrevet af: Lars Holt, 7. juni 2015 kl. 23.03
Jeg har ikke selv personlige erfaringer med nero. Men den kan trives på friland i Danmark.
Vinplanter kræver meget lys for at give druer - er der lys nok?
Jeg kan se, at du beskærer med kort spore. Nogle vinplanter kan ikke trives på friland i Danmark med kort spore - De sætter frugtknopperne længere ude på ranken. Og dem klipper du så af.
Prøv at beskære med lang spore!
Ved lang sporebeskæring fjerner man hele den gamle vandrette kordon, og erstatter den med en ny ranke fra seneste år, der udgår fra hovedstammen.
Skrevet af: Linda Jørgensen, 8. juni 2015 kl. 16.13
Hej Lars
tak for svar. jeg har prøvet at lade en ca 80 cm ranke være ved vinterbeskæring. Dette gav heller intet. jeg har været tilbage og kigge i min havebog, hvor jeg kan se at det er 4. år den ikke bærer. sidste gang den bar gav den 10 klaser ialt.
Det med kort eller lang spore: jeg læste i Jens Gundersens bog at netop nero skulle kunne bære på kort spore. Jeg tænker at jeg måske skal prøve at skære den helt tilbage til den lodrette hovedstamme som den opringeligt havde og som du skriver lade en lang ranke være ved vinterbeskæring...
Skrevet af: Linda Jørgensen, 8. juni 2015 kl. 16.15
hej igen kan se at det billede jeg har vedhæftet er taget af den ranke jeg har ladet løbe ind under halvtaget. resten af planten står på en vestvendt væg. så lys skulle den få
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Vin giver ingen druer