Skrevet af: Morten Larsen, 9. maj 2015 kl. 19.56
Jeg oplevede den for år tilbage i Botanisk have, Kbh og blev straks vild med den meget intense blå farve på blomsten og ikke mindst den noget øhmm... specielle udformning.
Sidste forår købte jeg frø, men har først sået dem i her i midten af april i år. Har oplevet en spiringsprocent nær 100, og nu står planterne 10 cm høje.
Er der nogen der har erfaringer med dyrkningen af denne plante?
Ind til videre står planterne indendørs i sydvendt vindue og vokser godt.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 10. maj 2015 kl. 8.07
jeg har lige googlet den - der er masser af oplysninger
Skrevet af: Morten Larsen, 27. juni 2015 kl. 1.44
Ja tak, Mogens! Det kan jeg også godt finde ud af :-)
Jeg søgte information fra danske dyrkere under danske forhold.
Øjensynelig er det ikke en plante der dyrkes herhjemme!
Skrevet af: Pia Bro Christensen, 27. juni 2015 kl. 8.58
Jeg havde Clitoria i drivhuset sidste sommer. Den blev meget stor og flot mellem tomaterne og gav en del frø Jeg tror du vil få problemer med Clitoria på friland, den er temmelig varmekrævende
Skrevet af: Anja Egeriis, 28. august 2016 kl. 11.38
Hvordan gik det, Morten?
Jeg har lige købt lidt frø og har tænkt mig at have den i drivhuset til næste år. Blomsterne skulle være fine at lave te af, og den får en flot farve :)
Skrevet af: Morten Larsen, 10. september 2016 kl. 21.07
Hej Anja,
Først og fremmest undskyld mit sene svar.
Jeg overvintrede mine to i et ovenlysvindue vendt mod NØ. Nok ikke den bedste placering, og de gik i dvale vinteren over.... bladene blev lyse. De tabte dermed de fleste blade, hvilket var lidt af et rod! Men de overlevede fint.
I år står de udenfor sydvendt men med nogen skygge, og jeg oplever derfor at bladene er mere intenst grønne. Min oplevelse er, at de ikke er så glade for fuld sol. Jeg må også sige, at grohastigheden i år er nedsat til det jævne. Endvidere venter jeg stadig på blomster på dem... det bliver næste år :-)
Jeg er ikke i tvivl om at de vil gro langt bedre i et frostfrit drivhus, men dette kan jeg desværre ikke tilbyde dem.
Den findes jo også i en hvid udgave, hvilket jo er lidt spændende :-)
/Morten
PS! Husk, at lægge frøene i vand et døgns tid før såning- held og lykke! Skriv gerne hvordan det går :-)
Skrevet af: Anja Egeriis, 11. september 2016 kl. 6.15
Tak for meldingen, Morten!
Det bliver spændende at prøve - jeg tror, at jeg starter med at så halvdelen af frøene om et par uger, når jeg sår de første chilifrø. Så kan de få LED-lys vinteren over og komme i drivhus med de andre til foråret :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Clitoria Ternatea